Læserbrev

Donorbarn: Forbyd anonym sæddonation. Vi har ret til at kende vores forældre

Som barn af en anonym sæddonor kender jeg omkostningen for børnene ved anonym sæddonation. Vores behov tilsidesættes, og vi får frataget retten til at kende vores genetiske ophav alene for at tilgodese vordende forældre. Men det er donorbørns tarv, der bør være i centrum, skriver Josefine Palmø i dette debatindlæg
Som barn af en anonym sæddonor kender jeg omkostningen for børnene ved anonym sæddonation. Vores behov tilsidesættes, og vi får frataget retten til at kende vores genetiske ophav alene for at tilgodese vordende forældre. Men det er donorbørns tarv, der bør være i centrum, skriver Josefine Palmø i dette debatindlæg

Mia Mottelson

Debat
13. juli 2021

Som sæddonor er det i dag muligt at vælge mellem åben eller anonym donation. Men som donorbarn forstår jeg ikke, hvorfor anonym sæddonation overhovedet er en mulighed i dagens Danmark. For retten til anonym donation betyder, at børnene bliver frataget retten til at kende deres genetiske ophav.

Her kan man indvende, at køen til donation for barnløse personer i forvejen er lang, og at køen kun bliver længere, hvis man fjerner muligheden for anonym donation, da udbuddet af donorsæd og -æg kan tænkes at falde. Men bør fokus overhovedet være på de/den vordende forældre?

Mit svar er nej. Det skyldes ikke, at jeg negligerer ønsket om at få børn. Jeg er selv LGBT+-person, hvilket for mig betyder, at jeg sandsynligvis skal bruge donorsæd, hvis jeg engang i fremtiden vil have børn, der deler mine gener. Jeg kan derfor sagtens sætte mig ind i usikkerheden ved en eventuel længere ventetid.

Jeg har dog et ben i begge lejre, idet jeg er undfanget med en anonym sæddonor. Som donorbarn kender jeg omkostningen for os donorbørn, som har fået frataget retten til at kende vores genetiske ophav. Derfor mener jeg, at fokus i debatten om donorbørn alene bør være på børnene og ikke de vordende forældre.

Derudover hviler anonym sæddonation i dag på en falsk præmis. For enhver person, der er villig til at betale omtrent 500 kroner, kan i dag få taget en DNA-test for slægtskab og uploade resultatet på en testudbyders hjemmeside. Derigennem kan man finde sine genetiske slægtninge, hvis de også har taget testen.

Så et donorbarn kan i princippet finde sin donor, hvis en af donorens nære slægtninge har taget testen. Derfor er det reelt ikke muligt at sikre en donors anonymitet. Cryos – verdens største sædbank – anerkender selv dette på deres hjemmeside.

I min optik er der brug for en ændring af dansk fertilitetslovgivning, så åben sæddonation er den eneste mulighed. Kun sådan kan donorbørnenes tarv sættes i centrum, da fremtidens donorbørn vil have en bedre mulighed for at kende deres ophav.

Josefine Palmø, donorbarn, LGBT+-person.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Hansen

I Sverige tillader loven ikke anonym sæddonation. Netop af hensyn til barnets tarv og dets etiske ret til at kende sit fædrende ophav. Interessant nok, valgte en del svenske kvinder at drage til Danmark for at blive incimineret med anonym sæd, for dermed at springe den hjemlige kø til det lille udbud af ikke-anonym sæd over. Eller måske ønskede nogle svenske kvinder overhovedet ikke, at barnet skulle gives muligheden for at kende sit genetiske ophav.
Modellen med at barnet kan få oplyst doners identitet, når barnet er fyldt 18, er en klar forbedring. Definitivt at fratage barnet muligheden for at opsøge sit ophav, er en overgreb på barnet, hvilket svenskerne forstod fra starten...

Pernille Rübner-Petersen

Tja - hvis det er i donorbarnets tarv ikke at blive født.. så kan man sagtens stoppe udbuddet af anonym donorsæd..

Måske er det vitterlig det etisk korrekte for barnet ikke være kommet af anonym donorsæd.. men tilsyneladende er det mange donorers beslutning IKKE at kunne blive identificeret eller kontaktet ... hvor interessant er det for barnet at kunne opsøge sit genetiske ophav, hvis donoren faktisk ikke vil have det..?

Selvom donoren er kendt er donoren ikke forpligtet til at møde barnet, hvis barnet ønsker det, når det er myndig - så vidt jeg forstår, - .. men det afhænger måske af donor-bureauet ?

Under alle omstændigheder - hvis donoren kan have op til 12 familier, som han kan have i Danmark (så vidt jeg forstår) - kan det være rigtige mange børn donoren kan blive kontaktet af med ønsket om at møde ham.. eller risikere at blive opsøgt af.. og sandsynligvis skuffe børnene. Donoren har oftest absolut ingen som helst interesse eller emotionel investering i, eller blot fornemmelse for, det pågældende barn.

Problemet er vel, at hvis det genetiske ophav først er kendt, så er donorens identitet også kendt?

Ergo, for at imødekomme skribentens ønske skal man altså kunne identificere genetikken men ikke nødvendigvis personen, der bærer den. Er det muligt i vores digitale tidsalder, hvor alting kan googles..?

Det er klart at der er en grundlæggende nysgerrighed og længsel efter at kende sit genetiske ophav eller sågar møde den pågældende donor, men i forhold til konsekvensen - at langt færre donorbørn vil blive født og et skjult, ureguleret marked sikkert vil opstå, er 'ukendt donor' som mulighed nok at foretrække.

Michael Hansen

Det handler ikke om, hvad mødre eller donerer ønske fsv. angår anonymitet, men derimod at man ikke bør overgribe sig på barnet eller det senere voksne menneske ved at afskære det muligheden for at kende sit ophav. Det er ikke tale om at barn og fader nødvendigvis skal danne en relation, men alene at vide hvorfra og hvoraf man er opstået...

erik pedersen

Fertilitetsbehandling hører slet ikke hjemme i en overbefolket verden.

Mvh Hanne Pedersen