Kommentar

Bidens støtte til Israels apartheid underminerer USA’s status som demokratiets forkæmper

Det er svært at tage Joe Bidens kamp for demokrati og menneskerettigheder alvorligt uden et opgør med støtten til Israel. Man kan ikke egenhændigt holde hånden over et apartheidregime og troværdigt proklamere en udenrigspolitik baseret på menneskerettigheder, skriver den palæstinensiske ambassadør Manuel Hassassian i dette debatindlæg
Det er svært at tage Bidens høje bannerføring om demokrati og menneskerettigheder seriøst, før han er konsekvent i sin kritik af menneskerettighedskrænkelser, og dette kræver et opgør med USA’s uforbeholdne støtte til Israels etniske udrensning og moderne apartheid mod det palæstinensiske folk.

Det er svært at tage Bidens høje bannerføring om demokrati og menneskerettigheder seriøst, før han er konsekvent i sin kritik af menneskerettighedskrænkelser, og dette kræver et opgør med USA’s uforbeholdne støtte til Israels etniske udrensning og moderne apartheid mod det palæstinensiske folk.

Saul Loeb, Ritzau Scanpix

Debat
19. juli 2021

Joe Biden havde kun været i Det Hvide Hus i to uger, da han fremlagde den amerikanske udenrigspolitiske ambition: »America is back«. Dette var et åbenlyst forsøg på at berolige de traditionelle amerikanske allierede, mens det sendte et varsel til andre stormagter, særligt Rusland og Kina.

I kølvandet på fire år med Trumps ’America First’ lovede Biden-administrationen at vende tilbage til multilateralisme og genetablere sine værdimæssige alliancer gennem »demokrati og menneskerettigheder«.

Det er imidlertid svært at tage Bidens høje bannerføring om demokrati og menneskerettigheder seriøst, før han er konsekvent i sin kritik af menneskerettighedskrænkelser. Dette kræver et opgør med USA’s uforbeholdne støtte til Israels etniske udrensning og moderne apartheid mod det palæstinensiske folk.

Amerikansk dobbeltmoral

USA’s genindtræden som selvproklameret leder af den frie verden med Joe Biden ved roret har uden tvivl skabt optimisme blandt demokratiske stater verden over. Inden for de første seks måneder har Biden tilkendegivet sin støtte til internationale institutioner og konfronteret de store politiske rivaler, Rusland og Kina, med slagord om demokrati og menneskerettigheder. Ifølge Biden skal det altså ikke længere være muligt for regimer og autokrater at styrke deres magtfuldkommenhed gennem undergravningen af disse værdier.

Den amerikanske præsident har med egne ord kritiseret præsident Vladimir Putin på baggrund af sidstnævntes »politisk motiverede fængsling af Aleksej Navalnyj og det russiske forsøg på at undertrykke ytringsfrihed og forsamlingsfrihed« og den russiske aggression ved Krim, der er blevet mødt med strenge amerikanske sanktioner. Flere sanktioner er i øjeblikket ved at blive udarbejdet.

Samtidig har Biden haft en to timer lang samtale med den kinesiske præsident Xi Jinping, hvor han angiveligt kun talte om menneskerettigheder. »That’s who we are,« som han udtrykte det.

Hverken Putin eller Xi Jinping vil dog tage den løftede pegefinger særlig alvorligt. Først vil de kigge mod USA, hvor diskrimination og raceprofileret politivold slår revner i fundamentet. Derefter vil de se på Bidens utvetydige støtte til den israelske besættelse af Palæstina og det faktum, at han konsekvent undlader at snakke om palæstinensiske menneskerettigheder – selv under den seneste tids angreb fra den israelske regering mod palæstinensiske civile i Gaza.

Under angrebene mod palæstinenserne opfordrede Kina Biden til at bakke op om en fælleserklæring i FN’s Sikkerhedsråd med krav om våbenhvile. Dette blokerede USA ved ikke mindre end tre lejligheder. Resultatet? 256 dræbte palæstinensere, herunder 66 børn.

Dette udstiller i høj grad det amerikanske hykleri: Man kræver, at politiske rivaler skal leve op til den internationalt aftalte standard for menneskerettigheder, mens racediskrimination eksploderer i USA, og man samtidig aktivt og utvetydigt støtter et moderne israelsk apartheid.

Selvransagelse

Hvis Biden forbliver selektiv i sin fordømmelse af menneskerettighedskrænkelser og underkender universaliteten af dem, bliver de blot et politisk værktøj til at fremme national interesse. Dette kan både autokrater og hans internationale rivaler let ignorere.

Biden bliver nødt til at rydde op i eget hus for legitimt at kunne konfrontere Rusland og Kina på spørgsmålet om demokrati og menneskerettigheder. Det kræver en grundig selvransagelse, hvor diskrimination og vold mod landets sorte befolkning bliver konfronteret. At prædike om menneskerettigheder internationalt klinger hult, når vi gang på gang har set amerikanske myndigheder slå brutalt ned på demonstranter – senest i kølvandet på politimordet på George Floyd.

Endvidere kræver det et opgør med den amerikanske støtte til Israels etniske udrensning og moderne apartheid. Man kan ikke egenhændigt holde hånden over et apartheidregime og samtidig troværdigt proklamere en udenrigspolitik baseret på demokrati og menneskerettigheder.

Heldigvis for Biden er der et stadigt voksende antal medlemmer i Det Demokratiske Parti, der gerne så en langt mere afbalanceret amerikansk tilgang til Israel/Palæstina-konflikten.

Først når denne selvransagelse har fundet sted, kan Biden stille sig i spidsen for den globale indsats og legitimt kritisere sine internationale rivaler for ikke at respektere demokrati og menneskerettigheder.

Manuel Hassassian er palæstinensisk ambassadør i Danmark

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

erik pedersen

Helt enig med skribenten. Det er simpelthen rystende at han, Biden, ikke trådte i karakter og støttede op i FN regi.
For et frit og demokratisk Palæstina

Mvh Hanne Pedersen

Vibeke Olsen, Anders Graae, Jørgen Tryggestad, Anne-Marie Esmann og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Skarpt synspunkt, men desværre korrekt.
Dobbelt moral har altid klæbet sig til amerika.

Vibeke Olsen, Anders Graae, John Scheibelein, Annette Chronstedt, Anne-Marie Esmann og Torben Skov anbefalede denne kommentar