Kronik

Identitetspolitisk forskning bryder med idealet om, at forskningen skal være fri og uafhængig

Identitetspolitisk ’forskning’ er ofte pseudoforskning, der hviler på selvbekræftende aksiomer, hvor konklusionen er givet, allerede inden den ’videnskabelige’ undersøgelse går i gang, skriver ph.d. i epidemiologi Torsten Skov og professor og dr.phil. i historie Hans Bonde i denne kronik
Debat
3. juni 2021
Hans Bonde (billedet) udgav sidste år bogen ’Vi vil have vores fair andel’, hvori Torsten Skov medvirkede. De kritiserer sammen i dagens kronik identitetspolitisk forskning.

Hans Bonde (billedet) udgav sidste år bogen ’Vi vil have vores fair andel’, hvori Torsten Skov medvirkede. De kritiserer sammen i dagens kronik identitetspolitisk forskning.

Et stort flertal på Christiansborg, der spænder fra regeringen og hen over de borgerlige partier, vedtog forleden en erklæring med titlen »Om overdreven aktivisme i visse forskningsmiljøer«:

»Folketinget har den forventning, at universiteternes ledelser løbende sikrer, at selvreguleringen af den videnskabelige praksis fungerer. Det vil sige, at der ikke forekommer ensretning, at politik ikke forklædes som videnskab, og at det ikke er muligt systematisk at unddrage sig berettiget faglig kritik.«

Er det rigtigt, at identitetspolitikken truer den frie og uafhængige forskning?

Det korte svar er: Ja, det er rigtigt, og det er, som vi vil vise, foregået i årtier inden for den såkaldte kvinde/-kønsforskning, og nu er det knopskudt inden for woke-miljøer i form af ’queer teori’, ’postkolonial teori’, ’intersektionalitet’, ’kritisk raceteori’ og ’fedmestudier’.

Disse knopskydninger er nu via deres helt åbenlyse brud med al videnskabelighed også ved at rive tæppet væk under moderdisciplinen kvinde-/kønsforskning. Det sker via a priori-begreber som ’institutionel racisme’, ’mikroaggressioner’ og ’hvidhed’, der nu også rammer hvide, vesterlandske kønsforskere.

Pseudoforskning

Det mest udbredte forsvar for den identitetspolitiske ’forskning’ kræver, at den beskyttes af princippet om forskningsfrihed, og derfor skal både politikere og universitetsledere blande sig udenom.

Men problemet med den identitetspolitiske ’forskning’ er, som vi vil vise, at den slet ikke er forskning, men pseudoforskning, der hviler på selvbekræftende aksiomer, hvor konklusionen er givet, allerede inden den ’videnskabelige’ undersøgelse går i gang.

Vores eksempler nedenfor handler om den udbredte forskning i ubevidst kønsbias, som vi har vist er et udtryk for ren pseudoforskning, og som Torsten Skov for universiteternes vedkommende har publiceret om i tidsskriftet Societies.

Vi kan ikke her gennemgå de talrige manipulerende forskningsartikler, men vil nøjes med at nævne et par eksempler på de mest typiske fejlslutninger.

Den første form for fejlslutning kalder vi ’Forudsæt konklusionen’. Den består i, at man i stedet for at argumentere og forklare data i stedet blot serverer en præsentation af de data, der skulle forklares. Det kan eksempelvis gøres ved at fremlægge såkaldt ’skæve tal’, der viser en højere repræsentation af mænd end kvinder på givne topposter, hvilket i sig selv bliver gjort til et bevis på de ubevidste fordomme, der menes at hæmme kvinders karriere.

Den mest udbredte strategi er at svare på et andet spørgsmål, end man oprindeligt har stillet, og så lade, som om man har besvaret sit hovedspørgsmål.

Særbehandling af kvinder

I nogle situationer forekommer det, at de indhøstede data taler så klart imod den forudfattede teori om, at kvinder udsættes for negativ bias, at det ikke kan skjules. Her skal nævnes den såkaldte orkesterundersøgelse af de to amerikanske økonomer Claudia Goldin og Cecilia Rouse, der flittigt henvises til i forskningen og i dansk presse fra Politiken over Zetland til radioen.

Goldin og Rouses hypotese var, at kvindelige musikere, der fra sidst i 1950’erne til 1995 søgte ansættelse i symfoniorkestre, havde bedre chancer for at få jobbet, hvis de spillede bag et forhæng, så bedømmerne ikke kunne se, om det var en mand eller kvinde, der spillede.

