Kommentar

Institut for Menneskerettigheder: Børn og unge skal også kunne ændre juridisk køn

Børn og unge under 18 år skal have lov til at ændre juridisk køn. Det vil ikke bare øge deres selvbestemmelse, men også styrke accepten af den transkønnedes identitet blandt familie og venner og i samfundet generelt, skriver sociolog og leder af Institut for Menneskerettigheders arbejde med kønsligestilling og LGBTI+, Morten Emmerik Wøldike, og jurist Peter Hjaltason i dette debatindlæg
Efter svære diskussioner valgte Etisk Råd med formand Anne-Marie Axø Gerdes i foråret at anbefale, at aldersgrænsen for juridisk kønsskifte sænkes til 10-12 år.

Efter svære diskussioner valgte Etisk Råd med formand Anne-Marie Axø Gerdes i foråret at anbefale, at aldersgrænsen for juridisk kønsskifte sænkes til 10-12 år.

Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Debat
23. juni 2021

Det er velkendt, at transkønnede børn og unge oplever ubehag, angst og nervøsitet i deres hverdag, når de skal oplyse et CPR-nummer, der ikke passer med den kønsidentitet, de har, og som deres navn og krop kan udtrykke.

Det giver problemer i mødet med myndighederne og hos foreninger og idrætsklubber, hvor børn og unge er delt i hold ud fra det køn, deres CPR-nummer repræsenterer.

Regeringen foreslog i august 2020 med sit udspil ’Frihed til forskellighed’ at fjerne aldersgrænsen for at ændre juridisk køn.

Børn og unge under 15 år vil skulle have samtykke fra forældre eller værge. Som reglerne er i dag, skal man nemlig være fyldt 18 år, før man kan ændre sit juridiske køn.

En ændring af juridisk køn betyder blot, at det sidste ciffer i ens CPR-nummer ændres, så det afspejler ens kønsidentitet. Forslaget har startet en debat i Folketinget, og et flertal i Det Etiske Råd har anbefalet, at aldersgrænsen sænkes til 10-12 år.

Et skridt mod selvbestemmelse

For mange begynder tankerne om kønsidentitet i en tidlig alder. En undersøgelse lavet af Als Research i 2020 viser, at 71 procent af de voksne transkønnede gav udtryk for, at de havde gjort sig tanker om deres kønsidentitet, inden de fyldte 15 år, og 27 procent allerede inden de fyldte otte år.

Set fra et menneskeretligt perspektiv er regeringens forslag et vigtigt skridt i den rigtige retning for børn og unges ret til selvbestemmelse. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har slået fast, at en persons kønsidentitet er beskyttet af Menneskerettighedskonventionen.

Domstolen har endnu ikke taget stilling til, om personer under 18 år har ret til at kunne ændre juridisk køn, så retstilstanden på dette område er ikke afklaret. Der er dog meget, som taler for at anerkende børn og unges ønske om at ændre juridisk køn.

For det første vil en ret til at ændre juridisk køn give børn og unge mulighed for at leve som dem, de er. Selv om en ændring af CPR-nummeret måske kan synes som en mindre detalje, er det ikke desto mindre en ændring, der har stor betydning for barnet og det unge menneske.

For det andet kan beslutningen om at ændre sit juridiske køn gøres om. Derfor skal myndighederne ikke tage den samme grad af beskyttelseshensyn, som når børn og unge tager uigenkaldelige valg om deres krop.

For det tredje skaber forslaget sammenhæng med de muligheder, som børn og unge allerede har i dag for at ændre navn og modtage udredning og behandling i sundhedsvæsenet, uden at der er en nedre aldersgrænse for, hvornår man må tilbyde det.

Forældre skal være med

Et ofte brugt argument for at have en aldersgrænse er, at beslutningen om at ændre sit juridiske køn er stor, og at børn og unge skal have en vis modenhed og indblik i konsekvenserne, før de skal træffe den beslutning.

Udgangspunktet bør være, at det er barnet sammen med forældrene, der er bedst egnede til at vurdere barnets interesser og behov. En generel aldersgrænse uden mulighed for dispensation risikerer nemlig at blive en vilkårlig afgrænsning, fordi børns modenhed og de konkrete omstændigheder varierer betragteligt.

Hvis alle børn og unge får ret til at ændre juridisk køn, vil det øge deres selvbestemmelse. Det vil samtidig sende et stærkt signal, der kan sprede sig som ringe i vandet og være med til at styrke accepten af den transkønnedes identitet blandt familie og venner og i samfundet generelt.

Af disse grunde støtter Institut for Menneskerettigheder forslaget om, at CPR-lovens aldersgrænse for at ændre juridisk køn ophæves, så de børn og unge, der ønsker det, kan søge om at ændre juridisk køn.

