Læserbrev

Støttepartierne må afvise den spareøvelse, Ydelseskommisionen kalder et kontanthjælpssystem

På trods af løfter om at hjælpe 4-6.000 børn ud af fattigdom vil Ydelseskommissionens forslag ikke hjælpe nogen ud af fattigdom. Forslaget er en spareøvelse, der bryder med principperne for kontanthjælpssystemet, skriver Finn Sørensen i dette debatindlæg
Debat
3. juni 2021

Det er sjældent, at kommissioner er så dygtige til spin og vildledning, som Ydelseskommissionen nu er. Dens slagnummer har været, at 4-6.000 flere børn vil blive hjulpet ud af fattigdom. Men allerede dagen efter præsentationen måtte Torben Tranæs, formand for kommissionen, indrømme, at resultatet i virkeligheden er et rundt nul

Kommissionen løfter relativt set ingen familier ud af fattigdom, fordi den har sløjfet det særlige børnetilskud, som regeringen og støttepartierne aftalte i forståelsespapiret. Altså status quo: stadig 60.000 fattige børn.

Kommissionen er sluppet alt for godt af sted med historien om, at man kan opnå en ’forhøjet’ sats, hvis man gør sig fortjent til det gennem beskæftigelse og uddannelse. Rapporten viser meget klart, at den ’forhøjede sats’ er cirka 1.500 kroner lavere end den nuværende kontanthjælpssats. Det er en direkte forringelse for alle kontanthjælpsmodtagere over 30.

Jeg fatter heller ikke de mere eller mindre positive tilkendegivelser, der er kommet fra diverse eksperter og ngo’er. Kommissionens oplæg er en beskidt spareøvelse, der handler om at fordele fattigdommen lidt anderledes og lade syge, langtidsledige og personer, der ikke har været længe nok i Danmark, betale prisen.

Kommissionen bruger nogle forbedringer for børnefamilier som murbrækker for at begrænse adgangen til den ’forhøjede’ sats, for det vil blive resultatet af at indføre et krav om gennemført uddannelse og opfyldelse af et skærpet opholdskrav for dem med mindst uddannelse). Konsekvensen vil være, at mange i årevis skal leve på den lave sats – på længere sigt bliver folk altså fattigere og systemet billigere.

De har ikke ligefrem fået skældud af beskæftigelsesministeren for at gøre det billigere. Tværtimod. Ministeren roser rapporten. Der er nok ingen tvivl om, at hans eget oplæg til forhandling vil bygge på de samme principper. Men så kan svaret fra støttepartierne heller ikke være svært at forestille sig.

Finn Sørensen, fhv. folketingspolitiker for Enhedslisten

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Enhedslisten må bare ikke lade sig køre over af S denne gang.

Denne regering er ikke rød, lyserød, pink eller rosa.
Den er blåsort.

Carsten Wienholtz, Marianne Stockmarr, Uffe Gammelby, Dorte Sørensen, Werner Gass, Ib Christensen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Chris Ru Brix

Det er lige madbudgettet der ryger der. Men hva’ fa’en, så løser problemet jo sig selv i løbet af et par uger.

Per Klüver, Carsten Wienholtz, Marianne Stockmarr, Lise Lotte Rahbek, Uffe Gammelby, Dorte Sørensen, Werner Gass, Ib Christensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Der er nok ikke megen tvivl om at det er lige præcis på dette punkt Socialdemokratiet står til at bløde stemmer til F og Ø, i fald regeringen laver politik med de borgerlige.
En ting er at føre den politik man har lovet i valgkampen noget andet er at bryde med de aftaler der er indgået i form af forståelsespapiret.

Las os se hvad der reelt sker.

Per Klüver, Marianne Stockmarr og Uffe Gammelby anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Tak til Finn Sørensen for dent læserbrev.

Eva Schwanenflügel, Per Klüver, Marianne Stockmarr, Ib Gram-Jensen og Uffe Gammelby anbefalede denne kommentar

Diverse eksperter samt middelklassen og op tjener fedt på fattigdomsskabelsen, som politikerne har lovgivet om i over tyve år. Derfor er de glade for at Mette Frederiksen ikke går ind for omfordeling af de deraf opnåede formuer der blev givet gennem skattelettelser. Op mod 40 % af befolkningen har i dag fået pengene som blev fjernet fra underklassen, og i nogle tilfælde fra arbejderklassen. Tag ikke fejl; alle er de lige så kolde i røven som Mette Frederiksen.

I det mindste burde hun fjerne børnefattigdommen, et år i fattigdom ødelægger barnet resten af livet. Mette Frederiksen har haft to år til at løse problemet med børnefattigdom, men som flere ministre direkte har sagt: Det kommer ikke til at ske. Hun vil hellere smadre børnenes fremtid end hjælpe dem.

Mette Frederiksen er nu tilbage i valg-mode; hun lover alt, hvis bare vi vælger hende til Statsminister de næste ti år. Det er ikke bare demagogisk tale, det er også storhedsvanvid.

Med planerne om at sende mennesker, kvinder og børn i lejre til Afrikas diktatorer, og med udsendelse af tusinder hvert år til lande i krig og med tortur, er Mette Frederiksen den mest grusomme Statsminister vi har haft siden Anders Fogh Rasmussen, der skabte kaos, krig og ødelæggelse i adskilleligt lande. MF passer bedre ind som kommandant i en interneringslejr.

De forrige regeringer sænkede omfordelingen til et historisk lavpunkt. 60 % af befolkningen blev ramt af de sociale nedskæringer, de såkaldte reformer. Vi har ikke brug for at kopiere fattigparadigmerne fra de sidste tyve år. Vi har brug for et dramatisk skift i den rigtige retning. Vi skal opstille en dagsorden, der siger, at vi ikke længere kan ignorere de 250.000 fattige og lavindkomstgrupper i dette land.

Lad os pensionere Mette Frederiksens regering og omtale den som en ligeså stor fiasko på det sociale område som Thorningregeringen. Vi behøver ikke at frygte en SV-regering fordi det ville afsløre for meget af Socialdemokratiets nuværende sociale fupnummer, og brække partiet midt over, løgnene ville være for tydelige, og blå blok kan ikke rejse sig igen pga. deres neoliberale politik de forrige tyve år.

Vi skal væk fra at beskytte de riges interesser til at beskytte flertallets interesser, arbejderklassen og underklassen, dvs. de 60 % af befolkningen. Det er vores demokratiske ret. Det er en udtrykkelig afvisning af den neoliberale ideologi som i fyrre år har øget uligheden, og særligt en udtrykkelig afvisning af den sociale nedskæringspolitik, som startede med Anders Fogh Rasmussen i 2001. Lad os forene flertallet i dette land, og skabe en bedre start på tilværelsen for alle børn, ikke bare for de 40 % mest privilegerede.

Per Klüver, Carsten Wienholtz og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar