I Information den 18. maj blev der bragt en kommentar af filosoffen Peter Singer.
I artiklen beskriver Singer et nyt tidsskrift, han er medredaktør på, hvor forskere kan udgive under pseudonym, så de kan fremsætte deres (kontroversielle) ideer uden at risikere overfusning, trusler eller faren for at skade deres karriere.
Det er for så vidt fint nok, og måske en god idé. Bortset fra, at det måske mere er symptombehandling at lade forskere publicere anonymt i stedet for at tage fat på det, der gør, at de er nødt til at være anonyme.
Artiklen fremhæver rigtigt nok, at den akademiske ytringsfrihed i stigende grad er under pres, fordi forskere bliver angrebet i den offentlige debat og på sociale medier, hvilket i flere tilfælde også fører til trusler, som medfører, at forskerne trækker sig fra den offentlige debat. Det er selvsagt et stort problem, også i Danmark.
Ikke fra intolerant venstrefløj
Det store problem ved artiklen – som også i høj grad går igen i debatten i Danmark – er forestillingen om, at dette pres især skulle komme fra en intolerant venstrefløj.
I Danmark er dette i hvert fald ikke tilfældet. Her kommer presset på den akademiske ytringsfrihed i særlig grad fra en række debattører og politikere, særligt borgerlige, men også fra Socialdemokratiet og fra privatøkonomisk indflydelse.
I en nylig artikel i Times Higher Education opsummeres de problemer, der er med den akademiske ytringsfrihed, særligt på humaniora og samfundsvidenskab – og særligt inden for race og køn.
Her oplever forskere ikke blot at blive angrebet politisk, men også truet privat, hvilket fører til, at de trækker sig fra den offentlige debat.
Især Morten Messerschmidt (DF) og Henrik Dahl (LA) har ført en kampagne mod kritiske forskere, særligt inden for race-, køns-, migrations- og postkoloniale studier. De anklager dem for pseudovidenskab, identitetspolitik og politisk aktivisme.
Den store fare her er, at dette bliver den gængse opfattelse af, hvad der i virkeligheden truer den akademiske ytringsfrihed.
Forkert præmis
Det er især bekymrende, når den siddende regering, og i særdeleshed Uddannelses- og Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen, ser ud til at acceptere denne præmis.
I et folketingssvar den 3. marts 2021 blev ministeren bedt om at forholde sig til to artikler, der hævder, at det er en intolerant venstrefløj, der dominerer visse forskningsfelter, presser den akademiske ytringsfrihed og fører aktivistisk forskning: »Det bekymrer mig, når jeg læser artikler om hele forskningsfelter, der tilsyneladende har en teoretisk ensporet og aktivistisk tilgang til forskningen«.
I et opfølgende interview med Uniavisen på Københavns Universitet fastholder ministeren, at man ikke må bedrive aktivisme i forskning, men er utroligt uklar, når hun skal komme med eksempler på forskning, der så rent faktisk er aktivistisk.
Den 1. juni blev der så vedtaget en erklæring om »Overdreven aktivisme i visse forskningsmiljøer«.
Forslaget er et resultat af en forespørgsel, igen rettet af Dahl og Messerschmidt.
Det førte til det vedtagne forslag, stemt for af S, V, DF, KF, NB, LA og KD og imod af SF, RV, EL og nogle løsgængere, herunder Uffe Elbæk.
I vedtagelsesteksten står der blandt andet: »Folketinget har den forventning, at universiteternes ledelser løbende sikrer, at selvreguleringen af den videnskabelige praksis fungerer. Det vil sige, at der ikke forekommer ensretning, at politik ikke forklædes som videnskab, og at det ikke er muligt systematisk at unddrage sig berettiget faglig kritik.«
Problemet er, at en sådan formulering bygger på den præmis, at der er et problem, som der skal gøres noget ved. Og at dette problem særligt findes i den humanistiske og samfundsvidenskabelige forskning – og særligt i specifikke forskningsmiljøer.
Hvem er den virkelige trussel?
Som Jan-Werner Müller for nylig argumenterede for her i Information, er han frustreret over intellektuelle, der bruger alle deres kræfter på at forsvare ytringsfriheden mod ikke synderligt magtfulde venstrefløjsaktivister i stedet for at kritisere de reelle magthavere.