Transkønnede personer og andre kønsminoriteterer er helt generelt en særlig sårbar gruppe. De har generelt dårligere levevilkår, har oftere selvmordstanker og er i højere grad udsat for mistrivsel i det danske samfund end den øvrige befolkning. Man må antage, at dette også gælder for transkønnede og nonbinære børn og unge.

Vi har alle ret til at leve som dem, vi er – det gælder også for børn og unge.

Morten Emmerik Wøldike er sociolog og leder af Institut for Menneskerettigheders arbejde med kønsligestilling og LGBTI+.

Peter Hjaltason er jurist.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Nicolaj Ottsen

Jeg er hverken for eller imod. Jeg er uafklaret og vil umiddelbart stole på eksperternes anbefalinger, hvis jeg oplever de er til at stole på og det bringer mig frem til min pointe. Hver gang jeg læser indlæg som taler for at sænke aldersgrænsen for CPR kønsskifte, så sidder jeg tilbage med fornemmelsen af at jeg ikke får hele historien. Måske er jeg mistroisk uden grund, måske er jeg uvidende, men jeg oplever at min tillid til organisationer jeg normalt mere eller mindre blindt ville stole på eroderes.

Det vedrører udtalelser som : »En ændring af juridisk køn betyder blot, at det sidste ciffer i ens CPR-nummer ændres, så det afspejler ens kønsidentitet. «

Hvilket i min verden ikke er det samme som ...

»Det giver problemer i mødet med myndighederne og hos foreninger og idrætsklubber, hvor børn og unge er delt i hold ud fra det køn, deres CPR-nummer repræsenterer.«

Er det rigtigt at hold deles op ud fra det køn deres cpr-nummer repræsenteres, eller deles de op efter den traditionelle køns opfattelse ? Det er som om sagens kerne søges omgået retorisk. Og tilbage står man/jeg med oplevelsen af et ret stort skifte forsøges "solgt" som næsten ingenting.

Hvis CPR nummer skifte medføre at "biologisk" drenge/piger skifter til hold og omklædning med "biologiske" piger/drenge og måske andre ting som ikke er oplyst. Så er det det indlægget skal handle om og argumentere for, for det vil være det folk går op i. Og så er det ikke længere et eksklusivt individuelt spørgsmål, hvor empatien ensidigt kan tildeles trans-børn (?), uanset hvor vigtigt det er for dem. Så ønsker jeg, specielt når vi taler unge under 18 at de andre unges stemme også repræsenteres. At pædagoger, idrætsledere og skolelærere høres og fortæller deres perspektiv.

Jeg er ikke bange for dette og hint, jeg er sikker på vi med tiden finder ud af dette komplicerede spørgsmål, men kun hvis vi taler åbent om det. Hvis jeg oplever at en institution som "Institut for menneskerettigheder" og Etisk råd, rutter med sandheden om hvad det reelt omfatter, og sniger noget ind, så er min tillid pist væk.

Finn Thøgersen, Anne Nielsen og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
Marianne Jespersen

Jeg er ikke specielt betænkelig ved muligheden for at ændre cpr-numre dvs. juridisk kønsskifte . Ganske vist er det kønsspecifikke cpr-nr. en genial og enkel effektiv måde at holde styr på statistikker, tilbud, muligheder mv. i vores samfund. Jeg bliver tilbudt relevante sreeningstilbud, indkaldes til session og kan vurdere lønforskelle etc. Det vil være ærgerligt hvis vi laver rod i dette af hensyn til en trods alt meget lille minoritet, især fordi jeg ikke kan se det reelt løser de mange problemer og udfordringer voksne transkønnede, men især kønsidentitetusikre børn og unge kan opleve.

Jeg er derimod betænkelig, ved det eksperiment vi har igangsat i sundhedsvæsenet med at tilbyde mulighed for udredning og behandling uden nogen nedre aldersgrænse og uden at kende de fysiske og psykiske langtidskonsekvenser af at medicinsk bearbejde en endnu ikke udvokset krop.

Begrundelsen for at gå ind for adgang til juridisk kønsskifte for mindreårige er i henhold til indlægget åbenbart barnets selvbestemmelse og" ret til at leve som dem de er" . Sagen handler nok ikke så meget om det enkelte barns behov, men snarere om transkønnedes generelle forhold og rettigheder. Det er således tale om et politisk projekt i forhold til samfundet generelt. Det er jo helt legitimt, men argumentationen er problematisk og man kan spørge sig selv om nogle børn og unge kommer til at indgå som kanonføde for miljøets ønsker og krav.

