Kommentar

Alle taler om Udkantsdanmark, men ingen ved, hvad det i virkeligheden er

Udkantsdanmark er blevet en fast vending i medierne. Men det er et upræcist begreb fyldt med stigma, der begrænser debatten og vender fokus fra den væsentligste faktor i den økonomiske geografi, nemlig eksistensen af byregionerne, skriver samfundsforsker David Kempel i dette debatindlæg
Statsminister Mette Frederiksen besøgte fredag den 4. Juli Sæby for at tale med de lokale erhvervsdrivende om, hvilke tiltag der skal til for at skabe en levende og attraktiv bymidte. Her ses hun sammen med borgmester i Frederikshavn Kommune, Birgit Stenbak Hansen (S).

Statsminister Mette Frederiksen besøgte fredag den 4. Juli Sæby for at tale med de lokale erhvervsdrivende om, hvilke tiltag der skal til for at skabe en levende og attraktiv bymidte. Her ses hun sammen med borgmester i Frederikshavn Kommune, Birgit Stenbak Hansen (S).

Henning Bagger

Debat
10. juni 2021

Der mangler læger i Udkantsdanmark, siger en forsker fra VIVE, som om han har sagt noget meget præcist. At komme til Livø fra København viser virkelig kontrasten til udkanten, siger en tv-kok, for at være på landet er at være i udkanten.

Der skal også være noget til vælgerne i Udkantsdanmark, tænker en socialdemokratisk strateg, når hun egentlig mener parcelhuskvarterer i provinsbyer. Forvirringen hersker, når der skal sættes begreb på den økonomiske geografi og dens forskelle.

Da regeringen i slutningen af maj præsenterede et udspil til udflytning af uddannelser, havde DR’s livedækning underoverskiften: »Velfærdsuddannelser skal være i landdistrikterne«.

Det kommer nok som en overraskelse for folk i Esbjerg og Horsens, landets henholdsvist femte- og ottendestørste by, der sammen med 18 andre steder står til at få nye uddannelsespladser til byen. Af de 20 destinationer i udspillet er hele 16 blandt landets 30 største byer, så det er noget af en fortolkning at kalde det landdistrikter.

Da DR-journalisten skrev sin tekst, var det ikke kendt, hvilke destinationer der var på bordet, og der havde sikkert været rygter om det opsigtsvækkende flyt til Foulum. Men det viser meget godt manglen på nuancering af provinsen i debatten.

Landdistrikter er ikke alt uden for København eller Aarhus, og udkanten er ikke alt vest for Valby Bakke.

Geografisk ulighed 

I sin leder på solidaritet.dk skrev Morten Hammeken, at begrebet Udkantsdanmark er gået af mode. Det er korrekt. Men som det er med nye ting, der forsvinder igen. Det er enten, fordi de faktisk forsvinder, eller også er det, fordi de bliver en del af normalen. Sådan er det med Udkantsdanmark, som egentlig bare er et slogan for stigende geografisk ulighed, der netop er blevet normen.

Årsagen til stigende ulighed skal dog ikke kun findes i afvigende udkantsområder. Den drejer sig i højere grad om afvigende byregioner, der over de seneste 30 år er blevet økonomiens altoverskyggende epicenter.

Byregioner er de eneste områder, der kan tilbyde den kritiske masse af arbejdskraft, kapital, kunder og infrastruktur, som er nødvendig for den højteknologiske specialisering, der kræves for at indgå i globale økonomiske højværdikredsløb.

I modsætning til ideen om, at det er Udkantsdanmark, der afviger fra standarden, er det strukturerende element i den økonomiske geografi eksistensen af byregioner, der afviger lige så meget eller mere fra gennemsnittet.

Den rigtige udkant

Udkanten, forstået som de steder, der afviger negativt på socioøkonomiske parametre, eksisterer primært i landdistrikter, men det tæller ikke alt uden for København.

I Danmark er der 63 byer med et indbyggertal på over 10.000. Alle undtagen syv af disse byer vokser. Ud af Danmarks 2.158 sogne har 163 både et beskæftigelses- og uddannelsesniveau i den nederste kvartil. Disse steder har tilsammen lidt under 500.000 indbyggere og kan med rette betegnes som udkant.

Udkanten går i ring omkring landets byregioner ved København, Odense, Aalborg og fra Kolding til Aarhus.

Boligpriser, indkomst, formue, helbred og uddannelsesniveau afviger disse steder stærkt negativt fra landsgennemsnittet, ligesom de gør stærkt positivt i Københavns nordlige forstæder.

Det lokale erhvervsliv er væk, og de unge fraflytter. Siden 2010 er antallet unge imellem 19 og 30 år steget med 24 procent i alle byer med over 10.000 indbyggere, men for de syv udkantsbyer er stigningen begrænset til 3,6 procent, og i landdistrikterne omkring dem er antallet faldet med tre procent det seneste årti. Interessant nok er livstilfredsheden højere i landdistrikter, det gælder dog ikke socialt udsatte, som er overrepræsenteret i udkanten.

Udkanten fortjener samfundets støtte, for den er ikke helt herre over egen skæbne. Og selv om det er en fordom, at livet disse steder er den rene elendighed, står de socioøkonomisk i skærende kontrast til både landsgennemsnittet og især til hovedstadens dominerende byregion.

David Kempel er samfundsforsker

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her