Men ser man på de rå tal, viser det sig, at andelen af kvinder, der går videre fra den indledende runde, faktisk falder, når der anvendes forhæng.

Det taler altså imod forskernes forventninger om, at mandlige musikere bliver foretrukket frem for kvindelige, når det er tydeligt, hvilket køn der spiller. Undersøgelsen kan således ikke bruges til at bevise, at kvinder diskrimineres i disse optagelsesprøver. Tværtimod.

Føler sig diskrimineret

Lad os slutte med at give et markant dansk eksempel på tendensen til pseudoforskning. Professor på CBS Sara Louise Muhr er uden tvivl både i forskning og i offentligheden den mest markante danske fortaler for, at der i erhvervslivet skulle findes en omfattende negativ bias mod kvinder.

Muhrs aktivisme viser sig for eksempel ved en opbakning til radikal positiv særbehandling af kvinder.

Det tekniske universitet i Eindhoven i Holland er fra den 1. juli 2019 begyndt at slå stillinger op med ordlyden: »Du er omstillingsparat, selvstændig og hårdtarbejdende. Og så er du kvinde.« Om det udtalte Muhr til DR Nyheder: »Det er supereffektivt. Alle studier af forskellige typer af kvotesystemer viser, at det øger andelen af kvinder markant, samtidig med at andelen af kompetente kvinder også øges markant.«

Muhr bakker sit politiske engagement op med forskning ikke mindst fremlagt i bogen Ledelse af køn – Hvordan kønsstereotyper former kvinders og mænds karrierer fra 2019. Her sætter hun sig for at vise, at kvinder diskrimineres i toppen af det danske erhvervsliv, og tilslutter sig en række pseudovidenskabelige undersøgelser på området.

Muhr har interviewet 150 ledere i danske virksomheder og benytter flittigt citater, der skal vise, at kvinder holdes nede i virksomhederne. Problemet med de fleste af citaterne er, at de er historiefortællinger af den slags, vi alle kan komme med – og som lige såvel kunne være modsatte eksempler.

Så længe vi ikke har afgjort, om diskrimination er årsag til underrepræsentationen af kvinder i topledelsen, er det ret ligegyldigt at berette om enkeltpersoner, der føler, at de er blevet diskrimineret.

Ovennævnte data, som i de fleste andre forskningsfelter ville blive betragtet som foreløbige og kun egnede til at formulere hypoteser om, hvad der foregår, anvendes til en håndfast konklusion om, at diskrimination er skyld i underrepræsentation af kvinder i topledelse.

Hypoteser forveksles med beviser

Hypoteser forveksles med beviser – eller måske mere præcist: Konklusionen forudsættes, og observation og fortolkning indrettes derefter. Muhr kan med andre ord ikke forklare, hvorfor der kun er 15 procent kvindelige ledere i danske virksomheder. Hvis diskrimination er årsagen, har Muhr ikke bevist det.

Den danske økonomiprofessor Henrik Kleven har til gengæld i en nyere højst valid undersøgelse underbygget den efterhånden veldokumenterede hypotese, at det centrale i forklaringen på asymmetrien i kvinders og mænds karrierespor og lønudvikling skal findes i familiernes valg af, hvordan de vil fordele de arbejdsmæssige konsekvenser af at få børn

Den forskning, som vi har kritiseret ovenfor, finder sted i ekkokamre, hvor man bekræfter hinanden i de accepterede teorier og er immun over for kritik udefra.

Oftest mødes kritik af konkrete publikationer med en mur af tavshed, hvis ikke ligefrem forsøg på deplatforming af kritikeren. Forhåbentlig vil Folketingets vedtagelse nu gøre det muligt at komme igennem nogle af de barrierer, som denne type forskning har bygget op omkring sig.

Torsten Skov er ph.d. i epidemiologi.

Hans Bonde er professor og dr.phil. i historie.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Rolf Jackson

I sig selv er det positivt at man gør op med pseudoforskningen, som jeg vil medgive er et problem.

Men der er et meget stort MEN i den debat som overses. Nemlig i hvor høj grad hele videnskaben som institution lider af det samme problem. Her er der blot en flertalts konsensus som sidder på den politiske magt som er ENIG i den politiserede forsknings dagsorden og derfor bliver det ikke set som et problem.

