Et plantepatent er et patent på en bestemt egenskab ved en plante. Det kan for eksempel være en bestemt farve eller resistens over for en bestemt sygdom. Hvis du genmodificerer en plante, så den får en bestemt egenskab, kan du søge om et patent.
Virksomheder kan for eksempel udvikle et ukrudtsmiddel og en plante, der er resistent over for midlet, så planten ikke dør, når det sprøjtes på marken.
Et patent kan kun gives for ’opfindelser’. Det vil sige, at genmodificeringen er sket gennem bioteknologiske metoder – og altså ikke gennem konventionel avl. Konventionel avl er det, som landmænd har gjort i århundreder, nemlig at krydse planter med relevante egenskaber for at producere en afgrøde med forbedrede egenskaber. Genmodificerede afgrøder (GM-afgrøder) har derimod fået deres gener kunstigt ændret, typisk i et laboratorium.
Et europæisk patent varer op til 20 år og betyder, at andre personer ikke må fremstille, bruge, markedsføre, sælge eller importere dine plantefrø uden din tilladelse. Tilladelse gives typisk mod licensbetaling til patentindehaveren.
Nogle virksomheder har tilmed udviklet frø, der kun besidder den patenterede egenskab første gang, de plantes. Derfor er landmanden nødt til at købe nye frø hvert år, hvis hun vil bevare egenskaben i sin høst.
På den måde kan enkelte store virksomheder faktisk gøre enormt mange landmænd og dermed den globale fødevareforsyning afhængig af dem.
I Danmark er der foreløbig ingen kommerciel dyrkning af GM-afgrøder, og udbuddet af genmodificerede fødevarer er meget begrænset. I hele Europa er der kun én GM-afgrøde, der bliver dyrket, nemlig majs.
I Europa kan man ikke få patent på en ’essentielt biologisk proces’. Det vil sige processer, der er baseret på naturlig krydsning af gener, til at fremstille en plante og derefter udvælgelse af den plante, der kom tættest på den ønskede egenskab – altså det, der sker ved konventionel arv.
Ny afgørelse indskrænker patentmulighed
Man har imidlertid indtil for nylig godt kunnet få patent på selve produktet af en essentielt biologisk proces, hvis produktet (planten og plantematerialet) ellers levede op til patentbetingelserne. Men med Det Europæiske Patentkontors Appelkammers seneste afgørelse på området fra 14. maj 2020 er det nu ikke længere muligt at patentere produkter, der er fremkommet udelukkende ved en essentielt biologisk proces.
Dermed har man ændret på den hidtidige fortolkning af, hvad der kan patenteres, og indskrænket virksomheders patentmulighed. Det er dog stadig ikke helt klart, hvornår en proces er essentielt biologisk og dermed udelukket fra patentbeskyttelse.
I takt med at konventionelle avlsmetoder, som i udgangspunktet anses for at være en essentielt biologisk proces, er blevet mere tekniske, er det svært at opstille en skarp grænse mellem, hvornår en metode er en essentielt biologisk proces og dermed upatenterbar, og hvornår metoden er tilstrækkelig teknisk til at falde uden for denne kategori.
Denne grænse er vigtig at få fastlagt, fordi en logisk følgevirkning af en lav barre for, hvornår en proces ikke længere anses for at være essentielt biologisk, vil medføre flere patenter på planter/afgrøder.
Den, der anmoder om et patent, kan nemlig argumentere for, at processen ikke har været essentielt biologisk, og dermed at planten ikke skal udelukkes fra patentbeskyttelse. En øget mængde af plantepatenter kan have stor betydning for både biodiversiteten og vores fødevareforsyningssikkerhed. Det viser erfaringerne fra GM-afgrøder på det globale plan. Erfaringerne viser nemlig, at der både kan være positive og negative effekter ved plantepatenter.
Patenter skader biodiversiteten
På den ene side kan patenter øge afhængigheden af store virksomheder og skade biodiversiteten. Mange af de virksomheder, der udvikler plantefrø, har over årene fusioneret med hinanden og på den måde koncentreret en stor del af frømarkedet på få store virksomheders hænder. Det øger virksomhedernes kontrol med fødevareproduktionen, hvilket resulterer i et mindre udvalg for forbrugerne og øger afhængigheden af plantemonokulturer.
