Kommentar

Ghettodannelser handler ikke om etnicitet, men om klassesamfundets uligheder

Regeringen siger, at der om ti år ikke skal være områder med mere end 30 procent ikkevestlige indvandrere og efterkommere. Problemet er dog primært etniske danskere, der klumper sig sammen i rige ghettoer, så hvor skal minoritetsdanskerne flytte hen, spørger sociolog Nis Hejlskov i dette debatindlæg
Problemet med de riges ghettoer bliver sjældent taget op til debat, hvorimod socialt udsatte boligområder der defineres som ghettoer, bliver diskuteret som et stort problem for vores samfund verden over, skriver Nis Hejlskov.

Problemet med de riges ghettoer bliver sjældent taget op til debat, hvorimod socialt udsatte boligområder der defineres som ghettoer, bliver diskuteret som et stort problem for vores samfund verden over, skriver Nis Hejlskov.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Debat
29. juni 2021

Regeringens nye aftale med SF, DF, Venstre, De Konservative og Liberal Alliance betyder, at der »om 10 år ikke skal findes områder i Danmark, hvor der er bosat mere end 30 procent ikkevestlige indvandrere og efterkommere«, som Avisen Danmark skriver onsdag den 15. juni 2021. Aftalen rammer omkring 100.000 ikkevestlige beboere rundt om i landet. Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek udtaler til avisen, at den eneste måde, vi kan sikre, at børn i udsatte boligområder får samme muligheder som andre børn, er at skabe blandede bydele, så der »ikke er nogen steder, hvor vi får en meget skæv befolkningssammensætning«. Man må forstå på ministeren og de andre støtter af aftalen, at problemet med opdelte byer er et etnisk problem. Det er altså ikkevestlige indvandrere, som klumper sig sammen, og ikke blander sig med den danske befolkning. Vi skal altså have spredt ikkevestlige indvandrere bedre rundt om i landet, ifølge alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten og Alternativet.

Men spørgsmålet er, om det ikke snarere er den danske befolkning (og samfund), som ikke ønsker at blande sig med ikkevestlige indvandrere. I et notat fra Kommunernes Landsforening fra 2014 fremgår det, at 91 procent af beboerne i ikke-almene boligområder har dansk oprindelse, og at kun 4 procent har ikkevestlig baggrund i disse boligområder.

Udlandsdanskeres parallelsamfund

Så hvor skal de ikkevestlige indvandrere flyttes hen? Til de riges ghettoer i Nordsjælland eller Østjylland? Kunne man forestille sig, at kravet om de maks. 30 procents ikkevestlige indvandrere vendes på hovedet, så man siger, at der i områder med mange etniske danskere maks. må bo 90 procent etniske danskere? Altså for at følge regeringens logik om at blande befolkningen. Spørgsmålet er, hvordan ikkevestlige indvandrere skal blande sig med resten af samfundet, når den hvide velhavende middel- og overklasse klumper sig sammen i områder, hvor der kræves en månedlig indkomst på over 50.000 kroner for at være med i klubben.

Jeg er selv bosiddende i Chile, hvor jeg har set, hvordan danske indvandrere klumper sig sammen i gated communities med andre velhavende ikke-latinamerikanske indvandrere. Her kan man i den grad tale om parallelsamfund. I de riges indhegnede villakvarterer er der vagter, private golfbaner, swimmingpools, tennisbaner, restauranter, supermarkeder, butikker og tjenestefolk, som gør det unødvendigt at blande sig med resten af samfundet.

Fænomenet er ikke særligt for Chile, men kan findes overalt på kloden, hvor velhavende vestlige borgere tager ophold ofte på grund af arbejde. Denne problematik er blevet studeret især inden for sociologien og antropologien af personer som Susan Fainstein og David Harvey. Problemet med de riges ghettoer bliver dog sjældent taget op til debat, hvorimod socialt udsatte boligområder, der defineres som ghettoer, bliver diskuteret som et stort problem for vores samfund verden over.