Lad mig give to eksempler:
1. Niels Bohr's/kvantefysikkens antagelse af at tilfældighed er et grundvilkår i universet. Dette er aldrig bevist. Men den posititivistiske/materialistiske bias som denne antagelse er udtryk for sætter dagsordnen og forskning der arbejder ud fra en antagelse/erfaring om at hele universet er levende modtager ingen bevillinger, prioriteter osv. Om noget forfølges den med forbud, fx imod bevidsthedsudvidende stoffer der giver direkte adgang til at erkende fejlagtigheden i antagelsen.

2. den religiøse undertrykkelse af kvinder gennem historien. De sidste 2000 års indoktrinering i en maskulin religion, hvor "Moderen" ikke har en plads ved siden af faderen og hvor det feminine, og kvinder på mange måder er blevet forfulgt, undertrykt og brændt på bålet er FUNDAMENTET for vor kultur. Problemet med de pseudovidenskabelige studier der forsøger at italesætte forskellige symptomer på denne undertrykkelse er ikke at der ikke er noget at komme efter. Problemer er at denne forskning er alt for overfladisk og derfor ikke får fat i de niveauer af kollektiv fortrængning, marginalisering og undertrykkelse der reelt foregår, fordi det sker på et niveau i vores bevidsthed som er svært tilgængelig.

Og der ser vi hvordan den institutionelle bias og den kulturelle ditto samarbejde om at fortrænge nye perspektiver. Samtidig so SAMARBEJDER pseudoforskerne faktisk med denne fortrængning, fordi de i deres iver efter at sætte den dominerende videnskab på plads har adopteret dens metoder og derfor kommer til at lave selvmål efter selvmål.

Vi har brug for noget helt nyt. Vi har brug for et nyt perspektiv på selve virkeligheden hvis vi skal kunne begribe det som virkelig foregår her.

Så cudos til de politikere der forsøger at stoppe pseudovidenskaben og skam jer (samme politikere) for at være så blinde for jeres egne skygger.

Eva Schwanenflügel

Professor i retorik Carsten Koch er lodret uenig med d'herrer Skov og Bonde:

"At bede universiteter om at holde politik og videnskab adskilt er lige så insinuerende og selvindlysende, som hvis man bad politikere holde sig fra incest.

Sådan lyder bredsiden fra professor emeritus i retorik Christian Kock oven på en skriftlig erklæring fra et flertal i Folketinget.

Christian Kock trækker over for Videnskab.dk to paralleller til politikernes udmelding:

»Det svarer til, at jeg går ind til min nabo og beder ham om at lade være med at pisse over hegnet ind til min have. De fleste er nok enige i, at det skal han ikke gøre – men hvorfor dog sige det til ham, hvis han ikke allerede har gjort det?"

"Retorikprofessor: Udmelding fra Folketinget er manipulerende og krysteragtig"
https://videnskab.dk/kultur-samfund/retorikprofessor-udmelding-fra-folke...

Poul Erik Pedersen og Troels Ken Pedersen anbefalede denne kommentar

John Stuart Mill:
"He who knows only his own side of the case knows little of that. His reasons may be good, and no one may have been able to refute them. But if he is equally unable to refute the reasons on the opposite side, if he does not so much as know what they are, he has no ground for preferring either opinion"

”Den forskning, som vi har kritiseret ovenfor, finder sted i ekkokamre, hvor man bekræfter hinanden i de accepterede teorier og er immun over for kritik udefra. Oftest mødes kritik af konkrete publikationer med en mur af tavshed, hvis ikke ligefrem forsøg på deplatforming af kritikeren”

Et af de kæmpe problemer, som kan ses meget indenfor feminisme forskning, er deres brug af overfladiske og forskruet data. Og når dette blive påpeget, så vælger de ikke at tage det med eller forholde sig til de nye problemstillinger, som den nye date bibringer til deres tidligere konklusion og såkaldt forskning (og hvad siger det?)

Så har jeg svært ved at se en anden konklusion ud fra deres handling, at det ikke drejer sig om sandhed og fakta, men om magten og ideologi er bare et værktøj for at få magten.

” hvor man bekræfter hinanden i de accepterede teorier”
Er man ude på at finde sandheder eller have ret?.
For jeg er ikke bange for at teste mine meninger (for jeg er så dum, at jeg tror, at jeg har ret). Men jeg kan kun tænke, at hvis man ikke vil have kritik eller finde fejl i ens meninger eller konklusioner, at det taler meget tydeligt for sig selv om personens integritet, karakter og hensigter... Desværre.

