Søndag morgen landede Berlingske med en ny bombe om seksuelle overgreb i Socialdemokratiet. Igen begået mod meget unge kvinder, nogle endda teenagepiger helt ned til 15 år. Alle oplevelser falder under straffelovens bestemmelser. Ja, vi er endnu en gang helt ovre i den alvorlige afdeling.
Imens har internettet igen og igen efterlyst landets statsminister, der til sidst endelig gav lyd fra sig. Hun havde nemlig været i teatret og haft en fantastisk aften. Ikke ét ord om Berlingskes artikel, der afslører, at Socialdemokratiets top allerede sidste år formåede at ydmyge en praktikant, der valgte at henvende sig til sekretariatschefen Lisa Schmidt, efter hun kun havde været i partiet i sølle 12 timer og udsat for overgreb af en af deres ansatte.
Den samme mand, der fortsat er medlem af DSU, og hvis alvorlige grænseoverskridende adfærd kom frem i sidste episode af TV 2-dokumentaren Ungdomspartiernes skjulte overgreb. I den episode, der rystede seerne, mødes to tidligere DSU-medlemmer, der begge har oplevet at blive voldtaget af samme højtstående medlem. Den ene var kun 15 år, da det ældre medlem groomede hende, mens den anden kun var 17 år. Hun var anonym i episoden, fordi det overgreb, hun oplevede, fik så alvorlige følger, at det satte hele hendes liv på pause.
Mange beskriver de seksuelle krænkelser som en velkendt råddenskab i Socialdemokratiet, men råddenskaben bunder i den loyalitet, der betyder, at man er villig til at holde hånden under krænkere. Det slår mig igen og igen, at det ofte er kvindelige topposter med statsministeren i førersædet, der ikke evner at møde de unge kvinders råb om hjælp. Det samme parti, der dag ind og dag ud prædiker højt og helligt om danske frihedsværdier, om ligestilling og om børn og unges tarv, alt imens de kynisk vender deres brede rygge til de unge kvinders råb om hjælp.
Alt på spil
Jeg ved, at det kræver et helt særligt mod at fortælle sin historie offentligt – at svare ærligt på de spørgsmål, journalister stiller, selv når spørgsmålene rammer alle sårbare nerver i ens krop. Det kræver et ekstraordinært mod at bruge sig selv som eksempel, og når dagen er omme, er det de skæbner, der kan være med til at gennemføre de helt store forandringer.
Jeg har selv fulgt nogle af de unge kvinder, der har fortid med mørke minder i ungdomspartierne siden 2017, og når jeg kigger på deres mod i dag, husker jeg alle de søvnløse nætter, jeg selv havde, da jeg fortalte offentligheden om den vold og de kampe, jeg er vokset ud af. Modsat tilfældet her handler deres fortællinger om landets mest magtfulde mænd, og som den unge praktikant sagde i videoklippet i Berlingske: »Han mistede intet på det, jeg mistede alt.«
Når man går imod de kræfter, sætter man alt på spil. Ens drømme og ambitioner, de mange frivillige timer, lange eksamensperioder, den slid og ihærdighed, man har investeret for karrieren i det politiske apparat. Det kræver et ekstraordinært sæt af principper at fortælle sin historie så ufiltreret i håb om, at ens smerte og sorg vil vække befolkningens reaktion og drive folket til at stille sig på de unge kvinders side, uanset om man stemmer på Socialdemokratiet, eller om man synes, at statsministeren er folkelig med sine makrelmadder.
For den folkelighed og det nærvær, hun lukker os ind i sit hjem med – også som et familiemedlem, en mor – er åbenbart ikke nærværende nok til, at hun træder i karakter, når andres døtre oplever grove overgreb af en fremtrædende partisoldat. Endda under hendes tag.
Det gør det ikke mindre råddent med magtfuldkommenhedens ansvarsflugt, at Berlingske afslører, at en siddende minister fik en henvendelse fra den ansatte, der orienterede hende om fortidens anklager. Ministeren som Ekstra Bladet efterfølgende er nødt til at afsløre som Pernille Rosenkrantz-Theil – og er nødt til at afsløre, fordi hun i Berlingske blot gengives som minister.
Siden hvornår tillader en siddende folkevalgt sig at kræve anonymitet, når hun er blevet oplyst om den ansattes adfærd? Forestil jer lige, at det blev tilladt: At alle politikere kan kræve anonymitet i sager, hvor de har jokket i spinaten.
Med en fortid, hvor Socialdemokratiet var mit foretrukne parti, kigger jeg i dag på et uigenkendeligt parti. Et parti, der er ledet af mennesker, der er så diskvalificerede, at de retraumatiserer de unge kvinder, de i første omgang ikke evnede at beskytte.
I en tidligere version af denne klumme stod der, at manden, hvis alvorlige grænseoverskridende adfærd kom frem i TV 2-dokumentaren ’Ungdomspartiernes skjulte overgreb’ fortsat er et højtstående medlem af DSU. Det er nu rettet til, at manden fortsat er medlem af DSU.
En fremtid... mellem et socialistisk og et ærkeliberalt parti?
Joda. De Radikale herhjemme. Det kniber mere hinsidan. Centerpartiet er langt mere liberale end de Radikale. Ellers prøv Miljöpartiet. De er også liberale, men ikke så meget, at det gør noget.
Men egentlig spiller de opdelinger vel ingen stor rolle? Alle svenske partier er jo befolket af Gode Mennesker. Undtagen Sverigesdemokraterne.
Jeg har svært ved længere at blive overrasket over Socialdemokratiets beskidte vasketøj.