Middelklassens parallelsamfund

Regeringens konklusion på udfordringen med parallelsamfund bliver, at problemet er de fattige. Men det er en alt for simpel forklaring. Den dybereliggende årsag til opdelte byer er sociologisk betinget af blandt andet et klassesamfund, der er med til at definere, hvor man bor ud fra ens indkomst og sociokulturelle kapital. I stedet for at forstå valg af bolig som individuelt, må vi erkende, at det i høj grad hænger sammen med faktorer, der ligger uden for den enkeltes valg.

Er du ikkevestlig – for eksempel fra Chile – med autorisation i Danmark og tjener 81.000 kroner om måneden, kan du vælge at bo syd for Aarhus med havudsigt, adgang til grønne områder og lækre gårdbutikker. Her kan du få lov at være eksotisk og blande dig med etniske danskere, der kører i Tesla, spiser økologisk og holder Weekendavisen. Hvis du derimod som ikkevestlig indvandrer er uden uddannelse og må tage ufaglærte jobs, vil dine valgmuligheder straks være mere indskrænkede.

For mig at se er etnicitet derfor ikke den væsentligste faktor, når folk vælger bolig. Det handler oftest om, hvor man har råd til at bo, hvor langt man har på arbejde og om andre familiemedlemmer bor i nærheden. Som VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) påpeger, har næsten hver anden beboer i udsatte boligområder dansk oprindelse. Statistikken over, hvor folk bor, afspejler således uligheden i samfund, som de seneste årtier er steget. Fokus for en seriøs indsats mod parallelsamfund bør derfor rettes mod at sænke uligheden i det danske samfund, i stedet for at straffe ikkevestlige indvandrere for deres (begrænsede) boligvalg.

Nis Hejlskov er sociolog.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eric Philipp

Tak for denne artikel.
Det har altid irriteret mig, når disse problemer bliver gjort til problemer af etnicitet. For først og fremmest er det klasseproblemer.
Men politik i Europa er rykket så langt til højre, at det i dag altid handler om etnicitet frem for sociale klasser.

Ruth Sørensen, Lone Hansen, Daniel Jensen, Kim Folke Knudsen, Marie-Christine Poncelet, Gert Romme, Arne Albatros Olsen, Ole Henriksen, Lars Jørgensen, Per Klüver, Hanne Utoft, Eva Schwanenflügel, Viggo Okholm, Christian Mondrup, Ebbe Overbye, Ib Gram-Jensen, jørgen djørup, Carsten Munk, Werner Gass, Lise Lotte Rahbek, Herdis Weins og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Ja hvis politikkerne vil løse problemet - så fik de vedtaget love det tillader, at der kan opføres billige boliger i alle boligområder.

Lone Hansen, Kim Folke Knudsen, Gert Romme, Arne Albatros Olsen, Lars Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Ib Gram-Jensen, jørgen djørup, Carsten Munk, Werner Gass, Lise Lotte Rahbek, Herdis Weins og Eric Philipp anbefalede denne kommentar

"Det handler om, hvor man har råd til at bo. Statistikken over, hvor folk bor, afspejler således uligheden i samfund. Fokus for en seriøs indsats mod parallelsamfund bør derfor rettes mod at sænke uligheden. Der skal opføres billige boliger i alle boligområder, hvis politikkerne vil løse problemet."

Hvad bringer fremtiden? Skal vi have en samlet plan for at fjerne fattigdommen og mindske uligheden, eller det modsatte, hvilket er den politik som folketinget har ført i årtier. De fleste lande i verden diskuterer planer om at mindske fattigdom, men ikke her i Danmark, det er nærmest tabu, usynliggjort. Det er som om den offentlige fortælling og medierne, ikke indeholder virkeligheden som en kvart million mennesker lever i. Vi bliver usynliggjort.

I jagten på større ulighed, og flere penge til toppen, har politikerne brugt to våben; større vækst til de rigeste i samfundet ved lavere lønninger til arbejderne og mere fattigdom ved sociale nedskæringer. Ulighedsskabelsen har hele tiden været folketingsmedlemmernes vigtigste våben mod underklassen. I et tæt samarbejde med erhvervslivet og under opsyn af de 400 i magteliten samt de hyperrige banker naturligvis, er uligheden steget i fyrre år og de sidste tyve år er fattigdommen eksploderet til 250.000 mennesker og oven i købet 60.000 børn.

