Kommentar

Kunstneres fascination af afrikanere er ikke det samme som kolonial nedslagtning

I ny udstilling på Statens Museum for Kunst anklages Emil Noldes og Ernst Ludwig Kirchners 100 år gamle kunst for at bidrage til raceundertrykkelse. Men man kan ikke pålægge datidens oprørere tidens normer og fordomme, skriver forfatter og billedhugger Bjørn Poulsen i dette debatindlæg
Var der virkelig et sammenfald i holdningerne til de koloniserede folk mellem den tyske kejsermagt og storkapital og Nolde og Kirchner?

Var der virkelig et sammenfald i holdningerne til de koloniserede folk mellem den tyske kejsermagt og storkapital og Nolde og Kirchner?

Statens Museums for Kunst

Debat
9. juni 2021

Kirchner og Nolde er til diskussion. Og under anklage ikke mindst. For som mange sikkert har hørt, ønsker Statens Museum for Kunst (SMK) med udstillingen om de to kunstnere at påpege, hvordan Kirchner og Noldes arbejde ikke kun inspirerede, men også aktivt bidrog til den koloniale tankegang om race og undertrykkelse.

Men er det korrekt? Var der virkelig et sammenfald i holdningerne til de koloniserede folk mellem den tyske kejsermagt og storkapital og så den kunstneriske avantgarde?

På den ene side har vi Kirchner og Nolde, der sammen med mange andre kunstnere og samlere var blandt de første i Europa, der tillagde en afrikansk maske kunstnerisk værdi. De brugte også afrikanere og andre som modeller, ikke nedladende og karikerende, men fordi de repræsenterede et nyt skønhedsideal.

På den anden side har vi kejser Wilhelm, der i en berømt og berygtet tale til kolonitropperne udtalte, at de skulle fare frem som Attilas hunner.

Tropperne skulle bekæmpe et oprør blandt hereroerne i Namibia, og alt tyder på, at de fulgte kejserens opfordring og stort set udryddede hereroerne, og hvem der ellers lige kom i vejen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Det var ikke kejser Wilhelm der var den store, stygge ulv under 1. Verdenskrig.
Det var Belgiens kong Leopold.

"Tre år efter at den amerikanske journalist og forfatter Adam Hochschild i sin bog »King Leopolds Ghost« sammenlignede den belgiske udnyttelse af den store afrikanske koloni Congo med et folkemord på linje med Hitlers forfølgelse af jøderne og Stalins brutale udrensninger og folkeforflytninger, vil en uafhængig gruppe historikere forsøge at komme til bunds i denne den måske mest dystre side af Europas kolonihistorie."

https://www.berlingske.dk/internationalt/belgien-undersoeger-sin-dystre-...

Ib Gram-Jensen

Leopold d. 2. måtte i 1908 afgive sin private koloni Congo til den beligiske stat efter afsløringen af en behandling af befolkningen, som var for kras selv for selv den datidige vestlige opinion. Han døde året efter, så man kan ikke betegne ham som værende nogen stor styg ulv under 1. Verdenskrig.

Kejser Wilhelm d. 2. af Tyskland holdt sin "hunnertale" i 1900 - til det ekspeditionskorps, der skulle bekæmoe bokseropstanden i Kina. Talen har altså intet med oprøret i nuværende Namibia at gøre. Dét oprør brød ud i 1904 og nedkæmpedes i de følgende år på en måde, som Tyskland nu har erkendt var folkedrab.

Ib Gram-Jensen

*belgiske stat, naturligvis.

Marie-Christine Poncelet

Der er nogle værker, udstillinger , bøger som giver en pludselig klarhed, hvor man forstår ting i en større sammenhænge sådan var udstillingen om Nolde og Kirchner for mig på SMK.
Jeg så omfang af de ødelæggelser kolonialismen er skyld i.
Nolde og Kirchner er ikke mere eller mindre skyldige end så mange andre i denne periode men deres billeder har været med til at formidle et racistisk syn på de befolkninger de besøgt, de forsøgt at gøre sig fri ved at nærme sig den " primitiv" kunst uden at kunne se det universel i den.
I sine portrætter af mennesker fra Ny Guinea har Nolde aldrig kunne gået bagved masken og mødt de mennesker han portrætterede .
Denne fortælling SMK giver os peger direkte på de begivenheder der fandtes sted senere i det 20 århundrede.
Når jeg så Noldes portrætter kunne jeg ikke lade være med at sammenligne dem med Harald Moltke s portrætter af de inuit han mødte i Grønland I 1902/1904 . I disse portrætter er Moltke i stand til at formidle det universel i de inuit han mødte og alle hans portrætter har navner.

Marie-Christine Poncelet

Der er nogle værker, udstillinger , bøger som giver en pludselig klarhed, hvor man forstår ting i en større sammenhænge sådan var udstillingen om Nolde og Kirchner for mig på SMK.
Jeg så omfang af de ødelæggelser kolonialismen er skyld i.
Nolde og Kirchner er ikke mere eller mindre skyldige end så mange andre i denne periode men deres billeder har været med til at formidle et racistisk syn på de befolkninger de besøgt, de forsøgt at gøre sig fri ved at nærme sig den " primitiv" kunst uden at kunne se det universel i den.
I sine portrætter af mennesker fra Ny Guinea har Nolde aldrig kunne gået bagved masken og mødt de mennesker han portrætterede .
Denne fortælling SMK giver os peger direkte på de begivenheder der fandtes sted senere i det 20 århundrede.
Når jeg så Noldes portrætter kunne jeg ikke lade være med at sammenligne dem med Harald Moltke s portrætter af de inuit han mødte i Grønland I 1902/1904 . I disse portrætter er Moltke i stand til at formidle det universel i de inuit han mødte og alle hans portrætter har navner.

Thor Andersen

Nolde og Kirchner kan med rette rose sig af at have haft værker på udstilling for "Entartete Kunst" to gange.

Mads Kjærgård

Tyskland var vel ikke blandt de største syndere? Var det ikke England og Frankrig? Men hvorfor lave historie revision? Vi kan godt finde ud af det og bliver ej racister af at se Noldes billeder og kunst! Ligeså lidt som vi bliver nazister af at læse om Hitler! Få nu et liv ikke?