Kommentar

Regeringen bør bekæmpe fattigdom med ny ydelsesreform, ikke bare omfordele den

For to år siden ville Peter Hummelgaard gøre op med højrefløjens ide om, at økonomisk pisk får flere mennesker i arbejde. Men nu har ministeren øjensynligt overgivet sig til Finansministeriets politiske regnemodeller. Det står i vejen for et opgør med fattigdommen, skriver Pelle Dragsted i denne klumme
»Jeg savner den gamle Peter Hummelgaard. Ham, der turde udfordre finansministeriets politiske regnemodeller. Ham, der ikke abonnerede på højrefløjens menneskesyn, hvor rige mennesker motiveres med flere penge, mens fattige mennesker motiveres med færre,« skriver Pelle Dragsted.

»Jeg savner den gamle Peter Hummelgaard. Ham, der turde udfordre finansministeriets politiske regnemodeller. Ham, der ikke abonnerede på højrefløjens menneskesyn, hvor rige mennesker motiveres med flere penge, mens fattige mennesker motiveres med færre,« skriver Pelle Dragsted.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Debat
3. juni 2021

For to år siden åbnede jeg nærværende avis og fik mig en glædelig overraskelse. I et stort opslået interview blæste den nyudnævnte beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard til angreb på den økonomiske tankegang, der i mere end et årti havde præget dansk beskæftigelsespolitik, nemlig ideen om, at fattigdom kunne ’motivere’ arbejdsløse til at søge arbejde:

»Det er en tyk og fed streg under, hvor mærkelig den her debat nogle gange bliver omkring arbejdsudbud. Hvorfor skulle en person stå mindre til rådighed for arbejdsmarkedet, fordi der pludselig er råd til morgenmad, inden børnene bliver sendt i skole,« sagde ministeren og fortsatte:

»Det er ingen hemmelighed, at jeg i særdeleshed og Socialdemokratiet i bred forstand har set kritisk på nogle af de antagelser, der ligger til grund for forskellige måder at anskue økonomien på og reformernes virkning ude i virkeligheden.«

Men glæden over ministerens udmeldinger skulle åbenbart være kort. I denne uge offentliggjorde regeringens ydelseskommission sit forslag til et nyt kontanthjælpssystem. Et udspil, som bygger på præcis den incitaments-tankegang, som Hummelgaard svor, at han ville gøre op med.

Ydelseskommissionens formand, Torben Tranæs, kunne således med slet skjult stolthed fortælle, at det nye system faktisk øgede beskæftigelsen med flere hundrede personer. Når man hører ordet beskæftigelse, skal man holde tungen lige i munden. De fleste af os vil nok forstå øget beskæftigelse som et øget antal arbejdspladser. Men i den finansministerielle lingo betyder det noget andet – nemlig en teoretisk forøgelse af udbuddet af arbejdskraft.

Og hvordan øger kommissionens forslag så udbuddet af arbejdskraft? Jo, det gør den såmænd ved at gøre en stor gruppe kontanthjælpsmodtagere fattigere end i dag, så de ’motiveres’ mere til at søge arbejde. Altså præcis den tankegang, som Peter Hummelgaard for blot to år siden lovede at gøre op med. Klapsalverne har da også runget fra Dansk Arbejdsgiverforening.

Omfordeling af fattigdommen

Hummelgaards kovending begyndte allerede, da kommissoriet til ydelseskommissionen blev formuleret. Her blev det nemlig slået fast, at et nyt ydelsessystem ikke samlet set måtte sænke arbejdskraftudbuddet. Oversat til finansministerium-sprog betyder det, at hvis en gruppe blev gjort mindre fattige, skulle en anden gøres mere fattige, så flere personer samlet set fik en ’øget motivation til at arbejde’.

Derfor er det egentlig ikke overraskende, at kommissionens forslag er så skuffende. Faktisk løfter forslaget ikke et eneste nyt barn ud af fattigdom. Forslaget vil tilmed gøre en stor gruppe arbejdsløse endnu fattigere, end de er i dag. Der er reelt tale om en omfordeling af fattigdommen – og ikke det opgør med fattigdommen, som socialdemokraterne slog til lyd for før valget.

Det er desværre den direkte konsekvens af, at Hummelgaard og regeringen har overgivet sig til Finansministeriets snævre arbejdsudbudstankegang om, at fattigdom får flere i arbejde.

Jeg savner den gamle Hummelgaard

Det er en trist falliterklæring. Ikke mindst fordi der faktisk er sået betydelig tvivl om, hvorvidt økonomiske incitamenter overhovedet virker til at få flere i arbejde.

Ikke bare Enhedslisten, men også Folketingets økonomer, har sat alvorlige spørgsmålstegn ved den forskning, der ligger til grund for Finansministeriets antagelser om, at lavere ydelser får flere i arbejde.

