Jakob Ellemann-Jensen stiller sig i Information i spidsen for et nyt borgerligt projekt, der gør op med Venstres hidtidige fodslæberi på klimaområdet:
»Vi har en moralsk forpligtelse over for den næste generation,« fortæller han og mener, at »en ambitiøs grøn omstilling og en grøn markedsøkonomi i vækst er grundlaget for vores fremtidige velfærd.«
Venstres formand vil nå 70-procentsmålet med en ensartet CO2-afgift, som dækker hele paletten – lige bortset fra hovedparten af landbrugets udledninger. Og det kan, mener han, alt sammen lade sig gøre uden det, han kalder »klimanationalisme« – altså at udledningerne blot skubbes til udlandet for at nå målet.
Ifølge ham kan vi til en start nøjes med at reducere udledningerne fra eksempelvis traktorer og mejetærskere og så give tre milliarder kroner ekstra til lavbundsjorde. Det er uholdbart, fordi det vil betyde, at en stor del af landbrugets udledninger sparkes til hjørne.
Der er brug for, at Venstre stiller sig forrest med konstruktive planer for landbruget frem for at gå i flyverskjul.
Mange hensyn
Dansk landbrug udleder i dag cirka 16 millioner ton CO2, og uden yderligere tiltag svarer det til over 70 procent af de 22,7 millioner ton CO2, vi må udlede i 2030. Det vil efterlade et massivt tryk på de andre sektorer i økonomien, hvis ikke vi finder en løsning.
De økonomiske vismænd har således beregnet, at vi skal have en CO2-afgift på næsten 3.000 kroner pr. ton, hvis landbruget friholdes. Med en ensartet CO2-afgift betyder det, at en liter benzin eller diesel kommer til at koste syv til otte kroner mere pr. liter. Det vil nok kunne mærkes i de danske hjem.
En afgift af den størrelse vil også betyde, at klimanationalismen, som Ellemann-Jensen kritiserer, givetvis kommer alligevel. For når prisen på benzin og diesel stiger så markant, vil sønderjyderne valfarte til de nordtyske tankstationer. Det får os mærkeligt nok tættere på de 70 procent, men gavner ikke klimaet.
I tænketanken Axcelfuture er vi fortalere for CO2-afgifter, men holder også på, at det ikke bliver afgifter alene, der gør, at vi når målet i 2030. Det er nemlig ikke uden grund, at den grønne afgiftsreform lige nu er parkeret i et ekspertudvalg, der først kommer med deres endelige anbefalinger i slutningen af 2022. Det er kompliceret at omlægge afgifterne under de mange hensyn, der eksempelvis skal tages til de offentlige finanser, ønsket om social balance, lavpraktisk implementering, og at vi ikke blot eksporterer udledninger til andre lande.
Danske politikere var da heller ikke sene til at forkaste vismændenes anbefalinger til en bred dansk CO2-afgift, der dækker hele paletten for et par måneder siden. Konsekvenserne ville nemlig være, at 15.000 personer stod til at miste deres forsørgelsesgrundlag i landbruget.
Det ville blive nogle hårde år, indtil landmanden er omskolet og kan finde beskæftigelse i andre erhverv. Det vil også give nogle markante udfordringer i landområderne, der i forvejen kæmper for at beholde deres arbejdspladser. Der må være andre og bedre veje til at nå 70-procentsmålet.
Subsidier grønne teknologier
I Axcelfuture anbefaler vi derfor, at CO2-afgifterne indfases i et tempo, så konsekvenserne bliver overskuelige, og i takt med at EU’s kvotesystem videreudvikles. Og så kan man via en bedre plan for landbruget og tilskud til særlige teknologier som Carbon Capture og Power-to-X komme det sidste stykke op til de 70 procent. Vi kender således allerede de teknologiske virkemidler, men uden subsidier frem mod 2030 bliver de ikke realiseret.
