Kommentar

Indfødsretsprøven er kedelig udenadslære, modsat det danske læringsideal, den selv tester i

Indfødsretsprøven skal lære nye danskere om de danske værdier – men selve prøven og lærematerialet er skrevet helt uden selv at leve op til de danske idealer om engagerende undervisning, der prioriterer nysgerrighed over udenadslære, skriver pensionist Grete Holm i dette indlæg
Debat
14. juni 2021

Den aftale, som regeringen for nyligt har indgået om indfødsret, indebærer, at indfødsretsprøven udvides med fem spørgsmål om danske værdier. I aftalen nævnes eksemplerne ytringsfrihed, ligestilling, forholdet mellem religion og lovgivning. Man skal have mindst fire ud af fem rigtige i de fem spørgsmål.

Det er ikke til at se, hvad formålet med denne ændring er. Prøven er i forvejen en pose blandede bolsjer, hvor alle spørgsmål er lige vigtige, men nu er fem spørgsmål så vigtigere end de andre.

Men det er ikke, fordi disse værdier har manglet i prøven eller i det læremateriale, som ligger til grund for de 35 spørgsmål i prøven. ’Ytringsfrihed’ eller ’ytringsfriheden’ nævnes syv gange i alt, ligestilling seks gange. Forholdet mellem religion og lovgivning er allerede tildelt et helt afsnit.

Måske man i stedet for at tilføje tilfældigt til indholdet skulle sørge for, at prøven og lærematerialerne afspejler de danske værdier for undervisning. Prøveformen er multiple choice, og hverken prøven eller materialet går i dybden. Det er paradoksalt i betragtning af, at man i selve lærematerialet hylder de modsatte værdier:

»Grundtvigs ideer om folkeoplysning og almen dannelse blev på denne måde udgangspunktet for højskolebevægelsen. Folkehøjskolerne skulle være anderledes end skoler og universiteter. Eleverne på højskolerne skulle ikke lære udenad og gå til eksamen. I stedet skulle de lære at være nysgerrige og diskutere. Befolkningen skulle ’lære for livet’«.

Materialet er kedeligt, og det engagerer ikke læseren. Redaktionen er tilfældig og rodet, og der er fyldt med overlappende afsnit.

Hverken Børge Mogensen, Piet Hein eller Hans Wegner er nævnt blandt danske arkitekter og designere, men det er Knud Valdemar Engelhardt. Og har vi ingen betydende danske designere haft siden Poul Henningsen? Er Klaus Rifbjerg og Inger Christensen de sidste danske forfattere, som er værd at nævne? Hvor er Benny Andersen og Halfdan Rasmussen?

Den ændring, der reelt er brug for i indfødsretsprøven, er, at man overlader det til et lærebogsforlag at lave et materiale, som er rettet til målgruppen. Som det er nu, er der mange navne og årstal, men få gode historier. Nej, må jeg så be’ om det levende ord.

Grete Holm er pensionist og tidligere underviser i Dansk som andetsprog.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels G Madsen

Og hvad har kriminalite og diktaturer som Saudi-Arabien så lige at gøre med indfødsretstesten, som jo er det som denne artikel handler om? -Nemlig, lige præcis ingenting.

Men det er jo en typisk politiker-teknik at afsporet enhver debat, uanset emnet. En teknik som top-rascisterne i Socialdemokratiet mestrer til fulde efter utallige skatteyder-finansierede kurser i løgn og retorik som partikoncernerne sørger for at flaske deres unge politikerspirer op med, allerede fra skolealderen.

Niels G Madsen

Min fejl, men du lyder ellers som en politiker.

Tak for kommentarerne til mit indlæg. Min hensigt var ikke at debattere, indfødsretsprøvens formål, men dens kvalitet i forhold til formålet, som jeg går ud fra, er at sikre, at mennesker, der får indfødsret, kan integrere sig i vores samfund. Din opfattelse af formålet, Peter, er at formålet er at holde folk ude. Det kunne jeg godt tænke mig at høre aftalepartiernes indstilling til. Jeg vil lige bemærke, at der er mange andre betingelser for at få statsborgerskab end beståelse af indfødsretsprøven.