Kommentar

EU har givet diktatoren Erdogan nøglerne til Europa

Det går tilbage for demokrati og menneskerettigheder i Tyrkiet, men EU formår ikke at sige fra over for Erdogan. EU-toppen virker til at frygte en konfrontation med Tyrkiet, men Tyrkiets økonomi er langt mere afhængig af os, end vi er af den, skriver Søren Søndergaard og Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten i dette debatindlæg
Når Erdogan laver sin finte, får EU-toppen en undskyldning for deskalering over for Tyrkiet, som de kan bruge i offentligheden. Det gør de – ikke fordi Erdogan snyder EU-toppen – men derimod fordi EU ikke ønsker en hård konfrontation med Tyrkiet, skriver Søren Søndergaard og Nikolaj Villumsen i denne kommentar.

Når Erdogan laver sin finte, får EU-toppen en undskyldning for deskalering over for Tyrkiet, som de kan bruge i offentligheden. Det gør de – ikke fordi Erdogan snyder EU-toppen – men derimod fordi EU ikke ønsker en hård konfrontation med Tyrkiet, skriver Søren Søndergaard og Nikolaj Villumsen i denne kommentar.

AA/ABACA/Ritzau Scanpix

Debat
21. juli 2021

Det går kun én vej for menneskerettigheder og demokrati i Tyrkiet, og det er den gale vej.

Senest har den tyrkiske forfatningsdomstol indledt en sag om at forbyde det prokurdiske venstrefløjsparti HDP og fratage næsten 500 ledende HDP-medlemmer deres ret til at være politisk aktive. HDP har ellers ikke gjort andet galt end at være i politisk opposition til præsident Erdogan. Tyrkiet er også officielt udtrådt af Istanbulkonventionen, der beskytter kvinder mod vold i hjemmet.

Det er blot de seneste eksempler. Ellers er der fortsat journalister og politiske modstandere, der sidder fængslet, samtidig med at Tyrkiet begår militære interventioner i kurdisk-dominerede områder i Irak og Syrien, hvilket er brud på international lov.

Erdogans kurs kræver international handling. Der skal økonomiske og politiske sanktioner til. Som geografisk nabo har EU muligheden for at spille en positiv rolle i den proces, men indtil nu går det kun den modsatte vej – mod en blødere EU-linje over for Tyrkiet.

Ærligt talt, så har Erdogan udmanøvreret EU-toppen politisk.

Erdogans finte

Erdogans politiske finte går ud på at tage mange gidsler. Ikke i ordets oprindelige forstand, men forstået i en storpolitisk kontekst – Erdogan gør en masse, der forårsager fordømmelse i EU, og når konsekvenserne så nærmer sig, nedtrapper Tyrkiet enkelte steder. Det går altså to skridt tilbage, før Erdogan giver en indrømmelse, der er et skridt frem. Og det får han lov til.

Det seneste års tid har det drejet sig om konflikten i det østlige middelhav. Her har Tyrkiet krænket Cyperns suverænitet ved at lave prøveboringer efter naturgas ud for den cypriotiske kyst. Tyrkiet mener godt nok, at kyststrækningen er deres, men det er en tolkning, der går imod den internationale konsensus.

I hele efteråret og helt ind i foråret optrappede Tyrkiet konflikten, og der var bekymringer om et regulært militært sammenstød med Grækenland. Da sanktionerne nærmede sig omkring EU-topmødet i marts, kom der andre boller på suppen. Pludselig blev Tyrkiet mere medgørlige og var klar til at stoppe sin aggressive adfærd i cypriotisk farvand.

Mens alles øjne ser mod det østlige middelhav og en mildere tyrkisk adfærd, kan Erdogan i fred chikanere det tyrkiske folk. Det er nemlig i samme periode, at førnævnte angreb på rettigheder og demokrati er foregået.

Bange for Erdogan

Der kan findes to forklaringer på, hvorfor EU ikke sætter hårdere ind over for Tyrkiets menneskerettighedskrænkelser og demokratifjendske tiltag.

Den første er, at man bliver snydt af den finte, som Erdogan laver. Det er muligt, at Erdogan er klogere strategisk, når det kommer til den geopolitiske spilleplade. At han simpelthen bare har snøret EU-toppen. Vi tror dog mere på en anden forklaring.

Når Erdogan laver sin finte, får EU-toppen en undskyldning for deskalering over for Tyrkiet, som de kan bruge i offentligheden. Det gør de – ikke fordi Erdogan snyder EU-toppen – men derimod fordi EU ikke ønsker en hård konfrontation med Tyrkiet. EU’s aftale om flygtninge med Tyrkiet giver nemlig Erdogan magten til at åbne porten for migranter og flygtninge til EU. Man har med andre ord givet nøglerne til Europa til en diktator, der ikke har respekt for menneskerettigheder og demokrati.

I en tid, hvor den xenofobiske højrenationalisme har vind i sejlene, tør EU’s ledere ikke lade en flygtningevandring gennem Europa finde sted af valgstrategiske årsager. Kort sagt er EU’s statsledere bange for Erdogan.

EU kan ramme Tyrkiet på økonomien

EU har ellers midlerne til at sætte Erdogan på plads. For nylig spurgte vi udenrigsministeren, hvilke fordele Tyrkiet har af samarbejdet med EU. Ikke overraskende er Tyrkiet enormt økonomisk afhængig af relationen til EU.

I 2020 kom 33,4 procent af Tyrkiets import fra EU, og 41,3 procent af landets eksport gik til EU. EU’s import fra Tyrkiet udgjorde 62,6 mia. euro, mens eksporten udgjorde i alt 69,9 mia. euro. Samarbejdet med EU har altså enormt stor betydning for Tyrkiets økonomi, hvor især Toldunionsaftalen spiller en stor rolle. Handlen mellem EU og Tyrkiet er mere end firedoblet siden ikrafttrædelsen af Toldunionsaftalen i 1995. Omvendt stod Tyrkiet kun for 3,6 procent af EU’s samlede varehandel med verden i 2020.

EU kan ramme Tyrkiet på økonomien, så det gør ondt. I stedet er det modsatte på vej til at ske. I konklusionerne fra EU-topmødet i juni fremgår det, at man på teknisk niveau begynder at se på Toldunionsaftalen. Med andre ord er arbejdet for yderligere økonomiske fordele til Tyrkiet gået i gang.

Erdogan får altså guleroden, når man burde give ham pisken og vise solidaritet med et undertrykt tyrkisk folk. Mette Frederiksen og Jeppe Kofod må snart komme ind i kampen, så vi fra dansk side kan presse EU til at sætte tyrannen Erdogan på plads.

Søren Søndergaard og Nikolaj Villumsen er henholdsvis EU-ordfører og medlem af EU-Parlamentet for Enhedslisten.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her