Gymnasiereformen er ikke kun for de socialt udsatte gymnasier. Den hjælper alle unge

Gymnasiereformen bliver præsenteret som en hjælpende hånd til de gymnasier i de større byer, der oplever social polarisering og etnisk opdeling. Den uudtalte præmis er, at det er indvandrerne, der skal tilpasse sig den danske virkelighed. Mindre smagfuldt udtrykt af Dansk Folkeparti: Gymnasiereformen er også et middel til at bekæmpe ’islamisme’.

Det er aldeles overset, at reformen i den grad også kan blive en håndsrækning til gammeldanske gymnasier og elever. Lad mig illustrere pointen med et eksempel.

I nogle år i begyndelsen af 10’erne var jeg lærer på Sct. Knuds Gymnasium i Odense. Et fagligt velfunderet og socialt overskudsagtigt gymnasium. Der var kun ét problem: Vi havde meget få elever med anden etnisk baggrund. Måske føltes problemet særligt udtalt i mit fag, samfundsfag.

Vi glemmer ofte, at os med dansk baggrund også skal tilpasse os den multikulturelle virkelighed. Det er den verden, vores børn skal vokse op i. Derfor bør danske unge lære om andre kulturer og religioner og i det hele taget begribe, at der er andre måder at betragte verden på end den gammeldanske.

Dette gøres bedst og mest konkret ved, at elever med forskellig baggrund lærer hinanden at kende. Jeg vil vove den påstand, at går et ungt menneske ud af gymnasiet i dag uden et førstehåndskendskab til jævnaldrende med anden kulturel baggrund, er man bagud på point i mødet med den moderne verden.

På Sct. Knuds tog jeg sagen i egen hånd og kontaktede en kollega på Mulernes Legatskole i Vollsmose, som var (og er) præget af etnisk mangfoldighed med elever fra 25 forskellige nationaliteter. Vi gennemførte i fællesskab et undervisningsforløb for vores elever – til alles udbytte, så vidt jeg kunne vurdere.

Mine elever fik blandt andet selv et indblik i sammenholdet i indvandrerfamilier, hvor man typisk træder til, når der er behov for hjælp. Det var nok også en øjenåbner for Sct. Knuds-eleverne, at det sagtens kan lade sig gøre at holde fest og more sig, uden at der er alkohol indblandet. Foruden det vigtigste: at mine elever fik indsigt i forholdene i lande så forskellige som Vietnam, Iran og Somalia.

Hvis reformen kommer til at fungere i praksis – og alle gymnasier bliver mere etnisk blandet, vil den form for ’selvtægt’ fremover blive overflødig. Reformen er grundlæggende et udtryk for, at mangfoldighed i elevsammensætningen er en styrke og bør hilses varmt velkommen.

Først og sidst handler det om, at det kun er i mødet med de andre, at man kan forstå sig selv.

Erik Boel er tidligere landsformand for Europabevægelsen og lærer på Sct. Knuds Gymnasium