Kronik

Landbrug & Fødevarer: En CO2-afgift på landbruget vil være gift for klimaomstillingen

En CO2-afgift på landbruget vil flytte CO2-udledningen ud af Danmark, vi vil tabe arbejdspladser og miste muligheden for at udvikle og eksportere ny teknologi. Alligevel holder De Økonomiske Vismænd fast i ideen om en CO2-afgift, skriver direktør i Landbrug & Fødevarer, Flemming Nør-Pedersen, i dette debatindlæg
Hvis hele Danmark indfører en CO2-afgift vil det flytte CO2-udledningen ud af Danmark, og vi vil tabe arbejdspladser, mener Landbrug & Fødevarer. Arkivfoto

Hvis hele Danmark indfører en CO2-afgift vil det flytte CO2-udledningen ud af Danmark, og vi vil tabe arbejdspladser, mener Landbrug & Fødevarer. Arkivfoto

Debat
25. juni 2021

Der er ingen tvivl om, at dansk fødevareproduktion spiller en rolle, når det handler om at finde CO2-reduktioner. Landbruget i Danmark står for 25 procent af den samlede CO2-udledning, og også på verdensplan fylder fødevareproduktionen godt i statistikkerne.

Det er der en god grund til. Da jeg blev født, var der 3,5 milliarder mennesker på jorden. I dag er tallet tæt på otte milliarder, og i 2050 vil Jordens befolkning være vokset til næsten ti milliarder, vurderer FN. Det lægger ikke bare pres på Jordens ressourcer, men også pres på fødevareproduktionen globalt, hvis produktionen skal kunne følge med befolkningstilvæksten. World Resources Institute vurderer eksempelvis, at verden frem mod 2050 skal producere 56 procent flere kalorier, og at forbruget af animalske produkter vil stige med 68 procent.

Med udgangspunkt i de realiteter arbejder den danske landbrug- og fødevaresektor med mulighederne for at bidrage til reelle klimareduktioner ved at producere flere fødevarer med mindre udledning. Det er derfor, vi siger, at vi skal udvikle vores erhverv med ny teknologi og endnu bedre optimering af ressourcerne. Det er ikke bare pjat, når både eksperter, erhvervet selv og fødevareministeren siger, at der kan ligge et stort eksporteventyr netop her. Som befolkningsfremskrivningen viser, er der kunder nok i butikken, og derfor er det bydende nødvendigt, at vi udvikler nye produktionsmetoder.

En CO2-afgift på landbrug vil være gift for den udvikling. Desværre vælger De Økonomiske Vismænd, der anbefaler en høj CO2-afgift, at se bort fra disse globale faktorer, men vi skylder hinanden at diskutere på et oplyst grundlag.

Tager levebrødet fra danskere

Globale klimaregnskaber er komplicerede. Det er økonomiske konsekvensberegninger også. Derfor kan vi i Landbrug & Fødevarer godt forstå, hvis nogle hellere vil diskutere overordnede klimamål frem for regnskaber og beregninger. Problemet er bare, at vi bliver nødt til at forholde os til noget så teknisk som beregningsmodeller og såkaldte lækagerater, hvis vi skal have en ordentlig og realistisk diskussion af den aktuelle klimaomstilling. Lækageraten er et udtryk for, hvor meget af den danske CO2-udledning der vil genopstå et andet sted i verden, hvis vi lukker dele af vores produktion ned.

Der er en bred anerkendelse af, at en nedgang i fødevareproduktionen i Danmark vil betyde lækage af CO2. I 2019 vurderede De Økonomiske Vismænd, at der ville være en lækage inden for landbrug på 75 procent. Altså, at når dansk landbrug reducerer udledningen med 100 kilogram CO2e, så vil udledningen stige med 75 kilogram CO2e andre steder i verden.

Her to år senere er lækageraten pludselig faldet til 25 procent. Det kan måske få nogle til at tænke, at det giver mening at kvæle dele af fødevareproduktionen med afgifter for at få Danmarks samlede CO2-udledning ned.