Det gælder i endnu højere grad i gruppen af kontanthjælpsmodtagere, hvor mange kæmper med sociale udfordringer, misbrug eller fysiske og psykiske lidelser, og derfor i endnu mindre grad ’reagerer på incitamenter’, som økonomerne eufemistisk kalder det, når de bruger pisken.

Eller som Peter Hummelgaard sagde, inden han overgav sig: »Der er folk, som bliver pisket meget hårdt, som simpelthen ikke kan arbejde. (…) Derfor er vi der, hvor du ikke med et snuptag og i klassisk forstand kan øge arbejdsudbuddet.«

Jeg savner den gamle Peter Hummelgaard. Ham, der turde udfordre Finansministeriets politiske regnemodeller. Ham, der ikke abonnerede på højrefløjens menneskesyn, hvor rige mennesker motiveres med flere penge, mens fattige mennesker motiveres med færre. Og jeg savner en socialdemokratisk regering, der lever op til det, som den lovede befolkningen før valget, og som den forpligtede sig til i forståelsespapiret med støttepartierne: At bekæmpe fattigdommen. Ikke omfordele den.

Serie

Pelles position

Pelle Dragsted er tidligere politisk rådgiver og folketingsmedlem for Enhedslisten og i dag selvstændig skribent. På denne plads vil Dragsted hver anden uge dele et nyt perspektiv på verden set fra venstre.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

ingemaje lange

Tak!

Rolf Andersen, Estermarie Mandelquist, Dennis Tomsen, William Mannicke, Inge Lehmann, Christian Mondrup, Steen K Petersen, Peter Wulff, Alvin Jensen, Torben K L Jensen, Anker Nielsen, Dorte Sørensen, Viggo Okholm, Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel og Per Klüver anbefalede denne kommentar

Regeringen bør bekæmpe fattigdom, men flere ministre har direkte sagt, at det kommer ikke til at ske. Formuerne skal beskyttes for enhver pris, derfor skal fattigdommen bevares. Uligheden skal fortsat stige. Det er meget tydeligt hvad der foregår. Og beskæftigelsesministeren? Han har stadigvæk det sociale område i sin magt, fordi det er det som DI og DA kræver.

Når de rige økonomer og den endnu rigere borgmester bliver sat til at skrive en rapport der skal konservere fattigdommen, så jubler eksperterne, den øvre middelklasse og overklassen.

Lige nu bliver de sociale medier overfyldt med historier om at der ikke findes fattigdom i landet. Mette Frederiksen har også udtalt sig at hun ikke anerkender præmissen om fattigdom. Det er særligt talentfulde skribenter som tjener omkring 1,5 millioner om året på at fremme større ulighed, det er en månedsløn på 125.000 kr.

Før var det Liberal Alliance der blev betalt med formuer fra skattely i Schweiz, som spredte misinformationen, men da den pengestrøm blev omdirigeret til Nye Borgerlige, faldt LA sammen og ligger nu på spærregrænsen; skattelettelser på baggrund af sociale nedskæringer er ikke så populære længere.

Nye Borgerlige er skabt for at skabe splittelse således at de 60 % af befolkningen, arbejderne og underklassen, ikke finder sammen for at omfordele de formuer som blev skabt på baggrund af de sociale nedskæringer (reformerne). Fremmedhad flytter stemmer over til blå blok eller til Socialdemokraterne, som har lært af Trumps syge fremgangsmåde.

Den gængse fortælling er at en politiker, der bliver forfremmet til minister, tager en ny hat på og gør det arbejde der tjener landet bedst. Men når vi ser at Støjberg bliver klonet til Tesfaye, virker det mere som om, at den nyudnævnte minister omstøbes efter samme form som den forrige, samt at mennesket bag fjernes.

Med andre ord ligger magten i selveste ministeriet, eller også har magteliten så meget styr på samme, at politikerne udelukket tjener de 1,7 % af befolkningen der udgør overklassen. Det flugter med at politikerne konstant i Folketingssalen ikke taler om andet end virksomhederne.

Samtidigt ved vi at en håndfuld i hvert politiske partis top sidder på hele magten i partierne. På valglisterne opstiller de deres egne slags, akademikerne. Derfor har den gruppe, der udgør 8 % af befolkningen, nu flertallet i folketinget. Forbedringerne i Danmark går derfor til den øvre middelklasse og op. Det såkaldte repræsentative demokrati er med andre ord stjålet, og det er medvirkende til at uligheden stiger som den har gjort i fyrre år, og at fattigdommen gennemtvinges.

Boligministeren, som ellers burde være ansat til at gøre noget ved de gevaldige problemer på hans område, er omdirigeret for at Socialdemokraterne skal vinde det kommende kommunalvalg i november. Statsministeren ved at Ghettoloven ikke længere giver S medvind i meningsmålingerne og de stærkt stigende boligpriser fylder de formuendes lommer, derfor bremses boligboblen ikke.

