Kronik

Boligmarkedet er den største generationsplyndring i 100 år. Min generation betaler prisen

Ulighederne på boligmarkedet gør de rige rigere og skaber enorme økonomiske skel mellem generationer og internt i min egen generation. Årsagen finder vi i årtiers forfejlede reformer, men det behøver ikke være sådan. Her er seks løsninger på problemet, skriver skribent og taleskriver Lawand Hiwa Namo i denne kronik
»Vi risikerer at få en generation, som samlet set er fattigere end generationerne før. Og at dem, der får adgang til boligerne, også er dem, der kommer fra købestærke hjem,« skriver Lawand Hiwa Namo.

»Vi risikerer at få en generation, som samlet set er fattigere end generationerne før. Og at dem, der får adgang til boligerne, også er dem, der kommer fra købestærke hjem,« skriver Lawand Hiwa Namo.

Anders Rye Skjoldjensen

Debat
23. juli 2021

»For den der har, til ham skal der gives, og han skal have overflod.«

Sådan lyder Matthæusprincippet. Selv om meget er sket siden Jesu tid, kan man sige, at princippet også gælder boligejerne.

For de seneste to årtier har boligejerne kunnet læne sig tilbage og tjene skattefrie millioner på deres hjem. Taberne er i særdeleshed min generation.

I dag er det især tre typer mennesker, der har råd til at købe et hjem i de store byer: Akademikerpar, folk, der i forvejen ejer en bolig, og unge med købestærke forældre.

Konsekvensen er klar: De rigeste bliver rigere gennem deres boliger. Det sker på bekostning af førstegangskøbere, som især er unge mennesker. Men problemet er også, at færre unge har råd til at eje deres egen bolig. Lad os se på tallene.

I 1981 udgjorde de 25-29-årige 58 procent af de danskere, der købte deres første private bolig. I 2015 var det tal næsten halveret til 28 procent. Blandt de 30-39-årige boede 71 procent i ejerbolig i 1981, i 2015 var andelen faldet til 53 procent.

20 års fejlslagne reformer

For at forstå den generations- og klasseplyndring, vi er vidne til i dag, må vi se på de seneste 20 års fejlslagne reformer.

Problemerne begyndte i 2003. Den daværende Fogh-regering besluttede sig for at liberalisere lånemarkedet med blandt andet afdragsfrie lån og flekslån. Det, selv om regeringen blev advaret af Forbrugerrådet, AE-rådet, Dansk Ejendomsmæglerforening, Finanstilsynet og et par professorer i økonomi. Resultatet kender vi alle. Priserne steg markant – også hjulpet på vej af en cocktail af lave renter og et boligskattestop (som mange økonomer også advarede imod).

Absurditeten kan vi beskrive med et konkret eksempel.

I skrivende stund er der en 94 kvadratmeter lejlighed til salg på Hollændervej på Frederiksberg. Den blev i 1999 solgt for 1,4 millioner kroner. I oktober 2019 blev den solgt for 5,2 millioner kroner. I dag er den sat til salg for 6,2 millioner kroner. Ejerne af lejligheden kan altså se frem til at tjene en million skattefrie kroner på 20-21 måneder. Ærgerligt for de førstegangskøbere, som ikke har tjent millioner på et hjem.

Desværre stopper min generations uheld ikke her. For nogle år tilbage advarede Det Systemiske Risikoråd politikerne om, at priserne igen steg for hurtigt på boligmarkedet. Derfor besluttede man, fornuftigt nok, at indføre indgreb for at dæmpe prisudviklingen. Men reglen om, at man skal stille med fem procent af boligens værdi, før man må låne, rammer min generation hårdest. Og den rammer de mindst privilegerede i min generation.

Der rigeligt, politikerne kan gøre, hvis de har et ønske om, at de kommende generationer ikke skal blive fattigere end generationerne før. Spørgsmålet er, om viljen er der, skriver Lawand Hiwa Namo.

Anders Rye Skjoldjensen
For hvis man som nyuddannet sygeplejerske, politibetjent eller murersvend vil købe en lille lejlighed i Kastrup til to millioner kroner, ja, så skal man have 100.000 kroner på kontoen. Hvilken nyuddannet 25-årig har så mange penge? Til gengæld ved vi, at des ældre man er, des større er ens formue. Derfor rammer kapitalkravet på fem procent min generation hårdest.

Familie er vigtigere end indsats

Kapitalkravet skaber dog også en intern ulighed ungdommen iblandt. Samtlige af de unge boligejere, jeg kender, har fået hjælp af deres familie. Det sker ved, at mor og far lige giver dig nogle skattefrie gaver hver på 67.000 kroner. Herefter stiller bedsteforældrene et rentefrit familielån til din rådighed. Og vupti: Så har du råd til at købe et hjem.

Konsekvensen er, at vi risikerer at få en generation, som samlet set er fattigere end generationerne før. Og at dem, der får adgang til boligerne, også er dem, der kommer fra købestærke hjem.

Vi bevæger os på den måde mod et samfund, hvor vi belønner dig for den familie, du fødes i, frem for den indsats, du yder. Er det den retning, vi gerne vil bevæge vores samfund?

Hvis boligpriserne bliver ved med at stige markant hurtigere end lønningerne, så vil konsekvensen være, at gennemsnitsalderen for førstegangskøbere stiger. For det vil kræve flere års fuldtidsarbejde at spare op til at blive taget i betragtning til et lån.

Er det retfærdigt, at færre unge og færre familier med små børn kan bo i de store byer, hvor de arbejder, samtidig med at de ældre generationer hiver store gevinster hjem på deres hjem? Nej.

Derfor mener jeg, at politikerne bør indføre en ungereform af boligmarkedet. Her er seks forslag:

I konkurrence med DJØF-forældre

For det første bør kapitalkravet på fem procent ændres og gøres aldersbetinget, så det gradvist stiger med alderen. Ideen er, at en 25-årig ikke skal lægge noget, mens en 45-årig måske bør lægge syv eller ti procent af boligens værdi. På den måde giver vi unge en mulighed for nemmere at komme ind på boligmarkedet, uden at boligpriserne samlet set stiger.

For det andet bør rentefradraget reformeres. I dag bruger staten cirka 20 milliarder kroner på at finansiere folks lån og dermed skubbe boligpriserne op. Og dem, der har de største lån (det vil sige de rigeste), er også dem, der får den største skatterabat i kroner og øre. Man bør sætte et samlet loft på rentefradraget, så der kommer en lav grænse for, hvor mange renteudgifter man kan trække fra. På den måde falder de samlede udgifter til rentefradraget, hvilket vil lægge en dæmper på boligpriserne. Herefter skal rentefradraget gøres aldersbetinget, så for eksempel en ung frisør har et højere rentefradrag end en 45-årig civilingeniør. Det vil gøre det nemmere for unge at købe en bolig, uden at boligpriserne vil stige.

