Kronik

Vi kan ikke stoppe byggeriet på Lynetteholmen, men vi kan stadig redde Københavns byudvikling

Selv om byggeriet på Lynetteholmen er vedtaget af Folketinget, har vi stadig magten til at kræve mere plads til natur og almindelige mennesker på den nye ø – og hvis vi ikke råber op, kan det få store konsekvenser for hele byens udvikling, skriver kandidat til borgerrepræsentationen for De Radikale Emil Sloth Andersen i dette debatindlæg
På Papirøen i Københavns Inderhavn bliver der blandt andet opført almene boliger, ungdomsboliger og et bofællesskab. Det forventes at stå færdigt i starten af 2024.

På Papirøen i Københavns Inderhavn bliver der blandt andet opført almene boliger, ungdomsboliger og et bofællesskab. Det forventes at stå færdigt i starten af 2024.

Peter Hove Olesen

Debat
15. juni 2021

Den 4. juni vedtog Folketinget anlægsloven til Lynetteholmen, Københavns fremtidige megaø. Nu kan der anlægges en ydre ramme for øen og jordpåfyldningen kan begynde.

Men faktisk er der ikke besluttet meget mere end det. Resten af forløbet ligger stadig i vores hænder. Vi, københavnerne, har magten til at sige, hvordan vi vil lave den ø, og den skal vi udnytte.

Derfor vil jeg her give et vovet bud på, hvordan Lynetteholmen kunne komme til at se ud. Men lad mig først komme med en konstatering: Københavns byudvikling styres i dag af syge understrømme, og gør vi ikke noget ved dem, kan et projekt som Lynetteholmen sætte turbo på en helt skæv byudvikling.

Risikoen ved byggeriet på Lynetteholmen kan forklares med en cykeltur gennem byen. For nylig cyklede jeg ud til spidsen af Refshaleøen for at se, hvor øen skal flade ud i 2070. Jeg håber, det bliver ældreboliger, når de almene boliger bliver tilføjet til sidst, og at der er parkeringsplads til min flyvende bil, tænkte jeg først. Men så naiv er jeg ikke. 

Jeg har arbejdet to år i byggebranchen, og her er det børnelærdom, at megaprojekter altid bliver dyrere, end beregningerne viser. Bygherren By & Havn – som Københavns Kommune ejer 95 procent af – er allerede gældsramt efter metrobyggeriet, og når de med Lynetteholmen igen havner i gældsproblemer, er vejen til at skabe profit allerede etableret som en motorvej gennem vild natur: Den går gennem at bygge på grønne arealer, sælge grundene betingelsesløst, så der kan bygges store lejligheder til oliesheiker og deluxesegmentet i København, og desuden udskyde byggeriet af de almene boliger, som giver lavere indtægter.

Vi risikerer at få en elitær betonfest med tørre græsarter i højbede af stål, hvis vi bare lader By & Havn gøre med Lynetteholmen, som de vil, for at minimere deres gæld.

Jeg græmmer mig over, at hele projektet tilmed skubbes igennem med en discountmiljøvurdering fra By & Havn selv, der skjuler miljøbelastningen. Endda i direkte modstrid med VVM-direktivet ifølge miljøretprofessorerne Peter Pagh og Ellen Margrethe Basse.

Alt det stod jeg og brød mit hoved med på spidsen af Refshaleøen.

Skjulte økonomiske interesser

Jeg cyklede dernæst tilbage langs Refshaleøen, hvor de gamle skibsværftshaller fra B&W ligger.

Aldrig har jeg set så bredt et landskab af asfalt og ler. Grundene er ejet af pensionsselskaber, som har gravkøerne klar. Men pensionsselskaberne får ikke lov til at bygge der. I stedet vil vi køre jord hen over de helt tomme arealer på Refshaleøen for at bygge boliger på Lynetteholmen. Det er jo som at gå over åen efter vand. Eller rettere som at køre over bar jord for at skabe land.

Hvorfor ikke begynde med at bygge på Refshaleøen eller eksempelvis Kløverkvarteret bag Kløvermarken? Her står entreprenøren Skanska allerede klar til bygge hele 15.000 boliger – 40 procent af dem almene boliger.

Her kommer den kontroversielle sandhed: Når vores by udvikler sig skævt, så er det, blandt andet fordi By & Havn – som ejer grunde overalt i byen – er gældsramt efter metrobyggeriet. Københavns Kommune hæfter for By & Havns eksisterende lån, og det er før hændt, at man akut skulle finde penge til By & Havn. Dermed har kommunen en direkte økonomisk interesse i at holde andre byggegrunde i dvale og prioritere byggerier på By & Havns grunde først.