Det er ganske ligetil. De få i toppen af de politiske partier som har magten, er der for at betjene toppen af samfundet, så enkelt er det. Dette står i stærk kontrast til hvad politikerne fortæller i medierne, og journalisterne der efterhånden også har gode indtægter, sætter ikke gang i samtalen om at fjerne fattigdommen.

En lignende forvrængning af virkeligheden sker på boligområdet. Politikerne overtræder vores menneskerettigheder og river vores boliger ned, mens de ikke tør røre de riges boliger eller boligområder. Dette ændrer sig ikke under en Socialdemokratisk regering der nærmest cementerer niveauet. De 62 sociale nedskæringer sikrer fortsat fattigdommen, samtidigt med at folketingsmedlemmerne lave love der øger overklassens rigdom.

Folketinget slår hårdt ned på underklassen mens overklassen får frit lejde hver gang. Derfor fyldes fængslerne med småkriminelle, mens de store svindlere i klassen op til 1.500 milliarder slipper, folketingsmedlemmerne har simpelthen ikke lavet love der gør det kriminelt at være storsvindler. Derfor forvrænges statistikkerne, der siger at underklassen er den mest kriminelle. Men hvis man måler svindlen/kriminaliteten i kroner og ører fører overklassen med mange milliarder.

Socialdemokraterne overgav sig til den yderliggående højreorienterede politik, fordi Mette Frederiksen derved kunne få statsministerposten. Nu er De Radikale gået over til den borgerlige blok, der kun kan få regeringsmagten ved at medtage Nye Borgerlige og DF. Regeringen misbruger imigrationsdebatten til at skabe fattigdom i det overordentlige rige Danmark, på samme måde som Trump slog sig sammen med de yderliggående højreorienterede for at få regeringsmagten, og smadre forholdene i bunden af samfundet, samt give skattelettelser til toppen.

Med andre ord handler det om at skabe mere ulighed, intet andet. De fleste der rammes af politikernes sociale nedskæringer er født her i landet, de udgør flertallet af underklassen. Det er løgn og latin at politikerne rammer udefra-kommende alene. Politikerne skaber fattigdom, dette burde skrives med stort!

Problemet er de rige. Det er de rige som står bag det system som vi lever under, det er de magtfulde rige der bestemmer hvilke love som folketinget skal vedtage, det er de rige der får enhver fremgang i Danmark og det er for de rige at der skabes mere fattigdom og derved flere skattelettelser til de rige.

Allerede nu har de rigeste overtaget det meste af storbyerne og omdannet dem efter deres eget billede. Der er bygget henved 200.000 boliger som ikke engang middelklassen kan betale, og når boligerne ikke kan sælges, lejes de ud til mellem 12-25.000 kr. om måneden. Det er banker som danner skjulte selskaber, store fonde samt udenlandske storspekulanter der står bag dette angreb på boligmarkedet. Resultatet er at det er umuligt for almindelige mennesker at få en bolig der er til at betale. Underklassen presses ud til de fattigere kommuner, og de rige kommuner fører en anti-social politik der tiltrækker ressourcestærke familier, dem der kommer ud for en social nedtur presses ud af kommunen.

Det almennyttige boligsystem er også under angreb på flere planer. Hvor man før stod som nummer et på listen til at få en bolig, er man nu nr. 500. Dem som har et arbejde kommer foran og middelklasen foretrækkes. Med andre ord presses dem ud, som det almennyttige var tænkt til, og som har mest brug for det.

Alle kender nu Ghettoloven, hvor praktisk alle politiske partier står bag, og der nedrives billige nyrenoverede boliger. Fornylig satte politikerne 58 nye boligforeninger på listen hvor vi ikke kan få en lejelejlighed. Dette er et frontalt angreb på underklassen, med henblik på at fjerne os fra det almennyttige og fra de store byer. Det kaldes i andre lande for apartheid.