I stedet for at fremhæve truslen mod den akademiske ytringsfrihed fra en aktivistisk venstrefløj burde man i stedet se på den virkelige trussel mod den akademiske ytringsfrihed – nemlig højrefløjens antiidentitetspolitiske værdikrigere og privatøkonomiske stigende interessers indflydelse på forskningen.
Som Information har afdækket i den såkaldte ’oksekødssag’, tillod et center ved Aarhus Universitet interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer og Danish Crown at påvirke indholdet i en rapport i stort omfang. En rapport, de selv havde finansieret.
At private organisationer finansierer rapporter fra universiteter er langtfra noget nyt. Men det er naturligvis stærkt kritisabelt, hvis de kan få lov at rette i rapporten. Senere viste det sig i universitetets egen undersøgelse, at der var fejl og mangler i 34 ud af 55 eksternt finansierede rapporter.
I 2016 var der en lignende skandale på CBS, der udgav en rapport (skjult) støttet af Bæredygtigt Landbrug, som forskningsmæssigt var stærkt kritisabel. Og der har været flere af sådanne eksempler gennem de seneste år.
Afhængige af ekstern finansiering
Det er ganske normal praksis, at offentlige institutioner og private organisationer bestiller rapporter fra universiteter. Men det skal naturligvis tydeligt deklareres, hvem der har bestilt og betalt for det.
Ligesom den betalende part ikke må have indflydelse på resultatet. Så det er der som sådan ikke noget problem i, men det er et led i en tendens, hvor de danske universiteter er mere og mere afhængige af ekstern finansiering.
Selv om taxameterløftet er en del af finansloven, og omprioriteringsbidraget sløjfet, har det været hårde år for universiteterne.
Særligt humaniora- og samfundsvidenskaberne har måttet skære ned og i mange tilfælde fyret folk. Postdoc-stillinger og ph.d.er kommer i høj grad fra eksternt finansierede midler, og med nedskæringer i Danmarks Frie Forskningsfond er det i høj grad private fonde, der finansierer forskningen og bestemmer rekrutteringen.
Dette er en tendens, der bestemt ikke vil blive mindre, hvis de nye planer om udflytning af uddannelse som planlagt betyder et reduceret studenteroptag i de store byer på op til ti procent. Igen er det mest sandsynligt, at det er humaniora og samfundsvidenskab, der må holde for.
Strategisk forskning
Hvis man er afhængig af eksterne midler, forsøger man i højere grad at lave den slags forskning, som man tror, man kan få finansiering til. Og derfor er man nok ikke alt for kritisk over for de eksterne partnere, der finansierer ens forskning. Ligeledes vil mange have en tendens til at trække sig fra den offentlige debat eller holde sig fra visse forskningsfelter, hvis de er udsat for politiske angreb.
Det er yderst problematisk, at Socialdemokratiet, og særligt Forsknings- og Uddannelsesministeren, er røget med på denne vogn.
Og det er yderst problematisk, at det virker til at være den dominerende opfattelse, at truslen mod den akademiske ytringsfrihed kommer fra en intolerant venstrefløj, såkaldt ’aktivistisk forskning’ og ’identitetspolitik’.
Hermed en opfordring til at have et bredere blik på, hvor problemerne i denne debat ligger.
Mathias Hein Jessen er lektor ved Copenhagen Business School.
Det ligner what-about-ism fra min stol. Kan to udfordringer ikke eksistere samtidigt ?
Den ene, oksekøds sagen, er blevet fint dækket/afsløret af information. Nu er det så den anden vi taler om og der venter jeg toldmodigt på at information graver "sandheden" frem.
En kommentar til:
"I stedet for at fremhæve truslen mod den akademiske ytringsfrihed fra en aktivistisk venstrefløj burde man i stedet se på den virkelige trussel mod den akademiske ytringsfrihed – nemlig højrefløjens antiidentitetspolitiske værdikrigere og privatøkonomiske stigende interessers indflydelse på forskningen".
Som om, at det ene udelukker det andet og også det tredje. Der er tre forskellige problemer, der skal tages alvorligt, og af dem er det sidstnævnte det mest truende mod den akademiske ytringsfrihed:
1. Overdreven aktivisme i bestemte miljøer, der betegnes som venstreorienterede.
2. Højrefløjens antiidentitetspolitiske værdikrigere, hvis angreb kan resultere i selvcensur i ellers seriøs forskning inden for bestemte forskningsfelter.