Det fremgår således at "En undersøgelse fra ALS research viser at 71% af de voksne transkønnede gav udtryk for at de havde gjort sig tanker om deres kønsidentitet inden det fyldte 15 år og 27% allerede inden de fyldte 8 år".
Det er sikkert en udmærket undersøgelse til at belyse bl.a. transkønnedes vanskeligheder og oplevelser. Imidlertid er dette udsagn som argumentation for juridisk kønsskifte totalt håbløst irrelevant og afslører en manglende basal forståelse for videnskabelige argumenter. Hvor mange blandt ikke - transkønnede f.eks. heteroseksuelle voksne har også gjort sig tanker om deres kønsidentitet inden det fyldte 15 år. Ved vi det? Mange børn og unge gør sig forskellige overvejelser om deres identitet i det hele taget inkl. deres kønsidentitet, især når begyndende kønskarakteristika så småt begynder at indfinde sig. Fra andre lande foreligger der vistnok undersøgelser, der viser at børn i præpuberteten som har fremsat ønske om kønsskifte i vidt omfang skifter mening i løbet af det efterfølgende år.

Hvad er det så for problemer man vil løse med et ændret cpr.nr. At der er så mange piger, der ønsker at være drenge , uden at der er lyst til at spørge hvorfor? Hvis køn ikke er biologi, men alene social konstruktion hvorfor vælges kvindekønnet antalsmæssigt så fra. Hvis køn handler om at få lov til at opføre sig eller gå klædt som det modsatte køn og få lov til at kalde sig Ole i stedet for Jeanette eller omvendt, så handler det jo ikke om cpr.nr men rummelighed. Lægen og pædagogen kan sikkert fint acceptere dette ønske og familie og venner præsenterer sig vel ikke for hinanden med cpr.nr.
Hvor og hvordan giver lige præcis cpr-.nummeret problemer med myndigheder, foreninger og idrætsforeninger. Løses problemerne af at skifte et ciffer ud??
Den biologiske dreng vil stadig skulle stå nøgen med sin tissemand i svømmehallen eller omklædningsrummet omgivet af piger og evt. kvinder. Den biologiske pige vil sikkert fortsat have svært ved at deltage fuldt og helt i drengegruppens begyndende machokonkurrencer om hvem der kan tisse højest og længst. osv.
Er sagen ikke en anden nemlig at miljøet omkring lgbt+ bruger spørgsmålet om juridisk kønsskifte til børn som led i en generel kamp for flere rettigheder:.
"Ønsket om at sende et stærkt signal der kan sprede sig som ringe i vandet og være med til at styrke accepten af den transkønnedes identitet blandt familie og venner og i samfundet generelt".

Finn Thøgersen, Christian De Thurah og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

'..Udgangspunktet bør være, at det er barnet sammen med forældrene, der er bedst egnede til at vurdere barnets interesser og behov.'
En banal truisme, men når det drejer sig om store indentitetsændringer bør aldergrænsen v. 18 år bibeholdes. Uanset 8-årige børns 'egne' ønsker. Derefter kan man selv tage stilling til hvadsomhelst.

Jeg kan kun have ondt af dem, der er "rigtige" trans, og som bliver taget som gidsler i denne ideologiske kamp.

Men vi vil ikke snakke om de problemer der er med at vi "støtter" og fremme børn i deres ”kønsforvirring” på denne måde. Og hvor ideologiske drevet dette emne er blevet til.

For det grumme er, at vi sætter alle transkønnet i samme box, selv om forskning påviser der er store forskel i hvorfor de har det svært eller/og ikke føler sig tilpas med deres køn. Men også at der er stor forskel mellem drenge og pigen, til hvorfor de har det svært med deres køn. Og vi gå efter en løsning til alle.

For der er mange der vokser ud af deres ”kønsforvirring”, samme med at der er en del der vil tilbage til deres biologiske køn efter deres skifte.

Dette emne er blevet til en ideologisk kamp, hvor følelser betyder mere end fakta, som klart påviser at vi er gået offroad.

For hvordan er vi nået hertil hvor vi skal lade som om der ikke er en køns forskel. kan ikke link. men goggle
Weightlifter Laurel Hubbard will be first trans athlete to compete at Olympics

Biden Admin Replaces ’Mothers’ With ’Birthing People in Maternal Health Guidance

Shops sell knitted penises for girls of 3 to wear in their pants so they can look like

Ps Men ellers, der er nok af artikler og video fra traneskønnet og konference der prøver at råbe op om at det vi gør er så forkert, og at vi gør det for nemt at skifte OSV.

jens christian jacobsen

'Shops sell knitted penises for girls of 3 to wear in their pants so they can look like.'
Det er da forhåbentlig løgn!?!
Sker det i motherland US? Ville ikke overraske. Sygt, sygt...