Vi har ikke nogen samtale om klimaforandringerne. Det er selvfølgelig forkert, fordi der tales om dem hele tiden. Alarmistiske nyheder om 50 graders varme i Canada og snestorm i Colorado på samme tid. 48 grader i Sibirien og oversvømmelser af alle vejene i en amerikansk storby.
Historier om store klimaløfter og Green New Deals. Videnskabsfolk, erhvervsledere og politikere holder flotte taler om, at vi ikke kan være det bekendt over for vores børn. Vores hus brænder, siger Greta Thunberg. Paven og den amerikanske præsident siger, at hun har ret. Men mange siger, det allerede er for sent. Vi er tilhængere af rapporterne, historier, de flotte taler og løfterne. Og den store tvivl.
Men rapporter og opråb og handleplaner er ikke samtaler.
Urealistisk realisme
Samtaler bygger på fortællinger, ideer og udvekslinger af erfaringer. Men vores fortællinger, politiske ideer og forståelse af vores erfaringer passer ikke til en virkelighed, hvor naturen forandrer sig og griber ind i vores liv. Som forfatteren Amitav Ghosh sagde her i avisen for en uge siden: Den tradition, som har præget vores forståelse af god litteratur, antager, at menneskene er de aktive i verden, og naturen er det passive terræn.
Dramaet er i det enkelte menneske eller mellem menneskene. Det er mest i børnelitteraturen og science fiction, at naturen også handler. Selvfølgelig er der undtagelser, men det er et signalement af et hierarki. Det ironiske er, at den tradition, som skulle være realistisk, flytter blikket væk fra det største drama i virkeligheden. Vi ser tilsvarende i vores tv-serier, film, popmusik og populærkulturen, at svaret på spørgsmålet i Hamlet »who’s there?« er mennesket. Når vi sidder foran skærmen eller går ud og lytter til musik, sidder vi inde i huset, som brænder, og kigger et andet sted hen.
De politiske ideer, vi er blevet dannet af og lærer at analysere verden igennem, antager også, at mennesket handler, og naturen er den underordnede, ordnede baggrund. Der er ingen forestillinger om forholdet mellem mennesket og naturen i demokrati, menneskerettigheder, ’frihed, lighed & broderskab’, civilisationernes sammenstød, socialisme og liberalisme. Når man lærer at tænke gennem disse begreber, kan man sagtens sige noget klogt om forholdet mellem mennesker, men man bliver let dummere, når man skal tale om vores relation til naturen.
Det kender jeg selv alt for godt. Det er ligesom et instrument, man intellektuelt ikke har lært at spille på. Det er nok noget af forklaringen på, at mange brillante begavelser og storartede intellektuelle nærmest ikke har skrevet om klimaet i de seneste tre, fire årtier, hvor vi har udledt flere drivhusgasser end i resten af menneskehedens historie. Psykologien er blevet en slags folkevidenskab, hvor alle taler om mindreværdskomplekser og depression, mens naturvidenskab forekommer fjern for flertallet.
Søren Kierkegaard slog berømt forskellen på frygt og angst fast. Frygten er rettet mod noget i verden, hvorimod angsten er rettet mod mennesket selv, døden. Og angsten er det oprindelige, væsentlige fænomen, mens frygten er afledt og underordnet. Den materielle virkelighed forekommer således irrelevant. Jean-Paul Sartre radikaliserede den indstilling: Vi er nu på et plan, hvor der ikke er andet end mennesker, skrev han.
At leve klimaforandringer
Vi er nu på et plan, hvor det står klart, at Sartre også her tog fejl. Menneskene er ikke de eneste, der handler i verden. Det er et eksistentielt anliggende, at komplekse dynamikker i naturen er forskudt og virker sammen på en måde, vi ikke kan forudsige eller overskue. Det er former for ufrihed og trusler mod vores hjem og sikkerhed, som vores fortællinger og ideer ikke har forberedt os på. Den periode, hvor vi troede, kampen for frihed kun stod mellem mennesker, er definitivt forbi.
Én ting er, at vi skal tilegne os den nye tilstand for at mobilisere til kamp mod forandringerne. Men vi skal også lære at leve med dem, fordi klimaforandringer er en horisont for resten af vores liv. Det er rædselsfuldt og uhyggeligt. Men det er også en inspiration og en opgave. Gennem samtaler bygger mennesker en fælles verden. Og hvis den verden ikke reflekterer vores virkelighed, bliver vi ufri og afmægtige. Jeg er sikker på, at ideer og fortællinger til klimaforandringernes epoke allerede er ved at blive udviklet, og at vi allerede har en stor idéhistorie og fortælletradition, som vi skal genopdage. Vi er ikke de første i historien, som oplever, at huset brænder. Men vi bliver de sidste, som troede, ilden fra omverden var slukket for altid.
I dag får man kun fat på virkeligheden ved at demonstrere for klimaet. Det er ude på gaden det foregår. Det er der, politikerne lægger mærke til folkestemningen. Hvis vi er for få der, hvad vi altid er, er befolkningen tilfreds, tænker de. Er der fx kæmpedemonstrationer mod de nye motorveje? Niks, og dvs at befolkningen bifalder dem. Er der kæmpedemonstrationer mod landbruget? Er der kæmpedemonstrationer mod at sælge landet i småbidder?