For det tredje bør man forhindre eller besværliggøre forældrekøb. I dag er hver femte bolig under 75 kvadratmeter i København et forældrekøb. Det betyder, at en hårdtarbejdende 25-årig tømrer skal konkurrere med DJØF-forældre, der vil købe en bolig til deres lille guldfugl. I dag er problemet, at staten indirekte støtter forældrekøb ved, at forældre kan trække 33 procent i låneomkostninger fra, ligesom de ikke skal betale ejendomsværdiskat. Og reglen om, at man kan sælge et forældrekøb til sit barn for under 15 procent af den offentlige vurdering, er at gøre boligen til arvespekulation. Hvorfor ikke bare afskaffe skattefordele ved forældrekøb eller sågar besværliggøre dem?

Et spørgsmål om vilje

For det fjerde bør politikerne tage et benhårdt opgør med et pilråddent og nepotistisk andelsboligmarked. 30 procent af boligerne i København er andelsboliger. I flere foreninger skal man kende nogen for at blive skrevet op. Eller også er der regler om, at andelshavernes egne børn kommer forrest i køen. Det er med til at presse prisen på ejerboliger op, fordi udbuddet mindskes gennem det lukkede system. Mit forslag er, at man sætter andelsboligerne fri. Samtidig skal man beskatte andelsboliger og fratage foreningerne de skatterabatter, de har i dag, så priserne ikke stikker af. Provenuet kan vi bruge på at bygge almene boliger. Alternativt kunne man stille hårde krav om, at ventelister i andelsboligforeninger skal være transparente og åbne for alle.

For det femte bør man afskaffe afdragsfrie lån. Forskning viser, at afdragsfrihed har haft nul effekt på, hvor mange flere mennesker med lav indkomst, der fik adgang til boligmarkedet. Den eneste konsekvens har været stigende boligpriser og større risiko for boligejerne. Derfor bør man kun tillade afdragsfrihed ved særlige tilfælde som arbejdsløshed, sygdom eller for småbørnsfamilier, så det økonomiske pres i en kort periode kan lettes.

For det sjette bør vi bygge flere almene boliger i København. De kan blandt andet finansieres ved at sænke rentefradraget og beskatte andelsboligforeninger, hvis man gør markedet frit.

Der er med andre ord rigeligt, som politikerne kan gøre, hvis de har et ønske om, at de kommende generationer ikke skal blive fattigere end generationerne før. Spørgsmålet er, om viljen er der.

Lawand Hiwa Namo er skribent og taleskriver.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jens Thaarup Nyberg

Der er en årsag, en joker, der sjældent omtales: Der er ingen egentlige grænser for prisstigninger på boligmarkedet, og der er en særlig årsag til, at de kan stige ubegrænset. I gode tider slår bankerne aldrig bremsen i; de godkender praktisk taget altid boligkøber til et lidt dyrere boligkøb.

Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Claus Nielsen, Holger Nielsen, Alvin Jensen, Steffen Gliese og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Dette skulle have været de unges tid. I stedet for har regeringen foræret erhvervslivet 767 mia. kr. i kontanthjælp. Hvor længe skal de unge vente, bare fordi de formuende skal have endnu mere? Hvis demokratiet skal have nogen mening overhovedet, skal en rød regering mindske uligheden og fjerne privilegierne. Hvorfor skal Socialdemokraterne have regeringsmagten et år mere, hvis ikke de vil arbejde for at give de unge en chance her i livet?

Hvorfor skal husejerne have hjælp, når de har tusind milliarder gemt væk i bankerne? Problemet er at der i Danmark ikke er plads i politik til både de rige og dem uden rige forældre. Det sørgelige ved boligpolitikken er, at der i de store byer ikke er plads til både overklassen og de unge. Men målet med kampen mod uligheden er at afslutte, hvad Socialdemokraterne i forrige århundrede startede: Social retfærdighed; alle har ret til en rimelig del af samfundskagen, og alle har ret til en bolig som de kan betale, det var engang rød politik.

Dette er den tid hvor de store formuer skulle bidrage til samfundet. Dette er den perfekte tid til at deltage, og betale tilbage til det samfund hvori de er blevet så rige. Boligen er den største byrde i budgettet, men for ejerne er det anderledes. Det seneste år har boligejerne i de rige kommuner kunnet læne sig tilbage og tjene skattefrit mellem 150.000 og 2,2 millioner kr. fuldstændigt arbejdsfrit. Derfor kan det ikke betale sig at arbejde. Lyt til Thomas Piketty, de arvede formuer skal deles ud til alle unge når de fylder 25 år.

Hvis de nye generationer skal lykkes med at skabe forandringer, såsom klimakrisen og andre emner kræver, så er de nødt til at forstå det system, magten og pengene udgør i dag, og fortsætte med at insistere på at ændringerne skal ske på de unges vilkår. Tag magten tilbage fra de rige, og fra erhvervslivets indflydelsesrige interesseorganisationer. De unge skal omdanne institutionerne på en måde hvor pengene kommer de rigtige steder hen. Tag magten over økonomien tilbage. De skal ikke lade pengene styre politikken, de skal ikke lade de 400 i magteliten bestemme deres tilværelse, og skrive de love som de unge lever under.

Økonomerne i Det Systemiske Risikoråd vil altid anbefale de tiltag der skaber størst gevinst for dem selv, og derved størst ulighed, og politikerne er selv en del af overklassen, naturligvis gør de intet for dem uden formuer. Forældrekøb er en guldrandet forretning: "Det skal være en investering i børnene. Ny analyse viser, at man som forældre har tjent 2,8 mio. kr. før skat, hvis man i 2010 købte lejlighed til sine børn. I 2010 købte et forælderpar lejlighed til deres datter i Odense, hvor hun skulle studere. Det var udelukkende for at hjælpe datteren med en god studiebolig. Var du en af de forældre, der for ti år siden købte en lejlighed til dine børn i København eller Aarhus, har du nok allerede opdaget, at det var en god investering."

Økonomi er et spørgsmål om penge, det handler om hvem der skal have hvilke ressourcer, samt hvem der sidder på magten. Rigdom og fattigdom er to sider af samme mønt: Jo flere penge de rigeste får, jo mere fattigdom skaber de. Jo flere penge toppen får, jo flere investerer de i lobbyisme og køber tilmed politikere. Flyt magten tilbage til borgerne, og ud af magtelitens hænder og styrk så demokratiet.

