Kronik

Techgiganterne er mere magtfulde end vores regeringer. De skal tæmmes, inden det er for sent

De seneste år er det blevet klart, at techgiganterne er mere magtfulde end mange regeringer. De skaber nye uligheder, målretter deres produkter mod vores børn og eroderer tilliden i samfundet. Derfor er der brug for et opgør med deres magt, inden det er for sent, skriver Rasmus Emborg, leder af DSU’s techgruppe, og Frederik Vad, DSU’s forbundsformand
Techgiganter skaber teknologi, der er designet til at gøre børn og voksne afhængige, skriver dagens kronikører.

Techgiganter skaber teknologi, der er designet til at gøre børn og voksne afhængige, skriver dagens kronikører.

Christian Lindgren

Debat
16. juni 2021

I januar blev Kongressen i USA stormet af vrede demonstranter, der troede, valget var blevet stjålet fra dem, og som på få dage havde fundet sammen på blandt andet Facebook. Dette til trods for Facebooks forsøg på at blokere voldeligt indhold og den efterfølgende suspendering af Trumps konto.

Kort tid efter lukkede Facebook ned for de australske myndigheder med kaos til følge, fordi den australske regering forsøgte at gennemføre regulering af det sociale medie.

Alt imens det for nylig kom frem, at Facebook er sluppet afsted med kun at betale 0,03 procent skat i EU af deres overskud.

De seneste års udvikling har gjort det soleklart, at verdens største techvirksomheder, de såkaldte techgiganter Google, Facebook, Amazon, Apple og nu også det kinesiske TikTok har opnået en magt større end mange regeringer. De former vores liv fra den dag, vi bliver født, og kan med deres markedsmagt reelt undgå regulering og dræbe innovative konkurrenter i opløbet ved at bruge bøllemetoder eller opkøbe dem, da de ikke har status af monopoler.

Vi har i Vesten og Danmark været alt for naive i vores tro på det frie og uhæmmede internetmarked. De store techgiganters forretningsmodel og magt undergraver i dag reelt vores måde at leve på i Danmark. Et samfund præget af lighed, tillid og solidaritet med vores medborgere, med andre ord et samfund, der beror på sammenhængskraft gennem vores fællesskab.

Adfærdshacking

Men hvordan opnår techgiganterne denne magt? For det første har de via adfærdshacking skabt en digital ulighed, der skiller os ad. I dag er tusindvis af mennesker reelt slaver af deres smartphone, en genstand designet efter koncepter inden for adfærdshacking, hvor vores egen natur vendes mod os for at gøre os afhængige, så vi kan producere data og annoncekroner til verdens største techselskaber.

Når chefingeniører i Facebook og Google ikke tillader deres børn at eje en smartphone af frygt for at gøre dem afhængige, ser vi et perfekt eksempel på, hvordan globaliseringens vindere formår at klare sig i den uhæmmede digitale verden – mens den ufaglærte mor med tre børn får et pusterum, når børnene parkeres foran iPaden uden at være opmærksom på, at hendes børn ikke er i stand til at håndtere en genstand designet til at gøre dem afhængige. Den digitale ulighed er gift for sammenhængskraften i et samfund, for den forstærker den stigende ulighed.

Det er derfor ikke mærkeligt, at der i dag kun er to industrier, der kalder deres kunder for brugere – techgiganterne og pushere. Vi ser udviklingen klart i Danmark, hvor hver fjerde pige bruger mere end fire timer dagligt på de sociale medier, og rekordmange unge i dag lider af angst og depression – en udvikling, der flugter uhyggeligt tæt med udbredelsen af de sociale medier siden 00’erne.

Det er på tide, at vi begynder at tale om den digitale ulighed – og gør noget ved den. Det kræver, at vi fra europæisk og dansk hold går ind i den digitale frihedskamp. Vi skal gennemføre stærke tiltag, for digital forbrugerbeskyttelse, der stopper målrettet annoncering mod børn og unge, nudger folk væk fra de sociale medier og ikke mindst beskytter vores børn – eksempelvis gennem en langt mere omfattende forældrebeskyttelse integreret på de sociale platforme og i smartphones.

Eroderer tillid

Den anden måde, techgiganterne udfordrer det danske samfund på, er ved at erodere vores tillid til hinanden.

I løbet af de seneste år har vi set flere og flere internetfællesskaber, der lukker sig om sig selv og leder til benægtelse af virkeligheden. Når tusindvis af Trump-tilhængere stormer kongressen, fordi de ikke længere stoler på USA’s demokratiske institutioner, ser vi den ultimative konsekvens af et uhæmmet internet, hvor algoritmernes forretningsmodel dominerer. I Danmark er situationen stadig en anden, men coronakrisen har vist, hvordan almindelige familier bliver flået fra hinanden af forskellige virkelighedsopfattelser, når mor og datter pludselig lever i forskellige verdener. Én verden, hvor vi stoler på hinanden, vores institutioner og vores folkevalgte, og en anden verden, hvor befolkningen bliver kontrolleret af den politiske elite, og hvor vi ikke vil hinanden det godt.

