Kronik

Vi kan sagtens finansiere den grønne omstilling – men prisen stiger, jo længere vi venter

Den grønne omstilling kan finansieres på et utal af måder – offentlig låntagning, CO2-afgift, lavere fradrag på indbetaling til pension eller en højere skat på sorte pensioners afkast. Der er både økonomi og politisk flertal til omstillingen – så kom nu i gang, skriver professor emeritus i økonomi Jesper Jespersen i denne kronik
Nu gælder det om at se fremad. Og i stedet for at købe flere fly og udvide de allerede for store lufthavne kan den ledige arbejdskraft og de ledige maskiner i stedet benyttes i den grønne omstilling – for eksempel til at modernisere jernbanerne, øge produktionen af vedvarende energi og udbygge den elektriske infrastruktur, skriver professor emeritus i økonomi Jesper Jespersen i denne kronik.

Nu gælder det om at se fremad. Og i stedet for at købe flere fly og udvide de allerede for store lufthavne kan den ledige arbejdskraft og de ledige maskiner i stedet benyttes i den grønne omstilling – for eksempel til at modernisere jernbanerne, øge produktionen af vedvarende energi og udbygge den elektriske infrastruktur, skriver professor emeritus i økonomi Jesper Jespersen i denne kronik.

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Debat
10. juni 2021

Ofte bliver jeg spurgt nærmest konstaterende: Coronakrisen må da have gjort ’os’, det danske samfund, fattigere? Nu har staten vel brugt alle pengene på coronahjælpepakkerne? 

Inden jeg når at få svaret, drager spørgeren ofte selv den konklusion, at nu kan der da ikke længere være ret mange penge til rådighed for regeringen til at gennemføre den grønne omstilling.

Hvis det ræsonnement holdt stik, kunne coronakrisen betyde, at regeringen er blevet mindre ambitiøs med, hvornår – hvis overhovedet – den kan opfylde målsætningen om en 70 procent CO2-reduktion. Men dette ræsonnement er heldigvis grundlæggende forkert.

Det bygger på en fejlagtig analogi til husholdningsøkonomi. I privatøkonomien vil en periode med arbejdsløshed og øget gældsætning begrænse de fremtidige forbrugsmuligheder, men det gælder ikke for samfundsøkonomien set under et.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

jens christian jacobsen

JJ er blevet optimist på en grøn omstillings vegne og skriver: 'Det politiske flertal er der.'
Men er der et politisk flertal for at reducere flytrafikken og til at optimere jernbaner? Jeg kan ikke få øje på det.
Og hvor er den ledige arbejdsktraft, som kan bruges i en grøn omstilling af samfundet? Der er hverken varme hænder eller kolde hjerner nok.
Og hvis flytrafikken engang med tiden reduceres, er det fordi markedet for flyrejser indskrænkes. Ikke fordi folket er blevet klogere. Det er fordi de ikke længere har råd. Og det grønne flybrændstof lader vente på sig fordi de nye energiteknologier ikke er færdigudviklede og konkurrencedygtige. Eller når der om 2-3 år er opstillet 4 nye partier, der hver for sig mener, at de har en renere og mere ægte udgave af en af de store gamle, politiske ideologier. Og FT ikke kan blive enige og vedtage en nødvendig følgelovgivning, der kan understøtte den grønne omstilling. Eller når de første digebrud i Nordeuropa indfinder sig, og ingen havde advaret...
Synkroniciteten mangler alle vegne
Der er lang vej igen, JJ. Der er desværre ikke bare 'om at komme igang.'

Arne Thomsen

Også jeg undrer mig over, at vi ikke "kommer i gang". Alle vil være "grønne", men sagen er vel, at der ikke er udarbejdet nogle klare og fyldestgørende planer, at tage stilling til.
Desuden er det vist almindeligt at "lurepasse" ved at mene, at der nok snart kommer nogle smarte tekniske løsninger, som kan tillade os at fortsætte som hidtil.
En af dem kunne være nutidens højtudviklede atomkraft, men - uha - dén skal der ikke ses på -selvom f.eks. Frankrig jo kører godt med sine endda efterhånden gamle Atomkraftværker.