Klumme

Problemet med Mette Frederiksens makrelmad

Statsministerens bekendelser til leverpostejmader og boller i karry minder om direktøren, der valgte en meget lille bil for ikke at virke overlegen – indtil han forstod, at han sked på de underordnedes drømme ved frit at vælge det, som de gjorde af nødvendighed, skriver Rune Lykkeberg i denne klumme
Med sine makrelmadder laver Mette Frederiksen (S) et opgør med den kulturelle overklasses koder og deres æstetiske foragt for de lavere klasser - men det er en symbolsk aktion, skriver Rune Lykkeberg.

Med sine makrelmadder laver Mette Frederiksen (S) et opgør med den kulturelle overklasses koder og deres æstetiske foragt for de lavere klasser - men det er en symbolsk aktion, skriver Rune Lykkeberg.

Ida Marie Odgaard

Debat
19. juni 2021

En sen aften for nogle år siden, hvor jeg havde stået i et forsamlingshus og talt om det nye klassesamfund, kom en ældre herre op til mig og fortalte en historie. Meget af det, jeg havde sagt, var han enig i, sagde han venligt.

Om at der i demokratier opstod en ulighed, som var usynlig for overklasserne, men synligt og fysisk for arbejderklassen og underklassen. Om at forskelle i smag og stil af den kulturelle overklasse blev fortolket som moralske forskelle, således at det eksempelvis er moralsk overlegent at tage på kulturrejser til Venedig, mens det nærmest er det 21. århundredes kolonialisme at rejse til Phuket.

De højtuddannedes rødvinsberuselse i Sydfrankrig fremstilles som et civiliseret raffinement, mens masseturistbranderten på Sunny Beach udlægges som en måde at slippe den indre svinehund løs på. En lørdagspromenade i Torvehallerne er også i en helt anden menneskelig kategori end shopping i storcentre.

Disse forskelle i stil og smag er tæt knyttet til politiske anskuelser. En slags humanistisk nødvendighedens politik, hvor man er tilhænger af EU, tror på videnskaben og er stærkt skeptisk over for landbruget.

Moral, forbrugsvaner og politik hører sammen – og er ofte knyttet til foragt for de lavere klasser. Den foragt er ødelæggende, hvis man vil gøre op med den økonomiske ulighed og skabe sociale fremskridt, mener jeg stadig. Man kan ikke være noget for nogen, hvis man ser ned på deres smag, stil og moral.

At skide på folks drømme

Den ældre herre kendte alt til det, jeg havde snakket om. Sikkert også bedre, end jeg selv gjorde, hvilket man meget tit oplever, når man er ude at holde foredrag.

Dengang han som ung mand blev forfremmet til direktør, fortalte han, ville han ikke virke, som om han var de underordnede overlegen. Så han købte demonstrativt en meget lille bil, som han kørte til arbejde i. Men en dag tog en underordnet fat i ham og sagde, at den gik altså ikke. De ansatte i virksomheden drømte alle om at få en flot bil, men det havde de ikke råd til. De kørte selv i små biler af nødvendighed.

Men det var at skide på deres drømme i tilværelsen, hvis han som direktør frit valgte det, som andre var tvunget til at gøre af nødvendighed. Alle vidste jo, at han økonomisk og hierarkisk var dem overlegen. Det var også en måde at se ned på dem på at foregive lighed i en situation, som var åbenlyst ulige.

Foragt for foragten

Mette Frederiksens (S) offentlige hyldest til makrelmaden, bekendelser til leverpostejmaden og idyller om boller i karry minder lidt om direktøren, der valgte den meget lille bil. Det er jo ikke bare ting, hun spiser, men et teater sat i scene for hundredtusinder følgere på Instagram.

Der er klart et opgør med den kulturelle overklasses koder og deres æstetiske foragt for de lavere klasser: »Og til dem, der om lidt kritiserer mig for at spise makrel i tomat,« som hun skrev på Instagram: »jeg har spist det siden, jeg fik det med i madkassen. Og mon ikke jeg bliver ved med det«. Det er en effektiv provokation.

Men det er også en symbolsk aktion: Hvis man skal regere landet som socialdemokrat, skal man være imod Torvehallerne i den kulturelle klassekamp. Man skal have det, der bliver kaldt for udkanten eller det gule Danmark med sig, hvis man ikke skal have flertallet imod sig.

Og det lykkedes ved det seneste valg Socialdemokratiet at vinde disse vælgere tilbage og skabe et nyt fundament for en rød regering i Danmark.

Men hvis man skal udrette noget som socialdemokratisk statsminister, er det jo ikke nok at gøre op med den moralske foragt for smag og stil. Så skal man bruge dette opgør som præmis til at stå for noget bedre og gå forrest – det er en præmis for at regere, men ikke et progressivt program i sig selv.

Og det virker nærmest, som om Socialdemokratiet er så bange for at blive forladt af det såkaldt gule Danmark, at de har givet dette vælgersegment veto i forhold til den grønne omstilling, der endelig ikke må berøre nogen. Eller Europa, som på ingen måde må fremstilles som et forpligtende samarbejde og flygtningebørn og asylsøgere, som de for alt i verden ikke vil afsløre noget så drastisk som en mindste solidaritet med. 

