International kommentar

Kina er sart og skrøbelig som en Ming-vase

Fornærmelse, vrede og hårde straffesanktioner er blevet det faste kinesiske reaktionsmønster, når Kina mødes med international kritik
Frie og åbne samfund bør arbejde sammen for at få Beijing til at indse, at et godt gensidigt forhold forudsætter en fælles respekt og forsvar for den regelbaserede internationale orden, skriver tidligere guvernør for Hongkong Chris Patten i denne klumme.

Frie og åbne samfund bør arbejde sammen for at få Beijing til at indse, at et godt gensidigt forhold forudsætter en fælles respekt og forsvar for den regelbaserede internationale orden, skriver tidligere guvernør for Hongkong Chris Patten i denne klumme.

Huang Jingwen

Debat
9. juni 2021

Afdøde George Shultz, USA’s udenrigsminister under Ronald Reagan, var en eminent diplomat, og i de år, da jeg var Hongkongs sidste britiske guvernør, gav han mig mange gode råd om, hvordan man skulle forholde sig over for Folkerepublikken Kina.

Schultz fortalte mig, at erfaringen havde belært ham om, at Beijing altid vil stræbe efter at definere andre landes relation til Kina på helt egne præmisser. Han beskrev den kinesiske attitude med en metafor: Kina ønskede, at udlandet ville se det som en skrøbelig og kostbar Ming-vase. Vi måtte se på den og endda røre den. Men den ville uundgåeligt falde på gulvet og splintres i skår, hvis vi sagde eller gjorde noget, der bragte os i Beijings unåde.

Men suveræne stater bør ikke håndtere deres gensidige relationer ud fra en sådan tilgang. Bilaterale forhold bestemmes ud fra det samlede miks af de beslutninger, som lande hver for sig og tilsammen træffer for at beskytte og fremme deres egne interesser. Og dette miks må også tælle kompromiser, hvor begge lande i nogen grad bøjer af for at imødekomme modpartens interesse.

En moden suveræn stat støder ikke andre lande ud i mørket, hvis de ikke er enige i dens fortælling om, hvordan dens plads skal være i verden; hvis de stemmer anderledes i FN, end staten ønsker, eller kritiserer dens indenrigspolitik, når den strider imod internationale regler og normer. Ej heller lukker det af for turisme eller udenlandske studerendes adgang til dets universiteter. En sådan adfærd er udtryk for mangel på forståelse for den grundlæggende gensidige agtelse, civiliserede samarbejdende nationalstater bør møde hinanden med.

Skamfuldt selskab

Eksemplerne på, hvad Kinas kommunistregime kan finde på, hvis man udæsker det, er mange. I 2010 fik den fængslede kinesiske menneskerettighedsaktivist Liu Xiaobo Nobels fredspris. Tidligere i historien havde to andre fængslede fået prisen: I 1935 den pacifistiske tyske journalist Carl von Ossietzky, der sad i nazistisk koncentrationslejr. I 1991 den myanmarske oppositionsleder, Aung San Suu Kyi, som var sat i husarrest af sit lands militærjunta.

Et skamfuldt selskab for Kinas Kommunistparti, der reagerede med rasende fordømmelse af den norske nobelkomité, censur af mediehistorier om pristildelingen og omfattende handelssanktioner på samhandlen med Norge.

Beijing reagerer med vrede, hvis nogen udenlandsk leder eller officiel repræsentant mødes med tibetanernes religiøse overhovede, Dalai Lama. Da den britiske premierminister i 2012, David Cameron, mødtes med ham, nedfrøs Kina sine relationer til Storbritannien, indtil Cameron ydmygede sig selv ved at undskylde sit fejltrin og love, at det ikke ville gentage sig.

Betændt er spørgsmålet om Taiwan, som Folkerepublikken Kina aldrig har styret, men stadig gør krav på som en del af ’ét Kina’. Da kejser Kangxis hær i 1600-tallet invaderede øen, forsøgte han efterfølgende at sælge den til hollænderne, da han ikke anså den for del af Qing-imperiet. Kinas historiske krav på øen kan diskuteres. Kun tre procent af den demokratiske østats 24 millioner indbyggere ser sig selv som ’primært kinesere’, resten ser sig som taiwan-kinesere eller taiwanere. Men det hindrer ikke Kina i at skrue sine militære trusler imod dem op i et stadig mere aggressivt leje.

Pressionsmanerer

Også Australien er mål for kinesisk vrede. I januar 2020 forsikrede Kinas udenrigsminister, Wang Yi, om, at den sygdom, der var dukket op i Wuhan, kunne »inddæmmes, kontrolleres og kureres«, men da de australske myndigheder konstaterede, at Kina skyndsomst købte stort ind af medicinske forsyninger fra Australien, anmodede de om en fuld og åben undersøgelse af årsagerne til coronavirussmitten. Den anmodning besvarede Kina med handelspolitiske angreb og økonomiske sanktioner imod Australien.