Start forfra, del formuerne jævnt ud til alle. 60 % af formuerne er arvede. Lyt til Thomas Piketty. Den sociale sikkerhed og retfærdighed er væk. Centrum-Højre har sammen med magteliten ødelagt socialvæsenet og de forhindrer integrationen. De formuende samarbejder med højrefløjen og knægter friheden og menneskerettigheder. Spørgsmålet er hvornår bliver Danmark igen rødt.

Der er ingen tvivl om at regeringerne bekymrer sig mere om rige mennesker end om unge mennesker. Disse udfordringer er imidlertid ikke uovervindelige. Det er et spørgsmål om omfordeling, et spørgsmål om rigtigt eller forkert, et spørgsmål om demokrati eller ej. Demokrati forudsætter en rimelig fordeling af magten mellem de forskellige samfundsgrupper.

Politikerne skal snart ved finanslovsforhandlinger vælge om vi skal have et velfærdssamfund, eller om Danmark skal have stigende koncentration af rigdom i hænderne på nogle få procenter af befolkningen. Men regeringen vælger generelt at reducere demokratiet, at mørkelægge de fleste politiske processer og forøge uligheden. Flertallet af politikerne taler om virksomhederne, hvem taler for demokratiet, for medbestemmelse og de unge? Skal vi have et levende demokrati i Danmark, eller skal de rigeste og virksomhederne fortsat sidde med magten. Det er tid til at vælge, demokrati eller magtkoncentration hos de få, samfundet kan ikke længere rumme begge dele.

"Mit forslag er, at man sætter andelsboligerne fri." Nej, det var jo netop det man gjorde - dvs. man satte priserne fri. Før var andelsboliger en måde, at dem uden formuer kunne være med. Det er det ikke mere. "Alternativt kunne man stille hårde krav om, at ventelister i andelsboligforeninger skal være transparente og åbne for alle." Det er jo lige der problemet er. Man fjerner de mindre bemidlede fra listerne til f.eks. en almen bolig, for at føre middelklassen ind, det på trods af at middelklassen ikke har pengeproblemer, samtidigt presses underklassen ud.... og så kommer vi til lejeboligerne, men det har vi jo råbt op om i årtier, uden at politikerne har reageret. Hvorfor skulle de gøre noget som helst for de unge førstegangskøbere som ikke har formuende forældre, når politikerne intet positivt har gjort for lejerne, tværtimod river de nyrenoverede almene boliger ned, for at der kan rykke private bygherrer ind.

Peter Wulff, Jan August, Søren Cramer Nielsen, Mads Troest, Poul Erik Pedersen, Nickolinne Liff Damgård, Peter Gløde, Mogens Holme, Torben Arendal, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Anker Nielsen, johnny volke, Viggo Okholm, Jens Voldby Crumlin, Birte Pedersen, Holger Nielsen, Jesper Andersson , Ruth Sørensen, Alvin Jensen, Klaus Schwab, Rasmus Kristiansen, Inger Pedersen, Pia Nielsen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

Prisen på bolig burde aldrig kunne stige mere end med den almindelige inflationsrate.

Det stigende udlån til boliger summer op til næste finanskrise hvor bankerne igen må bede om hjælp fra staten. Hvornår vil man indse at markedet ikke dur til at løse alskens problemer - at markedet ureguleret tværtimod er med til at skabe problemer. Ikke mindst på boligområdet. Problemer som siden skal løses af ......
Det overophedede boligmarked ender med et brag og som i en stoleleg slutter legen altid med at nogen ender på gulvet. De købte for dyrt.

Det er selvindlysende og dybt frustrerende at være vidne til. Markedet er ikke socialt men dett burde det være. Derfor skal det reguleres så det bliver mere socialt. Afdragsfrie lån og rentefradrag bliver blot indregnet i den ydelse som du kan betale og får blot priserne til at stige. Det behøver man ikke den store matamatikeksamen for at kunne regne ud.

Den førte boligpolitik eller mangel på samme vil jeg betegne som uansvarlig. Og afskaf så også lige bankernes frie ret til at skabe penge ud af den blå luft.

Peter Wulff, Peralex Duus, Jacob Johansen, Poul Erik Pedersen, Nickolinne Liff Damgård, Peter Gløde, Torben Arendal, Eva Schwanenflügel, johnny volke, Holger Nielsen, Alvin Jensen, Rasmus Kristiansen og olivier goulin anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det går tilbage til 1992, hvor boligmarkedet blev liberaliseret og den stramme huslejekontrol blev sat ud af kraft, i hvert fald for nyt byggeri.
Så længe lejeboliger kunne fås efter anciennitet i en boligforening til en kontrolleret pris, var det ikke muligt at øge priserne for andels- og ejerboligere så ekstremt.

Peter Wulff, Jan August, Jacob Johansen, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Søren Cramer Nielsen, Kim Houmøller, Sonja Rosdahl, Poul Erik Pedersen, Anders Reinholdt, Søren Kristensen, Eva Schwanenflügel, Holger Nielsen, Alvin Jensen, Inger Pedersen og olivier goulin anbefalede denne kommentar
olivier goulin

Det er regulær kasinoøkonomi - sanktioneret af staten

/O

Bo Jensen, Jacob Johansen, Torben Arendal, Eva Schwanenflügel, Holger Nielsen, Alvin Jensen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Jeg er enig i bl.a., at rentefradragsretten bør skrottes. Fatter ikke at skatteborgere uden renteudgifter skal finansiere lånernes bortfald af skat. Vi bør alle betale samme skat og ingen bør kunne få rabat på skatten.

Man burde også beskatte den realisationsgevinst alle, stort set, opnår ved salg. Drop den løbende ejendomsværdiskat og smæk en statsafgift på 20% på salg af al privat fast ejendom. Uden mulighed for fradrag for forbedring, tilbygninger eller noget andet.

Peter Wulff, Jan August, jens christian jacobsen, Dan Ysnæs, Mogens Holme, Torben Arendal, Ivan Breinholt Leth, Holger Nielsen, Ruth Sørensen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
John Kierans

Det er nok lidt mere kompliceret end som så.

om en måned er det tyve år siden, at jeg købte mit lille parcelhus et stykke uden for hovedstaden, og jeg kan i den sammenhæng se frem til, at jeg i den mellemliggende periode har betalt et kontantbeløb svarende til netto 2/3 af den daværende købspris i direkte ejendomsskatter.

Jeg har også fået rentefradrag og dermed sparet i skat. Når jeg tager skattebesparelsen og trækker fra skattebetalingen, har jeg på nuværende tidspunkt netto betalt et samlet beløb på ca. 45% af ejendommens oprindelige købssum til fælleskassen.

