Kommentar

Når hverdagen vender tilbage efter corona, skal vi ikke tilbage til livet i hamsterhjulet

Nedlukningen af samfundet har på mange måder været forfærdelig. Men den har også bragt os på afstand af meget af den stress og kontrol, som gennemsyrer vores samfund. Vi bør ikke bare vende tilbage til det samme hamsterhjulsliv, men genoverveje, hvordan vi lever, skriver SF-formand Pia Olsen Dyhr i dette debatindlæg
Vi kan sagtens skabe en hverdag, hvor vi passer meget bedre på os selv og hinanden, hvis vi lærer af alt det, vi har været igennem under coronakrisen, skriver SF’s formand Pia Olsen Dyhr i dette debatindlæg.

Vi kan sagtens skabe en hverdag, hvor vi passer meget bedre på os selv og hinanden, hvis vi lærer af alt det, vi har været igennem under coronakrisen, skriver SF’s formand Pia Olsen Dyhr i dette debatindlæg.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Debat
19. juni 2021

Det var hårdt at blive sendt hjem, da coronakrisen ramte. Pludselig sad vi der ved spisebordet og prøvede at passe vores arbejde eller studier med vasketøj og børn over det hele. Dengang havde ingen af os forestillet os, hvor lang tid det ville vare, og hvad det ville kræve af os at undvære de sociale relationer, der er en naturlig del af vores hverdag.

Nu er vi endelig ved at være igennem krisen. Sommeren er så småt begyndt, flere og flere bliver vaccineret, og vi kan åbne samfundet igen. Men betyder det så, at vi bare skal vende tilbage til hverdagen, som før krisen ramte os? Det skal vi selvfølgelig, men vi behøver ikke gøre det med hovedet under armen. Hvis vi ikke får mere ro på, er jeg bange for, at hverdagen kan ramme lige så hårdt som nedlukningen.

Det gælder overalt i samfundet. På arbejdspladser, studier, i folkeskolen og for de ledige. Der skal være mindre kontrol og mere tid til det vigtigste.

Vi kan sagtens skabe en hverdag, hvor vi passer meget bedre på os selv og hinanden, hvis vi lærer af alt det, vi har været igennem. Der har med god grund været stort fokus på de omfattende problemer med ensomhed og mistrivsel under krisen, og det er dybt alvorligt. Men det har ikke været skidt det hele.

Vend systemet på hovedet

En undersøgelse fra Rockwool Fonden viser, at færre danskere havde risiko for at udvikle stress, efter coronakrisen ramte, end før, og især børnefamilierne havde nemmere ved at få hverdagen til at hænge sammen.

Det giver god mening, for pludselig stod der ikke en arbejdsgiver og trippede, hvis man ikke lige nåede ind på sin plads inden klokken otte, og så var der måske lidt mere tålmodighed med børnene, når de skulle hjælpes igennem morgenrutinen.

Det er nogle gange små ting, der gør, at vi kan trække vejret og tage den med ro i stedet for at stresse os gennem hverdagen. Tænk bare, hvor meget fritid det giver, at vi har sparet den halve eller hele time, som mange bruger to gange om dagen i bilen, bussen eller på cyklen til og fra arbejdspladsen eller studiet.

Alt det behøver vi ikke smide væk, bare fordi samfundet åbner. Vi kan sagtens give meget mere frihed til studerende, ledige og ansatte, hvis vi vil.

Jeg mener, det offentlige som arbejdsgiver bør gå forrest ved at give alle offentligt ansatte ret til både hjemmearbejde og fleksibel arbejdstid. Vi skal vende systemet på hovedet, så de ansatte selv vurderer, om det giver bedst mening i deres liv, at de arbejder hjemme et par dage om ugen, eller om de vil arbejde 30 eller 37 timer om ugen.

Det er klart, at hjemmearbejde især vil gælde ansatte med kontorjob. Det giver ikke ret meget mening for en pædagog eller en sygeplejerske. Men måske kan nogle af dem være interesseret i at gå ned i tid i en periode. Det kan være, man gerne vil arbejde lidt mindre hver uge, mens man har små børn, og så skrue op nogle år senere, når ungerne ikke kræver helt så meget.