For at man får dem, der har ens syn (ideologi), til at læse ens forskning materiale og sige god for den, er slemt nok i sig selv, men det hjælper heller ikke på nogen måde, at der også er en meget hård hakkeorden og "straf" indenfor deres ideologi, som ligefrem heller ikke hjælper.

Her er et klip helt fra 1981,
Der påpeger fejl med påstande omkring feminismens påstande om ligeløn, som de ikke vil forholde sig til, den dag i dag
https://youtu.be/DUpgoayBPJc

@Rolf Jackson
"den religiøse undertrykkelse af kvinder gennem historien. De sidste 2000 års indoktrinering i en maskulin religion"

Vi er gode til at vinkle ting, så de passer til vores fordomme og verdens syn, specielt når det kan gøre nogle til skurken og andre, som vi ”skal” holde med til ofre

Jeg vil påstå, at ”sandheden” er,
at køn har haft privilegier i kræft af deres køn, men absolut også pligter(kønsroller) forbundet til ens køn.

Men når man kun vil se en vejs og lave lidt cherry picking og ikke forsøge at se tingene fra flere sider, så ender man meget nemt i en Skurk og Offer mentalitet. og det bliver nemt at få ret, og være på den "gode" side

For mandens historie har på ingen måde været en dans på rosen, og kvinder har på ingen måde ”bare” været et offer og ikke har haft deres privilegier og magt eller indflydelse.

("Manden er hovedet, og kvinde er nakken") hvem har så magten?
Ses tydeligt i dagens magtfordeling, at man ikke vil tage med, fordi en del steder sidder der måske flest nogle mænd på "magten", men man vil ikke snakke om den magt indflydelse kvinder har i kraft af "bare" deres køn.

For et at mine problemer med denne køns fremlægningen, kun gør det til enten-eller og ikke til et både-og spørgsmål.

Bjarne Toft Sørensen

Videnskab må gerne være drevet af holdninger og engagement, men holdninger og engagement kan ikke gøre det ud for eller erstatte grundlæggende krav til videnskabelighed.

Pseudoforskning har altid fundet sted i bestemte forskerkredse, i nogle perioder mere udpræget end i andre, og på mange måder ligner situationen i dag situationen i starten af 1970erne, hvor især marxistisk orienteret forskning led af mange af de samme mangler og fejl, som dem der forekommer i f.eks. kvinde - og kønsforskningen inden for bestemte forskerkredse i dag.

Når der i folketingsbeslutningen advares mod "overdreven aktivisme" og stilles krav om "selvregulering" på forskningsinstitutionerne, samt advares mod "ensretning" og "systematisk unddragelse af berettiget faglig kritik", har den sådan set fat i det væsentlige.

Min kritik er ikke rettet imod det at bedrive såkaldt "venstreorienteret" forskning, lad os endelig få mere af det, men imod det at lade de "rette" holdninger stå i vejen for at leve op til kravene om gennemført videnskabelighed.

De "rette" holdninger kan heller ikke retfærdiggøre det at "udelukke" forskere med en anden teoretisk baggrund end ens egen. Det er imod de fælles regler på området.

Hos mange unge forskere på universitetet i dag, ikke mindst inden for humanistisk og samfundsfagligt orienterede områder, er der en udpræget mangel på bevidsthed om de erkendelsesteoretiske og ontologiske forudsætninger samt det teoretiske grundlag, deres forskning praktiseres på.

Det er fint nok i sin forskning f.eks. at anvende Donna Haraway: "Situeret viden: Videnskabsspørgsmålet i feminismen og det partielle perspektivs forrang", men hvilke fejltagelser og "forældet" kritik af videnskab i dag risikerer det ikke at medføre, hvis man ikke samtidig som forsker er i stand til videnskabshistorisk, videnskabsfilosofisk og videnskabsteoretisk at sætte værket i perspektiv og at forholde sig kritisk til det.

Da værket udkom på engelsk i 1988 var det på mange områder udtryk for nytænkning, men sådan oplever jeg det ikke set i et 2021 perspektiv.

Eva Schwanenflügel

"Karakteristisk for kritikken er, at den iklæder sig fornuftens stemme. I sin danske udgave iklæder den sig også en relativt progressiv selvforståelse: Den er tilhænger af ligestilling, men synes, at feminismen og #MeToo går for langt.