Man skal bruge den magt, man har, og det mandat, man får, til at gøre den grønne omstilling til et socialt projekt, som forandrer vores måde at leve, transportere og producere på. Ellers ender man meget nemt med at gøre det, som vores ellers så socialt bevidste direktør fortalte, at han var kommet til: Man skider på folks drømme, hvis man hylder det, de gør af nødvendighed i stedet for at vise vejen frem mod, hvad man kunne gøre i frihed.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

erik pedersen

Da Helle Thorning var statsminister blev hun udskammet for at være stilfuld; ingen undlod vist at kommentere negativt om hverken hendes håndtasker eller vaner. Mon ikke Mette Frederiksen husker så langt tilbage ?

Mvh Hanne Pedersen

John Damm Sørensen, John Scheibelein, Steen K Petersen, Per Klüver, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Inge Lehmann, Bjarne Jensen, jørgen djørup og Henning Kjær anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det virkelige problem med makrelmadder og leverpostej er, at mange ikke engang har råd til at købe disse lavvurderede varer, for prisen er steget, men overførslerne og dermed den laveste løn er faldet, Rune Lykkeberg.

Utallige analyser har frembragt, at folk simpelthen ikke har penge nok til at købe mad for, og er tvunget til at tigge almisser fra andre for at overleve.

Så ja, Mette Frederiksen er fyldt med spin, men artiklen træder slet ikke ind i det omfattende bedrag, der gør sig gældende.

John Damm Sørensen, David Zennaro, Mathias Petersen, Steen K Petersen, Susanne Kaspersen, Carsten Munk, Hanne Utoft, Tommy Clausen, Inge Lehmann, Irene Clausens, Bjarne Jensen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Enig med Eva Schwanenflügel. En underlig klumme der handler om det Hele uden at få det Halve med. Handler den om at Mette F. taler ned til den brede befolkning? Om et sjovt møde med 'en ældre herre?' Eller om noget helt tredie, fx et par Lykkeberg'ske idiosynkrasier, som jeg ikke uniddelbart kan sætte ord på?

John Scheibelein, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Hanne Utoft, Inge Lehmann og Malene Wiinblad anbefalede denne kommentar
Ulrik Bjørn Jeppesen

@Eva Schwanenflügel

…det må være fattig-Carina, du tænker på…?

Bjarne Jørgensen

Makrelmadden er en del af SD’s kampagne for konservativ adfærd: Det er helt i orden at spise makrel i tomat hele dit liv. Du behøver ikke at ændre dig. Ligeledes mht. CO2-emissioner: Bare rolig, vi finder en teknologi, du behøver ikke at ændre adfærd.
Samtidig er makrelmadden også en del af kampagnen om at være dansk: Du er mere dansk og mere accepteret, hvis du spiser traditionel dansk mad. Ligesom du lettere bliver accepteret, hvis du giver håndtryk.
Så makrelmadden viser vores statsminister som en konservativ, diskriminerende og fordømmende repræsentant for vores land.
Velbekomme!!!

John Damm Sørensen, Eric Philipp, Vibeke Olsen, peter juhl petersen, Christel Gruner-Olesen, Per Klüver, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, olivier goulin, Niels østergård, erik pedersen og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Christian de Thurah

Jeg synes, klummen blander tingene sammen. Problemet med MF’s makrelmadder er ikke ikke makrelmadderne, men at det hele er så iscenesat og uægte. Noget helt andet med direktøren med den lille bil: Hans valg kan tolkes sådan, at han benytter sig af den valgfrihed, hans indkomst giver ham. At bebrejde ham det, svarer jo til at bebrejde velhavende mennesker, der lever beskedent, fordi de foretrækker det, at de ikke vælter sig i luksus.
Hvis man som velhavende person bedre kan lide makrelmad end haute cuisine, (og det er der nok en del, der kan, hvis de skal være ærlige), hvorfor skulle man så lade sig presse af andres forventninger til “rollen”.

Niels Jacobs, Per Klüver, Christian Bruun, kjeld hougaard, Randi Seeberg Løbger, Susanne Kaspersen og olivier goulin anbefalede denne kommentar
Inge Lehmann

Makrel i tomat og fisk i særdeleshed er blevet dyr mad.

Dvs hvis man går efter udgiften, og ikke efter hvad det engang var, viser hun over for alle, at hun svømmer i penge.

Madens ekvivalent til Thornings dyre taske.

Så at tro, at makrel i tomat står for det jævne, viser igen tydeligt hvor afkoblet både journalister og politikere er fra virkeligheden i dagens Danmark.

Og dog, det er noget deres vælgere husker fra deres barndom og det spilles der så perfekt på.

Alle politikere har ansat en hær af spindoktorer/journalister. Så alt hvad de siger og viser er planlagt til mindste detalje efter den effekt, de ønsker at opnå overfor vælgerne.

Hvad politikerne egentlig ønsker politisk, kan kun ses gennem deres førte politik og ikke hvad de siger.