Så værdien af rentefradraget står desværre langt fra mål med ejendomsskatterne - og staten/fællesskabet tjener utvivlsom på boligejerne.

Christian Larsen, Niels Christensen, Bo Mussmann, Peter Høivang, Niels K. Nielsen, Niels Elgaard Larsen, Per Torbensen, Claus Nielsen, Holger Nielsen, Erik Fuglsang og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Peter Bojsen

DIN GENERATION?!?
I 1915 da min oldemor skulle skaffe et sted at bo, var der boligmangel, -hajer og -spekulation i stor stil. Slumkvarterer bredte sig overalt i hele verden. Mange fattige mennesker tilsluttede sig forskellige politiske ideologier i håb om forbedring.
I 1942 da mine bedsteforældre skulle skabe et hjem, var der krig og mangel på alt. Spekulanter lever altid fedt på krig.
I 1966 da min mor skulle flytte hjemmefra, efter 20 års 'genopbygning' siden krigen, var der (stadig/igen) boligmangel. 'Husvilde Bevægelsen' hed BZernes (fredeligere) forløbere. Tilsyneladende fandtes der stadig spekulanter.
I 1987 da jeg skulle flytte hjemmefra havde jeg været skrevet op i KAB & SBB i 18 år, men kunne ikke få anvist en lejlighed til at flytte hjemmefra i "da min ancennitet ikke var tilstrækkelig". BZ bevægelsen var landskendt og havde stor folkelig sympati, men boligsituationen for unge var ikke meget bedre end før. S-overborgmester Weidekamp og S-boligborgmester Jarmer lå i åben krig med de unge der faktisk, til at begynde med, bare gerne ville have et sted at bo.
I 1989 fik jeg, fordi jeg kendte en i foreningen, allernådigst lov til at købe en 39 kvm andelslejlighed med el-varme på Ydre Østerbro for 75.000. Der var koldt og fugtigt og jeg var ofte forkølet og har varige mén heraf. El-varme er dyrt og stuelejligheder er notorisk fodkolde.
I 1995 fik vi fjernvarme og thermoruder.
I 1997 sagde en ejendomsmægler til mig uden omsvøb: din indtægtskilde (som kommunal musikunderviser) betragtes som så usikker at du ikke vil kunne blive godkendt til et lån til fast ejendom.
I 1999 flyttede jeg hjem til min kæreste og solgte min andelslejlighed for 75.000 (til en heldig ung mand der sikkert har tjent det beløb ti gange på de efterfølgende ti år).
I 2007 købte vi et parcelhus til 3,3 mill. (jeg havde fået en 'fastansættelse' i et dårligere betalt job end før og kunne nu sammen med min kæreste blive godkendt til et lån). Jeg afskrev min efterlønsmulighed og fik pengene udbetalt for at få råd til udbetalingen.
I 2008 var samme hus 2,4 mill. værd ved en vurdering pga. finanskrisen.
I 2014 fik vi endelig lagt lån om og indfriet den dyreste del af gælden: et banklån på 750.000 der stod til 'variabel' rente, på det tidspunkt 9%.
I 2015 efter 8 års tovtrækkeri med TopDanmark, fik vi endelig renoveret huset for den byggesjusk der havde forårsaget skimmelsvamp. (Advarsel: TopDanmark har rigtig svært ved at komme til lommerne, selv når sagen er "soleklar" som vores privathyrede skimmelsvampsekspert sagde det).
I 2016 var husets værdi, efter totalrenovering og 9 års pris "udvikling", endelig begyndt at være lidt mere værd end hvad vi havde givet for det.

I 2021 altså nu, er jeg 53 år gammel og halvvejs gennem afdragene på huset. I grundejerforeningen kører i øjeblikket en klagesag mod kommunen og en spekulant (https://cordsen-ejendomme.dk) der har opkøbt en gård i nærheden som han vil "udvikle" ved at fælde en masse træer (er sket) og opføre betonboligblokke der sikkert skal markedsføres som "eksklusivt liebhaveri" til vilde overpriser. (For DÉT er nemlig det de unge vil ha').
I 2036 er jeg i en alder af 68 færdig med at betale af på lånet til min bolig.
Værdien af mit hus udgør en stor del af min pensionsopsparing.

Jeg har ikke sultet eller oplevet krig på nært hold, men jeg har boet i boliger som ingen danske unge under 30 år ville acceptere i dag og jeg har betalt lån med renter til aflønning de mange banditter i habitter der i 1990'erne ikke kunne "godkende mig".

Jeg kunne nok have foretaget andre valg her i livet, men det kan alle jo kan man hævde.

Så:
Hvem er det jeg skal have ondt af her?
Hvem er det jeg skal betale tilbage til?

Jacob Mathiasen, Christian Larsen, Dennis Tomsen, Niels Christensen, Christian Gerhardt, jan sørensen, Peter Høivang, Nickolinne Liff Damgård, Christa If Jensen, Jan August, Mogens Holme, Niels K. Nielsen, Jørn Christensen, Niels Elgaard Larsen, Birte Pedersen, Claus Nielsen, Holger Nielsen, Steen Voigt, Torben Larsen og Palle Jensen anbefalede denne kommentar
Stella Lystlund

G. Gustafsdottir skriver ikke Stella.

"For det vil kræve flere års fuldtidsarbejde at spare op til at blive taget i betragtning til et lån." Citat fra artiklen.

Ja det tager flere års fuldtidsarbejde at kunne købe sig en bolig. Det gjorde jeg og min mand.

Renterne er uhørt lave for tiden. Det er muligt at købe en bolig, hvis man har et arbejde.

75 M2 var stort, da jeg var ung. Jeg startede med at bo på et kollegie. Så fik jeg mulighed til at købe en 45 M2 toværelses lejlighed som andel på ydre Nørrebro.

Da vi købte vores første bolig var renten på vores lån 13.5%. Jeg og min mand vi havde lagt til side i lang tid inden vi købte. Vi var begge heldige at få gode stillinger. Jeg er ikke af en velhavende familie. Det er min mand heller ikke. Jeg er den første student i min mormor og morfars og farmor og farfars familie.

Det handler ikke kun om, at unge ikke kan få. Det handler også om at prioritere her i livet. Det er ikke en menneskeret, at eje en bolig midt i København. Det er heller ikke en menneskeret at tage til Thailand hvert år. Det er heller ikke menneskeret at tage på skiferie hver vinter. Der er meget man kan undvære og alligevel have et godt liv.

Intet land i verden har bedre forhold til unge end Danmark. SU og SU lån.

