Kommentar

Sexismeproblemer på studierne begynder helt ved det kønnede legetøj, vi giver vores børn

En nylig undersøgelse viser, at der er massive problemer med sexisme på de videregående uddannelser. Det er uacceptabelt, og hvis vi vil sexismen til livs, skal vi gøre op med nogle kulturelle normer, der præger os lang tid, før vi starter på studiet, skriver uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i dette debatindlæg
Allerede fra vores børn er helt små, bliver de præget i en kønnet retning. Drenge bliver i højere grad tilbudt klodser og biler, der inspirerer til teknik og logiske færdigheder, mens piger får dukker og pynteting, som lærer dem om omsorg og udseende, skriver uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

Allerede fra vores børn er helt små, bliver de præget i en kønnet retning. Drenge bliver i højere grad tilbudt klodser og biler, der inspirerer til teknik og logiske færdigheder, mens piger får dukker og pynteting, som lærer dem om omsorg og udseende, skriver uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

Sigrid Nygaard

Debat
16. juni 2021

Vi har et problem med sexisme på de videregående uddannelser i Danmark. Men problemet starter lang tid, før de unge begynder at læse.

De fleste forældre og kommende forældre kan sikkert genkende det. Efter skanningen i uge 20 finder man ud af, om det lille barn i maven er en dreng eller en pige. Og så begynder det. Lyserødt eller lyseblåt strikketøj fra bedsteforældre. Kommentarer om fodboldtræning eller gymnastikundervisning. Prinsesse eller vildbasse. Drengestreger eller pigefnidder. Inden det lille nye menneske overhovedet er kommet ud i verden, er der et hav af forestillinger og forventninger, som er baseret på barnets køn.

De forventninger og fordomme følger med hele vejen gennem børnelivet og smitter af på børns ideer om, hvad de kan og vil med deres liv. Det har desværre bidraget til et kønsopdelt uddannelsessystem, som skaber grobund for sexisme.

I forrige uge kunne mit ministerium præsentere resultaterne af en undersøgelse af sexisme på de videregående uddannelser. 12 procent af de adspurgte – det svarer til 11.000 studerende – har svaret, at de har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed, fysisk sexisme og/eller verbal sexisme. Og problemet er størst på de uddannelser, hvor kønsfordelingen er skæv, og kvinderne er i undertal.

Brug for kulturændring

Først og fremmest er det fuldstændig uacceptabelt, at nogen bliver udsat for sexisme på vores videregående uddannelser. Jeg er glad for, at vi nu har fået et overblik over problemet. Men undersøgelsens resultater viser også, at det er et problem, der er blevet ignoreret for længe, og der skal et større arbejde i gang. Uddannelsesinstitutionerne har et ansvar for at skabe et trygt studiemiljø, hvor det er tydeligt for enhver, at nedladende kommentarer i klasseværelset eller uønskede berøringer i fredagsbaren er uacceptabel adfærd. Og det vil komme til at fylde noget i min fremadrettede dialog med uddannelsesinstitutionerne at følge op på, at det sker.

Jeg har som minister et ansvar for at tage fat om det her problem sammen med uddannelsesinstitutionerne, men som nævnt er det ikke et problem, der opstår ud af den blå luft, når unge starter på en videregående uddannelse. Der findes nogle meget klare ideer om køn, som vi som samfund dyrker fra fødegangen til folkeskolen til forelæsningssalen. Vi skal derfor tage fat langt tidligere, hvis vi vil gøre op med sexisme på vores uddannelser. Det er ikke noget, vi kan lovgive os ud af. Det kræver en kulturændring. Og den begynder hos os selv.

Jeg er selv mor til både en dreng og en pige, og jeg kan allerede se, hvordan de bliver mødt forskelligt af omverdenen. Det legetøj, der bliver tilbudt min dreng, er klodser og biler, der inspirerer til teknik og logiske færdigheder. Mens legetøj målrettet min datter er dukker og pynteting, som lærer hende om omsorg og udseende. Samtidig har jeg lagt mærke til, at mine børn ofte bliver mødt med forskellige ord. Min dreng bliver kaldt sej og vild, mens min datter bliver kaldt sød og fin.

