Klumme

Genforeningen af ’Friends’ afslørede, hvad der altid har været rædselsfuldt ved serien

Den amerikanske tv-serie ’Friends’ var underholdningssporet til Historiens Afslutning og en del af den uimodståelige bløde magt, som gør os alle til kulturelle amerikanerne. Genforeningen mellem de seks venner for en uge siden mindede om, hvordan serien også er en videreførsel af den amerikanske puritanisme og groteske uskyld
Den eneste uhyggelige scene i Friends’ historie er genforeningen mellem de seks gamle venner. Flere af deres ansigter var så ødelagte af kirurgi, at de ikke længere kunne artikulere udtryk.

Den eneste uhyggelige scene i Friends’ historie er genforeningen mellem de seks gamle venner. Flere af deres ansigter var så ødelagte af kirurgi, at de ikke længere kunne artikulere udtryk.

Terence Patrick/HBO Max

Debat
5. juni 2021

Den blinde bibliotekar fra Buenos Aires Jorge Luis Borges bemærkede engang, hvordan enhver ny bog også forvandler alle de gamle bøger i et forfatterskab. Et nyt værk fra en forfatter gør os opmærksomme på motiver, vi ikke havde bemærket i de gamle bøger eller fremhæver kvaliteter, vi havde overset hidtil. Eller den kan udstille nogle svagheder, vi havde tolereret i forfatterskabet, på en måde, så det bliver umuligt at ignorere og ulideligt at se på. Det sidste er tilfældet med den genforening af de seks karakterer fra tv-serien Friends, som fandt sted for et par uger siden på streamingtjenesten HBO.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Jeg mener nu, hele serien var uhyggelig fra start til slut- og det, at folk stadig synes den er åh, så skøn..

At 'vennerne' mødes til en genforening er ikke mere bizart end deres eksistens i en tom lomme af et fællesrum uden andet indhold end vandede vitser og forudsigelige kriser i gruppedynamikken.

PS. Rune, hvordan kan du dog skrive, at de ikke kunne gestikulere med deres ansigter?
Det ville ellers have løftet serien, hvis det var muligt ;-)

Gustav Alexander

Det her er utvivlsomt den bedste analyse af Venner, jeg endnu har læst. Mange andre anmeldere har været inde på facetter af ovenstående, men ingen, som jeg kender til, har forenet det i den grotekse pærevælling, det reelt hører til i.

Selv som barn i 90'erne og 00'erne føltes det som en tiltrækkende men forfærdelig plastikdrøm, selvom ordene på daværnde tidspunkt ikke eksisterede til at beskrive det.

Det var i den grad underholdningssporet til "historiens afslutning" efter murens fald og liberalismens totale sejr. Drømmen om det problemfri og super trivielle liv virkede allerede uvirkelig dengang, men i dag gør samtidens endnu mere dissonante realiteter, at serien tydeliggøres som den groteske hån mod virkeligheden, som det reelt er.

Venner har dog stadig en underlig tiltrækningskræft, vil jeg mene. Det er behageligt at genopleve nostalgien efter det samfund, der aldrig var, men som mange af os drømte om før finanskrisen. Det minder stadig om drømme, som vi ønsker eller ønskede, at vi kunne have haft. Det er der en noget ulækkert omend tiltrækkende ved.

Mikael Velschow-Rasmussen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Ole Frank, Jimmy Hansen og ingemaje lange anbefalede denne kommentar
Christian Bruun

“Ingen politiske begivenheder, sociale omvæltninger, kulturelle gennembrud eller økonomiske kriser trænger ind i deres verden og betyder noget.”
Præcis. Den forlorne optimisme, som hverken Irak krig, finanskrise eller Trump kan få lagt i graven, er kvalmende.
Det kværner 24/7.

John Liebach, Søren Fosberg, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, erik pedersen, Lise Lotte Rahbek, Ole Frank, Gustav Alexander og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Åh, bare Rachel og Ross ville finde sammen i virkeligheden.

Hold da op, sikke en smører. Hvem har egentlig sagt at Friends skulle være en socialrealistisk tv-serie der kritiserer det kapitalistiske samfunds grusomheder?

Friends og lignende serier har før fået kritik for deres tematik. Hvorfor var der ikke flere sorte mennesker med i Friends? Ja, og hvorfor var der ikke indfødte amerikanere med i Fresh Prince of Bel-air? Og hvorfor var der ikke flere transkønnede i Frasier? Hvorfor var der ingen kritik af vietnamkrigen i … osv. Jamen det er jo ikke seriens præmis.

Friends er en familievenlig hollywood sitcom fra 90’erne. Hvis man synes at den slags er for overfladisk og poleret kunne man vel have slukket fjernsynet i sin tid, nu om dage må man vist selv opsøge serien på nettet, så vidt jeg ved. Men at bruge en fortolkning af Friends i en eller anden vag kulturhistorisk analyse er simpelthen for søgt, hvis du spørger mig.