Men inden man begynder at tage levebrødet fra tusindvis af danskere, bør man kigge en ekstra gang på tallene fra De Økonomiske Vismænd. For hvorfor er lækagen pludselig skrumpet så drastisk?

Talgymnastik

Svaret er talgymnastik, der ligger meget langt fra den virkelige, konkrete verden. Faktum er, at ingen ved, hvor meget CO2-lækagen helt præcist vil være. Derfor laver man nogle skøn og vurderer, hvad der er mest realistisk. Denne gang er det desværre meget tydeligt, at De Økonomiske Vismænd har vurderet i en bestemt retning.

For det første vurderer De Økonomiske Vismænd nu, at dansk landbrug, trods vores effektive dyrknings- og produktionsmetoder, er mindre klimaeffektive end det gennemsnitlige landbrug i verden. Det, må man sige, er højst overraskende og strider imod anden fagkundskab.

Data fra FN’s fødevare- og landbrugsorganisation viser eksempelvis, at vi her i Danmark producerer fødevarer med en udledning, der er hele 30 procent lavere end den globale produktion i gennemsnit.

For det andet regner De Økonomiske Vismænd ikke kun på CO2-udledningen per enhed. Man kigger nu også på den økonomiske indtjening som et parameter for klimaeffektivitet. Det fører til en hel del paradokser. For eksempel er dansk landbrug pålagt en relativ stram regulering i forhold til miljø, dyrevelfærd og veterinærstandarder. Denne regulering påvirker indtjeningen i landbruget negativt og får os dermed til at fremstå mindre klimaeffektive ifølge beregningerne.

Eksempelvis vil et krav om mere fedt i foderet til malkekvæg reducere drivhusgasudledningen, men også reducere indtjeningen. Her kan faldet i indtjeningen meget vel være større end faldet i drivhusgasudledningen. Dermed vil dansk landbrug fremstå mindre klimaeffektivt efter De Økonomiske Vismænds mål for klimaeffektivitet – til trods for at mælken produceres med en mindre udledning.

For det tredje kommer så selve afgiften på 1.200 kroner pr. ton CO2, som vismændene foreslår. Den vil betyde, at selv om vi i Danmark producerer mælk med en lavere CO2-udledning end vores konkurrenter i udlandet, så vil en mælkeproducent i gennemsnit skulle betale 6.600 kroner i afgift per malkeko. Læg dertil, at der de seneste fem år har været et nettooverskud pr. malkeko på 2.300 kroner. CO2-afgiften kommer altså til at give mælkeproducenten et underskud på 4.300 kroner pr. ko. Det er svært at se en forretning i den model.

Alligevel vurderer vismændene, at der stadig vil være en mælkeproduktion i Danmark. Det skyldes, at man vurderer det realistisk, at mælkeproducenten – med en dansk afgift – pludselig kan få 33 procent mere for sin mælk.

I modstrid med udviklingen

Dermed ser man fuldstændig bort fra, at vi med EU’s indre marked vil få tilbudt langt billigere mælkeprodukter fra for eksempel Tyskland og Holland. Vi ved, at pris betyder meget for forbrugerne, og med en isoleret dansk CO2-afgift er danske kvalitetsfødevarer i min optik sat skakmat både herhjemme og ude på eksportmarkederne.

Derfor er afgiften i direkte modstrid med de realiteter, som verdenssamfundet står over for. Vi skal skaffe fødevarer til en stigende global befolkning og vi skal skabe varige forandringer på klimaområdet. Vismændenes beregninger bidrager desværre til det modsatte.

Flemming Nør-Pedersen er direktør i Landbrug & Fødevarer

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Claus Bødtcher-Hansen

24/jun/2021

Efter min mening skal det danske
gift-landbrug forbydes og ned-
lægges, helt og aldeles !