Storspekulanterne er gået amok, de har fået frit spil i mange år. De billige boliger er fjernet i storbyerne. Underklassen, der er blevet fattiggjort ved tyve års sociale nedskæringer (reformer), bliver presset ud til de fattigere kommuner i en klassisk apartheid strategi. Man kan direkte se resultatet på landkortet i bogen "Rige børn leger bedst".

Rolf Andersen, Estermarie Mandelquist, William Mannicke, Inge Lehmann, Morten Larsen, Issa Chaaban, Peter Wulff, Steen K Petersen, Alvin Jensen, Klaus Schwab, Per Kortegaard, Nikolaj Lykke Nielsen, Dorte Sørensen, Carsten Munk, Per Klüver, Viggo Okholm, Susanne Kaspersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Professor Kirsten Ketscher fra KU har i årevis kritiseret indførelsen af ressourceforløb, og mener det reelt har frataget borgerne retten til at være syge:

"Det var et alvorligt tilbageslag for borgerens velfærd, da sygedagpengeperioden blev afløst af det såkaldte ressourceforløb, der i praksis går ud på at anbringe borgeren i et fleksjob selv af et nok så minimalt omfang.

Med ressourceforløbsydelsen og det det tilhørende rehabiliteringsteam er der åbnet for at pine og plage den sygdomsramte borger i årevis. Der er mange eksempler på, at ressourceforløb bliver forlænget i tilfælde, hvor forestillingen om en forbedring af borgerens helbred nærmest må karakteriseres som påkaldelse af mirakler.

Mange kommuner nægter at anerkende lægeerklæringer, der dokumenterer, at den pågældende borger ikke har nogen arbejdsevne og er uarbejdsdygtig i ethvert erhverv. Øvelsen går ud på at undgå visitation til førtidspension. Der kan ikke peges på andre grunde end økonomiske."

"Professor: Borgerne har mistet retten til at være syge"
https://www.altinget.dk/social/artikel/professor-borgerne-har-mistet-ret...

Det var i sin tid Mette Frederiksen, der som beskæftigelsesminister var ophavskvinde til loven om førtidspension og fleksjob under Thorning-regeringerne.

Mon ikke det er selv samme Mette Frederiksen, der i denne ombæring har formået at 'påvirke' sin nuværende beskæftigelsesminister?

Dengang ressourceforløb blev indført, var det en måde at styre kommunerne på, så de ikke uddelte fleksjob og førtidspension:

"Planen var at opnå det aftalte provenu ved at styre kommunerne stramt.
I 2013-2014 krævede Mette Frederiksen kvantitative mål for det maksimale antal tilkendelser af førtidspension via kommunernes årlige beskæftigelsesplaner.
I 2015 bortfaldt dette ministerielle krav, men ikke desto mindre fortsatte en række kommuner med at fastsætte disse måltal."

"Er Mette Frederiksen en Ninn Hansen med egen Tamilsag?"
https://www.a4nu.dk/artikel/er-mette-frederiksen-en-ninn-hansen-med-egen...

Hvor meget mon samfundet sparer eller tjener på, at borgere stresses og presses til den yderste kant af deres fysiske og mentale sundhed i sidste ende?
Sandsynligvis giver det minus på bundlinjen.

Men rent omfordelingsmæssigt batter det, og det tilfredsstiller den tendens til misundelse over at de mest udsatte får hjælp som behov, vi har set vokse i middelklassen, overklassen og erhvervslivet i løbet af de sidste 20-30 år.

Midundelsen er naturligvis foranlediget politisk lige fra Anders Fogh Rasmussen indførte minimalstatsbegrebet, og Socialdemokratiet bed på, fordi det tilsyneladende virkede vælgermæssigt.

Peter Hummelgaard har nok engang været rød, men han er blevet vasket og farvet blå af sin egen chef.

Rolf Andersen, N Mathiasen, Estermarie Mandelquist, Nicolaj Knudsen, Bjarne Bisgaard Jensen, William Mannicke, Inge Lehmann, Morten Larsen, Lise Lotte Rahbek, Peter Wulff, Steen K Petersen, Erik Pedersen, Alvin Jensen, Anders Reinholdt, P.G. Olsen, Dorte Sørensen, Carsten Munk, Steen Obel, Per Klüver, Ebbe Overbye, Susanne Kaspersen og Gert Romme anbefalede denne kommentar

For at undgå diktatoriske tendenser fastlægger Grundloven, at det er fagministrene, der alene er ansvarlig for deres ministerium, og at de ikke kan påtvinges noget krav fra statsminister eller nogen pressionsgruppe.

Til gengæld er det regeringschefens ret - og pligt, at udskifte fagministrene, som ikke administrere deres områder på en hensigtsmæssig måde.