Ikke tilbage til hamsterhjulet

Vi lever ikke for at arbejde. Vi arbejder for at leve. Derfor skal de ansatte have meget mere frihed til selv at indrette deres arbejdsuge. Fremover skal det ikke være svært at bede om den fleksibilitet, for arbejdspladserne bør selv have pligt til at tage initiativ til snakken med alle deres medarbejdere.

Og nej, jeg taler ikke for at holde fast i den isolation, der har ramt mange hårdt, og som især har ramt det sociale liv. Men vi skal være bevidste om, at det kan være svært bare lige at skrue op på hundrede, når håndbremsen har været trukket i et år. For mange er det ikke nemt at komme tilbage til de store forsamlinger og den hverdag, vi havde inden krisen, og det skal der også være plads til.

Jeg tror, det vil være en god start for de studerende at suspendere fremdriftsreformen. Ja, for min skyld kan vi skrotte den helt. Det er ikke rimeligt, at uddannelserne straffes, hvis deres studerende bliver forsinkede i deres studier nu, hvor deres studieliv er blevet noget helt andet end forventet med mange måneders hjemmeundervisning og en alvorlig mangel på gruppearbejde og socialt liv.

Krisen har også ramt de ledige hårdt. Det har været en næsten umulig opgave at søge arbejde i lange perioder, særligt i de hårdest ramte brancher. Derfor har vi igennem hele krisen sikret, at dagpengeperioden blev forlænget og fjernet nogle af de utallige kontrolkrav, som de ledige bliver udsat for. Nu bør vi sikre, at de også kan komme i gang igen i deres eget tempo. Derfor vil det kun være rimeligt at suspendere kontrolkravene året ud.

Det er svært at sige noget godt om den her krise. Den hænger vist os alle sammen langt ud af halsen. Men jeg håber, at vi i det mindste er blevet klogere undervejs, så vi ikke bare sætter fuld fart på hamsterhjulet og prøver at hoppe på i farten, når krisen er helt overstået. Vi skal have mere ro på.

Pia Olsen Dyhr er formand for SF.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

erik pedersen

Vi skal have ro på. Ro på til at fokusere på de største kriser/ katastrofer i vores generation. Biodiversitet - og klimakatastroferne.
Vi skylder klodens fremtidige beboere at tage de to katastrofer akkurat lige så seriøse som covid19 om ikke mere

Mvh Hanne Pedersen

Kim Folke Knudsen, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Vi lever ikke for at arbejde. Vi arbejder for at leve.

Den betragtning er i direkte modstrid med regeringsens motto om, at alle der kan arbejde, skal arbejde [- eller dø i forsøget.]

Mikael Velschow-Rasmussen, Brian W. Andersen, Kim Folke Knudsen, olivier goulin, Freddie Vindberg, Heidi Larsen, David Zennaro, Jørgen Mathiasen, Alvin Jensen, Hanne Utoft, Herdis Weins, Morten Wieth, Eva Schwanenflügel, Christian Mondrup og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Vi arbejder for løn. Det er derfor vi kaldes lønarbejdere.

Kim Folke Knudsen

@Pia Olsen Dyhr

Husk nu konkrete forslag og ikke for mange luftige vejrmøller som f.eks kampen mod de sociale giganter Facebook og lignende, som I ikke kan røre fra den position i selv er i danske politikere. De store mediekoncerner har monopol på forbruget af socialt samvær og det store flertal af mennesker er nu helt afhængige af de platforme. Det kan et lille regulativ fra et flertal af danske politikere ikke ændre en tøddel på. Den sag skal rejses i et større regi ellers bliver der tale om et endnu et rødt luftkastel uden substans.

Dagpenge. Et velstående land som DK måles på dets evne til at hjælpe de udsatte borgere og det er ikke alle ledige men en stor del af dem er udsatte, fordi tabet af et arbejde er lig med tabet af selvværd, økonomisk velstand og familielykke.

Afskaf genoptjeningskravet alle der er medlem af en A-kasse kan søge om økonomisk støtte for tabt arbejdsindtægt.

Indfør en progressiv forlængelse af dagpengeperioden så dem der er unge har en relativ kort dagpenge periode 1 år.

Når vi er over 30 år bliver dagpengeperioden på 2 år

Når vi er over 40 år bliver dagpengeperioden på 3 år

Når vi er over 50 år bliver dagpengeperioden på 4 år.