Med bekymret hilsen
Claus

Torkil Forman

Store dele af dansk landbrug producerer først og fremmest fødevarer til husdyr.
Dette medfører et stort fødevarer/energitab!
Det som L&F stadig i for høj grad prioriterer og som på forskellig vis støttes økonomisk af gammeldags politikere er tilskud til kødproduktion. På tide at det belyses!
Det er ikke den vej som klimaet, økonomien og de sultne har brug for.
Præmissen som grene af L&F fastholder nemlig at efterspørgslen efter mere kød er kun rigtig fordi det lykkedes dem at få medierne til at give dette ukritisk videre.
Om det vil lykkes på længere sigt for det traditionelle landbrug at fastholde en høj uhensigtsmæssig fødevareproduktion af føde til dyr med den reduktion af energi og belastning af natur og miljø det medfører er uholdbart i et globalt perspektiv.
Udfasning af fossilt brændsel og en bæredygtig produktion af energi ved brug af VE er i fuld gang.
En nødvendigt bæredygtig fødevare produktion med direkte anvendelse af planteføde uden et stort energitab via husdyr er så småt på vej. Det ved Arlas og Danish Crowns og andre store fødevarer giganters direktioner udmærket.

Rune Stilling, Mogens Kjær, Lise Lotte Rahbek, Per Kaas Mortensen, erik pedersen, Steen Obel og Werner Gass anbefalede denne kommentar

De eneste der efterhånden tror på L&F er vel kun dem selv.
Og jeg er ikke engang sikker på om landmændene selv synes at repræsentationen er særlig positiv.

Johnnie Porsgaard, Svend-Erik Runberg, erik pedersen og Steen Obel anbefalede denne kommentar

Hvad skal vi vælge, Dansk landbrug eller en beboelig planet? En svær beslutning. FN-støttede Mellemstatslige Panel om Klimaændringer advarer verden skal hurtigt reducere udledningen af drivhusgasser eller står over for katastrofale vandstandsstigning, der kan true hundreder af millioner af mennesker.

Undersøgelse forudsiger hurtig og ustoppelig havniveau stigning med mindre Paris klimamålet bliver opfyldt. Tidsskriftet Nature advarer om, at manglende opfyldelse af Paris-målene kan betyde en global temperaturstigning på 3 grader Celsius ved udgangen af århundredet, nok til at krydse et vendepunkt, der ville føre til den irreversible smeltning af Antarktis store iskapper. Den deraf følgende stigning i vandstanden i havene vil oversvømme kystsamfund rundt om i verden, med en katastrofal 33 meter af havets overflade stige i 2300.

Landbrugslobbyen har vokset sig stærk. Landbrug & Fødevares lobbyfirma hedder Seges, som ovenikøbet udgiver lærebøger og leverer data til universiteterne. Interesseorganisationen har en omsætning på 1,4 milliarder kr. og beskæftiger 1.000 medarbejdere. Samarbejdet med universiteterne bliver brugt som grundlag for politiske beslutninger, ved at fodre den politiske proces med fuldstændig utroværdige beregninger, der mere har karakter af propaganda end videnskab.

Arktiske forskere siger, at vi måske allerede har passeret et Klima-tipping-punkt. Efter den største ekspedition nogensinde til Nordpolen, siger forskere at den arktiske is er vigende hurtigere end nogensinde før, og at vi måske allerede har passeret det punkt, hvor der ikke er nogen vej tilbage mht. den globale opvarmning. Der er flere tipping-punkter i klimasystemet, som fører til irreversible, pludselige ændringer, som udløses, når planeten når en bestemt temperatur. Vi har set, at vi er på randen af det vendepunkt, der vil føre til isens forsvinden i den arktiske sommer.

Landbrugets lobbyvirksomheder skriver ofte selv den lovgivning, der regulerer deres erhverv. I ministerierne er der opstået en kultur, hvor man behandler informationer fra landbruget, som om de er uvildig forskning, fordi det kun er erhvervet selv, der har adgang til data. Den meget omtalte Landbrugs- og Fødevarepakke som politikerne vedtog kom hovedsagelig fra Landbrug & Fødevarer. Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) måtte gå af pga. sine forbindelser til organisationen fejlagtigt kaldet Bæredygtigt Landbrug. Efterfølgende blev miljøminister Esben Lunde Larsen (V) ”flyttet” over til andet arbejde.