Og beskrivelsen af den politik de fører, bliver vinklet af journalisterne, spindoktorer in spe, så det passer med det spin politikerne stiller til skue. Eller den førte politik bliver helt ignoreret.

Hvordan skal danskerne så lave et velinformeret valg af politikere til valg, når de ikke får de informationer, der er nødvendige, af den fjerde statsmagt/spindoktorerne.

Så ja Mette Frederiksena offentliggørelse af hendes mad er spil på nostalgi, noget der forbindes med barndommen i det vælgesegment hun prøver at ramme, rent spin.

Er det propagandaens virkemidler Lykkeberg synes er problematiske, at Mette Frederiksen også anvender dem eller at folk i alle samfundslag falder for det?

Lise Lotte Rahbek, Jesper Frimann Ljungberg, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen og Marianne Jespersen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Jeg kan gå med til boller i Kairo, men leverpostej - der sætter jeg grænsen.

Mettes makrelmad ? Den har jeg da slet ikke hørt om !

Klummen er udtryk for en mærkværdig sammenblanding af æbler og pærer. Men primært er den et eksempel på et tidstypisk og problematisk fænomen i medierne, som forstanderen for Krogerup Højskole, Rasmus Meyer, påpegede i Deadline fra Folkemødet i aftes: den idelige trang til at motivforske i politikernes udtalelser. Enhver udtalelse bliver straks udlagt og fortolket af et kobbel kommentatorer, der mener at vide, hvad det præcist er, politikeren faktisk siger og mener. Ditto her, Runeberg. Lad dog MF æde alle de makrelmadder, hun lyster og fortælle om sin kærlighed til dem. Måske er der slet ikke noget problem. Måske er der ikke noget spin. Velbekomme!

Jørgen Toftegaard, Henning Kjær, Niels Jacobs, jens christian jacobsen, Mette Møhl og kjeld hougaard anbefalede denne kommentar
kjeld hougaard

Fra sidelinjen: denne Lykkeberg text + kommentarer synes bekræfte den opfattelse avislæsning har givet mig: danskere er et uærligt folkefærd, de vælger ikke den mad, bil mm som de egentlig kan li. I valget udfører de et ritual, et symbol handlig. ”de vil illudere noget de ikke er”. Jeg har pengene, men afskyr biler, og foretrækker ristet Frankfurter med brød og sennep + ristede løg (ikke ketchup) frem for en 7 retter gourmet middag, er der virkelig mennesker som egentlig vil spise den mad? I kan ikke ha det sjovt!

Maj-Britt Kent Hansen

Apropos de fire klasser i den franske bilindustri, så har jeg her til lands arbejdet i et ministerium, hvor antal vinduesfag markerede, hvor på karrierestigen, den enkelte var var nået.

David Zennaro, Inge Lehmann, erik pedersen, Per Klüver og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Og et P.S.:

Der var engang, hvor det hverken var god stil at tale om mad eller penge.

Formentlig heller ikke at skilte med det.

Christian Bruun

Ligesom man kan forvente tilstræbt objektivitet i en journalistisk reportage, bør man kunne forvente tilstræbt ærlighed fra vore politikere. Og sans for hvad der er vigtigt i en magtfuld stilling.
Med sin ageren kalder MF. på det sentimentale i nogen og gold skepsis hos andre.
MF og partiet har haft en enestående chance for modernisere Socialdemokratiet ved politisk at gøre “det nødvendige”, dvs igangsætte en radikal omstilling af først og fremmest vores landbrug. Men det er feset ud i vinduespudsning, håndboldjubel og latterliggørelse af kødfri perioder.
Mette F er en usædvanligt svag leder, ligesom - måske -direktøren i Lykkebergs eksempel var det.
At flashe påståede beskedne livsvaner på Marienborg er latterligt. Og egentlig også taktløst.

Leanette Nathalia Chresta Jensen, Inge Lehmann, erik pedersen, Eva Schwanenflügel og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Stella Lystlund

G. Gustafsdottir ikke Stella Lystlundt.
Kunne det være, at alle mandlige redaktører i Danmark kritiserer Mette Frederiksen for makrelmadder med agurk, fordi hun er et rigtigt mandfolk og ikke bange for magten?

Jeg er ikke enig med mange af de ting hun gør, men hun er dygtig. Ikke også drenge.

Og kritikken kommer fra mænd.

Henning Kjær, Niels Jacobs og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Stella Lystlund

G.Gustafsdottir ikke Stella.
Tidligere var det Gucci Helle.

Jesper Frimann Ljungberg

@Stella Lystlund

Det er nemt at udøve magt, det er svært at lede.

Jeg synes Mette er god til at udøve magt... men jeg synes ikke hun er en god leder.

// Jesper

Vibeke Olsen, Jens Erik Starup og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Torben Wandall

Tak til Rune for fine billeder på mulige årsager til paradoxet i SDs politik.
Med udskydelse af den grønne omstilling risikerer at tipping-point at kvaser mulig velfærd for de fleste fremover.
Hokkystaven kan kun retfærdigøres hvis naturvidenskabens konklussioner tilsidesættes, som Trump sagde, med alternative fakts.