Læserbrev

Afghanerne er mere interesserede i fred og stabilitet end i et vestligt demokrati

Da en amerikanskledet NATO-koalition gik ind i Afghanistan for 20 år siden, var det med lovning om demokrati, kvinderettigheder og uddannelse. Men nu står afghanerne igen med udsigt til borgerkrig og uindfriede løfter, skriver formand for Afghan Daanish Foundation, Najiba Akbari, i dette debatindlæg
Da en amerikanskledet NATO-koalition gik ind i Afghanistan for 20 år siden, var det med lovning om demokrati, kvinderettigheder og uddannelse. Men nu står afghanerne igen med udsigt til borgerkrig og uindfriede løfter, skriver formand for Afghan Daanish Foundation, Najiba Akbari, i dette debatindlæg

Mia Mottelson

Debat
28. juli 2021

I tirsdags kunne muslimer fejre Eid-ul-Adha, der også kendes som offerfesten. I den afghanske hovedstad, Kabul, blev Eid-bønnen sendt direkte på afghansk nationalt tv, hvor seks raketter fra Islamisk Stat landede nær præsidentpaladset midt i præsident Ghanis bøn. Et angreb, der skete, samtidig med at udenlandske styrker i disse dage afvikler deres tilbagetrækning af tropper.

Tidspunktet for offerfesten kunne ikke være mere passende, da den afghanske befolkning har måttet ofre alt i dette liv. Vi afghanere har ingen allierede i dag, men vi har hinanden. Vi har gang på gang bevist, at vi ikke er et svagt og hjælpeløst folk. Vi rejser os fra asken igen og igen.

Den 17. januar 2014 udtalte daværende generalsekretær for NATO og tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen i et interview: »Vi gik ind i Afghanistan for at forhindre landet i at blive et fristed for terrorister«. Det er ikke lykkedes.

Afghanistan er i stedet blevet det fristed for terrorister, som det internationale samfund ville forhindre. Alt det, NATO og USA har bygget op i Afghanistan gennem 20 års kamp mod Taleban, er tabt.

Da jeg i sommeren 2019 rejste tilbage til Afghanistan, blev jeg hver dag bekræftet i, at terroren ikke var bekæmpet, kvinderne var ikke blevet frigjort og børnene havde ikke fået uddannelse. I dag bløder landet mere end nogensinde før.

De seneste to uger har Taleban overtaget flere strategiske distrikter, især langs grænsen til Iran, Usbekistan og Pakistan, og har derpå med god grund udpeget sig selv som den sejrende part.

Vi fik at vide, at USA og NATO’s krig på afghansk jord handlede om at bekæmpe al-Qaeda, Taleban og Islamisk Stat for dernæst at udbrede demokrati, give kvinderne rettigheder og bygge skoler.

Nu ser vi, at de enorme civile tab var til ingen nytte, og nu står afghanerne atter tilbage med udsigt til en borgerkrig uden hverken mere demokrati, bedre rettigheder eller flere skoler. 

Hvad fremtiden bringer, er ikke til at spå om, men når jeg taler med afghanerne i Afghanistan, er ingen interesseret i et vestligt demokrati. Afghanerne vil bare gerne have fred og stabilitet. Koste, hvad det vil.

Najiba Akbari er formand for Afghan Daanish Foundation

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Viggo Okholm

Tak for indlægget som i det jeg tror jeg ved er ret sandt.
Men hvad kan vi som nation i vesten gøre? For reelt har de "magthavere" vi troede vi hjalp måske ikke været "mennesker2 nok til at få tilliden fra befolkningen. Er Talibans grusomhed og undertrykkelse bedre?