Fra legetøj til karriere

Det kan lyde som småting, men undersøgelser viser, at overfokusering på kønsforskelle, for eksempel kønnet legetøj og sprog, gør en stor forskel for menneskers præferencer og færdigheder. Faktorer, som spiller en stor rolle, når unge senere i livet skal vælge uddannelsesvej, og som gør det sværere for unge mænd at se sig selv som sygeplejersker eller pædagoger og for unge kvinder at se sig selv som fysikere eller tømrere. Det skaber et kønsopdelt uddannelsessystem, som giver grobund for sexisme.

Det skal vi simpelthen have gjort op med. Selvfølgelig fordi sexisme og krænkende adfærd er uacceptabelt, og fordi børn ikke skal begrænses af forældede kønsroller. Men også fordi vi som samfund har brug for dygtige og dedikerede pædagoger og ingeniører, så det nytter ikke noget, hvis halvdelen af de unge vælger bestemte fag fra per automatik på grund af nogle fastlåste ideer om, hvad mænd og kvinder kan og bør. Vi går som samfund glip af alt for meget talent, ideer og innovation, hvis vi holder fast i ideen om, at køn definerer, hvem vi er, og hvad vi kan. Og vi gør vores uddannelser sårbare for sexismeproblemer, når vi understøtter et kønsopdelt uddannelsessystem.

Jeg har et ansvar som minister for at sikre, at der ikke er sexisme på vores videregående uddannelser. Jeg har et ansvar som forælder for ikke at lade ideer om køn diktere mine forventninger til mine børn. Vi har et fælles ansvar som samfund for at gøre op med gammeldags kønstænkning. Uanset om man er dreng eller pige, har man ret til at blive mødt som den, man er. Uanset om man er mand eller kvinde, skal man have mulighed for at studere det, man har lyst til i et trygt studiemiljø.

Ane Halsboe-Jørgensen er uddannelses- og forskningsminister.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lone Gravgård

Jeg havde en veninde som havde en klar ide om at datteren ikke måtte blive en prinsesse, med pigefnidder og lyserøde farver. Datteren skulle være en stridbar feminist, ligesom moren.
Nu viste det sig at pigen havde det bedst med lyserøde farver, duller og eventyr med prinsesser. Det resulterede på tidspunkt i at mor og datteren kunne ikke længere være i samme værelse, ikke en gang i det samme hus.
Datteren blev senere specialist i geisha beklædning.
Det er således ikke ministeren der bestemmer over folks liv; hvem der må blive tømrer og hvem der må blive sygeplejerske. Det bestemmer folk selv.

Takke til skribenten (uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen)
For dette påviser kun meget tydeligt, hvor meget ideologi betyder over fakta.. Når man VIL have ting til at passe til ens dagsorden. om identitetspolitik og Køn.

Som ellers har været oppe en del her på det sidste, om ideologisk sammenblanding med forskning. SÅ tak for at selv påviser pointen, så godt

Og som altid, så jeg snakke i biologiske tilbøjeligheder, ikke absolutter, for der SKAL være plads til dem der falder ude for af forskellige grunde..

Dette er ikke ny viden
50 REAL Differences Between Men & Women
https://youtu.be/yhwO8u4sZ-8?t
Fra klippet.
Female babies like faces, male babies like moving objects
This isn't surprising, since – as we just learned – males and females see differently.
Over 100 infants were studied on the day of their birth. They were given a choice between looking at a young woman's face or a dangling mobile. The researchers were not told the sex of the babies while they recorded their eye movement. The boys were twice as likely to prefer gazing at the mobile and the girls were more likely to look at the face

ELLER What is a monkeys favourite toy? - Horizon: Is your Brain Male or Female - BBC https://www.youtube.com/watch?v=Bm9xXyw2f7g

Ps Jeg ved ikke hvordan jeg skal forholde mig til, en Forskningsminister, der ikke tro på biologiske drifter, og tilbøjeligheder. Men at kønsroller skabes af sociale påvirkninger. (en socialkonstruktionist)

Rikke Nielsen

Selvfølgelig er sexisme i uddannelsessystemet ikke acceptabelt overhovedet. Og selvfølgelig skal der gøres op med en kultur, der accepterer det som en præmis.

Claus Bødtcher-Hansen

16/jun/2021

Ane Halsboe-Jørgensen,
det, ud ser, forstår og beskriver,
er rystende rigtigt og relevant :-) ...

Tak for det :-) ...

