Klumme

I år lader vejret os ikke leve, som vi plejer

Fra New York til Tyskland og Kina – klimakrisens uhyggelige virkelighed påvirker flere og flere menneskeliv – også os, der tidligere kunne ignorere klimaforandringerne, skriver klummeskribent Emma Brockes i denne klumme
Røgdis fra skovbrande i det vestlige USA var pludselig drevet indover New York en dag i juli.

Røgdis fra skovbrande i det vestlige USA var pludselig drevet indover New York en dag i juli.

Wang Ying

Debat
29. juli 2021

I vinterens mørke, da pandemien var på sit højeste, begyndte drømmen om sommeren at forme sig. Det ville, sagde vi til os selv, være en udendørssommer, særligt for børnene, som havde været lukket inde med deres skærme alt for længe.

Rejser til udlandet ville måske være udelukket, men det var okay. Hvis det forgangne år havde lært os noget, var det værdien af de små og nære ting. På iskolde martsdage varmede jeg mig ved tanken om juli og august i Central Park. Jeg ville læse og være ét med naturen, mens sommerlejrledere tvang mine børn til at bruge otte timer om dagen på at spille rundbold.

Men det viser sig, at det ikke kommer til at ske. Vi er næsten halvvejs gennem den absurd lange skoleferie – skolerne i New York lukker i juni og åbner ikke før den 13. september, en lukkeperiode på næsten 11 uger – og for første gang bliver vores sommerplaner i mindre grad påvirket af penge, arbejde eller pasning af børn, men i højere grad af noget, jeg aldrig har skænket nogen større tanke: vejret.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

erik pedersen

Men når vi når til enden af hockeystaven

Mvh Hanne Pedersen