Forestil dig, at du er i et forhold med en, du er forelsket i. Han er smuk, veluddannet, laver god mad og har styr på sin økonomi. Han hepper på dig og støtter dig i at få en god uddannelse. Han er endda også omsorgsfuld og sørger for at tage dig til læge, når du har brug for det. Allerede tidligt kan du se dig selv blive gift, stifte familie, købe hus og blive gammel med ham.
Men forestil dig så, at din partner kort tid efter viser sin mindre charmerende side frem. Han kræver og kræver og kræver og kontrollerer og forlanger i ét væk. Han skifter mening om tingene fra det ene øjeblik til det andet og strammer grebet om dig, indtil du næsten ikke kan få vejret. Nu kan han pludselig ikke beslutte sig for, om han vil gifte sig med dig, bo med dig, få børn med dig eller passe på dig, før du har slidt og slæbt i flere år for at gøre dig ’værdig’ eller ’fortjent’ nok til hans kærlighed og empati.
Han kontrollerer efterhånden, hvor du bor, hvordan du bor, hvor meget du arbejder, hvilke sprog du taler, hvor meget uddannelse du har, om du kan tage et job i udlandet. Og hvis du får bare så meget som en fartbøde, så kan du godt fise af.
Velkommen til det danske immigrationssystem. Denne anekdote er en beskrivelse af forholdet mellem immigranter, der kommer fra lande uden for EU, og den danske stat. I hvert fald de immigranter, der er familiesammenførte med danske statsborgere. Og en af dem er min udenlandske mand.
Efter de første fem år i Danmark tilbød den danske stat ham penge for at flytte til udlandet, hvis han lovede aldrig at komme tilbage igen. Lige meget hvor meget han har prøvet, er det umuligt at leve op til systemets krav – for reglerne for permanent ophold og statsborgerskab strammes igen og igen. Efter den seneste aftale vil der nu gå endnu flere år, før han kan få permanent opholdstilladelse i Danmark.
Hvor meget vil man som immigrant have lyst til at investere i den partner? Hvor mange år, hvor mange ændringer, krav, og mangel på empati skal der til, før man brænder ud? Hvornår har man ikke længere motivationen til at prøve at imødekomme partnerens behov? Hvor meget skal der til, før man beslutter sig for, at det måske er bedst at finde en mere lige og velmenende partner?
Min mand vurderes som et objekt på en auktion i stedet for ægtefællen til en velmenende dansker. Han er far til nogle skønne unger, der gerne vil garanteres, at deres far ikke er væk i morgen.
Olivia Scott er konsulent.
Ja, det er skammeligt.
Tak for en historie, der forbilledligt beskriver den psykiske vold, systemet bedriver overfor de mennesker, der gerne vil være en del af samfundet på lige fod med andre.
Udlændingepolitikken går også ud over oprindelige borgere, fordi den er helt og aldeles sammenfiltret med retspolitik, socialpolitik og beskæftigelsespolitik.
Det er der desværre mange, der slet ikke opdager.
De skyder blot skylden for deres ulykker på den nærmeste, sagesløse udlænding, for visse politikere har gjort et stort nummer ud af at fortælle dem, at den voksende ulighed er resultatet af øget indvandring.
I virkeligheden er den en politisk prioritering, og udlændinge er de bekvemme syndebukke for at rigdommen siver opad og forlader landet, og fattigdommen tilsvarende øges.
Luk øjnene op, dansker, det er også dine rettigheder der forringes, hver gang en ny stramning kommer på banen.
Tak for dit indlæg. Det er skammeligt, som Danmark behandler alle de mennesker, der bor her, som ikke er ‘danskere’. Der er sket et forfærdende moralsk skred. Det kommer til at koste Danmark dyrt.
Ja, Hanne Marie Zeiler, det koster allerede Danmark dyrt som det er i dag, og det vil kun blive værre, så længe symbolpolitik får lov til at dominere alting der besluttes af Folketinget.
Det forudses fx, at DK i de kommende år vil mangle flere og flere håndværkere, SOSU'er, sygeplejersker, jordmødre, pædagoger og læger.
Alligevel er det flertallets hensigt at gøre livet så surt som muligt for herboende udlændinge, og fremskynde love der eksporterer flygtninge væk, i stedet for at lade dem der er i gang med uddannelse og opkvalificering at blive her.
Det giver absolut ingen mening.
Jeg håber ikke det lykkes at skræmme din mand og jeres familie væk fra Danmark :-)
Ja det er godt med eksempler fra virkelighedens verden. Jeg takker for fordi du deler din historie med os. Min kæreste kommer også fra et 3. land som man siger, han har været her i rigtig mange år og har permanent opholdstilladelse. Han er veluddannet her i Danmark og har altid arbejdet. På trods af dette (2 akademiske uddannelser) måtte han op til en danskprøve. Han bestod dog uden besvær. Men han venter stadig på svar selvom der er gået mere end 1 år. Og nu er reglerne lavet om igen igen og vi ved ikke om han kan blive statsborger med de nye regler. Man må ikke have modtaget dagpenge (været arbejdsløs i ??? Inden for 5 forudgående år) inden ansøgning. Det nye er at du skal have haft fuldtidsarbejde i mindst 3 år forud for ansøgningen tror jeg nok. Mon det også gælder folk på pension ??. Det er så bøvlet at man giver op på forhånd og lever dit liv og lukker ørerne for alt det fis.
Der er i øvrigt lavet en undersøgelse fra Tænketanken Kraka, der viser at 80 PCT klare sig fremragende med job eller igang med videregående uddannelse. Men idag i debatten på DR p 1 blev det guddødende mig diskuteret om disse mennesker lever op til de danske værdier. Tænkte gør jeg egentlig selv det. Men det er så godt, at der endelig kommer modspil til den førte udlændingepolitik fra flere sider. Læs også bogen: Integration her går det godt.
Hav en dejlig Sct Hans Aften