Måske handler det mere om en generation, der er vandt til at få fra alle hylder. I min familie arbejder vi ved siden af studiet.

Jeg er ikke vokset op i Danmark og jeg har aldrig modtaget SU. Heller ikke SU lån. Jeg fik heller ikke hjælp hjemmefra. Til gengæld har jeg fået en lang videregående uddannelse frit og kvit her i landet. Jeg arbejdede hver sommer diverse steder. En sommer arbejdede jeg som hjemmehjælp fra 8-12.00 Alle ugens dage og bagefter i Tivoli fra 12.30-24.00. Jeg har også arbejdet på en byggeplads, været landmåler og meget andet fagrelateret. Jeg arbejdede også i perioder samtidigt med studiet.

Masser af unge arbejder ved siden af deres studier. Også i min familie. Penge falder ikke ned fra himlen. Penge skal tjenes. Man rækker ikke bare hånden frem for at modtage penge. Man må yde.

Om bankerne skal sænke barren for muligheden for optagelse af lån må vore politikere arbejde med.

Jeg har betalt topskat største delen af mit liv. Min gennemsnitlige skat lå på 63-67% i mange mange år. Jeg underviste ved siden af en fuldtidsstilling og topskatten tog 72 -73 % af min sidst tjente krone.

Det er korrekt, at der er mange forældrekøb.

Men man kan for eksempel starte med at købe en ét eller en toværelses lejlighed, som andel eller ejerlejlighed, eller at købe noget i periferien. Så kan man krabbe sig ind og tættere på byen, eller købe en lejlighed med flere og lave en andel. Det var der nogle, der gjorde i vores ejendom.

Hvorfor skal de mennesker, der har knoklet røven ud af bukserne betale for, at forkælede unge kan købe lejligheder inde i København.

Bør de unge ikke selv skære ned på forventningerne og spare. Det gør vi andre og har gjort eller har nogle unge bare kunnet række hånden frem og bede om mere.

Det er en fantasi at tro, at ældre generationer bare har fået og fået. Jeg har som indvandrer aldrig forestillet mig, at andre burde beskattes således, at jeg kunne betale for min bolig. Jeg stemmer i øvrigt ikke til højre.

Det lyder surt, men det handler mere fra min side om, at sætte tæring efter næring.

Med venlig hilsen.

Christian Larsen, jan sørensen, Per Christiansen, Dan Ysnæs, Niels K. Nielsen, Niels Elgaard Larsen, Birte Pedersen, Krister Meyersahm, Claus Nielsen, Holger Nielsen, Erik Fuglsang, Jacob Nielsen, Alvin Jensen, Steen Voigt og Palle Jensen anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Jeg synes, der er mange aspekter i dine forslag, nogle er jeg enig i, andre ikke.

F.eks. med min daglige færd i Nordhavnskvarteret i København, har det undret mig, at Københavns kommune ikke formår at lave boliger, der tiltrækker almindelige mennesker i stedet for at satse på velhavere og udenlandsdanskere. Her fejler Københavns kommune big time og lever ikke op til sit ansvar om at sikre en god og stor andel almennyttige boliger. Her er jeg meget enig med dig.

Men jeg mener ikke, at det er en menneskerettighed at købe en ejerbolig. Derudover er det også en risiko at binde sig til gæld. Her giver det, for mig, rigtig god mening, at man ved evt. gældsættelse skal kunne vise sine evner til at håndtere en økonomi. F.eks. vi en rimelig høj udbetaling. Og så må du i gang med arbejde, spare op og prioritere, indtil du får samlet den krævede udbetaling sammen. Det kan du måske ikke som 25-årig, men måske som 35-årig.

Jeg har ikke selv foretaget forældrekøb. Og jeg har heller ikke ondt over det et vist sted, over at nogle har følt sig tvunget til det for, at deres børn kunne få en bolig i en by, der ikke prioriterer billige boliger. For mig er det adgangen til billige boliger, der er vigtig her.

Jeg tror egentlig ejendomsskatter og ejendomsværdiskat i sig selv er en kæmpe indtægtskilde til vore fælles kasse. Sådan cirka 63 millarder får staten ind på den konto, hvert år (https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/nationalregnskab-og-offentlige-fin...).

Og så ved jeg egentlig ikke, hvad du har imod DJØF-forældre, hvad har de gjort dig? ;-)

Christian Larsen, Niels Christensen, Søren Cramer Nielsen og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Erik Fuglsang

Min ejerbolig - som jeg har haft i 8 år - er steget med ca. 400.000 kr. i denne periode.
I samme periode har jeg renoveret køkken, badeværelse og gulve for ca. 400.000 kr.
Anskaffelsespris+forbedringer-salgspris= 0 kr. i gevinst.
Trækker jeg mæglerudgifter og tilstandsrapport fra, nærmer jeg mig et anslået minus på 100.000 kr. i ejerperioden.
I ejerperioden har jeg betalt ejendomsværdiskat+grundskyld for ikke under 100.000 kr.
Summa summarum:
I alt har det kostet mig ca. 200.000 kr. at bo her i 8 år, og så ser jeg her bort fra vedligeholdelsesudgifterne i bemeldte periode..

Jeg ved ikke lige, hvor det er, at du får øje på det generationstyveri!!

Christian Larsen, Niels Christensen, Per Christiansen, Niels K. Nielsen, Rikke Nielsen, Palle Jensen og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Inger Pedersen

Det ville klæde Lawand Hiwa Namo - og støtte hans sag - hvis han satte sig ordentligt ind i regler, lovgivning mm.

F.eks. er denne helt ude i hampen:
" Og reglen om, at man kan sælge et forældrekøb til sit barn for under 15 procent af den offentlige vurdering, er at gøre boligen til arvespekulation. "

Nej. Det kan man ikke!

I øvrigt er jeg helt enig i betragtningerne om generationstyveri.
Der er konkrete grunde nok.
Brug dem!

henrik poulsen

Enig i at det er en katastrofe,at det er så dyrt at bo. "Boligfesten" er absolut ingen fest.De afdragsfrie lån har meget af skylden.

Men:

Det er en myte, at folk i ejerboliger er blevet så rige ,fordi deres boliger er steget i værdi ,fordi denne værdi er helt imaginær, så længe man bliver boende. Først når man sælger, kommer pengene, men så skal man have noget andet at bo i - som OGSÅ er dyrt. Medmindre man flytter til udkanten eller sådan noget.