Der har tidligere været tendenser til, at en statsminister har forsøgt at få indflydelse over en eller flere ministerier.

Men det er ganske tydeligt, at den nuværende statsminister har valgt sine fagministre blandt partisoldater, der gerne lader sig styre. Og det er lige så tydeligt, at statsministeren har diktatoriske tendenser. Samt at statsministeren dels ikke besidder de store og dybe visioner, og dels kun lader sig vejlede af nogle der har samme politiske opfattelse som statsministeren.

Finn Thøgersen, Arne Albatros Olsen, Rolf Andersen, N Mathiasen, Estermarie Mandelquist, Inge Lehmann, Ib Christensen, Issa Chaaban, Steen K Petersen, Jesper Frimann Ljungberg, Alvin Jensen, Dorte Sørensen, Steen Obel, Viggo Okholm, Susanne Kaspersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Gert Romme håber ikke du har helt ret i din analyse af MF - men.......

I Afslutningsdebatten talte flere borgerlige om at det var godt med en forsimpling af kontanthjælpssystemmet og ingen skulle blive hængende i årevis på kontanthjælp - for hvis de ikke kunne arbejde så skulle de i resurseforløb eller på en førtidspension.

Ja det skal de - og hvorfor hænger de så fast i kontanthjælpssystemmet - er det ikke fordi Folketinget har gjort det så godt som umuligt at få tilkendt en førtidspension.

Se dog at få ændret de regler i gen så folk ikke skal blive endnu sygere eller dø før de kan få tilkendt en førtidspension.
Det er ikke godt nok at sige at Danmark tager hånd om dem der er syge og ikke kan, når det desværre langt fra er tilfældet.

Den med at ingen skal køres ud på et sidespor er en meget brugt betegnelse for at mindske muligheden for at opnå en førtidspension. Men Folketinget kunne i stedet ha' udvidet muligheden for at sætte en tilkendt førtidspension på pause, hvis personen fik de bedre eller fandt et arbejde personen kunne magte. Herved kunne personen trygt forsøge om denne kunne magte en opgave og hvis ikke så falde tilbage på sin tilkendte førtidspension.
Ja der er mange andre måder sidespors tanken kan omgås på, men den var nok mere en påstand for at undgå førtidspension end den var af et reelt hensyn til personen.
Kontanthjælpen er jo en meget lavere ydelse .

Undskyld jeg kan ikke lade være med at tænke, hvornår politikkerne forslår. at folk uden for arbejdsmarkedet skal tilbydes en pille - så de ikke lægger samfundet til last. Det er sørgeligt, at jeg i et såkaldt velfærdssamfund kan få sådan en tanke..

N Mathiasen, Estermarie Mandelquist, William Mannicke, Inge Lehmann, Morten Larsen, Lise Lotte Rahbek, Steen K Petersen, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Nøj, hvor har vi været her mange gange før, under skiftende regeringer og konger og vi kommer til at være her rigtig mange gange ude fremtiden - faktisk så mange gange, at det ikke er helt forkert at sige i al fremtid. Med mindre, selvfølgelig, der sker noget afgørende som vi ikke har set før - og da der som bekendt ikke er noget nyt under solen, tja så forbliver alt hvad der drejere sig om beskæftigelsespolitik som det plejer - helt tilbage til Gorm den Gamle.

@ Dorte Sørensen,

Jeg er selvfølgelig ikke psykolog, men er økonom. Og jeg har desuden kendt Mette fra utallige delegeretmøder for snart 25 år siden, da jeg var meget aktiv i det daværende Socialdemokrati. Og dengang var det en helt anden Mette.

Men jeg er faktisk ret overbevidst i min karakteristik af hende - desværre. Og hvis du skeler lidt til hendes fortid i Thorning-regeringen. vil du kunne genkende ganske meget.

Og selvfølgelig er der andre partiledere, der som statsministre har været på kant med Grundloven. Men Mette og kompagni har faktisk bevidst overtrådt den flere gange, og det har intet med corona at gøre, for i andre lande har man sagtens kunnet håndtere dette uden direkte overtrædelser af forfatningen. Og på corona-området har Danmark i hvert fald ikke noget at lære de fleste andre lande i Europa.

Alvin Jensen

Gert: En at de usædvanlige ting ved den danske grundlov er at den ikke giver mulighed for undtagelsestilstand. Det er et af de store problemer her.

Jesper Frimann Ljungberg

@Alvin Jensen
Mener du seriøst at vi har haft brug for undtagelsestilstand i Danmark det sidste år ?

Desuden er der så meget lovsjusk og implementering af den ‘hårde linje’ at du ikke behøver en undtagelsestilstand, magtmidlerne er der jo stort set til hverdag.

// Jesper

N Mathiasen, Anders Reinholdt, Gert Romme, Lise Lotte Rahbek og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

"Men nu har ministeren øjensynligt overgivet sig til Finansministeriets politiske regnemodeller."

