Klumme

Vi skal takke sygeplejerskerne for, at de tager kampen og ikke bare forlader skuden

Vi er heldige, at sygeplejerskerne strejker og tager en kamp for en fair løn i stedet for at forlade hospitalerne. For hvis de bare skred, havde vi et meget større problem, skriver tømrer Helga Mathiassen i denne klumme
Både sygeplejerskerne, pædagogerne og sosuassistenerne er mere værd, men lige nu er det sygeplejerskerne, der strejker, og det må vi støtte dem i. For måske kan deres kamp være løftestang for, at der bliver gjort op med den uretfærdige ulighed mellem kvinde- og mandefag, skriver Helga Mathiassen i denne klumme.

Både sygeplejerskerne, pædagogerne og sosuassistenerne er mere værd, men lige nu er det sygeplejerskerne, der strejker, og det må vi støtte dem i. For måske kan deres kamp være løftestang for, at der bliver gjort op med den uretfærdige ulighed mellem kvinde- og mandefag, skriver Helga Mathiassen i denne klumme.

Bax Lindhardt

Debat
29. juni 2021

»Hvis de ikke betaler, så er vi skredet,« siger en kollega fra et af naboskurene til mig en morgen. Vi følges ad over mod det store betonbyggeri, mens han fortæller, at de er begyndt at kigge efter nyt arbejde, fordi deres byggeleder ikke vil skrive under på højere timeløn. Det er symptomatisk for byggebranchen lige nu. Der er masser af andre firmaer at søge arbejde i, hvis lønnen er for lav.

Jeg er glad for, at sygeplejerskerne ikke er lige så troløse. Jeg synes faktisk, vi skal takke de sygeplejersker, der tager kampen for en fair løn i stedet for bare at forlade vores offentlige sundhedssektor.

Når man kritiserer de himmelråbende lønninger, som højtstående ledere i både det private og offentlige indkasserer, hører man altid det samme argument: Hvis man vil rekruttere de bedste, skal man kunne tilbyde en høj løn. Det argument gælder åbenbart kun i toppen og ikke for dem, der arbejder i de såkaldte kvindefag i den offentlige sektor. Der er mangel på både sosuassistenter, sygeplejersker og pædagoger. I min datters børnehave ansætter de pædagogmedhjælpere, når de slår en pædagogstilling op. Der er simpelthen ingen pædagoger, der søger stillingen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Ingrid Olsen

Støt sygeplejerskerne - jeg er helt enig!
Hvor svært kan det være at rydde op i lønsystemerne hvis politikerne vil det?
Det er dyrt ja, men dyrere at lade stå til…