Denne tilgang har også den fordel, at vi bliver tvunget til at bidrage til udviklingen af grønne løsninger. Det kan være besnærende blot at lukke de mest forurenende sektorer og i stedet få flere servicemedarbejdere, men så bliver det ikke i Danmark, vi kommer til at frembringe de nye klimaløsninger, som verden har så hårdt brug for.
Prisen for denne alternative tilgang med subsidier giver selvfølgelig et øget pres på de offentlige finanser og en større omkostning for samfundet frem mod 2030. Men det kan give os et afgørende forspring og sikre, at vi bidrager til at udvikle fremtidens klimaløsninger.
Vi skal derfor ikke bare læne os tilbage og vente på, at CO2-afgiften løser vores klimaudfordringer. Vi må bruge subsidieværktøjet klogt, fordi vi har vedtaget en klimalov, der ikke giver os andre muligheder. Og for at gøre de mange subsidiekroner til en investering frem for en omkostning, skal vi finde ud af, hvordan vi får mest erhvervsudvikling for pengene.
Det håber vi, at Ellemann-Jensen vil fokusere på, når der i efteråret skal træffes afgørende beslutninger for både klima, landbrug og dansk erhvervsliv om nye grønne teknologier.
Palle Sørensen er seniorøkonom og klimaansvarlig i tænketanken Axcelfuture
16/jul/2021
Efter min mening skal det danske
gift-landbrug forbydes og ned-
lægges, helt og aldeles !
Med bekymret hilsen
Claus
Hvorfor ikke se fordelene ved øgede CO2-afgifter.
Fx. hvis benzin og andre energipriser bliver højere så vil de blive dyre at køre i bil og mere fordelagtigt at samkøre, bruge kollektivtrafik eller tage cyklen. Så skal der ikke anlægges flere motorveje og samfundet kan så spare de penge og tidsspild i bilkøer.
Fx kun tilskud til de virksomheder og private der foretager "grønne investeringer" Det vil formodentlig få flere til at omlægge deres produktion og levevis.
Osv.......
17/jul/2021
Ja, CO2-afgifterne begrænser kun almin-
delige mennesker, de rige fester videre :-( ...
Med bekymret hilsen
Claus
Det kommer da an på hvordan afgifterne bliver udskrevet og hvem der kan få en grøncheck eller anden støtteordning.
17/jul/2021
Ja, CO2-afgifterne begrænser kun almin-
delige mennesker, de rige fester videre :-( ...
Med bekymret hilsen
Claus
Dorte Sørensen
De se ud som om, du godt kan opgive at få en dialog med Claus Bødtcher-Hansen. Herfra kommer der aldrig noget konstruktivt. Kun de samme, bevidstløse automatreaktioner.
Det er trist at skulle sige det, men heller ikke seniorøkonom Palle Sørensen fra tænketanken Axelfuture kan se forskel på begreberne CO2 og CO2-e. Det sidste kaldes også CO2-ækvivalenter, og er en beregningsmetode, der samler opvarmningseffekten fra alle drivhusgasser under ét set over en 100-årig periode.
Til forsvar Axelfuture skal det siget, at en stor den af dem, de skriver om drivhus gasser også forveksler de to begreber.
Tager man ikke hensyn til forskellen mellem de to begreber, bliver alt, hvad man skriver om landbrugets og de øvrige erhvervs bidrag til at mindske drivhuseffekten, til det rene nonsens. Det gælder selvfølgelig også artiklen fra Axelfuture, der "frit og frejdigt" og uden hensyn til virkeligheden skriver, at landbruget udleder 16 mio. tons CO2 årligt.
De 16 tons er ganske enkelt det rene nonsens. Det er CO2-ækvivalenter, og det er som nævnt noget helt andet. Som man på brugen af fossilt brændsel udleder landbruget vel omkring 2. mio. tons CO2. Den samlede danske udledning ligger vel omkring 30 mio. tons CO2.