Hvad angår plastikkirurgi, har det vist været en fast del af hollywood så længe de kosmetiske indgreb har eksisteret. Dog er teknikkerne blevet forbedret i løbet af årene. At bruge Friends skuespillernes kirurgiske indgreb som et billede på hvor overfladisk serien er, og på en ”grotesk uskyld” er ligeledes billige point. Og hvem vedkommer det, i sidste ende, hvad folk sprøjter i deres læber?

Rasmus Bang, Susanne Kaspersen, Anders Reinholdt, Jacob Mathiasen, Flemming Olsen og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

Tja, jeg er ikke meget for amerikanske serier og har kun udholdt "Friends" perifert, når mine børn sad klistret til skærmen.

En voksenserie produceret 2007-14 fandt jeg dog fascinerende, idet den bød på alt det, som "Friends" sprang over: grænseoverskridende scener med sex, stoffer, person- og familieforviklinger, pakket ind i disillusion, grovkornet humor og god musik. Jeg tænker på "Californication", som nu synes glemt, mens "Friends" pumpes op til en temmelig ligegyldig revival.

"Californication" har gennemgående roller, som er fremragende castet, og den flugter "historiens afslutning" spot on. Absolut ingen uskyld. Jeg troede knap mine øjne, da den blev sendt i dansk TV. Midtvejskrisen blev her sat på spidsen, hverken inkluderende eller politisk korrekt.

Gus Black - Paranoid (Californication)
https://www.youtube.com/watch?v=WLmXyi5LP-g

Californication Season 5 Episode 1 highlight
https://www.youtube.com/watch?v=eCD_95mEvIA

Californication Season 6 Final Episode - Beth Hart - My California
https://www.youtube.com/watch?v=EPUpbgsWVCs

Den danske serie "Manden med de gyldne ører" (2009-10) ligger genremæssigt tæt på "Californication" og er også meget morsom.

Gustav Alexander

Søren Lind,

Hvad vil du gerne frem til? At man ikke skal forstå massekulturens produkter for hvad de ufriviligt siger om sig selv og sin tid, men kun hvad den selv har lyst til at sige? Det virker som en opskrift til at gå blåøjet til alt fra Bibelen til Harry Potter.

Jeg kan sagtens forstå at visse typer af tidstypisk kritik kan virke overflødig, men at problematisere alle former for kulturkritik som udgangspunkt virker ikke som et sammenhængende standpunkt jvf din irritation over alt fra socialkritik til race og kønskitik - hvad Lykkeberg slet ikke bedriver her iøvrigt. Skal vi virkelig kun forstå bøger, serier og film for det de frivilligt vil fortælle os? Så er alle forståelser, der placerer kultur i sin historiske kontekst jo smidt ud af vinduet. Det tror jeg faktisk ikke på, at du mener, hvis du tænker dig om.

John Liebach, Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel og Mikael Velschow-Rasmussen anbefalede denne kommentar
erik pedersen

Sören Tolsgaard helt enig . Har endnu tilgode at se et helt afsnit af Friends; hvorimod Californication altid er et gensyn værdigt -

Mvh Hanne Pedersen

Er problemet med 'Venner' ikke det, at seriens popularitet langt har overskredet dens tiltænkte målgruppe (unge fra vel ca. 13-26?) og sidste holdbarhedsdato. Jeg kan godt følge Lykkebergs kritiks af, at den virkelige verden aldrig har spillet nogen væsentlig rolle i serien, og at den bagvedliggende ideologi er den opbyggelige borgerlige tilværelse, der ender i parforhold og karriere. Men omvendt syntes jeg, at et ensidigt fokus på disse kritikpunkter overser seriens kvalitet: det at den har fungeret som en tryg ramme for unge mennesker, der søger efter positive fællesskaber at spejle sig i. Når verden er værst, er der vel netop et argument for, at en sådan mild form for virkelighedsflugt er både tiltrængt og relevant. Ja, en del af de jokes og temaer der går igen i ' Venner' ville ikke gå i en serie produceret i dag, og diversitet ville selv sagt fylde mere i castingen, men noget forfærdeligt sted syntes jeg nu ikke det er. 'Venner' repræsenterer snarere drømmen om ungdommen som er meget få forundt, men derfor skal man vel ikke fratages retten til netop at drømme?

Kenneth Lund

Det er underholdning for fanden, det er ikke meningen af man skal analysere den for politisk ævl, hvis man ikke kan finde ud af at sidde og blive underholdt, så skal man holde sig væk fra komedier og alle andre genrer for den sags skyld og holde sig til politiske debatter.
Der er 235 afsnit af friends, hvis man ikke kunne lide de første par afsnit, hvorfor har man så set resten?
Hvad jeg læser her er en slags tankepoliti, hvis de politiske korrekte ikke kan censurere noget, så vil de påvirke folk til at hade det i stedet, kun det de selv kan lide er acceptabelt, alt andet skal væk.