Sprognævnet mener ikke, det er deres opgave at regulere (fra latin, regulare, at måle) alle de nye engelske låneord, skriver Michael Falkendorf i et debatindlæg, hvor han tager til genmæle mod Dansk Sprognævns seniorforsker Margrethe Heidemann Andersen.
Ifølge overskriften mener han desuden, at Dansk Sprognævn bør »tage ansvar for lavinen (fra latin, labi, at falde, glide) af engelske låneord i dansk«.
Falkendorf mener på den ene side, at problemet er, at »dansk mister domæne« (fra latin, dominus, jordejendom) i forskningen, fordi den formidles på engelsk, og på den anden side, at brugen af engelsk udelukker en del af befolkningen. Det er jeg ikke uenig med ham i.
Men det ER faktisk ikke Sprognævnets opgave at regulere sproget, men at registrere det (Fra latin, registrere, at bringe tilbage). Det er ikke Sprognævnet, der skal diktere, hvad der er godt eller dårligt sprog, men sprogets brugere. Hvis ord fungerer, overlever de og udvikler sig, hvis ikke, dør de og forsvinder.
Man kan ikke styre sprog, og ingen sprog er ’rene’. Man kan forsøge sig med oversættelser af fremmedord, og hvis de giver mening, bliver de optaget i sproget.
Andre ord glider bare ubemærket ind i sproget. Et eksempel er ’fjernsyn’ – det giver god mening, og ordet ligger godt i munden.
Men hvorfor siger vi så ikke ’fjernlyd’ i stedet for ’telefon’? (fra græsk, tele: fjern og phone: lyd, stemme). Vi bruger ordene telefon og fjernsyn uden at tænke nærmere over, at det ene er oversat, og det andet er gledet ind i sproget uden større opmærksomhed.
Jeg er enig med Margrethe Heidemann Andersen i, at brugen af blandt andet engelsk giver sproglig variation (fra latin; variationen, afveksling) og dermed sproglig udvikling. I øjeblikket er engelsk et dominerende sprog (fra latin, dominus, herre) i den vestlige verden.
Som det fremgår af dette indlæg, består dansk imidlertid også af låneord fra blandt andet latin og græsk.
Låneord udgør ikke nogen fare for dansk. Tværtimod; sprog udvikles i kontakt med andre sprog. Og gudskelov var der ikke nogen, der prøvede at regulere låneord, dengang vikingerne slog sig ned i England.
Så var engelsk nemlig næppe blevet beriget med ord som plow, knife og Thursday.
Lise Heidemann Andersen er underviser i dansk som andetsprog
Der er ikke tale om, at alle ord hysterisk skal være danskopfundne, men at sprogbrugere måske lige standser op og tænker sig om, inden de tankeløst og -tomt anvender det første, men ikke nødvendigvis det bedste, engelsk ord/udtryk, der falder dem ind.
En hel del ord og udtryk findes i forvejen på dansk, og det foreslås blot, at de små grå anvendes.
Nå ja- der er mange ord i det sprog, som godt kunne undværes .selv om det kan smutte ind imellem.
Jeg kan nævne i flæng Fuck. lort skide godt-pisse sjovt o. s .v.
Reelt skader de vel ikke, men man kan vel sige at der ligger visse modsætninger i brugen.
Men hvor må de tvære svært for vore nye befolkningsgrupper at jonglere tilfredsstillende i det virvar.
Rigtig fin pointe med at vise, hvor mange af vores ord der egentlig stammer fra latin, men som kun de færreste bemærker i dag, fordi de for længst er blevet integreret i sproget.. Ligesom vi heller ikke længere opfatter hej som vulgært, højest som en mere afslappet form af goddag...som en afslappet dress code på en casual friday;-)
Det ville bare være nice hvis man var lidt mere thoughtful i sit approach til engelske låneord. Det danske sprog kan sagtens udvikle sig på dansk. Engelsk er bare blevet ophøjet til en eller anden mærkelig status i vores handelsliv. Derfor bombarderes vi af livsløse udtryk som summer sale og merry christmas.