Nåååå. Virkeligheden.

Inge Lehmann

Dorte Sørensen man må faktisk arbejde når man er på førtidspension.
Jeg mener det er 8 timer om ugen , uden at man bliver trukket i ydelsen.

Alligevel er der folk, der får tilkendt fleksjob med færre timer.

Vikeligheden?

Mennesker der ikke kan regere på pisken, og som erhvervslivet gerne ser som "arbejdskraftreserve", selv om de i virkeligheden ikke ville røre dem med en ildtang, når det kom til at ansætte dem.

Der hvor kommuner sender folk med alzheimer i arbejdsprøvning, da loven "kræver" de skal se om de ikke kan forbedre arbejdsevnen. Alle der bare har to hjerneceller ved, at alzheimer er en fortskridende syggdom, der ender med døden.
Åbentlys formålsløs eksisterer ikke i kommunernes virkelighedsopfattelse.

Der burde langsomt være nok danskere, hvor et familiemedlem er ramt og de kan se, at der ikke er overenstemmelse med regeringernes retorik og det deres kære er udsat for.

Men er vi virkelig kommet så langt ud, at flertallet af danskere accepterer død via livsomstændigheder for syge og handicappede, som nødvendighed for det danske erhvervslivs konkurrenceevne.

Viggo Okholm, Estermarie Mandelquist, Dorte Sørensen, William Mannicke og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Inge Lehmann:
"Men er vi virkelig kommet så langt ud, at flertallet af danskere accepterer død via livsomstændigheder for syge og handicappede, som nødvendighed for det danske erhvervslivs konkurrenceevne."

Desværre ja, Inge.

Arne Albatros Olsen, Estermarie Mandelquist, Dorte Sørensen, Inge Lehmann og William Mannicke anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Hundredevis af borgere døde under og efter ressourceforløb"
https://www.a4arbejdsliv.dk/artikel/ressourceforloeb

"Flere dør kort efter de har fået førtidspension"
https://www.a4nu.dk/artikel/doede-paa-ressourceforloeb-og-kontanthjaelp

Arne Albatros Olsen, Jesper Frimann Ljungberg, N Mathiasen, Estermarie Mandelquist, Dorte Sørensen, Inge Lehmann og William Mannicke anbefalede denne kommentar

SØLLE LILLE OG DYBT RACISTISKE DANMARK:.

"Man skal ikke være naiv"!
- (Omkring den nuværende danske regerings motiver).

Ordene om naivitet er ikke mine, men kan læses i en udenlandsk medies netavis. Og netavisen fortsætter:

"I dag stemte folketinget i Danmark for S-regeringens kontroversielle lovforslag, der muliggør at flytte landets asylproces til et afrikansk land. – Idéen med forslaget er jo, at hvis du søger asyl, så skal det ikke være i Danmark."

"Den såkaldt socialdemokratiske regeringen vil flytte hele sin asylproces til et tredje land udenfor Europa. Det kontroversielle lovforslag blev i dag, torsdag (i går) stemt igennem folketinget, og er nu en realitet".

"Man skal ikke sætte sin fod i Danmark. Hvis asyl bevilges, skal flygtningen ikke ind i det danske samfund – men kun blive i det aktuelle værdland for sener at blive flyttet over i en af FN´s flygtningelejre. Hvis det bliver et afslag, er det værdslandet som skal have ansvar for deportationen."

" Sætter du foden i Danmark, når du søger asyl, bliver du fløjet videre til asylcentret uden for Europa, hvor du får dit ærinde prøvet."

"Den danske regeringen overvejer dog, at man muligvis vil åbne for modtage sin del af kvoteflygtninge fra FN, hvilket Danmark ikke har gjort i en årrække. Til gengæld for ikke at tage imod flygtninge, vil Danmark tilbyde at stå for regningen i det afrikanske land."

Reuters:
"Forslaget kritiseres voldsomt af både FN og EU, som begge mener, at det undergraver det internationale samarbejde. EU-kommissionen er desuden meget bekymret over Danmarks beslutning."

Rolf Andersen, Inge Lehmann, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

Ved at stemme (nærmest luske) dette dybt racistiske forslag i gennem Folketinget, gør flertallet i det danske Folketing på en gang alle danske borgere til rene racister af værste og usolidariske art.

Og fokus bliver med et slag flyttet fra Ungarn og i stedet rettet mod det dybt racistiske Danmark, der på denne måde heller ikke mere vil være solidarisk med de øvrige lande i EU.

Jeg syntes ærligt talt, at denne regering og dette danske folketingsflertal til fulde har vist og dokumenteret, at de heller ikke mere er borgernes tillid værdige. Nu syntes jeg, at danskerne totalt skal ignorere disse politikere frem til valget, og derefter stemme seriøse og ansvarlige politikere ind i parlamentet.

