Kommentar

Georg Metz: Folketingsmedlemmer har åbenbart carte blanche til at opføre sig skruppelløst

Udhængning af navngivne forskere aktualiserer yderligere advokat Asger Thylstrups netop genudgivne bog ’Injuriesager, ærekrænkelser og ytringsfrihed’. Lad os benytte anledningen til at diskutere rimeligheden i injurielovgivningen samt politikernes ytringssærstatus
Henrik Dahl (på billedet) har under en folketingsdebat om politiserende og aktivistisk forskning, kaldt mellemøstforsker Jakob Skovgaard-Petersen for notorisk enøjet og hans forskning uanvendelig.

Henrik Dahl (på billedet) har under en folketingsdebat om politiserende og aktivistisk forskning, kaldt mellemøstforsker Jakob Skovgaard-Petersen for notorisk enøjet og hans forskning uanvendelig.

Anders Rye Skjoldjensen

Debat
2. juli 2021

Forvaltningen af ytringsfriheden siden muhammedkarikaturerne har haft sine dårlige dage. For tiden i udfaldene mod navngivne forskere for påstået uhæderlighed. De to levebrødspolitikere: Liberal Alliances indebrændte Henrik Dahl og Dansk Folkepartis dokumentfalsktiltalte Morten Messerschmidt er kravlet omvendt op på krikken og skamrider anstændigheden i populistisk konkurrence med Mette Frederiksens løjtnanter.

Debatten, som de to skallesmækkere fra nedsmeltende partier har kridtet op, og som et folketingsflertal i en grynet udtalelse støttede uden at støtte helhjertet, men alligevel stemte for, opviser en mildt sagt asymmetrisk dialog.

Folketingsmedlemmer, i fald de opfører sig skruppelløst, og det gør de to, har både serveret og fordel inde og ude. Statsskik og hævd tilmåler politikere så at sige uendeligt tøjr i ytringsfrihedens ånd. Ydermere nyder folketingspolitikere noget nær ubegrænset ytringstilgang. Politikere som de to er dertil rutinerede i intimideringens sortekunst og når vidt ud med deres nedgørende overskriftduelige møgfald mod fordomsfuldt udvalgte institutioner og personer.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Thomas Frisendal

Tak Metz - det lettede!

Maj-Britt Kent Hansen, Rikke Nielsen, Søren Bro, Steen K Petersen, Gert Romme, Lili Kress, Jan Bjerregaard, Pietro Cini, Peter Beck-Lauritzen, K M, Poul Genefke-Thye, Inge Lehmann, Susanne Kaspersen, Ole Eskesen, Gitte Loeyche, Svend-Erik Runberg, Eva Schwanenflügel og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Hvis der er en, der kan sætte Morten Messerschmidt på plads, så er det Rosa Lund. Det er bare mægtigt.

Peter Beck-Lauritzen

Sjovt, at HD & MS ikke kan få øje på, samt kommentere på B(l)æredygtig Landbrug(netop tabt rettsag mod forsker) & Landbrug & Fødevarer noget tvivlsomme enøjede fremfærd med sandheden!
Men, måske er de herrer sponsoreres af samme, med danskernes statsmidler!

Søren Bro, Kim Houmøller, Jan Bjerregaard, Flemming Kjeldstrup og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Parlamentarikeres respektløse opførsel overfor borgere, presse samt konventioner og landets egne love er ikke nogen dansk foreteelse.

Det sker tilsyneladende i alle EU-lande - eller i hvert fald ikke åbent i alle EU-lande. men det er ved at være ganske udbredt. Og man kan sagtens argumentere for, at demokratiet er under pres.

- I hvert fald det demokrati som vi kender, er under pres. Og borgerne, der faktisk ejer samfundet, bliver nødt til at udvikle deres demokratisk værktøjer, så de kan håndtere de skruppelløse politikere.

Søren Bro, Jens Hovmand, Pietro Cini, Lise Lotte Rahbek og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Gert Romme.
Foreløbigt kan vi konstatere, at demokrati(=folkestyre) er blevet afløst af folkestyrings-mekanismer.

@ Pietro Cini,

Jeg syntes, du har ganske ret.

Men jeg vil virkelig håbe, at nogen kan tage sig sammen og skabe en tværpolitisk protestgruppe på sociale medier, der, med lidt god omtale, kan vokse sig stor og stærk, og kan presse forandringer i gennem.

Mads Skjern, da han vendte tilbage fra USA: Jeg har skuet ind i fremtiden. Lad os håbe, at det ikke stadig gælder:
https://thehill.com/changing-america/enrichment/education/559881-florida...

Rikke Nielsen

Troede det var sponsorbilletterne, du ville tale om, men enig i, at der tegner sig et billede af (nogle) politikere på vej ned ad moralens glidebane. Naser Khader er et yderligere godt eksempel på dette.