Afhængigheden af monokulturer medfører en nedgang i biodiversiteten og mindsker adgangen til genetisk materiale, som kunne have været brugt til at udvikle nye plantesorter. Biodiversitet i landbruget er ellers vigtigt for, at planterne kan tilpasse sig klimaforandringer eller nye pest- eller sygdomsformer.
På den anden side betyder den støt stigende befolkningstilvækst og det stigende forbrug også, at mere energi og flere fødevarer og råstoffer skal produceres på mindre jordarealer. Forskning i og udvikling af forbedrede egenskaber i vores afgrøder kan derfor blive en nødvendighed, hvis vi skal løse den fremtidige udfordring med at producere nok mad til hele verdens befolkning.
Derudover kan forskningen bruges til humanitære formål. Nogle afgrøder er for eksempel blevet designet til at bekæmpe underernæring relateret til klimaforandringer i udviklingslande. Det er derfor nødvendigt, at planterelaterede opfindelser kan patentbeskyttes. Uden en patentbeskyttelse, og den medfølgende profit, er det ikke attraktivt for virksomheder at investere i forskning og udvikling af nye planteegenskaber.
Balanceret patentlovgivning
Erfaringerne fra GM-afgrøder på globalt plan viser således, at der er behov for en balanceret patentlovgivning. På den ene side skal incitamentet til forskning og udvikling af afgrøder bevares, men på den anden side skal biodiversiteten sikres ved ikke at begrænse tilgængeligheden af plantemateriale til avl af nye planter og samtidig ikke gøre fødevareforsyningen i fremtiden afhængig af få store virksomheder.
Vi mangler dog stadig klarere regler for, hvornår en proces er essentielt biologisk, og hvornår den ikke er. For så længe grænsen mellem en essentielt biologisk proces og en teknisk proces er uklar, er det lige meget, at man har afskåret patenterbarheden af produkter af essentielt biologiske processer. Denne uklarhed skaber risiko for, at der gives patent på noget, som lovgiverne ikke har haft som intention, og der opstår bekymringer for, om virksomheder kan omgå reglerne.
Medlemslandene i Den Europæiske Patentkonvention må derfor tage nogle politiske beslutninger om en balanceret regulering af plantepatenter. En gennemskuelig lovgivning vil både gavne de virksomheder, der skal navigere inden for den, og os forbrugere, for hvem det i sidste ende får en afgørende indflydelse.
Nina Fold von Bülow er fuldmægtig i Miljø- og Fødevareministeriet
Og fortsættelsen var yderligere, at fattige bønder i primitive lande, der har tusindårig tradition for at gemme en del af deres høst, som de derefter sås næste år, pludselig blev afkrævet afgift for dette, af et for dem, totalt ukendt udenlandsk firma. - Altså afgift af deres egen traditionelle planter.
Ja, vel og mærke, hvis disse lande har tilsluttet sig vestlige patentregler og hvis deres myndigheder overhovedet gider kontrollere det.
Vi har jo set Kina med andre patient regler. Hvor der bare skulle være den mindste forandring i et produkt. Så var det tilladt at kopiere det. Senere har Kina tilsluttet sig flere regler på området. Sandsynligvis fordi det, nu, også er i deres interesse, da de efterhånden er mere innovative end de fleste vestlige lande.
Noget andet er at disse genmodificerede og patent fødevarer aldrig vil kunne købes af de fattige, hvor der er den store befolkningsvækst. Afrika Indien og andre fattige lande. Har vi da ,nu, en stor eksport af fødevarer til lande med stor befolkningsvækst og sult og fattigdom. Med den økonomiske verdensorden vi har nu, kan jeg ikke se hvordan patenter på genmodificererede fødevarer kan have effekt på at brødføde de sultne i fattige lande. Hvis de da ikke forærer det væk i nødhjælp. Faktisk kan det, muligvis, gøre det sværere for landmænd og fødevareproducenter i fattigere lande at sælge deres varer og drive forretning. Pga. ulige konkurrencevilkår.
