Læserbrev

Lad ordblinde fravælge andet fremmedsprog i folkeskolen

Andet fremmedsprog i folkeskolen gør mere skade end gavn for ordblinde elever, der i forvejen kæmper med at få styr på det helt basale i sprogfagene. Det skriver Eigil Illeris Schultz, der er ordblind og drømmer om at blive ingeniør, i dette debatindlæg
Debat
18. juni 2021

Hej, jeg hedder Eigil, jeg er 12 år og ordblind langt ind i det røde felt.

Jeg kæmper for at lære det nødvendige i dansk og engelsk. I dette skoleår, 5. klasse, har jeg også fået tysk, hvilket har givet mig mange ekstra udfordringer. Jeg ved, at jeg ikke er den eneste ordblinde, der oplever dette.

Jeg synes, at ordblinde skal kunne vælge andet fremmedsprog fra. På den måde kan man bruge kræfterne og tiden på det mere grundlæggende i dansk og engelsk. Jeg har en drøm om at blive ingeniør. Derfor vil jeg gerne bruge tiden og kræfterne på de tekniske og matematiske fag, hvor mine styrker og interesser ligger.

Det giver ikke mening for mig at lægge en masse kræfter og tid på noget, jeg alligevel aldrig bliver god til, og som ikke engang er en nødvendighed for det, jeg gerne vil uddanne mig til.

Hvis man giver os ordblinde muligheden, vil vi kunne nå længere med det, vi er gode til.

Jeg håber, at undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil vil gøre noget ved det.

Eigil Illeris Schultz er ordblind og går i 5. klasse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

erik pedersen

Hej Eigil .
Jeg har læst dit indlæg og vil håbe du også sender det direkte til Pernille Rosenkrantz-Theil . Jeg tror nemlig ikke at hun læser Information, nu hvor hun er medlem af vores regeringsparti .

Du lyder målrettet og jeg ønsker dig lykke på vejen i din stræben mod at blive ingeniør

Mange hilsner Hanne Pedersen