Og så har jeg en kommentar til nedsættelse/afskaffelse af rentefradraget i skatteberegningen. Rentefradraget er i dag meget mindre værd end i 81, da jeg første gang stiftede bekendtskab med det. Den gang blev man virkelig hjulpet meget via skatten.Jeg var faktisk forarget, selvom det var fedt for mig.I dag er det reduceret en hel del,og så er renten meget lav. Der er ikke så meget at trække fra. Men lidt har også ret.

Ivan Breinholt Leth

Generationstyveri? Jeg har aldrig hørt om boligejere eller boligejerorganisationer, som har forlangt stigende boligpriser. Som Henrik Poulsen skriver ovenfor er boligens stigende værdi en imaginær værdi, så længe man bliver boende. Og hvis man sælger boligen, og køber en bolig af lignende størrelse og standard indenfor det samme geografiske område, er der ingen arbejdsfri gevinst at hente. De der altid scorer kassen på stigende boligpriser, omtales stort set aldrig. Gebyrer på lån til køb af boliger er steget eksplosivt i takt med privatiseringen af pengeskabelsen. Samtidig er mængden af kreditpenge steget i samme takt. I andet kvartal af 2021 har banker og realkreditinstitutter skabt 38,4 milliarder kroner til køb af boliger. Det er det højeste beløb udlånt til køb af boliger siden 1995. Hvis tendensen er den samme i årets øvrige kvartaler, er der tale om, at banker og realkreditinstitutter har lukket over 150 milliarder nye kroner ud i økonomien, uden at en eneste økonom har talt eller skrevet om faren for inflation. Den inflation, som bekymrer økonomer, er stort set altid den, der er et resultat af stigende lønninger og stigende offentligt forbrug. Gebyrer af disse kreditpenge er et meget stort beløb, som betales af boligkøbere, mens de skændes om, hvem der stjæler penge fra hvem. Hvis man fratog bankerne retten til at udlåne penge, som de ikke har, ville stigningen i boligpriserne og den skjulte inflation, som rammer både unge og gamle, ophøre øjeblikkeligt. Men det er der ingen, der taler om. (Bortset fra Foreningen Gode Penge.) Fokus er på generationer og ikke på dem, der tager fusen på de fleste af os. Så længe folket slås mod hinanden, er der fred og ro på bjerget og udplyndring af den brede befolkning vha. gæld kan fortsætte ufortrødent.

Peter Bojsen, Mikael Velschow-Rasmussen, Jan August, David Zennaro, Emil Davidsen, Poul Erik Pedersen, jan sørensen, Christa If Jensen, Steen K Petersen, Mogens Holme og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
jan sørensen

Løsningen er lige til for de unge :

Nægt at købe bolig til disse høje priser.
Nægt at bo på Østerbro og Frederiksberg. Bo istedet udenfor de store byer
Nægt at bo alene i en 80 km stor bolig
Spar mere op bl. a ved mindre take away og færre café besøg
I stedet for den normale jordomrejse så bliv hjemme og find et arbejde og spar op til bolig
Ikke så meget ny elektronik og ingen ny IPhone hvert år

Sådan har alle tidligere generationer jo gjort

Og ja... afskaf afdragsfrie lån

Christian Larsen, Mogens Holme, Erik Fuglsang og Palle Jensen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

@ John Kierans
45% til fælleskassen og 100% til banken, sf din ejendoms værdi, i renter alene ?

Interessant indlæg. Enig i kritikken og nogle af forslagene.
I Sverige var der regeringskrise om at afskaffe regler for huslejens størrelse. I Danmark er den stort set fri og med staten til at betale boligstøtte til ejerne via lejerne, så huslejen reelt ikke er markedsreguleret.

Jeg synes, det svenske system er det fornuftigste.

Kenneth Jacobsen

Så kom boligejerne sandelig på banen: der er ikke noget at komme efter, er vist budskabet. Javel så. Det er nu bare lidt svært ikke at få øje på festen. Faktisk i en sådan grad, at man kunne foreslå politikerne et nyt velklingende mantra: "årtiers forfejlet boligpolitik" - hvis altså der var en kinamands chance for at mere end en håndfuld af dem vovede at tage så kontroversielle ord i deres mund. Men der er næppe mange af dem, som dels ikke selv har nydt godt af festen, dels ikke er solidt bundet op på boligejerne som vælgergrundlag (og det er øjensynligt et følsomt folkefærd).

Søren Cramer Nielsen, Anders Reinholdt, Nickolinne Liff Damgård, Carsten Munk og Christa If Jensen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Køb nye forældre.

Jens Thaarup Nyberg

Med hensyn til bankernes pengeskabelse, så er de underlagt regler for kredit, https://www.finanstilsynet.dk/nyheder-og-presse/pressemeddelelser/2019/j....

Men inflationen skal jo komme til udtryk et eller andet sted.

Boligerne bliver ikke mere værd, som bolig, men der skal arbejdes hårdere - ? - for at flytte til storbyen.

Det bliver overordentlig spænende at se hvordan denne "Berøvede" generation kommer til at takle at blive beskyldt af deres børn, for alt dårligt i verden. Hvilket vil ske, lige som det er sket for alle forældre generationer til alle tider.
Det er altid hårdt at få at vide at man ikke er et hår bedre end generationen før ens egen, men sådan er det bare.

David Zennaro, Eva Schwanenflügel og Peter Høivang anbefalede denne kommentar
Gert Friis Christiansen

Hvis det er til nogen trøst, så er mange af os døde om 30 år. Så kan I jo vælge, at fraskrive jer arv og gæld, og lade pengene tilfalde fælleskabet for at mindske uligheden.

Rikke Nielsen, Claus Nielsen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Ole Rasmussen

Mange skriver en forfærdelig masse, men tilbage står, at vi har en forfejlet boligpolitik i Danmark, men samtidig en regering, som hverken kan eller vil indse det. Er selv af den overbevisning, at det startede tilbage i 1990'erne, dengang hvor skatteyderne skulle betale for Kramers finte.

David Zennaro

Det er en stråmand af rang at tale om generationstyveri. Det er de rige, der tager fra de fattige. Jeg har ikke ejet noget hus, så jeg har ikke tjent millioner, selv om jeg nærmer mig pensionsalderen. Dette handler om at urbaniseringen driver den gentrificering, som driver priserne op. Adgang til afdragsfrie lån mm. giver den endnu et nøk. Folk betaler det de kan med deres løn og arv, og derfor ser vi de voksende priser. Jeg er helt enig i, at man burde gøre noget ved det, men det starter med en erkendelse af, at dette ikke er generationstyveri.