Kina har et meget moderne patentsystem. De ved at fremtidig værdi ligger i at kunne behandle og overholde patenter. Deres system er digitaliseret i en grad at selv retsmøder afholdes on-line. Eneste ulempe er at det alt sammen er på kinesisk.
Samme vigtighed er gået op for EU, der prøver at gennemføre et EU baseret patentsystem. Dette er desvære vetoet af et par lande.
"På den ene side skal incitamentet til forskning og udvikling af afgrøder bevares, men på den anden side skal biodiversiteten sikres ved ikke at begrænse tilgængeligheden af plantemateriale til avl af nye planter og samtidig ikke gøre fødevareforsyningen i fremtiden afhængig af få store virksomheder."
Man kunne henlægge forskningen til den offentlige sektor så tilfaldt patentet fællesskabet. Profit er åbenbart det eneste motiv for at opretholde et patent system. Meget af den grundliggende forskning foregår alligevel i offentlig regi betalt af skatteyderne. Det var et af de krav agrobusiness krævede - at den offentlige forskning skulle understøtte deres, de private profit interesser, da de lancerede GMO tecknologien og lovede politikerne og alle os andre at de med den kunde mætte ekstra 500 millioner underernærede mennesker med denne teknologi. De holdt ikke deres løfter og der er ikke nogen grund til at tro at de vil holde dem i fremtiden.
Raporten Transforming Food Systems by 2045" udgivet af Pat Mooney, som har modtaget den alternative Nobelpris, og The Long Food Movement. har foretaget beregninger der viser at det højteknologiske landbrug overraskende kun producerer knapt 30 % af verdens fødevarer men bruger 75% af ressourcerne bl.a. i form af jord og vand. Og samtidig skaber en lang række problemer for miljø og mennesker. Bl.a den faldende biodiversitet som bliver nævnt.
Dette betyder at 70% af verdens fødevarer produceres i andet regi - af småbønder og fiskere m.v.
Forskningen kunne på jo også have været rettet mod at optimere udbyttet hos disse småproducenter. Det ville uden tvivl have gjort regnestykke endnu bedre i deres favør. Men profitmotivet var ikke tilstede, desværre.
I Indien gør småbønderne oprør mod 3 love indført af Modi som de frygter på sigt vil føre til enden på deres levevej og favorisere de store selskabers overtagelse af store dele af landbruget.
Den første drejer sig om at småbønderne skal kunne vælge frit at sælge deres produkter til hvem som helst hvor som helst i Indien. Hidtil har deres høst været solgt gennem lokale statsregulerede markeder som har kunne garantere dem en mindstepris. Under den nye lov er denne mulighed der ganske vist stadig, men småbønderne frygter den vil blive fjernet senere, og de kommer til at være afhængige af at skulle sælge til de store selskaber, som så vil fastsætte prisen.
Den anden lov indeholder bestemmelser for de kontrakter der skal indgås mellem småbønder og selskaberne når de f.eks. skal fastsætte prisen på en høst endda ofte endnu inden afgrøden er sat i jorden (futures).
Den tredje tillader private selskaber at etablere kæmpe lagre til basis afgrøder som linser, løg og kartofler. Det har hidtil kun været staten der har haft sådanne lagre. Nu kan private selskaber opkøbe afgrøder i store mængder til lagre hvilket bønderne frygter yderligere kan påvirke prisdannelsen.
Tendensen peger således på en afvikling af det landbrug som kunne sikre biodiversiteten og modvirke effekten af klimakrisen på fødevareproduktionen.
Vi er oppe mod meget store økonomiske interesser (profit) og patenter burde ikke have gang på jorden. Det er præcis profitmotiver der får udviklingen til at køre af sporet.
The 2021 Corporate Bamboozle On World Food Systems
https://www.bbc.co.uk/iplayer/episode/p099rr90/inside-the-india-farmers-...
.
Det er et meget skræmmende billede der tegner sig for fremtidens fødevaresystem som kommer til være ejet og kontrolleret af få mega store selskaber indenfor agrobusiness og tech giganterne på dataområdet.
Vi trænger til en deglobalisering. De har haft alt for let spil.