3. Privatøkonomiske interessers stigende indflydelse på forskningen, hvor dem, der betaler for forskningen, også stiller krav om indflydelse på resultatet af den.
Det er en tendens man ser over hele verden; at magthaverne søger at begrænse og underminere ytringsfriheden ved at rette beskyldninger om såkaldt aktivisme og bias mod universiteter og skoler, når forskningen konkluderer noget, politikerne er uenige i.
Her får man alibi for nedskæringer og nedlukninger af humanistisk forskning og uddannelse, altimens højrefløjen fremmer sin egen agenda ved angreb, der handler om det, den selv praktiserer; udelukkelse.
Vedtagelsen af erklæringen om "overdreven aktivisme i visse forskningsmiljøer" er blot det seneste bevis på, at Socialdemokratiet er beklædt med et tyndt fernis af rødt, men blåsorte er de, lige under overfladen.
"Anders Bjarklev, formand for Danske Universiteters højeste beslutningsorgan, Rektorkollegiet, er både led og ked af, at et flertal af Folketinget har valgt at påtale deres interne kontrol.
- Det er en mistillidserklæring, og vi har svært ved at se, hvad vi konkret skal gøre anderledes.
- Hvis din chef trækker dig ind på sit kontor, og siger ”ved du hvad, jeg vil bare lige understrege for dig, at det er vigtigt, at du passer dit arbejde", så ved jeg ikke, om man går derfra i godt humør, siger Anders Bjarklev."
https://www.dr.dk/nyheder/politik/flertal-vil-holde-universiteterne-i-oe...
I Politiken har 262 forskere skrevet et åbent brev til forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen om det pres, de dagligt udsættes for af politikere, medier og meningsdannere, hvor de bliver kaldt "uredelige", "pseudovidenskabelige", "identitetspolitiske" og "venstredrejede aktivister" og hængt ud offentligt med navns nævnelse.
"Vi bliver intimideret og chikaneret i en sådan grad, at flere er blevet sygemeldt.
Den politisk motiverede mistænkeliggørelse af vores forskning har store faglige og personlige omkostninger for os og for forskningsfriheden. Ane Halsboe-Jørgensen, du er vores minister, har du tænkt dig at modarbejde chikanen?"
https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art8234438/Vi-bliver-intimideret...
Det har forskningsministeren nok ikke.
Hun har foreløbigt afslået at stille op til interview.
I melllemtiden forberedes nedskæringer på professionshøjskoler og universiteter i de humanistiske fag, og retorisk arbejdes der på at miskreditere 'eliten'- uanset at man selv sidder på toppen af kransekagen.
Det er mageløst spin.
Hvem bliver de næste?
Nu de "fremmede", DR og universiteternes forskningsmiljøer er blevet angrebet?
Er det hele ikke ganske gennemskueligt?
Se evt. tv-optagelsen af Folketingets debat den 28. maj, fra kl. 12.15: 3) Forhandling af F 49: Om overdreven aktivisme i visse forskningsmiljøer.
maj-britt glemte de syge, de arbejdsløse, og sikkert flere, og det handler alt sammen om "god borgerlig politik" nemlig turbo på ulighedsskabelsen,
som altid har været den vigtigste borgerlige mærkesag, selv om det aldrig siges ærligt, Claus Hjort kom dog ved et uheld til at sige det på direkte TV "det villa da være dejligt hvis vi kunne få skabt en masse nye ultralavtlønsjobs" altså mange flere working poor, og hans mimik viste tydeligt at han fortrød udtalelsen, men ingen tvivl om at han mente det, men han vidste godt at det jo ikke er meningen at vælgerne skal vide den slags,
at S ikke er røde er jeg enig i, S har ikke være venstreorienteret siden Anker Jørgensen, og i dag er de ret langt ude på højrefløjen, og ikke bare på fremmedpolitikken men hele vejen rundt, jeg kan ikke engang få øje på den tynde fernis længere.
Interessant at denne kronik kommer fra en lektor på CBS!
Tænk, hvis venstrefløjen var lige så velpolstret som højrefløjen så der kunne komme lidt balance i spinneriet...
Mon S frivilligt genta’r forståelses-stuntet med de samme partier som i 19 efter næste valg?
@Eva Schwanenflügel
"I mellemtiden forberedes nedskæringer på professionshøjskoler og universiteter i de humanistiske fag, og retorisk arbejdes der på at miskreditere ’eliten’- uanset at man selv sidder på toppen af kransekagen.
