Regeringen forhandler i disse dage med de øvrige partier om at skære i antallet af studiepladser på de engelsksprogede uddannelser. Reduktionen på de internationale uddannelser skal dels finansiere regeringens udspil om uddannelse til hele landet, dels minimere udgifterne til SU til udenlandske studerende.
Hvad regeringen tilsyneladende ikke har øje for, er, at markante reduktioner på de engelsksprogede uddannelser stik imod hensigten ikke kun får konsekvenser for de udenlandske studerende og SU-udgifterne. De kan også ende med at ramme såvel danske studerende som vores erhvervsliv.
For det første risikerer danske virksomheder at miste værdifuld udenlandsk arbejdskraft, hvis vi skal reducere markant på de internationale uddannelser. Der er nemlig de seneste år allerede skåret betragteligt på antallet af studiepladser på engelsksprogede uddannelser.
Danmark er som en lille, åben økonomi fuldstændig afhængig af handel på tværs af landegrænser. Vi formes i høj grad af, hvad der sker ude i verden, og er for lille et land til at lukke os om os selv. Samtidig ser vi ind i en fremtid med mindre ungdomsårgange, og allerede i dag mangler vi inden for flere brancher kvalificeret arbejdskraft.
Kortsigtede beslutninger
Blandt andet inden for byggebranchen, hvor der mangler bygningskonstruktører, ingeniører og medarbejdere med lignende kompetencer. De internationale studerende er og skal fremover være med til at afhjælpe den mangel. Vi får brug for fagligheder, der kan være med til at understøtte den grønne omstilling og det bæredygtige byggeri frem mod de vedtagne klimamål. Derfor vil det være for kortsigtet at sige, at det er for dyrt med SU til udlændinge, når vi kan se, at vi kommer til at mangle veluddannet arbejdskraft, der er fundamental for vækstmulighederne i de danske virksomheder.
For det andet kan yderligere reduktion på engelsksprogede uddannelser påvirke deltagelsen i Erasmus-udvekslingsprogrammet. Det betyder, at vores danske studerende får langt sværere ved at komme på udlandsophold som en del af deres studier. Her er det nemlig en forudsætning for deltagelse, at man også kan modtage studerende på internationale uddannelser. Så ikke nok med at vores danske studerende ikke vil kunne opleve det internationale studiemiljø, som vi i dag har på de videregående uddannelser – de vil også få begrænsede muligheder for at tage ud i verden og styrke deres internationale kompetencer. Og som nyuddannet i dag er der ofte forventninger til, at man kan begå sig på et internationalt arbejdsmarked.
Derfor bør politikerne tænke sig rigtig godt om, før de træffer kortsigtede beslutninger med ensidigt fokus på udgifter til SU. I stedet er der brug for at regne på fordelene ved at uddanne kompetent udenlandsk arbejdskraft her i landet og sikre, at flere af de EU-studerende også bliver her og arbejder. Her er det værd at huske på, at de studerende også betaler skat af både SU og det studiejob, som det er påkrævet at have for at få SU.
Samtidig viser Uddannelses-og Forskningsministeriets egne beregninger, at hver udenlandsk studerende bidrager med mellem 100.000 og 350.000 kroner til den offentlige økonomi over et livsforløb – trods udgifter til SU og uddannelse.
Arbejdsmarkedet er internationalt
Det hjælper desværre heller ikke på politikernes billede af situationen, at ministeriet selv bruger gamle tal, når de ser på, hvor mange der bliver beskæftiget. Tallene baserer sig på studerende, som dimitterede i 2016 – altså før der for alvor blev arbejdet med fastholdelse og integration på det danske arbejdsmarked. På Professionshøjskolen UCN har vi ligesom på de øvrige uddannelsesinstitutioner de seneste år arbejdet målrettet med at styrke vores internationale studerendes arbejdsmarkedsparathed og samtidig reduceret væsentligt i antallet af optagne.
Ud fra denne model har vi i perioden fra 2015 til 2019 reduceret det internationale optag med 33 procent fra 624 studerende om året i 2015 til 428 studerende i 2019. Samtidig kan vi spore en positiv udvikling i antallet af ledige udenlandske dimittender. Her er der sket et lignende fald på 33 procent fra en ledighedsprocent i 2015 på 15,8 procent til 10,6 procent i 2019. Det samme billede ses på andre uddannelsesinstitutioner. Vi er overbeviste om, at den gode udvikling faktisk vil fortsætte, og at endnu flere udenlandske studerende – med de målrettede indsatser, vi har sat i gang – vil få fodfæste på det danske arbejdsmarked. Intet tyder på, at det stopper, og det er til gavn for erhvervslivet.
Det danske arbejdsmarked er internationalt. Det skal vores uddannelser også være.
Lene Augusta Jørgensen er rektor på professionshøjskolen UCN