Stillet over for Kinas pressionsmanerer bør frie og åbne samfund arbejde sammen for at få Beijing til at indse, at et godt gensidigt forhold forudsætter en fælles respekt og forsvar for den regelbaserede internationale orden. Suveræne stater bør insistere på gensidighed og ligeværdighed i deres relationer til Kina, i handel som i politik. Hvis Kina bruger handel som våben, fordi det ikke bryder sig om et lands politiske holdning, bør verdens liberale demokratier forfølge dette brud på de internationale regler gennem WTO. Og advokere for, at Taiwan optages i internationale organer som WHO, i de mindste som observatør.

Et godt forhold mellem Kina og frie samfund skal ikke  komme som en særlig gunstbevisning fra den kinesiske etpartistat. Det skal Kina gøre sig fortjent til ved at respektere regler og normer for international adfærd og anerkende andre landes suverænitet frem for kun at ville hævde sin egen.

Chris Patten var guvernør for Hongkong fra 1992-97

© Project Syndicate og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Det er en årtusindlang historie i Kina.

Det at tabe ansigt er frygteligt, man vil gå gennem ild og vand, og alle andre elementer for at undgå sådanne skader.

Ingen kender Kina.

Eva Schwanenflügel

"De tusinde år er kun et øjeblik, men dersom de virker imod dette styre skal de slås ned og glemmes."

Kina

jens christian jacobsen

Den tidligere guvernør for den engelske koloni Hong Kong Chris Patten har været længe på pension kan man udlede af hans debatindlæg. Et par eksempler:
’Schultz fortalte mig, at erfaringen havde belært ham om, at Beijing altid vil stræbe efter at definere andre landes relation til Kina på helt egne præmisser.’
Ret normalt; det modsatte havde været usædvanligt. Definerer UK sig ud fra hvad andre mener om landet? Gør USA?
’Betændt er spørgsmålet om Taiwan, som Folkerepublikken Kina aldrig har styret, men stadig gør krav på som en del af ’ét Kina’.’
Både UK og USA anerkender de jure at Taiwan ikke er en selvstændig nation og at Kina har et retmæssigt krav på øen. Men pt passer Taiwan ind i USA's genoplivede imperialistiske planer.

’Også Australien er mål for kinesisk vrede. I januar 2020 forsikrede Kinas udenrigsminister, Wang Yi, om, at den sygdom, der var dukket op i Wuhan, kunne »inddæmmes, kontrolleres og kureres«, men da de australske myndigheder konstaterede, at Kina skyndsomst købte stort ind af medicinske forsyninger fra Australien, anmodede de om en fuld og åben undersøgelse af årsagerne til coronavirussmitten. Den anmodning besvarede Kina med handelspolitiske angreb og økonomiske sanktioner imod Australien.’
En underlig kommentar. WHO mente (og mener) også at virussen kan ’inddæmmes, kontrolleres og kureres.’ Ligesom Lone Simonsen, Gaucci og mange andre. Er det mistænkeligt? Og hvorfor er det underligt at Kina køber medicin i Australien? Er kinesiske turister i landet også mistænkelige? Forklædte efterretningsagenter?
Koldkrigsretorik. Igen-igen.

Alle skal bare stoppe med at handle med kina. Flyt handelen til afrika i stedet.
2 fluer med et smæk.
Kina mister indflydelse og magt, og Afrika bliver trukket ud af deres kløer.

jens christian jacobsen

Ja, Nina, så kan de små afrikanere putte hos uncle Sam. God fornøjelse!

Arne Thomsen

Artiklens forfatter skriver:
"En moden suveræn stat støder ikke andre lande ud i mørket, hvis de ikke er enige i dens fortælling om, hvordan dens plads skal være i verden-"
Dén "rettesnor" rammer vist også vestlige lande! ;-)

jens christian jacobsen, 09. juni, 2021 - 11:57

"
Ret normalt; det modsatte havde været usædvanligt. Definerer UK sig ud fra hvad andre mener om landet? Gør USA?
"

Det er helt rigtigt, - Det er blot en fortsættelse af kolonimagts-kulturen, dem vi regner for underlegne skal selvfølgelig udvise behørig underdanighed for vor stolte vestlige højtstående kulturelle udvikling og demokratiske stade og modtage vore tilrettevisninger med åbne arme,og acceptere de aftalerammer vi har fremlagt, som tilgodeser vore interesser først, med de særlige rettigheder vi vil have opfyldt, uden at give noget til gengæld.

Den nye Stolte kinesiske selvbevidsthed ligger ikke så langt fra vestens stormagter, så det passer ikke kinesiske ledere at blive sat på plads sprogligt i fortidens kolonimagts-sprog hos vesten, hvor ligeværdigheden er til side sat.

Taiwan er kun et spørgsmål om tid, - det er en gammel kinesisk ø, hvor Chiang Kai-shek flygtede til da han tabte krigen om Kina til Mao.

Tesen er helt den samme som dengang i 1960erne, hvor Amerika ikke ville tillade russiske raketter på Cuba nogle få hundrede kilometer fra Amerikas kyster, og det er selvfølgelig også i det helt samme billede Kina ser i forbindelse med Taiwan, og dets alliance med Amerika.

Tænk hvis nogen ville fratage f.eks. Florida fra Amerika - eller f..eks. Lousiana skulle tilbage på franske hænder.

De indfødte folkeslag i Amerika endte med at blive interneret i såkaldte enklaver, som alligevel aldrig blev rigtigt respekteret af Amerika