Jan August, Jens Thaarup Nyberg, Kim Paulsen og Palle Jensen anbefalede denne kommentar
Gert Friis Christiansen

En bolig har den pris som den potentielle køber kan og vil betale. Så det er klart, at priserne stiger, hvis man laver afdragsfrie lån og renten falder, og priserne falder jo højere ejendomsskatterne stiger. Jeg tror, det er bedre, at pengene kommer i samfundskassen end ved arbejdsfrie ejendomsstigninger. Spørgsmålet er da, om det vil hjælpe de unge der vil bo midt inde i byen? Jeg tror det ikke - for det er et spørgsmål om hvor folk brænder for at bo, og der har de mennesker med flere penge en fordel.
Da jeg flyttede til Nørrebro i midten af 70'erne var boligerne billige. Der var ikke rigtigt nogen, der ville bo her permanent. Studerende flyttede til og når de havde taget deres uddannelse flyttede de ud igen. En toværelses lejlighed kostede dengang omkring hundrede tusinde kroner. Fraflytningen blev på Københavns venstrefløj omtalt som et problem, fordi man manglede skattekronerne til de mange pensionister, der boede i kommunen. Jeg valgte, at blive boende, og har med forundring set priserne på ejendom stige her i området. At jeg bor her, har intet med disse prisstigninger at gøre, så det er overraskende at se dette tilvalg beskrevet som et bevidst ønske om at læne sig tilbage og tjene skattefrie millioner. For min skyld, kan man godt lave reglerne om.

Ivan Breinholt Leth

Jens Thaarup Nyberg

Det er rent lapperi, som ikke synes at have nogen effekt på mængden af penge i økonomien. "Siden 1992 er pengemængden i Danmark, opgjort som summen af kontanter i form af mønter og sedler samt den samlede mængde af indestående I bankerne, vokset med 430 %, mens forbrugerpriserne kun er vokset med ca. 61 % svarende til ca, 1,7 % om året." https://www.godepenge.dk/analyser/2020/2/24/overflod-af-penge-skaber-bol... Mængden af penge er vokset langt mere end forbrugerpriserne ifølge forbrugerprisindekset. Professor emeritus, Katarina Juselius har beregnet, at boligpriserne i perioden 1983-2018 steg med 375 procent, mens forbrugerpriserne i samme periode steg med 112 procent. Der er altså en uofficiel inflation, som er skabt af bankerne og som er ca. 330 procent af den officielle inflation (forbrugerprisindekset). Der er derfor ikke blot tale om, at "inflationen skal komme til udtryk et eller andet sted", men at bankerne har fået lov til at skabe en uofficiel inflation, som er skadelig for økonomien, og som nødvendigvis må ende i en boble der brister. Når det sker, kommer samfundet til at dække omkostningerne for den private pengeskabelse.

Mikael Velschow-Rasmussen, Jens Thaarup Nyberg, Kim Paulsen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

jan sørensen
23. juli, 2021 - 09:21

"Sådan har alle tidligere generationer gjort". Ja, lige indtil 1970. Den gang kostede det omkring 500.000 kroner at købe et landbrug. I dag skal en landmand låne 30-50 millioner kroner for at købe et landbrug. Det er den primære grund til, at landbruget i dag har en gæld på 340 milliarder kroner. Lige nu har vi en situation, hvor 5 landbrug går bankerot hver uge.

Hvor mange år mon det tager, at spare 30 millioner kroner sammen? Fidusen med at bo udenfor de store byer, holder lige indtil tilstrækkeligt mange gør det, og transportudgifterne vil æde besparelsen, når arbejdspladserne ligger i byerne.

Jørgen Larsen

Jeg forstår ikke helt - hvad er det mere præcist jeg og min generation har stjålet fra de unge? Man kan vel ikke stjæle noget fra de unge som de ikke har?

Hvis jeg sælger dyrt, så er jeg i princippet også tvunget til at købe dyrt eller flytte til et sted, hvor boligerne koster mindre. Medmindre det altså er en 1 værelses under jorden - der er prisstigningerne indtil videre ikke helt så heftige.

Ib Christoffersen

Klasseforskellen skal jo bevares. mvh De 179 Folketingsmedlemmer.

Siden 1983 er renten også faldet fra ca 20 pct til 1, hvilket også har indvirkning på folks rådighedsbeløb til at købe hus.

Til Ib Christoffersen: Klasseforskelen bevares ikke, men øges markant i disse år.
Selv om jeg har sympati for de forslag som Lawand Hiwa Namo kommer med er konteksten grundlæggende forkert.
For det første er kreditgivningen til boligkøbere helt op til de PRIVATE banker og deres realkreditaktieselskaber. Som eksempler kan henvises til at realkreditlovgivningen er "kan"-bestemmelser. Vi har konkret problemer med realkreditfinansiering i udkantsområder, hvor lånemulighederne i praksis er mindre end i lovteksten. Tilsvarende gælder for pensionister, som ofte ikke kan få hverken afdragsfri eller flekslån og må leve med lavere belåningsprocenter eksempelvis ved køb af ny ejerbolig. Endelig bøjes reglerne om gældsfaktor og rådighedsbeløb, når de formuende kunder møder op i banken med deres børn.
For det andet går fejlkonstruktionen meget længere tilbage end 20 år., som du nævner. Faktisk er boligpolitikken en varm kartoffel og har været et område, som politikere ikke har ville røre alvorligt ved siden 70´erne, da udstykningen af lejeboliger til ejerboliger igen blev standset. Kapitalgevinster over en længere årrække har været tilbagevendende fænomen med kæmpe OMFORDELING af formuer eksempelvis efter kartoffelkuren i 1986 og efter finanskrisen i 2008. Det politiske tabu er så stort, at ingen (eller meget få) folketingspolitiker for alvor vil lægge sig ud med de velerhvervede rettigheder, som de nuværende boligejere har opnået.
Det mest paradoksale er, at den nuværende ejendomsværdibeskatning beregnes ud fra fiktivt lave ejendomsværdier og der ikke tages hensyn til belåningen i ejendommen. HVIS ejendomsværdiskatten blev beregnet af FRIVÆRDIEN ville unge med typisk højere belåningsværdi slippe billigere og boligejere med stor friværdi skulle så betale mere (satserne skulle opreguleres, da der nu beskattes af netto og ikke bruttoværdier).
I det hele taget burde der ideelt set indføres en NETTO-FORMUE-beskatning, da andre kapitalindkomster, fx fra aktier, er mindst lige så ulighedsskabende og uretfærdige som friværdigevinster. Interesserede henvises til INF kronik 9. januar 2019.
De unges boligproblem ville blive mindre, hvis de aktuelle skattefrie gevinster på ejerboliger blev beskattet, fordi priserne så ville stige mindre. Desuden vil højere rente en dag prikke hul på boligboblen; - hvorfor rådet til unge må være at se tiden an og vente på det kommende prisfald i de største byer.

