Læserbrev

Uden SU bliver kandidatuddannelser en lukket fest for akademikerbørn i forældrekøbslejligheder

Dansk Erhverv og andre, der vil afskaffe SU’en på kandidaten, tørrer regningen af på mindre privilegerede unge studerende. De har nemlig ikke rige akademikerforældre, der giver dem forældrekøbslejligheder og faste tilskud på MobilePay hver eneste måned, skriver Astrid Aller fra SF i dette debatindlæg
Dansk Erhverv og andre, der vil afskaffe SU’en på kandidaten, tørrer regningen af på mindre privilegerede unge studerende. De har nemlig ikke rige akademikerforældre, der giver dem forældrekøbslejligheder og faste tilskud på MobilePay hver eneste måned, skriver Astrid Aller fra SF i dette debatindlæg

Mia Mottelson

Debat
30. juni 2021

Det er blevet højsæson for at rode med uddannelserne, og her går SU’en på kandidatuddannelserne ikke fri. Dansk Erhverv foreslår den afskaffet, stemmer i Socialdemokratiet har luftet samme standpunkt, og man begynder at kunne frygte et folketingsflertal i den retning.

Målet? At spare på de mest privilegerede unges vilkår, fordi man mener, at det ikke skal være håndværkerens løn, der betaler akademikerens SU. Men modstanderne af kandidat-SU’en er nødt til at forholde sig til gældens konsekvenser. For er de villige til at lade studerende med psykiske problemer være dem, der betaler prisen?

Gæld og psykisk sygdom hænger nemlig sammen. Vi ved fra Norge, at psykiske problemer forstærkes af gæld, og fra Danmark, at unge med gældsproblemer trives markant dårligere end andre unge. De får søvnproblemer og isolerer sig fra sociale arrangementer.

Er det overraskende? Nej. Man kan sige sig selv, at en kæmpe gæld vil betyde utryghed for unge.

Konsekvensen bliver altså, at man tørrer regningen af på alle de unge med psykiske problemer – og særligt dem, der ikke har akademikerforældre, ikke får et forældrekøb med hjemmefra og ikke kan få tilskud på MobilePay hver måned.

Nogle vil droppe drømmen og undlade at starte på uddannelserne. Og de, der alligevel starter, men har psykiske problemer, risikerer at stifte mere gæld end andre. Når de er færdige, har gælden langsigtede konsekvenser for dem psykisk.

I sidste ende ville man altså spare penge på dem, der drømmer om at tage en kandidatuddannelse, men som uheldigvis har en psykisk lidelse i bagagen. Men samtidig rammer man også dem, der er vokset op med forældre uden mange penge. De mindre privilegerede unge betaler altså prisen, og kandidatuddannelserne risikerer kun at blive for de raske og rige.

For tiden melder Gud og hvermand – inklusive modstanderne af kandidat-SU’en – sig som frontløbere i kampen for unges mentale sundhed. Det ville klæde dem at bemærke meningsløsheden i at vifte den ene hånd i kampgejst for de unges trivsel og med den anden hånd at fjerne det grundlag, der hjælper os med at holde næsen oven vande.

Astrid Aller, studerende og kandidat for SF ved kommunalvalget.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her