Ruth Sørensen, Estermarie Mandelquist, Kim Houmøller, Lone Hansen, Kim Folke Knudsen, David Adam, Issa Chaaban, Gert Romme, Arne Albatros Olsen, Ole Henriksen, Morten Larsen, Eric Philipp, Eva Schwanenflügel, Viggo Okholm og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

@Nis Hejlskov
'..Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek udtaler til avisen, at den eneste måde, vi kan sikre, at børn i udsatte boligområder får samme muligheder som andre børn, er at skabe blandede bydele, så der »ikke er nogen steder, hvor vi får en meget skæv befolkningssammensætning«. Man må forstå på ministeren og de andre støtter af aftalen, at problemet med opdelte byer er et etnisk problem.'
Inden de letantændelige i tråden farer i pennen skynder jeg mig at sige at jeg er enig i din fattigdomsociologiske diagnose. Men den trænger til nogle skærpende nuancer.
I citatet udtaler ministeren sig rent faktisk ikke om etnicitet, men om en 'skæv befolkningssammensætning.' Et langt bredere perspektiv og derfor langt mere omfattende og farligt. Ikke kun mener socialdemokraten Tesfaye at bydele er for segregerede, de er det uspecifikt - en 'skæv befolkningssammensætning.' Hvad er det han frygter? Er det muslimer i radikaliserede og ikke-radikaliserede udgaver? Næh. Er det alderssammensætningen? Næh. Og det er øjensynlig heller ikke den en evt. manglende integration Tesfaye frygter. Det er lige præcis de riges ve og vel han har i tankerne. Som du rigtigt fremhæver. Jeg har set (og boet i) bevogtede bolig compounds i Argentina, Dubai og Kina og lagde mærke til, at hvis der var udsatte boligområder i nærheden, blev de på forskellig vis 'udtyndede.' Nogle med magt. Andre med 'overtalelse.' Men uden at ændrede særlig meget på kriminalitetsstatistikkerne.
De rige er bange for de fattige. Og med god grund: Jo større indkomst- og leveforskelle, jo flere røverier og overfald på de rige.
Men jeg har aldrig set nogen overbevisende kriminologisk argumentation for at jo flere fattige, der bor sammen, jo mere kriminalitet i de riges boområder. Kriminaliteten er lokaliseret i det meste af verden dvs at forbrydelser begås i nærheden af hvor den/de kriminelle bor. I Europa er radius omkring 5 km. Så den udadrettede kriminalitet (mest berigelsesforbrydelser) forsvinder ikke med at nedlægge Volsmose eller Tingbjerg. Heller ikke med at reducere befolkningsgrupper antal i bydele. Vil Tesfaye afskaffe kriminalitet må han afskaffe fattigdom. Sådan meget kort formuleret.
Og så til sidst en henvisning der egentlig ikke har noget med Hejlskovs indlæg at gøre og så alligevel. Det viser bare en anden vinkel på kriminalitet. En helt anden vinkel:
https://kvartal.se/artiklar/svag-koppling-mellan-fattigdom-och-brottslig...

Ruth Sørensen, Lone Hansen, Kim Folke Knudsen, Gert Romme, Per Klüver og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Parallelle samfund har da altid eksisteret. Og jeg har i hvert fald svært ved at se problemet med det.

Det er da min opfattelse, at de fleste føler sig mere trygge, når de bor sammen med andre, der har samme kultur og er i samme situation.

Og hvis et politisk flertal vil bryde noget socialt mønster, må de da sørge for, at alle borgere kan blive socialt ligestillede. Og det sker i hvert fald ikke med en ghettolov.

Danmark er jo et kasseopdelt samfund. Gennem mange år reduceredes klasserne, og blev mere ligestillede. Men gennem især de seneste 15-20 år har skiftende politiske flertal aktivt, systematisk og fuld bevidst arbejdet for at skabe sociale uligheder i samfundet.

Politiske flertal har bevidst taget af samfundskagen og fordelt til det bedrestillede middelklasse på bekostning af samfundets svageste. Derfor: - Netop nu er det danske samfund faktisk et af de socialt mest skævvredne i den vestlige del af Europa. Og det ændrer en utroligt asocial ghettolov da ikke meget på.

Viggo Okholm

Helt overordnet så må vi konstatere at vi har et folketingsflertal der grundlæggende behandler mennesker som brikker i et spil helt uden empati og medfølelse.
Ellers ville man ikke styre hvor folk må bo samt ikke anerkende vore nye ikke oprindelige vestlige mennesker samt mennesker udenfor arbejdsmarkedet og måske ikke har evner til en hel uddannelse på den måde her.
Jeg vil påstå at mit indlæg her er fakta!

