Kommentar

Hvis Intagram-feminister vil ændre noget, må de kaste et kritisk blik mod techkapitalismen

Instagram-feminismen blomstrer, men virkningerne er kortsigtede og personlige. Hvis den nye feminismebølge vil ændre noget, må den kaste et kritisk blik indad på sin egen hjemmebane Instagram, skriver studerende Nanna Hastrup i dette debatindlæg
Den danske feminist, debattør og influencer Twerk Queen er kendt for at udføre feministisk aktivisme på Instagram. Men Instagram-feminisen er fanget i en ambivalent klemme, hvor den ikke kan undgå at støtte de selvsamme platformene og de systemer, som skaber den undertrykkelse man kæmper imod, skriver Nanna Hastrup i sit debatindlæg.

Den danske feminist, debattør og influencer Twerk Queen er kendt for at udføre feministisk aktivisme på Instagram. Men Instagram-feminisen er fanget i en ambivalent klemme, hvor den ikke kan undgå at støtte de selvsamme platformene og de systemer, som skaber den undertrykkelse man kæmper imod, skriver Nanna Hastrup i sit debatindlæg.

Khan Tariq Mikkel

Debat
8. juni 2021

Med deling af nøgenbilleder, onaniguides og overgrebsfortællinger bliver vi taget med helt ind i soveværelserne hos unge feminister på Instagram. Her udkæmpes en feministisk antikapitalistisk kamp mod strukturel ulighed. Med delingerne reclaimer feminister deres kroppe og historier. Samfundet skal ikke længere bestemme, hvad der må deles og hvornår – med Instagram får feministerne mulighed for selv at bestemme. Hvad vi ofte glemmer, er dog, at vores aktivisme på sociale medier skaber profit til de store techvirksomheder.

I efteråret undersøgte jeg og en gruppe andre studerende Instagrams betydning for unge feminister. Vi fandt frem til, at Instagram er et vigtigt værktøj i den feministiske frigørelseskamp. Platformen er den perfekte kombination af underholdning, uddannelse, følelser og fællesskab. Her kan man spejle sig i andres holdninger, identitet, krop og seksualitet og få adgang til viden, man ikke finder i mainstreammedier.

Ved at like, kommentere og dele hinandens opslag kan det sociale medie  bruges til at styrke både den enkelte feminist og det fællesskab, vi tilsammen udgør. Problemet er bare, at likes og kommentarer ikke kun er en støtte til det feministiske fællesskab. Det er også en støtte til de globale techgiganter.

Vores følelser er til salg

Data om vores aktivitet på nettet er den vigtigste vare i den moderne kapitalisme. Sociale medier lever af vores engagement. Og mange af os internetbrugere spytter ukritisk i kassen med vores tid og opmærksomhed, mens den globale techelite profiterer på de data, aktiviteten producerer. Derfor advarer kritiske forskere, som amerikanske Jodi Dean, om ikke at blive for optimistiske omkring sociale mediers demokratiske forandringspotentiale.

Den moderne techkapitalisme har mange navne – overvågningskapitalismen, opmærksomhedsøkonomien eller den kommunikative kapitalisme – og med god grund. Menneskelige erfaringer er blevet til ressourcer på markedet, som Harvard-professor Shoshanna Zobuff viser i sin bog Overvågningskapitalismens tidsalder. Techeliten sælger data om os til reklameindustrien, og de bruger forudsigelser om vores adfærd til at fastholde os i længere tid på deres platforme.

Når feminister deler private fortællinger og erfaringer på internettet, indgår de derfor ikke blot i den feministiske bevægelse, men også i den globale økonomi. Og det mest værdifulde på Instagram er netop de personlige og intime fortællinger. De private fortællinger gør brugerne følelsesmæssigt investerede i platformen, og de er med til at fastholde deres opmærksomhed og få dem til at interagere med opslagene. 

I vores undersøgelse fandt vi ud af, at motivationen for at interagere på Instagram typisk er vrede og frustration. Men når man reagerer på vreden ved at sende et kapitalismekritisk meme i cirkulation på platformen, bliver det et bidrag til den enorme mængde data, som skaber profit for techgiganterne. Platforme som Instagram profiterer altså på brugernes følelsesmæssige engagement i den feministiske bevægelse.

Herskerens redskaber

Man er altså fanget i en ambivalent klemme, når man udfører feministisk aktivisme på medier som Instagram. Instagram er fyldt med viden og konkrete værktøjer til, hvordan man kan bidrage til den feministiske kamp. Man kan blive klogere, og man kan blive styrket i sine holdninger og i sit feministiske engagement. Men man kan ikke undgå at støtte platformene og de systemer, som er med til at skabe den undertrykkelse, man kæmper imod.

Techvirksomhederne er ejet af en lille og ekstremt velhavende, hvid elite, der får stigende magt og indflydelse i verden. Instagram er ejet af Facebooks Mark Zuckerberg, der i skrivende stund er god for 119 milliarder dollar. Det er mænd som ham, der har kontrollen over vores data og på mange måder også over vores tidsforbrug. Intersektionel feminisme handler i høj grad om økonomisk ulighed – derfor bør feminister også have blik for, hvordan de er med til at putte penge i lommerne på techeliten i Silicon Valley, når de bruger Instagram som våben i den feministiske kamp. Dette paradoks vækker associationer til den feministiske tænker Audre Lordes berømte citat »The master’s tools will never dismantle the master’s house.«

Men er det så simpelt? Kan man ikke kæmpe en feministisk kamp inden for kapitalismens vægge? Der kan være et frigørelsespotentiale i at anvende Instagram i den feministiske kamp. Her og nu medfører aktiviteten måske ikke strukturelle forandringer, men der er bestemt potentiale i den læring og den empowerment, man kan hente på platformen. For at få skabt forandringer er det dog afgørende, at vi som feminister har blik for, hvordan overvågningskapitalismen og techgiganterne er en del af det problem, som vi kæmper imod.

Nanna Hastrup er studerende på Roskilde Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeppe Sabroe Thegen

Det er ikke korrekt, at Facebook og Instagram sælger deres brugeres data til reklameindustrien. De tjener penge på at køre reklamer, der er specifikt målrettet deres brugere ligesom fx dagbladet information gør. Deres reklamer er mere specifikt målrettet den enkelte bruger, fordi de har mere data om hver bruger end fx en avis har.

Dagblade, tv-stationer, radiokanaler etc. gør også deres bedste for at fastholde brugernes opmærksomhed. Det er på ingen måde unikt for 'techgiganter'.