Jacob Johansen

Jeg gentager lige hvad jeg skrev i en anden tråd for et par dage siden.

Danmark er et af de mest hyper kapitalistiske samfund i verden, for politikere har været med til at køre boligmarkedet yderligere op , og friværdien er endda skattefri. Så en gigantisk stor del af befolkningen har fået en kæmpe ekstra pose penge i hånden SKATTEFRI endda, som de nu kan bruge løs af til endnu mere CO2 udledende forbrug, bl.a. til en - eller en ekstra bil i familien, og til store istandsættelser eller fx købe/bygge nyt sommerhus. Eller sælge deres hus for at bygge et stort nyt hus, hvilket jeg kender to der har gjort i den sidste korte periode.
Denne oppustelighed af boligmarkedet som efter min mening i ret stor grad er skabt af politikere, og endda (fuldstændig langt ude) er skattefri, er efter min mening i den grad generationstyveri overfor fremtidige generationer der skal bo på en jord der er ændret til det værre pga. global opvarmning.
Samtidig er boligmarkedet efter min mening ødelagt for førstegangskøbere, der risikere utrolig meget ved at købe nu. Det er ikke godt for ens mentale sundhed, at have en meget stor gæld i mange år, som de vil få hvis boligmarkedet falder igen.

Jacob Johansen

En bolig er et nødvendigt behov for alle. Prisudviklingen burde følge løn/inflasionsudviklingen eller noget i den stil, så der ville være tryghed for alle på det område. Nu er det high risk at købe en bolig for den kan falde med fx 50% og så kommer man i meget lang tid til at have en stor gæld. Jeg har hørt historier om nogle der fortæller, at det er meget hårdt at have en stor gæld. Fx læste jeg for noget tid siden om en amerikaner på 39 der var nyudannet psykolog og havde en gæld på ca 850.000 kr, og han måtte bo hjemme hos hans forældre pga. gælden og han havde besluttet, at han aldrig ville blive gift eller have børn pga. hans gæld.

I den sidste periode har politikere gjort det modsatte af at forsøge at holde boligpriser nogenlunde stabile, de har tilladt den utrolig lave rente at også blive anvendt til boliglån, tilladt afdragsfrie lån (så dem der vælger det af nødvendighed efter priserne steg pga. indføringen af dem, ikke længere sparer op i boligen som man tidligere gjorde). De har tilladt forældrekøb, tilladt man som privatperson kan investere i boligprojekter osv.

Hvad er det næste der kan indgå i et pyramide spil, hvis det er et behov som alle har kan vil der være flest deltagere, måske vandkreditter

Jacob Johansen

Jeg tror boligmarkedet kommer til at falde meget når en stor gruppe (nok mest unge), snart begynder at gå utrolig meget op i at bremse global opvarmning, og ikke længere synes det giver mening, at give sælgere en kæmpe ekstra pose penge (endda skattefri). En pose penge som sælger ellers kunne bruge til et CO2 udledende forbrug som at købe en ny stor- eller en ekstra bil, en masse flyrejser, bygge nyt hus eller sommerhus, store istandsættelser osv.

Jens Thaarup Nyberg

@ Ivan Breinholt Leth

“…. Der er derfor ikke blot tale om, at "inflationen skal komme til udtryk et eller andet sted", men at bankerne har fået lov til at skabe en uofficiel inflation, som er skadelig for økonomien, og som nødvendigvis må ende i en boble der brister. Når det sker, kommer samfundet til at dække omkostningerne for den private pengeskabelse.”

Tak for nuanceringen; jeg kan tilføje, at den uofficielle inflation åbenbart er løbet grassat i storbyerne, samlingspunkterne for de kreativt sindede samt bedre folks håbefulde unges behov for uddannelse.
Hvad vil nu den decentralisering af uddannelserne, der er taget initiativ til, have af konsekvens for boligpriserne i købstæderne,, vil boligboblen få en større geografisk udbredelse,, og måske “jævnes”, før den brister, og stavnsbinder boligejerne.

Jacob Johansen

Jeg synes også boligmarked udviklingen er at gøre lidt grin med dem der går på arbejde hver dag og især dem der har et hårdt job. Man skal arbejde i mange år for at kunne spare en million eller mere op. Og hvis nogle, fx en håndværker gerne vil arbejde mere end fuldtid for at tjene noget ekstra, så kommer de nok til at betale topskat for den indtjening. Boligprisstigningen er fuldstændig skattefri. Jeg gad godt vide hvor mange lande der har skattefri boligprisstigning

henrik poulsen

Jeg vil lige gå lidt tilbage til artiklen
Jeg har tænkt lidt på hvorfor AFR-regeringen indførte de afdragsfrie lån.Som artiklen nævner advarede mange forskellige fagfolk mod det,men regeringen indførte dem alligevel.Det gik som kritikerne advarede mod.Hvorfor gjorde AFR&Co det så? De var måske ikke så kloge, men intelligente,jo.Hvad var de ude på?
Jeg har et bud. På grund af de store værdistigninger hævdede regeringen, at danskerne var blevet utroligt velhavende under AFR&Co, hurra hurra. Det var selvfølgeligt ikke sandt, for disse formuer var og er rent fiktive, så længe man bare bor i sin bolig. Men de blev genvalgt.
Generationstyveri? Tja, en af måderne murstenspengene kan realiseres på, er ved arv. Desværre er det typisk den midaldrende generation, der arver og ikke dem, der har mest brug for pengene, de unge. Men ellers, har jeg stjålet noget fra nogen, hvis min min bolig på papiret er blevet enormt meget værd mens jeg bare bor i den?
Jeg vil lige gentage mig selv fra tidligere: Det er et kæmpeproblem i vores samfund, at det i store områder er så dyrt at bo. Er myndighederne en del af problemet eller en del af løsningen?

Steen K Petersen, Jens Thaarup Nyberg, Ivan Breinholt Leth og Palle Jensen anbefalede denne kommentar
Thomas Frisendal

Det er jo ikke første gang, det har været svært. I min generation måtte vi acceptere renter på realkredit på knap 20 % per år - i halvfjerdserne....

Morten Damborg

Helt generelt:

Jeg bliver aldrig rigtig god til, når en der siger, det er synd for nogen selv er med i den gruppe af folk, det er synd for. Jeg synes, det fungerer bedre - blot et tænkt eksempel - hvis f.eks. pædagogerne går på gaden for at demonstrere for højere løn til politibetjentene og lærerne demonstrerer for højere løn til sygeplejerskerne.