David Adam, Chris Ru Brix, Rolf Andersen, Inge Lehmann, Viggo Okholm, Eva Schwanenflügel, Dorte Sørensen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Gert Romme
Så må "vi" bare håber, at der er nogle flere seriøse og ansvarlige mennesker, der kan og vil opstille til Folketinget . Nogle folk med ben i næsen, der ikke lader sig tryne til andre standpunkter efter de er valgt ind.
I socialdemokratiet har der været nogle få - fx. Mette Gjerskov- men hun blev også som straf frataget sine ordførerskaber og forsøgt kuppet til ikke at blive opstille i sin kreds.

Rolf Andersen, Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

Der er mange spændende diskussioner i dette..

Skal det være attraktivt at komme til Danmark og ikke arbejde eller skal det være attraktivt at komme til Danmark og arbejde?
Skal man kunne få flere penge ved ikke at arbejde end ved at arbejde?

Dorte Sørensen

Niels Bøjden
Mener du, at vor indstilling til syge og ledige er afhænger, at et flertal i Folketinget mv. ikke ønsker at folk fra især ikke vestlige lande må komme til Danmark.

Det er dog en underlig måde at se på syge og ledige mennesker på.

Tidligere kæmpede et flertal for at give folk lige muligheder og alle der faldt igennem sikkerhedsnettet ved sygedom ledighed osv. skulle have mulighed for at fortsætte et tåleligt liv.
Hvorfor skal folks livsbetingelser og muligheder ikke sættes i højsæde længere - hvorfor er et menneske blevet reduceret et et objekt/en mulig billig arbejdskraft reserve - alene til ære for erhvervslivets konkurrenceevne.

Lad dog borgerne blive set som mennesker med forskellige muligheder og ikke kun som et redskab til brug for erhvervslivet.

Inge Lehmann, Carsten Munk, Viggo Okholm, Gert Romme, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@ Nils Bøjden,

Du stiller et konstruktivt spørgsmål, som jeg ikke kender svaret på.

Hvis det drejer sig om danskernes aktivitet på arbejdsmarkedet, syntes jeg til gengæld at dir spørgsmål rammer langt udenfor emnet. For, som du ved, har der jo ikke været fuld beskæftigelse i Danmark siden 1971-72. Og i disse næsten 50 år har beskæftigelsen kun ændret sig i takt med, at en større andel af befolkningen er gået på pension.

Hvis du til gengæld mener noget med flygtninge. så er disse jo kun flygtninge, hvis de har et beskyttelsesbehov. Og deres konvektionssikrede beskyttelsesbehov har vel ikke ligefrem nogen med arbejdsmarked og beskæftigelsesfrekvens at gøre.

Omkring mange af de flygtninge, der kom til Europa 2015, hvoraf mange er integreret, havde mange en noget bedre videregående uddannelse, end mange danskere har, og mange steder gør de god gavn.

Men da dit indlæg ikke viser, hvad du mener, syntes jeg, du skal præcisere, hvad du mener i stedet for nogle ret diffuse antydninger.

Chris Ru Brix, Inge Lehmann og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

Basis ydelse... Borgerløn kald hvad du vil. Det er vejen frem.

Det er faktisk min helt objektive opfattelse at det vil give et lykkeligere, sundere og rigere samfund.

// Jesper

Jesper Frimann Ljungberg

@Eva Schwanenflügel

Tak for de .. hvad burde være chokerende links.. men når man kender folk, der selv har været igennem den mølle så ja... Nogle af de historier jeg personlig har hørt er sådan molbo historier på steroider.

// Jesper

Inge Lehmann, Lise Lotte Rahbek, Gert Romme og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niels Erlinger

Jeg husker også, Stine Bosse kommentere billederne af flygtninge på danske veje i 2015, med at det man så, var arkitekter og hjernekirurger, der kom gående.

Efterfølgende viste det sig, at de syriske flygtninge som kom i 2015 var blandt de dårligst uddannede, og er dem med absolut laveste erhvervsfrekvens.

Så hvis dette er en succeshistorie, så er barren nok sat lidt lavt.

Eva Schwanenflügel

Du er vist havnet i den forkerte tråd, Niels Erlinger..

@ Niels Erlinger,

Det er da højest tænkelig, at Danmark fik de dårligst uddannede. men der var altså også mange andre lande, der fik glæde af de mange veluddannede.

Sagen er jo, Niels Erlinge, at det netop var de veluddannede, som det syriske styre gik efter -præcis som ved konflikter i andre lande.

På din kommentar om, der var mange arkitekter eller ikke, har jeg ikke din store indsigt. Men der var i hvert fald mange ingeniører, læger, radiografer og rigtig mange gymnasielærere. Og alene i forbundsrepublikken satte man et relativt stort læger i gang efter 4-9 måneders sprogkursus og kursus i det tyske sociale system, som sundhedssektoren jo som bekendt er en del af.