Det ser vi ske lige nu, og København har i særdeleshed et økonomisk incitament til at tippe banen i egen retning, når Lynetteholmen skal bygges. For med Lynetteholmen bliver den økonomiske risiko og – ja, du gættede det – den potentielle gæld kun større for By & Havn.

På min vej hjem cyklede jeg ind til voldene ved Christiania, mens jeg skulede over til enevældet By & Havn på den anden side af kanalen. Ikke bare Lynetteholmen fyldte mit hoved på det tidspunkt. Jeg tænkte også på Lærkesletten, spidsen af Nordhavn, Kløverkvarteret, Jernbanebyen, Refshaleøen og Selinavej. For det er den samme fortælling hver gang, når København involverer By & Havn i nyt byggeri. 

Først ser vi visionerne om et byggeri, der er flot i brochurerne, dernæst kommer hemmelighedskræmmeriet under borgerhøringerne, dernæst lemfældigheden i forhold til internationale miljøstandarder og slutteligt særplejen til By & Havn, når projekterne skal vedtages. Ofte i præcis den rækkefølge. Det er disse syge understrømme, der styrer Københavns byudvikling. 

Problemerne har alle deres udspring i By & Havns profitjagt, som desværre er en tvingende nødvendighed for et gældsplaget selskab. Når Lynetteholmen – et projekt, der endegyldigt kan gældsætte By & Havn det næste århundrede eller deslige – skal etableres, risikerer vi, at resten af byudviklingen bliver udelukkende profitstyret i en menneskealder, hvis ikke et paradigmeskift kommer før eller siden.

Der findes alternativer

Magten er størst, når den er mørkest, og den uddrives med oplysning. Og der er faktisk en løsning, som forvaltningen ikke vil have, vi ser. København har over 15 milliarder kroner, som i stor stil er investeret i skidt og kanel i form af aktier. Vi minder som kommune lidt om en investeringsfond af den mest nærige slags.

København kunne nemlig bare betale By & Havns gæld af de kommende år, hvis den vil. Anlægsloven om Lynetteholmen forhindrer os i øvrigt ikke i at sadle om og bygge en letbane i stedet for metro til Lynetteholmen, så gælden blev mere håndterbar.

Vi kunne samtidig ændre på By & Havns vedtægter, så By & Havn blev sat fri til at bygge socialt og grønt og selv leje boligerne, de bygger, ud. I dag har By & Havn ét altoverskyggende mål i vedtægterne: Profitten skal op. Derfor sælger By & Havn i reglen flest mulige grunde til private bygherrer. Hvis vi sætter dem fri fra den rå profitjagt, kunne de nemmere bygge til singler, ældre og bygge almene boliger og skabe plads til vilde naturarealer.

Gør vi det, kan Lynetteholmen udvikle sig til et projekt, der potentielt kunne blive venstrefløjens våde drøm på store strækninger. Det er nu, vi skal forme øen efter vores ønsker.

I et eller andet omfang må vi nu omfavne den rå pragmatisme og tage bestik af, at Lynetteholmen med al sandsynlighed bliver til virkelighed. Det nytter ikke meget blot at være imod hver en centimeter af Lynetteholmen, som visse yderliggående politiske stemmer er, for det ændrer ikke på noget. I stedet må vi lave oprør og kræve en sund byudviklingsmodel. Og det oprør må komme fra midten, fra magtens akse, for det er blandt de partier, der danner flertallet, at nye løsninger skabes.

Natur, kapital og mennesker har alle dage været i voldsom kamp. Men vi må erkende, at By & Havn styrer København med ét hensyn: profitjagt. Det er en skamløst høj gæld, der skaber et rendyrket kapitalistisk afsæt.

Kapitalismen er hverken god eller dårlig i sig selv. Den kan være vores fordel, når vi udnytter den til at få bygget alle de boliger, vi mangler. Men vi skal kunne stå imod og justere retningen, når vi vil. Og det gør Københavns Kommune ikke, til alarmerende risiko for hele byen. 

Det er for risikabelt for København at lade By & Havn bygge en historisk dyr megaø i Dubai-dimensioner og bare at håbe, der bliver plads til manden på gulvet og vores vilde natur. Derfor er det på tide, at vi tager ejerskabet tilbage over vores København og sørger for, at byen udvikler sig i den rigtige retning.

Emil Sloth Andersen er kandidat til borgerrepræsentationen for De Radikale

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Sinne Lundgaard Rasmussen

Når du nu nævner miljøvurderingerne og deres kvalitet, undrer det mig meget, at du lægger dig fladt ned og bare resignerer over vedtagelsen af denne lov - miljøproblemerne starter jo allerede ved første anlægsfase - hvorfor kæmper du ikke for tilbagerul i stedet? En fejl skal vel rettes, hvis man ser den - og havet er også miljø....

Jan Damskier

gratis RV-propaganda til brug ved kommunalvalget!