WMO siger rekordvarme har akkumuleret i verdenshavene, som bliver mere sure og mindre iltet. I 2020 steg vandstanden i havene fra smeltende gletsjere i Grønland og Antarktis, næsten rekordlav havis i Arktis, alvorlige oversvømmelser i Asien og Afrika, ekstrem tørke i Sydamerika og et rekordstort 30 navngivne storme i den atlantiske orkansæson.

Erhvervslivet har dannet fire pengeklubber for at korrumpere det danske demokrati: 1. Finanssektorens forening til støtte af et sundt og konkurrencedygtigt erhvervsliv. 2. C-Business. 3. Den Liberale Erhvervsklub. 4. Landbrug & Fødevarers forening til støtte af et konkurrencedygtigt erhvervsliv. Venstre har bebudet, at klubben Den Liberale Erhvervsklub, under ledelse af Fritz Schur skal udvides med klubber i alle fem regioner. Venstres valgkampe er dybt afhængige af erhvervslivets pengeklubber, som især støtter borgerlige partier, og som i over et årti har indsamlet store afhængighedsskabende millionbeløb.

En månedlang arktisk hedebølge i Sibirien har spredt sig til Norge og det nordlige Canada, smeltet permafrosten, udløst skovbrande og bragt arktisk havis til et historisk lavpunkt. Klimaændringer skubber Australiens Great Barrier Reef til randen. Ekstreme havtemperaturer langs Australiens Great Barrier Reef har udløst den tredje store koral blegning begivenhed i de sidste fem år. En nylig undersøgelse fra University of Hawaii forskere forudsiger forurening og klimaændringer vil ødelægge 70 til 90 % af koralrev på verdensplan i løbet af de næste to årtier.

Hvorfor bliver danskerne overdynget med propaganda i alle medier? De stærkt libertære kredse pumper milliarder ud i propaganda for at styre meningsdannelsen, hen til hvad der gavner dem bedst. Vi skal have transparens i demokratiet. Enhver krone som bruges på at købe demokratiet, skal beslaglægges, medmindre der er total transparens og offentlighed omkring, hvem der køber politikerne eller de politiske partier, hvem som modtager pengene, samt hvad pengene bruges til.

Frederik Melving Vigil, Werner Gass, Svend-Erik Runberg, Per Kaas Mortensen, erik pedersen, Ove Junne, Morten Søfting og Poul Simonsen anbefalede denne kommentar

Ovenstående kommentarer er i sig selv fyldestgørende nok, men jeg vil alligevel komme med et par tilføjelser.

Allerførst, så er det svært for mig at se, hvordan andet end en flad CO2-afgift skal kunne opfylde formålet med at adfærdsregulere væk fra større udledninger.

Dernæst, så kan det ikke komme bag på L&F. Problemet med store CO2-udledninger fra landbruget har været kendt i årevis. Hvorfor er det først nu, hvor en afgift sætter dem »kniven for struben«, at de modvilligt begynder at tage reduktionsbehovet alvorligt?

Så er der det med lækage-effekten. Selvfølgelig er det ikke ligegyldig om den er 75% eller 25%, men så længe. den er mindre en 100%, så vinder det globale klima.

»Tage levebrødet fra tusindvis af danskere«, skriver Flemming Nør-Pedersen med stor patos, som om Danmark stadig beskæftigelsesmæssigt kan klassificeres som et landbrugssamfund. Det er vist længe siden. I følge Danmarks Statistik er 3% (82.000 personer [2017]) beskæftiget indenfor sektoren, og mange af dem er gæstearbejdere fra andre lande.

På ét punkt har Flemming Nør-Pedersen imidlertid ret. Hvis den globale befolkningstilvækst følger prognoserne, skal der i 2050 produceres betydelig flere kalorier, end i dag. Men de skal vel ikke alle sammen produceres i Danmark?