Kim Houmøller, Ebbe Overbye, Lise Lotte Rahbek, Kim Folke Knudsen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

@Ghettoer og Ulighed

Et af problemerne i DK er at skatten efterhånden er fordelt helt skævt Skatten på almindeligt lønarbejde er skyhøj og for min smag alt for høj.

Til gengæld har skattestoppet på ejerboliger og den mærkværdige konstruktion med at beskatte ejerboliger før en gevinst er realiseret ført til, at det at eje især flere ejerboliger giver et afkast med ingen eller langt lavere beskatning end afkastet ved lønarbejde.

Middelklassen er flygtet ind på ejerboligmarkedet og nu lukker porten til ejerboligmarkedet sig for den yngre gruppe, for så vidt angår betalingsevnen til at købe en ejerbolig i en større dansk by specielt i de store byer. Aldersdiskrimination som skriger til himmelen og som indtil videre kun er søgt repareret ved at lave en forældrekøbsordning, så de bedrestillede forældre kan løse deres generationsproblem, medens forældre uden høj indtægt og som bor i lejeboliger er tabt bag på perronen sammen med deres børn.

Uligheden vil med de beskrevet problemer fortsætte og forøges årene fremover. Ingen tror længere på historien om fast ejendom som falder massivt i pris. Hvis der blot er antydningen til denne negative udvikling så står der så store kapitalinteresser på spil at enhver regering vil stille op og redde bankerne realkreditinstitutterne middelklassen som har købt ejerbolig med videre, for ingen tør gøre det modsatte.

Så langt så godt: Yt er det socialdemokratiske mantra om lighed. Det er begravet for længe siden pist borte.

Det der gør mig harm, er at nu skal beboerne i den almennyttige sektor gøres til brikker i et usmageligt forsøg på at rense lejerboligerne for alle problemfamilier og tiltrække det rette attraktive middelklassepublikum, som underforstået har et arbejde i forvejen. Ja men hvad så med de socialt udsatte som så ikke kan få adgang til en social lejebolig. Er de glemt og var det tanken med det almennyttige boligbyggeri, at det skulle bruges til at ekskludere socialt udsatte fra at bosætte sig der. De har jo ikke andre muligheder med mindre de skal bo på gaden eller i en campingvogn.

Hykleriet bliver rigtigt synligt, når politikerne bag Ghettoparken taler så varmt om at redde # Sammenhængskraften i Danmark # Jamen de har jo selv undergravet og afskaffet denne til lejligheden opfundet parole, som i øvrigt er temmelig intetsigende. For hvilke beboere medvirker til #sammenhængskraften# i lokalområdet. En flok lejere i en BNB ejerbolig til skyhøj husleje hvor der holdes party dag og nat og ingen føler ansvar for ejerforeningen er det beboere, som bidrager til # Sammenhængskraften# ?

Den fattige indvandrerfamilie der passer sit og som tager sig venligt at naboerne i opgangen, hvorfor skal de pludselig stemples som en familie, der truer #sammenhængskraften# ?.

Jeg er dødtræt af at høre på frelste politikere fra S,SF,RV,C,V,LA,DF,NB som underholder med hvor optaget de er at styrke #sammenhængskraften#

Med deres aktive støtte til ikke at gøre en pind ved beskatningen af ejerboliggevinster og de har ikke rørt ved det her i mindst 25 år, så har de selv bange for vælgernes reaktion bidraget til at #sammenhængskraften# er gået fløjten og at uligheden vokser år for år mellem dem som besidder en ejerbolig på en attraktiv adresse og dem som er efterladt i en socialt udsat bydel med lejeboliger.

Start med at se sagen fra en helt ny vinkel og drop Ghettolovgivningen som gør lejernes vilkår endnu mere usikre og ubehagelige. Fornyelse af de almennyttige boliger skal ske i dialog med beboerne og i respekt for deres livsvilkår.

VH
KFK

Gert Romme, Ruth Sørensen, Ebbe Overbye, Viggo Okholm og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar