Der er kommet opslag på lygtepælene i mit kvarter, den hippe Stockholm-bydel Södermalm: »Kender du nogen med ekstreme eller hadefulde synspunkter?« står der efterfulgt af et telefonnummer til Red Barnet.
Første gang, jeg bemærkede disse opslag, var tilfældigvis den selvsamme dag, det danske folketing vedtog, at Danmark vil tage imod nul (0!) asylansøgere. Den slags må Rwanda eller andre afrikanske stater håndtere. Det, vil jeg personligt mene, er en ekstrem holdning. Men et flertal af folkevalgte i Danmark er åbenbart af en anden opfattelse. Så hvem skal i grunden afgøre, hvad der er ’ekstremt’ eller ’hadefuldt’?
I min mailboks ligger der en invitation til at deltage i en panelsamtale om ’demokratiets fjender i dag’. I programteksten udpeges, hvem arrangørerne især tænker på: De inkompetente og løgnagtige ’alternative medier’.
Hvad er en asylansøger, ikke at forveksle med en flygtning. Når nogen søger asyl er det vel fordi de har et beskyttelsesbehov ? og ikke bare er lykkedes at krydse grænsen til Danmark og vil bo i landet.