Lise Lotte Rahbek, Svend-Erik Runberg, Per Kaas Mortensen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Arne Thomsen

Det er jo især kødproduktionens husdyrhold, der belaster, så løsningen må jo være: Mindre kød.
Hvordan får vi det? Mit svar:
1. Det er nemt at halvere kødmængden på tallerkenen og helst med alene økologisk kød.
2. Lad os få udviklet - og markedsført - attraktive klimavenlige kødalternativer.
3. Lad os forbrugere hjælpe til ved at vælge klimarigtigt.
4. Læg afgift på kødeksport og brug pengene til udvikling af attraktive kødalternativer.
Hvad kan friste som alternativ til en kotelet eller en hakkebøf?

Jens Peder Nielsen

Der snakkes hele tiden om at hvis vi gør noget for klimaet, flytter produktionen af kød fx. bare til udlandet. - Det tror jeg ikke på, ikke på lang sigt. - Det er at tale ned til og om andre lande. - De har også klima katastrofer og miljø problemer. De har også klima-bevidste folk og grønne bevægelser.
Det svare lidt til at sige; At det ikke nytter at vi her i dk fx. lovgiver imod at slå vores børn. For det gør de ikke i andre lande og folk der ønsker dette tilladt, bare flytter dertil....

Lise Lotte Rahbek

Jeg kan godt forstå L&F slår sig i tøjret. tøhø.
Det kræver en kæmpe omstilling af landbruget, hvis de skal producere grøn mad til mennesker istedet for til dyr. Omstillingen vil omfatte maskiner i stor stil, forarbejdningsmetoder, lagring og køling og nej, det kan man ikke bare lige gøre med et snuptag. Der skal også erfaring og viden til. De megalomane svinefarme f.eks. der findes på landet kan ikke i morgen omstilles til at dyrke ærter og kål.
Men de kan lige så godt springe ud i det, som krybe derud.

Den faktor, som L&F ikke omtaler ovenfor, er transportdelen i eksporten.
Der produceres langt flere svin end det danske marked kan aftage.
De eksporteres altså til udlandet.
Og transporteres dertil under køl/frys.
Transportudledninger i CO2 skal også tages i betragtning i beregningen af lækage-procenterne.

Mogens Kjær

Ove Junne

Ikke fordi jeg er så uenig i det, du skriver, men du ville gøre oplysningen om "klimasagen" en stor tjeneste, hvis du lod være med at skrive følgende: "Problemet med store CO2-udledninger fra landbruget har været kendt i årevis."

Det er kort og godt noget vrøvl. Landbrugets CO2 udledning er omkring 10 pct. af den danske CO2 udledning, og ser vi på den udledning, der stammer fra fossile brændsler er vi nede på ca. 4 pct. af den danske udledning fra fossile brændsler. Netto er det 2 pct. fordi der produceres biomasse, der erstatter fossil energi.

Resten CO2-en kommer fra den måde, som vi dyrker jorden på, og her er ikke tale om CO2 fra fossil energi, men om CO2, hvis kulstof i frovejen eksisterer i "kulstofkredsløbet. Kulstofkredsløber kan du også læse om i Wikipedia.

Kort og godt. Selve landbrugsproduktionen tilfører i alt væsentligt ikke mere CO2 til atmosfæren. Det gør CO2 fra andre erhverv derimod, fordi kullet heri stammer fra fossilt brændstof. Jeg har skrevet om dette mange gange, og jeg håber, at det efterhånden er ved at være slut med vildledning om landbrugets CO2-udlening i Informations spalter.

Du tænker sikkert på CO2-ækvivalenter (CO2-e), men det er noget helt andet, som du kan læse om i Wikipedia. Her drejer det sig om alle drivhusgasser under ét, og her står landbruget for omkring en tredjedel af de danske udledninger, når man ser på effekten over en 100-årig periode.

Måske synes end el af jer, at det ikke er væsentligt at skelne mellem CO2 og så drivhusgasserne under ét- men det gør en stor forskel på den strategi, man skal bruge, når man forhindre temperaturstigning som følge af udledninger af drivhusgasser.

Mine tal om udledningerne stammer fra NOAH: file:///C:/Users/Ejer.PcAcer/Documents/Mogens/CO2-problematikken/Landbrugets%20udledning/Landbrugets%20klimabelastning_0.pdf