Det er mageløst spin".
Måske er der lidt om det, du siger, men jeg kan ikke lade være at tænke på talemåden, "det man siger, det er man selv".
Hvad med at prøve at forholde dig til substansen i de kritikpunkter, der bliver fremsat i artiklen, i stedet for at lægge op til voldsomme konspirationsteorier?
Den her sag, med vedtagelsen af erklæringen i Folketinget, har åbenbart sat gang i nogle mekanismer, som jeg kun troede hørte hjemme i en land som USA.
En voldsom polarisering med et "enten er du med os eller også er du imod os" (et Bush citat).
Ekstremisterne på fløjene får lov at sætte dagsordenen, såvel i de "gamle" som i de "nye" medier, med "mudderkastning" og ekstreme konspirationsteorier som resultat.
At tosser på højrefløjen chikanerer bestemte forskere på f.eks. sociale medier skal ikke kunne bruges som retfærdiggørelse for, at der ikke kan finde kritik sted af forskere fra bestemte forskningsmiljøer.
Det skal selvfølgelig gøres på en anstændig måde, hvor man påpeger fejl i deres arbejde som forskere, og eventuelt som aktivister på de institutter, hvor de er ansat. De skal kritiseres for deres forskning, ikke for deres politiske holdninger.
Det hører ingen steder hjemme at begynde at "hænge" bestemte forskere ud fra folketinges talerstol, men det er samtidig et problem, at rektorerne spiller helt uskyldige, i stedet for at gå ind i en seriøs debat om, hvordan de kan komme de problemer til livs, der måtte forekomme.
Fra det værste, at "kunder" kan få lov at bestemme forskningsresultater i den forskning, universiteterne bliver betalt for (og er økonomisk afhængige af), til det mindre problem, at mere ekstreme former for politisk aktivisme af forskellig karakter får lov at sætte dagsordenen på bestemte institutter.
Jeg tror ikke at man reelt kan frasige sig, at der er tolerance problemer, samt en problematisk forståelse af videnskab på dele af den identitetspolitiske venstrefløj. Det så vi allerede med Sokal affæren tilbage i 90’erne.
For få år tilbage gik tre venstrefløjs akademikere sammen i forsøget på at få "sindsyge" ideer publiceret i blandt andet prominente feministiske kønsstudie journaler. En af deres artikler "Our Struggle Is My Struggle: Solidarity Feminism as an Intersectional Reply to Neoliberal and Choice Feminism" blevv udgivet i journalen Afilia med ros og er iøvrigt en omskrivining af et kapitel i Mein Kampf. En anden postulerede at man kunne lænke hvide studerende til gulvet, som behjælpeligt redskab til at forstå minoriteters oplevelser, samt til at aflære "problematisk hvidhed". En tredje undersøgte kønslig omgang blandt dyr i hundeparker som udtryk for voldtægtskultur, og relaterede det tilbage til "giftig maskulinitet". Projektet blev startet af filosoffen Peter Boghossian samt to kolleger, hvis folk har interesse i at opfølge historien.
De fik udgivet 7 artikler i diverse "progressive" peer-reviewed journaler, med den erkendelse at man kan få udgivet det meste, hvis det indebærer specifikke ideologiske prædispositioner: Herunder en dagsorden om, at "hvidhed" er grundliggende ondskabsfuld, at man som udgangspunkt er racist idet man fødes om hvid osv, at maskulinitet er grundliggende negativt og problematisk osv.
Jeg skal ikke påstå at international academia ikke lider under en trussel mod "politisk" forskning, da man meget vel kan se højrefløjens antastelse af forskningen som en forfalsket måde at adskille det politiske og det videnskabelige i humaniora, men antastelsen er ikke grebet ud af den rene luft. Der er relle problemer med et hegemoni og en ideologisk dogmatik op den identitære fløj i akademia, som der skal gøres op med. Denne fløj er ikke grundliggende en "venstrefløj", da den ikke bekymrer sig om problemstillinger relateret til klasse og økonomi, selvom både støtter og kritikere ser den som en del af en venstrefløj.
Kritikken fra Dahl og Messerschmidt er pseudovidenskab:
https://videnskab.dk/forskerzonen/naturvidenskab/forskere-svarer-igen-kr...
Formand for Rektorkollegiet: Folketingets nye erklæring er et angreb på forskningsfriheden:
https://videnskab.dk/kultur-samfund/formand-for-rektorkollegiet-folketin...
Forskere: Angreb på forskningsfrihed er blevet mainstream:
https://www.altinget.dk/forskning/artikel/forskere-angreb-paa-forsknings...
Retorikprofessor: Udmelding fra Folketinget er manipulerende og kryster-agtig
https://videnskab.dk/kultur-samfund/retorikprofessor-udmelding-fra-folke...
Åbent brev til Folketinget: Over tusind danske og internationale forskere er bekymrede for forskningsfriheden:
https://videnskab.dk/kultur-samfund/aabent-brev-til-folketinget-over-tus...
Forskningsfrihed: Danmark får bundplacering i EU (fra 2017):
https://videnskab.dk/kultur-samfund/forskningsfrihed-danmark-faar-bundpl...
Forskningsfriheden er truet på danske universiteter (fra 2017):
https://videnskab.dk/kultur-samfund/forskningsfriheden-er-truet-paa-dans...
Forskningsfriheden er stadig under pres, viser ny undersøgelse (fra 2019):
https://videnskab.dk/kultur-samfund/forskningsfriheden-er-stadig-under-p...
Er der nogen der har nogle eksempler på denne aktivistiske forskning folk er så bange for?
Når der nævnes kønsforskning er det svært ikke at konkludere at det bare er det sædvanlige nonsens fra priviligerede hvide mænd der ikke kan tåle at blive mindet om deres position.
Rasmus Paulsen,
Hvordan kan man modargumentere en position vil at henvise til vedkommendes hudfarve? Er det progressivt? Jeg tvivler på, at vi har set den holdning tiden Jim Crow's Amerika eller Apartheid Sydafrika.
Klogt skrevet.
Gustav, som jeg sagde så vil jeg gerne se nogle eksempler på denne aktivistiske forskning. Så kan vi så se om min vurdering af de sædvanlige mistænkte på højrefløjen er forkert.
Det må jo være nemt at finde en masse eksempler, siden problemet synes så alvorligt.
Rasmus Paulsen,
Du kan jo læse min første kommentar i kommentarsporet, her kommer jeg med en rigelig mængde eksempler fra internationale akademiske journaler. Du må dog google navnene, da information ikke tillod mig at smide links af en eller anden grund.
Men du svarer ikke rgitig på spørgsmålet - hvordan kan en persons hudfarve i sig selv invalidere en disposition? Det lyder da som om, at du har gang i en spændende, omend noget forældet og kontroversiel raceteori. Jeg var ellers a den opfattelse at vi på venstrefløjen mente, at alle mennesker havde de samme kognitive og intellektuelle evner uanset køn eller etnicitet.
Folk der fokuserer på sokal affæren og den såkaldte Grievance studies affair, virker til at have en meget optimistisk forestilling omkring hvad der ville kunne komme igennem en peer review proces på mangt et område, hvis den samme arbejds indsats blev lagt for dagen. Altså jeg syntes også det er lort, men der fanme meget lort derude.
Der syntes at være et skævt fokus, ville jeg nok sige, da der ikke er mange offentlige stemmer der snakker om at man fx burde lukke social psykologi eller behavioral economics, selv om deres reproduktions problemer, syntes ihvertfald ligeså graverede.
Bjarne Toft Sørensen 13:16 :
"Hvad med at prøve at forholde dig til substansen i de kritikpunkter, der bliver fremsat i artiklen, i stedet for at lægge op til voldsomme konspirationsteorier?"
Astrofysiker og professor Anja C. Andersen er vel så også en konspirationsteoretiker- sammen med de andre 1499 forskere, der har underskrevet et åbent brev til Folketinget:
"Selv om Anja C. Andersens naturvidenskabelige fag astrofysik ikke er under angreb, er hun alligevel bekymret.
»Vi har brug for en bred viden i samfundet både om naturvidenskaben og om humaniora og samfundsfag. Og vi har brug for, at forskerne deltager i debatten og bringer deres viden i spil. Det står faktisk i universitetsloven, at vi skal det,« siger Anja C. Andersen.
»Men de forskere, som er blevet angrebet af Henrik Dahl og Morten Messerschmidt, er jo nogle af dem, der har gjort netop det. Så min frygt er, at erklæringen vil gøre, at de holder op med det, og så bliver vi bare ikke klogere som samfund,« siger hun."
https://videnskab.dk/kultur-samfund/aabent-brev-til-folketinget-over-tus...
Anja C. Andersen mener iøvrigt, at politikerne gør en dyd ud af at sætte kikkerten for det blinde øje.
PS. Prøv at læse de artikler, Carsten Nørgaard så generøst har delt med os andre.
Der er mange, mange flere 'konspirationer' at gå i kast med ;-)
Nåja, vi kan da smide links og opfattelser i forskellige retninger, men elefanten i rummet er nu ikke svær at få øje på: Dahl og Messerschmidt er interesseret i at få lukket munden på forskning, som modsiger deres egne dybfølte meninger. Som unægteligt snarere er baseret på fordomme, følelser og opportunisme end fakta, gennemtænkte argumenter og ja måske endda (gys): virkeligheden. I den situation er det da brandærgeligt, at der sitter nogle oftest begavede hoveder og forsker, når deres resultater så kan hænde at modsige ens politiske projekt. Det er sandelig misbrug af ytrings- og forskningsfrihed - og det må da stoppes pronto!
Selv synes jeg, at noget forskning udarter sig problematisk (som til enhver tid), men derfra og til at politikere (eller bette mig) skal kræve det lukket ned, burde der være mindst en armlængdes afstand. Den form for politisering er skammelig - just den slags, som bedrives i lande, "vi normalt ikke plejer at sammenligne os med".
Tænk engang at vi er kommet dertil (-ud)...
Jeg hørte Messerchmidt på p1 om emnet, det var så skramende, jeg kunne slet ikke forstille
mig at man ville angreb den frie forskning i Danmark, jeg fik de værste associationer med totalitær samfund, om kirken s rollen før i tiden, om hvordan nye verdens anskuelser blevet undertrykt og straffet, om brandt bøger osv
At S har også underskrevet er bekymrende men ikke overraskende, S har en fundamental mistillid til det intellektuelle miljø om det er universitet s professor, forsker eller noget andet.
Daniel Rasmussen,
Hvem taler for at de såkaldte 'Greivance studies' skal lukkes? Forfatterne af ovenstående forslag i folketinget gør ikke, jeg gør ikke, akademikerne bag Greivance studies affæren gør heller ikke.
Medmindre jeg misforstår dig, så mener du at Behavorial Economics samt social psykologi burde underkastes et mere aggressivt peer-review. Det kan vi sagtens blive enige om! og det er sådan set også hvad akademikerne bag Greivance studies affæren taler for i ovennævnte felter ifht kønsstudier. Altså at resultaterne viser, at der ikke bedrives kritisk peer-review i mange af disse felter, såfremt man helt overfladisk konformerer til bestemte ideologiske prædispositioner, som jeg har skitseret ovenfor.
Jeg vil egentlig heller ikke mene, at der som sådan er tale om 'mange offentlige stemmer'. peter boghossian blev truet på sin ansættelse ved universitetet og anklaget for trusler mod andre akademikere på grund af sit virke, selvom studiet blev erklæret legitimt af regulative instanser. Det vidner om hvilken vej de dominerende ideologiske pile peger, som jeg ser det.
Som opfølgning på Gustav Alexanders udmærkede indlæg 13:44
https://www.information.dk/kultur/2017/05/saa-penis-alligevel-social-kon...
https://www.information.dk/moti/2017/05/socialt-konstruerede-penis
https://www.information.dk/kultur/2017/05/siger-intet-koensstudier
https://www.information.dk/moti/2018/10/omfattende-amerikansk-fupnummer-...
Her følger mine kommentarer til den sidstnævnte artikel, der rummer størst substans:
En kommentar til:
"I stedet for at udskamme og latterliggøre specifikke emner og navngivne tidsskrifter, burde de have skrevet et seriøst og alvorligt modsvar på videnskabens egne præmisser."
Forslaget fra såvel David Budtz Pedersen som Christian Groes er sådan set udmærket, men tager ikke højde for det centrale i problemstillingen og får som sådan karakter af en afværgedagsorden.
Det centrale må være, hvorfor pseudo - videnskabelige artikler, der i sammenhængen mangler den nødvendige form for dokumention, overhovedet optages i de pågældende tidsskrifter, og hvorfor forskningsinstitutioner rundt omkring i verden, bl.a. i Danmark, ikke skrider ind over for forskere, de har tilknyttet, som ikke lever op til elementære krav til videnskabelighed? Hvad med om David Budtz Pedersen og Christian Groes i stedet tog del i at "feje for egen dør", de pågældende steder hvor de er ansat?
At forskere bevæger sig i et "eksplorativt felt" må ikke blive en undskyldning for at "anything goes". Netop på sådanne områder må vedvarende diskussioner på forskningsinstitutionerne om, hvor grænsen går, være på sin plads. Mine erfaringer fortæller mig, at tendensen her snarere vil blive, at hvis I ikke blander jer i vores forskning, skal vi også nok lade jeres være i fred.
Det interessante spørgsmål bliver for mig også, hvorfor forskning, der i kraft af sin tendens og evne til at skabe opmærksomhed og interesse, ikke bliver stoppet på forskningsinstitutionerne, hvis den ikke kan leve op til elementære krav til videnskabelighed?
På kort sigt kan det vel være en økonomisk gevinst at lægge hus til en sådan forskning, men vel ikke på længere sigt?
Socialvidenskaben er blevet overtaget af konsulentvirksomhed til millioner af milliarder. Her rettes udredningsarbejde direkte mod de relevante problemstillinger og er ikke direkte bundet af forskningens teorier og metoder. Den tilgængelige viden (ofte resultater fra anvendt forskning) udnyttes, og der hugges de hæle og klippes de tæer, der er nødvendige for at belyse netop det aktuelle beslutningsproblem inden for den afsatte tid. Og ja.........hokus pokus filihankat, kommunen har ret i deres reformer og besparelser.....
Vi bør sende salig prins Christian (senere Christian VIII) en venlig tanke. Da man efter statsbankerotten ville nedlægge kunstakademiet utalte han:
“ Fattige og elendige ere vi, lad os nu blive dumme til, så kan vi gerne ophøre at være en Stat”
"udtalte han"
Vi på venstrefløjen kæmpe imod at man må dømme mennesker efter deres farve og køn... ikk ??
Så Tak @Rasmus Paulsen. for at bevise en pointen om identitetspolitik og dens ansigt. For det er så tilladt, og "normalt" at du har lov til at siger ting på denne måde du gør. og "folk" har ikke noget imod at anbefale din kommentar.
For dette er et meget tydeligt tegn på hvor privilegerede vi hvide mænd er.
Man må udskammer os og gå efter vores hudfarve, og køn.. lave kvoter imod os og uddeler forsknings penge baseret på ens køn..
Og bagefter så føler de "gode" forsker, at de er forfulgt. Efter de eller deres kolleger er kommet frem på denne måder... og måske selv deltag i denne ideologisk kamp og propaganda
For den ideologiske kamp er i vores uddannelsessystem på den onde og modbydelige måde.. så som https://www.lbc.co.uk/news/brauer-college-school-assembly-boys-stand-up-...
Højrekræfter invaderer landet.
Og denne gang sker det, direkte fra Danmarks politikere.
Der er ikke nogen undskyldning.
Ja det var nok en smule uklart skrevet, men grunden til at jeg nævner implicit at nogle syntes disse studier skal lukkes er fordi de for mig at se er et endog meget tydeligt eksempel på youtube politik, så det er en debat der ligger i forlængelse af den amerikanske offentlighed. Det kan man selvsagt være uenig i, men det var sådan jeg tænkte det. Der er modstridende stemmer i den amerikanske debat og universiteterne støtter deres studier, men i den amerikanske offentlighed er der på højrefløjen dog en pæn mængde stemmer som støtter at skulle lukke vel nærmest hele humaniora i virkeligheden, men med et særligt fokus på disse felter.
Men min pointe er ikke at at udelukkende at Behavorial Economics samt social psykologi burde underkastes et mere aggressivt peer-review. Pointen er at peer-review systemet slet ikke er lavet til at modstå sådanne angreb og at hvis den samme meget betydelige arbejdsindsats blev lagt for dagen af en gruppe forskere, som ikke lever op til nogle gængse standarder og fabrikerer eksempelvis felt studier, ville mange felter have endog meget store problemer med at holde dem fra at komme i deres tidsskrifter. Jeg nævner så social psykologi og Behavorial Economics da disse for nyligt har været i stor krise, og der ikke har været den samme kritik af disse studier som de såkaldte "Greivance studies". Det viser en forvridning af debatten, da disse også er felter som bliver brugt meget aktivt politik omend normalt med omvendt fortegn.
I det hele taget syntes jeg debatten er meget naiv og det kan selvsagt sagtens være at der er særligt store problemer i de områder af videnskaben som diskuteres her(det virker ret sandsynligt ), men det kontrasteres med et modbillede af den "seriøse videnskab" som ikke eksisterer.
Så vidt jeg forstår blev Peter Boghossian "truet" på sin ansættelse på grund af at han have opført sig videnskabeligt uredeligt, hvilket er en tilståelses sag, da det var en kardinal del af selve projektet. Det ville være mærkeligt syntes jeg hvis der ikke skulle være en undersøgelse? Skulle rektor blot selv vurdere at han fandt sympati for projektet?
Jeg kan slet ikke se det som udtryk for nogle ideologiske pile
Først internerede de indvandrende, men jeg protesterede ikke, jeg var jo ikke indvandrer.
Da de censurerede nyhedsformidlingen, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke nyhedsformidler.
Da de censurerede forskningen, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke forsker.
....
Da de kom efter mig, var der ikke flere tilbage til at protestere.
https://denstoredanske.lex.dk/Martin_Niem%C3%B6ller
Har en forsker fra Copenhagen Business School autonomi? Bare det neoliberale navn på forskningsinstitutionen, Business School, sætter vel i sig selv sine begrænsninger for hans udtryksmuligheder.? Kan han da ytre sig til fordel for marxistisk økonomi, hvilke konsekvenser vil det få for ham?
Deduktivt er det absurd at tale om autonom samfundsforskning, herunder og især IP forskning, sålænge den ikke er selvfinansierende, men afhængig af tilførsel af regeringsmidler. Et godt eksempel er DIIS. DIIS unddrog sig udflytning, og fik lov at blive i København, men hvad gik studehandlen med regeringen egentlig ud på? DIIS med bla. Flemming Splidsboel og Helle Malmvig som ansatte , er ofte indkaldt af DR (Orientering Udefra, Deadline) som autoritative eksperter i relation til den offentlige debat om Rusland og Mellemøsten (Syrien)
Bemærkelsesværdigt er det, at deres udtalelser indenfor deres områder, altid korrelerer med DK´s pro-Nato udenrigspolitik, dvs. er anti-russisk og anti-syrisk.
Og så er det vel overflødigt at eksplicitere , at vestlig/dansk koldkrigsforskning (totalitarisme-forskningen / den "sovjetiske trusselsforskning" metodisk var politiserende - vendt mod Marxismen-Leninismen og realsocialismen.
Det er en marxistisk grundtese, at den klasse, der har den materielle magt, også har den ideologiske magt - som successivt doseres ud i dens sociale systemer og (videns) institutioner. Så ikke underligt, at borgerskabet har fuld kontrol over udenrigspolitikken.
En ’blød’ religionskrig er ved at eskalere, bl.a. byggende på elementer fra kolonitiden, men langt mere vidtgående. Det tre monoteistiske religioner er på kollisionskurs, hvilket i ’vort’ hjørne søges camoufleret af visse ekstreme former for islam-kritik på den ene side og halvblind Israel-støtte på den anden. Den kinesiske ’religion’ er også en væsentlig faktor.
Det som mange flere forskere (og ikke kun dem) burde være optaget af, er de uhyggelige hindringer som religionerne af enhver slags betyder for vores evne og mulighed for at tackle de universale problemer, som klimakrisen og truslen mod biosfæren frembyder.
Ib Jørgensen
Nej, du tager faktisk fejl.
Religion udnyttes af magthaverne til at sætte befolkningsgrupper op imod hinanden.
Det er ikke religionen som sådan, der har magt. Den benyttes som en undskyldning.
Og sådan har det altid været, med mindre samfundene var afhængige af hinanden i små grupper.
I førhistorisk tid var alle lige.
Det var idéen om at eje jord og andre mennesker, der forandrede det hele.
Opfindelsen af ejendomsretten i patriarkalsk forstand slavegjorde alle undtagen mænd, der havde tiltaget sig ejendomsretten over jorden, kvinderne og andre mennesker.
@Carsten Nørgaard
For en "taber-mand" som mig, er det vanskeligt at fæste tillid til påstande om diskrimination - de fleste kvinder er større og stærkere og bedre lønnede end jeg - men Carsten Nørgaard rammer hovedet på sømmet!
Tak for masser af præcise og uigendrivelige kilder!