Venlig hilsen
Claus

"12 procent af de adspurgte – det svarer til 11.000 studerende – har svaret, at de har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed"

Når man opstille ting på sådan en måde og stiller spørgsmål derefter. Så er man ude efter, at få ting til at passe til ens dagsorden(ideologi), så man få den "rette" statistik, der bekræfter ens såkaldte overbevisning.

"At UØNSKET seksuel opmærksomhed er sexisme"
Så hvis du ER tiltrukket af mig så er det ikke sexisme.
og hvis du IKKE er tiltrukket af mig, så er det sexisme.

Eller "Jeg har et ansvar som minister for at sikre, at der ikke er sexisme på vores videregående uddannelser" Tænk at man kan sige dette, og så gå ind for kønskvoter på samme tid!!

Hans Houmøller

Jeg er som vanligt træt af at blive generaliseret ind i grupper. Lige her er jeg en af bedsteforældrene, der påstås at give lyserøde- eller blå gaver!

Det gør jeg altså bare ikke!

Jeg har, siden jeg fik børn selv, prøvet at opdrage dem til ligeværd uanset køn.
Da jeg blev beriget med børnebørn, fortsatte jeg, men det blev meget svært for eksempel at købe tøj og legetøj til dem, for de forretninger, der havde varerne, havde opdelt sig i en blå og lyserød afdeling.

Utallige er de gange, hvor jeg adspurgt af en ekspedient, om “er det til en dreng eller en pige” har efterladt vedkommende forvirret, når jeg har svaret: “det er til et lille menneske”.

Hans Houmøller

Jeg er som vanligt træt af at blive generaliseret ind i grupper. Lige her er jeg en af bedsteforældrene, der påstås at give lyserøde- eller blå gaver!

Det gør jeg altså bare ikke!

Jeg har, siden jeg fik børn selv, prøvet at opdrage dem til ligeværd uanset køn.
Da jeg blev beriget med børnebørn, fortsatte jeg, men det blev meget svært for eksempel at købe tøj og legetøj til dem, for de forretninger, der havde varerne, havde opdelt sig i en blå og lyserød afdeling.

Utallige er de gange, hvor jeg adspurgt af en ekspedient, om “er det til en dreng eller en pige” har efterladt vedkommende forvirret, når jeg har svaret: “det er til et lille menneske”.

Nicolaj Ottsen

Hvad mangler i dette ret vilde indlæg fra vores allesammen uddannelses og forsknings minister, hvad er totalt fraværende ? Individet ! Den individuelle gerningsmand (m/k), den individuelle situation, den individuelle skyld, det individuelle ansvar, den individuelle frihed. Individet er intet sted at finde, det er blevet opløst i en socialkonstruktivistisk "logik", om legetøj, kønnede ord og sterotyper. Og når ingen er skyldige, er alle skyldige. Var der nogen der sagde Stangerup ? *

Gad vide hvad alle de ansvarlige og selvstændige individder der befolker vores universiteter, syntes om at blive reduceret til et kausalt bi-produkt af dette og hint, af selveste ministeren. Mon det får dem til at rette ryggen og føle sig anderkendt eller føles det hele pludselig bare lidt ligegyldigt.

Det hænger simpelthen ikke sammen, som altid, korrelation indikere ikke kausalitet. Jeg håber det er et udslag af opportunisme og ikke et udslag af Lysenkoistisk naivitet.

* Manden der ville være skyldig

Ole Falstoft

Det er jo fint at man ikke begrænser sine børn udvikling ud fra forudfattede ideer om køn. Selvom om der er generelle kønsforskelle, gælder det ikke nødvendigvis for den enkelte. Jeg se dog en tendens til, at man går i den modsatte grøft d.v.s. at man ikke acceptere børenes eget valg, hvis man tolker det som kønsstereotypt. Nu er det galt hvis drenge helst vil lege med biler og lejetøjspistoler og piger vil lege med dukker og gå i lyserødt. Igen ender det med at det er forældrerene der bestemme hvad der er 'rigtigt og forkert'.

Jens Christian Jensen

Jeg er altså ikke så nervøs. Jeg var ikke så opmærksom på "problemet" som nogle er i dag, dengang mine børn var små. Når min datter fik dukker og lign., legede hun ikke særlig meget med det. Faktisk stort set aldrig. Samme billede med min søn når han fik "drengelegetøj".
Børn leger med det de har lyst til. Lad nu børn være børn og træffe deres egne valg. Den bedste gave vi kan give vores børe er valget til at træffe deres eget valg og ikke pådutte dem vores ideologi.