Læserbrev

Klimalovens tilblivelse er endnu et bevis på, at regeringen sætter erhvervslivet over klimaet

Vi skal være glade for klimaloven, for den er et skridt i den rigtige retning. Men udformningen og processen omkring den er yderst kritisabel, skriver tre sociologistuderende i dette debatindlæg
Vi skal være glade for klimaloven, for den er et skridt i den rigtige retning. Men udformningen og processen omkring den er yderst kritisabel, skriver tre sociologistuderende i dette debatindlæg

Mia Mottelson

Debat
25. juni 2021

I sidste uge var det et år siden, klimaloven blev vedtaget. Denne anledning bør ikke kun bruges til at rose en vigtig lov, men også til at se på lovens tilblivelse, hvor erhvervslivet fik uforholdsmæssig stor indflydelse.

Høringsprocessen omkring klimaloven viser tydeligt, at imens erhvervslivet blev inviteret indenfor, måtte klimaorganisationerne se til fra sidelinjen.

11 organisationer stod bag det borgerforslag, som på to uger fik samlet 50.000 underskrifter og mødte bred opbakning i Folketinget. Disse organisationer samlede, og samler fortsat, tusinder af danskere på gaden for at råbe op for handling. Men imens de råbte foran Christiansborgs mure, tyder noget på, at det var erhvervslivet, der dominerede samtalen indenfor. I hvert fald i høringsprocessen.

Kun 12 ud af de 94 aktører, Klimaministeriet inviterede til at deltage i høringsprocessen, taler klimaets sag. Faktisk blev flere af de organisationer, som oprindeligt stod bag borgerforslaget, slet ikke bedt om at deltage i den politiske proces.

Derimod fik erhvervslivets interesser helt tydeligt lov til at sætte deres præg på klimaloven. De roste enstemmigt den del af lovforslaget, der fokuserer på vigtigheden i, at ’erhvervslivet skal udvikles, ikke afvikles’, selv om det sker på bekostning af klimaet – hvad flere klimaorganisationer ellers fremhæver som en falsk modsætning. I sidste ende vejede erhvervslivets stemme tungest, og frasen er siden blevet et mantra i dansk politik.

Et mantra, som også er blevet definerende i forhandlingerne om landbruget, hvor frygten for at presse landbruget kan spænde ben for de nødvendige tiltag for at opnå 70-procentsmålet. Her er det også interessant, at Landbrug & Fødevarer i høringsprocessen, er en af de aktører, som bliver inviteret allermest – og landbrugets interesser på den måde bliver dominerende i lovgivningsprocessen.

Det kan være en ressourcetung opgave at skrive høringssvar til lovforslag, hvilket i sig selv afholder mange organisationer fra at deltage, men skævvridningen i, hvem der inviteres til at deltage, er direkte udemokratisk.

De klimaorganisationer, som startede oprøret, blev kørt af sporet i den bureaukratiske proces, mens erhvervslivets repræsentanter fik lov at influere klimaloven. Dette demokratiske problem har medført en klimalov med plads til at bibeholde bekvemmelige dele af status quo og efterladt en svækket klimakamp.

Nanna Bonde, Dina Michela Louring Jans og Tobias Priesholm Gårdhus er alle kandidatstuderende på Sociologi på Københavns Universitet

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

gregers hoff

det undrer mig ikke, det samme er tilfældet med vedtagelsen af anlægsloven om Lynetteholm, hvor der overhovedet ikke bliver taget hensyn til de 900 høringssvar. Det er en kæmpe demokratisk skandale, som Information desværre ikke har fået øjnene op for.

Det er jo fuldstændigt faktuelt forkert. Det lyder som spin af værste skuffe.

Hvorfor er det 100 pct. faktuelt forkert? Jo, fordi der ikke inviteres nogle særligt udvalgte ifm. høring over lovforslag. Alle lovforslag offentliggøres på høringsportalen.dk, hvorefter alle interesserede kan skrive et høringssvar. Også disse kære studerende. Der findes så høringslister i diverse ministerier, hvor typisk de væsentligste interesseorganisationer og erhvervslivet har bedt de enkelte ministerier om, at sende dem en opmærksomhedsmail ifm. offentliggørelsen af lovforslaget på høringsportalen.dk.

Det er m.a.o. en forkert præmis, artiklen er skrevet på. Men hvad man vil om klimaloven, men hold styr på fakta.