Et dansk velfærdssamfund og et velfungerende demokrati forudsætter, at vi stoler på hinanden. Derfor er det altafgørende, at vi tager et systemisk opgør med techgiganternes opmærksomhedsøkonomi, hvor vi gennem vores afhængighed drives ind i ekkokamre og fremmedgøres fra folk med andre meninger.

Det vil kræve et helt fundamentalt opgør med opmærksomhedsøkonomien. Grundlæggende skal vi sætte ind over for den demokratiske skævvridning og usunde debatkultur, der hersker online, og give kvalitetsmedierne en håndsrækning. De digitale platforme skal tvinges til at indgå samarbejdspolitikker med medievirksomheder og tilgå et kodeks, der sikrer effektiv nedtagelse af stjålet indhold.

Derudover bliver vi nødt til at stille krav om verifikation på de sociale medier, så vi gøres ansvarlige for vores holdninger og kan stilles til ansvar i den digitale retsstat. Dertil er det afgørende, at vi sænker den online hastighed. Vi har brug for refleksion – ikke hurtige reaktioner.

I dag belønnes overfladisk indhold, der er skrevet i følelsernes vold, og topkommentarer og trendende opslag er typisk dramatiske og voldsomme. Hvis vi forsinker offentliggørelsen af alt online indhold med blot ti sekunder, kan algoritmer scanne dit opslag, sammenligne det med stødende rapporteret indhold og sætte en tidslås på, der tvinger dig til at vente ti minutter, inden du kan offentliggøre din kommentar eller dit opslag, så du måske når at hidse dig ned.

Tag kontrollen tilbage

Slutteligt fremmedgør platformsøkonomien os fra hinanden og ødelægger vores solidaritet.

Når du i dag køber en ny bog over Amazon, så er det for forbrugeren en fantastisk bekvem oplevelse. Det er billigt og effektivt. Problemet er, at forholdene hos Amazon er så groteske, at de kan beskrives som moderne slaveri. Konstant overvågning og kummerlige forhold er opskriften på den billige bog, du får leveret. De få penge, man sparer, bidrager desværre direkte til, at danske virksomheder med solidariske forhold udkonkurreres og må sætte deres ansatte på gaden.

Her er der behov for, at vi går langt hårdere til værks.

Vi er nødt til at ændre incitamentsstrukturen for techgiganterne. Det kræver, at vi ændrer konkurrencelovgivningen i EU, så markedsandele opgøres retvisende. I dag har techgiganterne ikke status som monopoler, selv om de reelt er det. Vi skal derfor i EU presse på for at lægge sag an mod techgiganterne som følge af deres monopolstatus og gøre det sværere for dem at opkøbe andre virksomheder. Derudover skal vi fremme innovation og sund konkurrence ved at gøre det nemmere at overføre data mellem platforme, hvilket i sidste ende vil øge konkurrencen. Sidst men ikke mindst skal vi beskatte virksomhederne der, hvor værditilvæksten foregår – i det enkelte land. Data er i dag verdens mest værdifulde ressource – det er på tide, at hele samfundet får del i velstanden.

Vi er i Danmark nødt til at tage kampen op mod opmærksomhedsøkonomien og techgiganternes monopoler. Når virksomheder opnår systemisk magt, som myndighedskrisen i Australien tydeligt viste, så skal staten træde ind og sætte grænser.

Vi må ikke som samfund være så afhængige af techgiganterne, at en nedlukning fra deres side vil tvinge os i knæ, og vi skal ikke lade deres forretningsmodel ødelægge det danske arbejdsmarked. Vi skal tage kontrollen over vores digitale liv tilbage igen. Vi skal tæmme techgiganterne, før det er for sent.

Rasmus Emborg er leder af DSU’s techgruppe.

Frederik Vad er forbundsformand for DSU.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Leanette Nathalia Chresta Jensen

Godt skriv Rasmus Emborg og Frederik Vad. Stof til eftertanke. Og en vigtig kamp at tage.
Endnu en gang bliver jeg bare mindet om vigtigheden af at vi skal betale det varer reelt skal koste så alle kan leve af deres arbejde. Her hjemme og i resten af verdenen.

Vibeke Olsen, Niels-Simon Larsen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

På billedet man ser hvordan, som det hedder i Den store Bastian.
Meget væsentlig kronik. Det er på høje tid, at vi tager os sammen.