CO2- afgifter på landbrugets udledning vil derfor være næsten uden betydning for de danske CO2 udledninger. Til gengæld vil det være af stor betydning for landbrugets indtjening, fordi udgifterne til benzin, dieselolie og olie udgør en større del af produktionsomkostningerne end for mange andre erhverv. Heraf truslen mod de 15.000 arbejdspladser i landbruget.
På denne måde bidrager Axelfuture til den sædvanlige" landbrugsbashing", som vi også ser heri kommentarspalterne. Der skal i denne forbindelse siges, at der kan være miljømæssige grunde til at være kritisk overfor landbruget, men af hensyn til klimaet er det rent nonsens.
Kritikken skal fortrinsvis rettes mod os selv, fordi vi spiser mere kød en planeten i fremtiden klimamæssigt kan bære. Skal vi mindske landbrugets udledning af drivhusgasser, taler vi om CO2-ækvivalenter, hvoraf det største bidrag kommer fra metal og lattergas. Men det er en hel anden snak.
Mogens Kjær mener du dermed at miljøbelastning ikke påvirker klimaet?
At der ikke er en sammenhæng ?
Mvh Hanne Pedersen
"Ja, CO2-afgifterne begrænser kun almin-
delige mennesker, de rige fester videre :-( ... "
Ja. og så kan provenuet fra afgifterne jo bruges til skattelettelser for da dadaaa... de rige :(
Så kender vi Venstre igen!
Hanne Pedersen
Om der er en sammenhæng mellem miljøbelastninger og klimabelastning afhænger af, hvad man forstår ved klima-og miljøbelastning.
Når man taler om landbrugets miljøbelastninger, mener man almindeligvis belastninger fra pesticider, monoafgrøder og kvælstofudledning. Det sidste fører til algeopblomstring og iltsvind i de kystnære områder.
De ovennævnte tre former for miljøbelastninger har intet med klimaet at gøre. Globalt set kan det undertiden være omvendt,, fordi forøget kvælstof i havene fører til flere alger, og fordi alger og særligt mikroalger er en forudsætning for liver og iltdannelsen i havene jf. følgende link: https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/havets-plankton-bremser-klimaa...
Økologisk landbruger må være en miljømæssig fordel, men er i sig selv ikke mindre klimabelastende end konventionelt landbrug. Alt i alt fører det således efter min mening til forvirring, hvis man bare sætter lighedstegn mellem klimabelastning og miljøbelastning.
Håber, at det var svar nok på dit spørgsmål.
Mvh. Mogens Kjær
Torben Skov
Jeg er ikke speciel begejstret for partiet Venste, men dit angreb på brugen af CO2-afgifter og Jakob Elleman-Jensen er af en art, der får tænkende mennesker til at ryste på hovedet.
For det første får staten rigeligt brug for indtægterne fra CO2-afgifterne, hvis vi skal bidrage til den grønne udvikling. Skattelettelser og grøn udvikling hænger ikke sammen.
For det andet så er det påpeget ovenfor, at man kan bruge den såkaldte ”grønne check” til at afbøde virkningerne for de dårligst stillede.
I virkeligheden er din ”bøvs” blot en beklagelse over, at de rige er rige. Men det er jo en helt anden snak, og det skader indsatsen mod klimaforandringerne, når du kommer med dine ”sure opstød”
Mogens Kjær
Du har ret i at der rodes lidt i begreberne. Jeg tror nu nok, de fleste har forstået, at det er andre drivhusgasser, (ikke CO2, men ækvivalent) der er landbrugets største bidrag til den globale opvarmning.
Jeg synes ikke du har ret i, at kritikken skal rettes mod den enkelte, som spiser kød. Heller ikke fx den enkelte som køber en flybillet. Hvis billetten eller bøffen bare bliver købt af nogen andre, så gider jeg altså ikke at holde mig tilbage. Derfor har vi brug for regulering - at der er en aftale, som gælder for os alle sammen.