Når vi er over 60 år bliver dagpengeperioden på 5 år.

Alle skal have rådighedsret over deres private arbejdsmarkedspension fra det fyldte 60 år og det skal være muligt at tage hul på pensionen i en periode for senere hvis muligt at stoppe pensionsudbetalingerne og igen gå i lønarbejde.

Medlemskab af en A-kasse skal være obligatorisk for alle lønmodtagere.

Der skal mod højere forsikringsbidrag kunne tegnes en tillægsforsikring, som gør det muligt at få udbetalt et højere dagpenge beløb i en op til 3 årig periode, som dækker de udfordringer et tab af lønindkomst på kort sigt indebærer.

Lønmodtagerne skal kunne tilmelde og afmelde sig dagpenge helt enkelt uden det væld af bureaukrati og kontrol, som nu omgiver hele proceduren.

Pensionskasserne og ATP skal investere deres midler i en uddannelsesfond, som over tid skal give de ledige mulighed for at uddanne sig og omskole sig uden at deres privatbudget bliver væltet.

Vi skal have minimeret kontrolindsatsen til det absolut nødvendige og have flyttet Jobcentrenes fokus over på den egentlige opgave opkvalificering, efteruddannelse og relevant jobsøgning for det ledige medlem.

Grib chancen SF lad være med at vente på, at fagbevægelsen selv kommer med et lille forkølet forslag til forbedring der som regel kun er rettet mod de stærke ledige og ikke de ledige, som sidder fast i ledighed og medfølgende problemer.

Hvis De radikale disker op med deres udbudsreformer så sig til dem, at yderligere forringelser af dagpenge, og efterløn kun er med til at ødelægge arbejdsmarkedet endnu mere og skabe flere og dybere sociale kløfter end dem som er i forvejen.

Der er rigeligt med digitale apps job hvor alle rettigheder er væk og working poor for ever er fremtiden for de ansatte. Den type udbud af arbejdskraft er fuldstændig i strid med en anstændig socialpolitik og en et arbejdsmarked som er reguleret og beskytter lønmodtagerne.

Tak for interessante tanker og overvejelser Pia Olsen Dyhr SF

VH
KFK

Jesper Frimann Ljungberg

Det her viser med alt tydelighed at politikerne er totalt ude af trit med virkeligheden.

En spørgeskema undersøgelse er ikke videnskab, den tager ikke højde for ‘rykke sammen i bussen effekten’, desuden drejer den sig kun om nedlukning #1.
Den konklusion der drages i indlægget er der ingen evidens for, heller ikke i undersøgelsen. Ja, muligheden for hjemmearbejde har gjort nogle ting nemmere, men for rigtig mange har det her været _rigtig_ hårdt.
Og nu hvor man ikke villig, til at give sygeplejerskerne en rigtig anerkendelse for deres og deres familiers slid og slæb, kan rigtig mange nu se frem til en sommer uden sommerferie, hvor puklerne der opstod under covid ikke bliver afviklet… og når konflikten er ovre skal den ferie så afvikles…. Det betyder at sygehusene stadig vil ha pukler at afvikle når der er risiko for endnu en bølge når julen rammer 2021… og vi skal igang med næste stik. Det koster også masser af sundhedsfaglige timer. Vi kommer til at stå med en reel mulighed for at tingene knækker.

Og regeringen tøver stadig med at poste penge i en dansk udviklet vaccine.

Inkompetencen … hos politikere og deres topembedsværk har ingen grænser…

Undskyld mig men der er den virkelige verden, og så verden som den ses fra borgen gennem lyserøde spindoktor vinduer, og politiker besøg på hospitaler af planlagte ruter hvor patienterne på gangene er flyttede og der er bestilt ekstra rengøring og pludselig blevet malet.
En verden hvor man bare kan bruge en Sopranos over for forskere, hvis forskning ikke ‘mener det rigtige’. ( og ja SF stemte imod).
En verden ……

Vi står over for større udfordringer end covid de næste år, udfordringer der får denne krise til at blegne… det kan os der står uden for de lyserøde vinduer godt se….

Men…

// Jesper

Bjørn Høj Jakobsen

Arbejdspladser burde skulle offentliggøre personaleomsætning, arbejdsmiljø relaterede sygemeldinger og evt. indføre en mærkningsordning.