Og som du formentlig ved, med din indsigt på området, du giver udtryk for, så arbejdede de fleste af disse læger ikke i hold på hospitaler i forbundsrepublikken, sådan som du ved, var tilfældet i f.eks. Sverige. De kom direkte ud som praktiserende læger i de små samfund, hvor der var stor lægemangel.

Nils Bøjden

"Mener du, at vor indstilling til syge og ledige er afhænger, at et flertal i Folketinget mv. ikke ønsker at folk fra især ikke vestlige lande må komme til Danmark."

Så du vil betale for alle verdens syge der søger til Danmark?

Nils Bøjden

"Basis ydelse... Borgerløn kald hvad du vil. Det er vejen frem."

For hvem? Alle i hele verden?

Nils Bøjden

"Hvis det drejer sig om danskernes aktivitet på arbejdsmarkedet, syntes jeg til gengæld at dir spørgsmål rammer langt udenfor emnet. For, som du ved, har der jo ikke været fuld beskæftigelse i Danmark siden 1971-72. Og i disse næsten 50 år har beskæftigelsen kun ændret sig i takt med, at en større andel af befolkningen er gået på pension."

Jeg tror at dette delvist kan løses ved at hæve beskæftigelsesfradraget markant.

Nils Bøjden

"Hvis du til gengæld mener noget med flygtninge. så er disse jo kun flygtninge, hvis de har et beskyttelsesbehov."

Men vi ´l vi så insistere på at disse mennesker skal kunne forsørge sig selv efter en periode? Eller skal vi afskrive dem med det sammeog sige: Sorry, I finder aldrig arbejde i Danmark men her er nogen penge? Og hvilket signal vil det så sende til andre rundt omkring.

Både du og jeg ved at flygtninge ikke er landfaste. Et eksempel var netop de syriske flygtninge der kom vandrene. Hvad drev dem til de steder de valgte? Familie? Økonomi?

Nils Bøjden

"Men da dit indlæg ikke viser, hvad du mener, syntes jeg, du skal præcisere, hvad du mener i stedet for nogle ret diffuse antydninger."

Jeg m,ener ikke at det skal være økonomisk attraktivt at komme til Danmark som arbejdsløs eller at blive arbejdsløs som nyankommen. Derimod mener jeg at det skal gøres attraktivt at komme til Danmark og arbejde.

Da vi er et lille sprogområde kan dette f.eks udmøntes i obligatorisk sprogundervisning for alle nyankomne og hvis man ikke deltager aktivt lukkes kassen i. Det kunne være en tidsbegrænset ydelsesperiode som i Canada. Det kunne være gunstige skatteforhold for nyankomne i landet i en periode efter man man fået fast adresse her.

I den groft forenklede version: Velkommen. Her er en skovl.

Jesper Frimann Ljungberg

@Nils Bøjden

"For hvem? Alle i hele verden?"

Nej, ikke som tingene er nu. Men lad os da starte med Danmark. Lige nu bruger vi ... ENORME mængder af højt kvalificerede folks arbejdstid på 'flogging a dead horse', med at køre offentlige services, som noget der mere og mere ligner en Amerikansk Health Insurance Broker.

Sagt med andre ord Minimer ydelserne og maksimer indtægterne, meget gerne med selvrisiko, egenbetaling og gebyrer. Det man bare har misforstået er at kunderne er ejerne. Det er som i flere og flere private større virksomheder, hvor direktionen og en lille minoritet af aktieejerne har i Bestyrelsen har overtaget magten, og kører showet for sin egen kortsigtede vinding skyld.

Et system hvor alle danske statsborgere.. jeg mener alle.. efter en simpel formel får en fast månedlig ydelse fra Staten.. ville give langt mere værdi til borgerne per krone brugt.

Det man skal forstå er, at vi faktisk er på offentlig ydelse i rigtig mange år i Dagens Danmark.
Lad os tage et eksempel, en kvindelig akademiker, med mand og to børn.

18 år Børnepenge og ungdomsydelse
6 år SU på Gymnasie, Uddannelse
2 år + Gennemsnitlig ekstra tid på studie + arbejdsløshed til arbejds start.
2 år med barsel
1 år med arbejdsløshed.
20 år på folkepension.

Det giver vores eksempel person 49 år på offentlige ydelse ud af et liv på 84 år. Eller over 58%.

Det NPM regime vi ser i dag, øger ikke produktiviteten, det gør ikke at vi betaler mindre i skat. Det eneste det gør er, at det legitimerer sin egen eksistens, som karriere maskine for en lille elitær kreds, på bekostning af borgerne lige fra den arbejdsløse til iværksætteren, der begge væves ind i regler og kontroller som ingen værdi bringer.

// Jesper

Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

"Nej, ikke som tingene er nu. Men lad os da starte med Danmark."

