Kommentar

Coronakrisen har skudt antallet af børnearbejdere i vejret

Den Internationale Arbejdsorganisation, ILO, skønner, at COVID-19 har kostet 255 millioner job. Samtidig er omfanget af børnearbejde vokset til 160 millioner børn. Der er brug for handling nu, hvis vi skal indfri FN’s verdensmål, skriver repræsentanter fra 3F og Fagbevægelsens Hovedorganisation i dette debatindlæg
For millioner af mennesker verden over har COVID-19 betydet et kæmpe økonomisk og socialt tilbageslag.

For millioner af mennesker verden over har COVID-19 betydet et kæmpe økonomisk og socialt tilbageslag.

YASUYOSHI CHIBA

Debat
20. juli 2021

Det er en fast tradition, at regeringsrepræsentanter, arbejdsgivere og arbejdstagere verden over samles til den årlige arbejdskonference i Den Internationale Arbejdsorganisation, ILO. I år skete det over to uger i juni måned, og i 3F og Fagbevægelsens Hovedorganisation var vi med i den danske delegation.

Da de delegerede samledes foran skærmene, skete det på en dyster baggrund. For millioner af mennesker verden over har COVID-19 betydet et kæmpe økonomisk og socialt tilbageslag oven i de helbredsmæssige udfordringer.

ILO skønner, at pandemien har kostet, hvad der svarer til 255 millioner job. Samtidig er omfanget af børnearbejde vokset, så det nu omfatter 160 millioner børn.

Derfor var dagsordenen tydeligt præget af ILO’s ambition om at ville levere kvalificerede bud på, hvordan genopretningen efter COVID-19 kan ske, så den bidrager til at begrænse en stigende ulighed.

Flere job på ordentlige vilkår

De to ugers arbejde på konferencen leverede en resolution målrettet coronakrisen med et globalt opråb til handling. I den unikke trepartsorganisation ILO er dette opråb også en forpligtelse til, at arbejdsgivere, regeringer og arbejdstagere giver hinanden håndslag på at sætte mennesket i centrum i den kommende genopretning.

Det skal blandt andet ske ved at sikre, at genopretningen har fokus på, at der bliver skabt flere job, samt at de job, der skabes, foregår på ordentlige vilkår. Det inkluderer eksempelvis adgang til livslang læring.

Fra arbejdstagernes side har vi arbejdet hårdt for at sikre, at der gøres mere for at hjælpe de mest sårbare grupper. Ikke mindst de mange, der arbejder i den uformelle sektor, og hvor fremtiden handler om at skaffe mad på bordet til det næste måltid.

ILO skønner, at mange af dem, der har mistet deres job under pandemien, ikke vender tilbage til arbejdsmarkedet igen. Det går især ud over kvinder og de unge, som på den måde risikerer at bliver marginaliserede.

Et andet spor i genopretningen er en bedre beskyttelse for alle arbejdstagere. Det gælder blandt andet om at sørge for, at der er en form for social sikring for dem, der er uden for arbejdsmarkedet.

Mange af dem, der mistede deres levebrød under coronakrisen havde ikke adgang til anden indtægt. Derfor er vi også tilfredse med, at det lykkedes at blive enige med regeringer og arbejdsgivere om at anbefale, at der etableres en global fond, som kan hjælpe de fattigste lande med at finansiere social sikring.

Børnearbejde i Kiribati

En væsentlig opgave for ILO er at overvåge, hvordan landene lever op til de forpligtelser, som de påtager sig, når de ratificerer konventioner. I år behandlede arbejdskonferencen 19 konkrete sager.

Som tidligere nævnt har COVID-19 også ført til mere børnearbejde. Og konferencen behandlede blandt andet sager om konvention 182, som handler om de værste former for børnearbejde.

Den ene sag er fra Stillehavslandet Kiribati. Landet har ratificeret konventionen, men der forekommer grov udnyttelse af børn. Det gælder for eksempel piger, der udnyttes til prostitution – mest almindeligt om bord på fremmede fiskefartøjer, der lægger til i Kiribati.

En delegeret fra Kiribati forklarede, at piger ned til 14-årsalderen ofte går om bord og modtager gaver eller penge i bytte for sex. Det er klart ulovligt i henhold til lovgivningen. Men myndighederne skrider ikke ind, og der er ikke nogen, der er blevet straffet. ILO kan ikke tvinge Kiribati til at rette op, men landet har lovet at gøre mere for at sikre håndhævelse og bedt om teknisk bistand til at styrke deres arbejdstilsyn.

Konferencen og betydningen af ILO understregede meget tydeligt, at vi fortsat har brug for at styrke trepartsforhandlingerne. Ikke mindst den sociale dialog mellem arbejdsmarkedets parter, der skaber bedre vækst og beskæftigelse og dermed stabilitet i verden.

Bente Sorgenfrey er næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, og Flemming Overgaard er næstformand i 3F Transport.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her