Den er imod racisme, men synes, at forskningen går for langt, når den forbinder en kolonial fortid med nutiden eller påpeger, at racisme mod sorte hænger sammen med privilegier for hvide.

Kritikerne fremstiller sig selv om dem, der vil beskytte fornuften og videnskaben ved netop at bekæmpe de forskere, der i kritikerens øjne er ’gået for langt’.

En stor del af kritikken består derfor i at forsøge at fratage navngivne forskeres videnskabelig legitimitet samt at udpege kurser eller uddannelser som værende ’uvidenskabelige’ og ’farlige.’ "

Sådan skriver Rikke Andreassen og Mikkel Thorup, lektor i kommunikation, Roskilde Universitet og professor i idéhistorie, Aarhus Universitet.

Kritikken er sammenfaldende fremsat netop som Socialdemokratiet gør klar til sin ti-års plan om at reformere på uddannelsesområdet, hvor de såkaldte 'erhvervsrettede' fag skal opprioriteres.

Mange forskere forudser allerede nu et blodbad på de humanistiske fag, og at Danmark på vej mod en politisk diktering af forskningen, som vi kender fra lande, vi normalt ikke ønsker at sammenligne os med.

"Forskere: Angreb på forskningsfriheden er blevet mainstream"
https://www.altinget.dk/artikel/forskere-angreb-paa-forskningsfrihed-er-...

Jørgen Mathiasen

@ Frau Schwanenflügel
Det er et frygteligt land. Jeg har ikke lange lister over alt det skrammel, politikere og befolkning i fællig præsterer, men bare fra den seneste tids offentlige debat kan man nævne:

Asylansøgere skal sendes til tredjelande; DK sigter på et nul-antal, dvs. man fjerner asylretten.
Syriske flygtninge sendes tilbage til Assad.
Den danske stat vægrer sig ved at tage ansvaret for egen statsborgere.
DK deltager ikke i den nyoprettede europæiske anklagemyndighed for svindel med EU-midler, for man har et retsforbehold.
Folketingets medlemmer angriber (igen) forskningen i generaliserede vendinger og over en bred kam eller truer forskere og institutioner, som man er særligt irriterede over.
Landet har en af de mest omfattende registreringer af kommunikationsdata, og dets efterretningstjenester samarbejder med USA for at spionere imod allierede naboer.
Justitsministeren underholder fra Folketingets talerstol med overvejelser om, hvordan overvågning skaber frihed.

Jeg skal ikke kaste mig ud i historieskrivning. Man kan nøjes med at sige, at kongeriget anstrenger sig med at rive sit eget omdømme ned i samme tempo, som isbjerge styrter i havet, og i øjeblikket optræder landet dagligt i europæiske medier. Prøv at gætte, hvad der står mellem linjerne.

Eva Schwanenflügel

Ganske enig, Jørgen Mathiasen.

Bring gerne nogle links fra europæiske aviser om landets forfald, det haver interesse.

Jørgen Mathiasen

@Eva
Lige en bemærkning først:
De elektroniske medier er naturligvis en (vigtig) del af billedet, men når Heute (ZDF, 19:00) her til aften med rynket pande forklarede retningen i dansk asylpolitik, kan man ikke linke til det, og der er meget andet i elektroniske medier, man ikke kan linke til. Til gengæld er det ikke så svært at gætte, hvornår DK optræder i SVT Nyheder (Sverige).

De avancerede printmedier anvender stikordssystemer som i databaser. Man kan eksempelvis finde en artikel både om dansk spionage og dansk asylpolitik sammen med 1,304 andre artikler i mappen "Denmark, World News" hos The Guardian:
https://www.theguardian.com/world/denmark

Teknikken er at holde øje med artiklernes stikord og stikordsregisteret i de medier, man vil anvende.

Jørgen Mathiasen
Jørgen Mathiasen

Samtlige artikler fra a-ü om Danmark hos ARD Tagesschau:
https://www.tagesschau.de/thema/d%C3%A4nemark/

Eva Schwanenflügel

Jørgen og Henrik, tusind tak for hjælpen :-)

Eva Schwanenflügel

Jørgen og Henrik, tusind tak for hjælpen :-)

Eva Schwanenflügel

Ups, knappen sad fast ;-)