Laveste kontanthjælpsniveau kunne godt være en god ide. Det burde kunne spare uanede ressourcer i kommunerne. Det vil også fjerne de idiotiske forskelle mellem privat og offentligt ansatte for aktivering af optjente pensioner med enorme tab til følge for privat optjente pensioner.

Jesper Frimann Ljungberg

@Nils Bøjden
"Laveste kontanthjælpsniveau kunne godt være en god ide. "

Der ville skulle laves en formel, der afhang af alder, og erhvervsevne. Det gode ved ydelsen ville jo være at du kan arbejde lige så meget du vil, uden fradrag i basis ydelsen.

Det ville også muliggøre at f.eks. unge iværksættere efter endt uddannelse ville kunne prøve nogle ting af.

Det ville også bedre muliggøre uddannelse for livet, da du jo ikke skal søge SU, du kan bare tage noget uddannelse, f.eks. hvis du lige er mellem jobs.

Det ville også muliggøre en mere smidig overgang til "pension".

"Det burde kunne spare uanede ressourcer i kommunerne. Det vil også fjerne de idiotiske forskelle mellem privat og offentligt ansatte for aktivering af optjente pensioner med enorme tab til følge for privat optjente pensioner."

Ja. Jeg husker at have læst om nogle medarbejdere i en kommune engang der printede samtlige love, cirkulærer, bestemmelser og vejledninger ud om offentlige ydelser. Jeg mener det var over 30.000 A4 sider, og at ringbindene fyldte flere meter.
De man skal huske på, er at de medarbejdere, der i dag arbejder med at tildele ydelser, skrive bekendtgørelser mv. er højt uddannede folk. Det er folk der vil kunne få arbejde i det private erhvervsliv. Så udgiften til disse folk (ja selv om 75% af lønningerne går tilbage i statskassen) er jo faktisk x2.

Altså bare Udbetaling Danmark koster hvert år 1.7 Milliarder i Drift. Og hvis man har prøvet at søge om f.eks. barsel... så ja... de to gange jeg har haft fat i dem.. har de ikke kunne regne rigtigt nogen af gangene.

// Jesper

Det kunne simplificere tingene ekstremt. Og

Nils Bøjden

"og at ringbindene fyldte flere meter."

Det tror jeg på.

Derudover kan man spare socialministeriet som naturligvis skal lægges sammen med indenrigsministeriet

Nils Bøjden

"a. Jeg husker at have læst om nogle medarbejdere i en kommune engang der printede samtlige love, cirkulærer, bestemmelser og vejledninger ud om offentlige ydelser. Jeg mener det var over 30.000 A4 sider, og at ringbindene fyldte flere meter."

Men det bliver en interessant øvelse:

I 20.000 offentligt ansatte. Nu skal Í høre. Vi har forenklet cashflow modellen så der er ikke mere brug for det i laver. Her er en kost.

Jesper Frimann Ljungberg

@Nils Bøjden

Hvis man tager skridtet helt ud, og afskaffer 'klat betalinger' og meningsløse gebyrer også, er tallet nok større. Og man skal huske på at i disse outsourcing tider, er meget af arbejde outsourcet.

Der er på beskæftigelses området ansat ~15.000 medarbejdere:
https://www.hk.dk/aktuelt/nyheder/2020/02/12/antallet-af-ansatte-i-jobce...

Desuden vil du kunne afskaffe SU-kontoret i forsknings ministeriet. ... ... ... etc. etc.

Det ville også muliggøre en simplificering af skattesystemet, det ville simplificere arbejdsgangene i firmaer (barsel sygedagpenge mv..)

Det ... kunne være stort.

// Jesper

Nils Bøjden

"Hvis man tager skridtet helt ud, og afskaffer ’klat betalinger’ og meningsløse gebyrer også, er tallet nok større. Og man skal huske på at i disse outsourcing tider, er meget af arbejde outsourcet."

Det er det jeg skriver: I 20.000 her er en kost

Dorte Sørensen

Høre lige Peter Hummelgaard i Slotsholm på P1 tale om regeringens ydelseskommission og om forhandlingerne om en ændring af systemmet.

Her siger PH at alle ikke kan få alt opfyldt - adresseret til EL - det har været et vanskeligt område i 20 år og der har været mange aftaler osv...
Ja det har der, men så se dog at få skilt socialområdet og beskæftigelse området i gen - mon så ikke det blev letter at finde nogle gode og holdbare løsninger.

Nils Bøjden

1 fornurtig ting fra ydelseskommisionen: De privat opsparede pensioner skal have samme status som offentlige pensioner og være undtaget kommunernes virketrang således at man ikke skal have sine pensioner udbetalet med heftige bøder som konsekvens.

Endnu en ligestilling der mangler så de privat ansatte får samme rettigheder som offentligt ansatte.