Partiet er over de sidste få år sprunget ud som et reelt ny-fascistisk parti, og jeg har ingen illusioner om at den slags ledere skulle have meget mere respekt for deres egne tjenende ånder i partikoncernen end de har for andre befolkningsgrupper, så som folk med ikke-vestlige aner.
Borgere og medarbejdere er kun et middel til vindinger for partitoppen, det være sig personlig magt og.prestige, eller personlig forlystelse.
Ja, jeg er bare glad for at jeg aldrig har stemt sd. Og så kan jeg se at flere har fået begrebet "liberal" galt i halsen. Det har intet med økonomisk politik af gøre men KUN værdipolitik og derfor kan man sige at el og la begge er liberale - bare for forskellige dele af samfundet.
Hvad kan man ellers forvente af et pari, som stadig holder hånden over en krænker, der oven i købet er vores officielle repræsentant i forhold til andre stater?
Ja, jeg hentyder naturligvis til udenrigsminister Jeppe Kofod, hvis nogen skulle være i tvivl.
Vejen til toppen af magten i (også) dansk politik er lang og trang - og der skal udvises en særlig kynisme, hvilket mange toppolitikere gennem tiden har bevidnet. Og magt korrumpere typisk; den udraderer almindelig etik, fremmedgør den magthavende for sociale hensyn og danner forråelse.
Derfor er det ikke underligt, overhovedet, at der i vor kapitalistiske samfundssystem, hvor magthierarkier råder, kan findes utallige eksempler på at mennesker lider stor skade, mens de stræber efter at vinde magt - og at de gør stor skade på hinanden, hvilket bidrager til en forråelsesspiral, som kun kan bremses via forandring af de basale strukturer og dén kultur, som faciliterer problemerne.
den udvikling vi ser i SD, den ER et billede af Dansk kultur som den har udviklets
Ville nogle flere fra S-baglandet dog blot få gnedet teflonbelægningen bort fra øjnene og se hvad det er for et parti de NU er en del af - et andet end det de i sin tid meldte sig ind i.
Udefra er det jo umuligt at trænge igennem S-toppens forskansning, men et massivt pres indefra ville måske nå til vejrs?
Medlemsflugt? Vælgerflugt? Det sidste får vi se til november om det sker...
Hvis ikke? Det sortner for mine øjne...
"Ville nogle flere fra S-baglandet dog blot få gnedet teflonbelægningen bort fra øjnene og se hvad det er for et parti de NU er en del af - et andet end det de i sin tid meldte sig ind i."
-Nemlig NU!
Jeg kan forstå man kan være medlem af et parti "for old times sake". Men den går ikke mere. Poul Nyrup, m.fl.: hvis.I stadig er medlemmer af Socialdemokratiet ved næste valg, så vil det blive en del af jeres eftermægle. -I kan stadig nå at vise hvilken side af historien i hører til på. I vil aldrig kunne tage ordet retsstat og menneskerettigheder i jeres mund igen, hvis i ikke viser kulørte nu.
Meld jer ud i dag!
Det er lidt svært at gennemskue det her. Det synes jeg hverken skribenten eller kommentarerne gør godt nok. Jeg kan heller ikke.
Men der mangler nogle faktorer:
Vi er flere psykopater og narcissister . Er disse ambitiøse f.eks. i et parti, kommer der ofre.
Flere unge kvinder ser og agerer i dag mere modne ud, end de reelt er. Og de har på et tidspunkt for manges vedkommende set meget sexfikserede musikvideoer og realityshows.
Flere unge og yngre kvinder og mænd indtager stoffer der gør dem mere indladende og attraktive end de ellers er. Og ser andre på samme måde. (Har som 65årig flere gange oplevet det med kvinder medio 25 - dog uden "resultat".)
Krænkelsestærsklen betyder, at meget mere nu kan betegnes krænkende. Men krænkende er jo ikke objektivt og kræver derfor at "krænkeren" skal kende den "krænkedes" grænser i forvejen.
Unge kvinder har i mange år haft trang til at give sig hen til idoler. Rockstjerner i 70'erne oplever stadig teenagere byde sig til. Og pigerne kan være særdeles attraktive.
Kvinder har alle dage. hvis de var attraktive, benyttet kroppen til at opnå goder/karriere.
Flere unge kvinder end før er i dag aktive lesbiske og kan være helt uden for skiven ved en mands tilnærmelser.
Og så videre. Men alt dette ændrer intet ved, at en ledelse - også i et parti, også i Socialdemokratiet - skal tage en henvendelse fra en "krænket" alvorligt. Og er der helt sikkert en person, der ydmyger andre, må de andre komme før partiet.
Anbefaling:
Indlæg i Politiken, Søndag 6. juni. - Mie Wedsgaard Storm.
"Hvor skal en gammel socialdemokrat gå hen, når partiet ikke længere er stuerent?"
"Unge kvinder har i mange år haft trang til at give sig hen til idoler. Rockstjerner i 70’erne oplever stadig teenagere byde sig til. Og pigerne kan være særdeles attraktive. "
Ja, den problematik blev jo i den grad tydeliggjort i filmen "Bird on a wire" om Leonard Cohen, hvor man nemt kunne opfatte ham som et stakkels offer for skrubliderlige kvinder.
Men det er jo ikke det, sagerne i S drejer sig om. I hvert fald ikke dem jeg har set beskrevet, her er der jo tale om mænd, der på nærmeste ser det som sin grundlovssikrede ret at befamle unge kvinder og det er værre. Disse mænd har oven i købet udnyttet deres overordnede stillinger i forhold til de krænkede.