Tingene ændres først, når vælgerne står, går og råber ude på gaden. Sådan er det bare, så afsted!
Mit nye album Huset Brænder fortæller samme historie. Mine sange er samtaler med naturen, fortællinger, ideer og udveksling af samtaler. Ingen synes at have bemærket det. Musikverdens folk og kritikere har så afgjort ikke forstået at vores hus brænder. For dem handler alt stadig bare om identiteter og hjerte og smerte.
https://drive.google.com/drive/folders/1q8WMh2-1CdYPlErnd35gm9atK83sYg9s...
Jeg skriver selv mange klimasange, der bliver sunget til demonstrationerne, og det kan være meget godt, men når jeg fx går ned ad en gågade og ser på folk, spørger jeg mig selv, hvad der skal til, før de demonstrerer for deres egne børns fremtid.
Der sker ikke noget i Danmark, der får folk op af stolen. Ikke engang i USA og Canada, hvor folk bliver ‘brændt på bålet’, sker der noget. Det er ligesom om, at det er umuligt, at folk siger: “Nu må det være mig, der skal ud på gaden og råbe op. Nu er det mig, der skal sætte krydset et andet sted”.
Selv os ‘De sidste dages hellige’ kommer til at stå med valget mellem Mette og en blå regering og blive nødt til at stemme på S, bare fordi vi ikke udgør den folkelige modstyrke, der blæser S og højrefløjen ud af Folketinget.
Det er ikke inden for partierne, der kommer til at ske noget, det er udenfor, men jeg ved ikke, hvad der skal til. De nye motorveje, den rene ødelæggelse af natur og stilhed, burde få bægeret til at flyde over, men der er jo et kæmpeflertal for dem.
Uddannelsesniveauet, kæmpehøjt, hjælper ikke noget. De klogeste økonomiske vismænd er rene idioter. Folks hjerter er frosset til is. Når de højeste varmegrader ikke kan tø dem op, hvad kan så? Det er spørgsmålet.
Læste lige Runes leder igen.
Ja, en ny fortælling, men hvad skal den handle om? Det skal være en, vi skaber i fællesskab, og den skal være positiv. Vi kan sagtens male fanden på væggen, men det bæredygtigt samfund fx er ikke beskrevet særlig tydeligt. Det bliver mest til noget teknologisk, grønne ting, grøn vækst. Grøn levevis, der ikke har noget at gøre med at købe det rigtige, men hvordan vi skal forholde os hinanden er meget svagt beskrevet. Skal vi have det her med over i det bæredygtige samfund: Kirke, Konge, Krudt og Kugler og kapitalisme eller skal vi lade det blive tilbage?
Der tales om omstilling, men jeg kan ikke se, at der er så meget, vi vil skifte ud. Det hele bliver bare malet grønt. Grøn kirke, grønt kongehus, grønne atombomber og en grøn kapitalisme.
Holberg sagde disse kloge ord i et af sine skuespil: Det angår også dig, når naboens væg brænder.
Nu brænder væggene rundt omkring til de andre naboer på kloden, mens vi planlægger nye motorveje. Vi er jo komplet sindssyge.
Interessant at se, at der filosoferes og skrives "evangelier "om noget, der burde være helt grundlæggende, nemlig at leve i pagt med naturen. Se til Jordens oprindelige folk - så kan man se, hvad vi har ignoreret siden industrialiseringen tog fat.
Niels-Simon Larsen. Du skriver:'Vi er jo komplet sindssyge.'
Jeg er ikke sikker på om jeg er enig
Rune Lykkeberg
Videnskabsfolk, erhvervsledere og politikere
Paven og den amerikanske præsident
Det er nok noget af forklaringen på, at mange brillante begavelser og storartede intellektuelle nærmest ikke har skrevet om klimaet i de seneste tre, fire årtier, hvor vi har udledt flere drivhusgasser end i resten af menneskehedens historie
Søren Kierkegaard
Jean-Paul Sartre
Tjaeh. Du har jo nok ret,
Så lad os stikke hovedet ned mellem lårene og kysse vores røv farvel. Så kan naturen få lov til at leve sit eget liv uden indblanding fra de sindssyge dele af den.
Det der virkelig kan undre er, at vi ikke har sørget for lighed og retfærdighed på kloden - alt imens de ikke-menneskelige faktorer har været mindre truende - end på dinosaurussernes, syndflodernes, askeskyerne, polvendingerne og istidernes tid. Samtidig med at de rigeste bliver stadig mere absurd rigere.
Igen det autoritære konforme Danmark– genlyden fra Ji Jinping? ”tak være vores ledere lykkedes vi kinesere sammen at udvikle landet til en relevant nation i verden” hvilket jeg er enig med ham i.
Kierkegaard: hvert individ er ansvarlig for sine handlinger, som definerer det vi ER. [slutningen på ”begrebet angst” for eksempel]. Simplere udtrykt i kriminal filmen Along came a spider” : ” Vi gør det vi ER”.
Det intellektuelle Danmarks, intellektuelle avis, intellektuelle chefredaktør er fortaler for det autoritære samfund: staten ved hvad der er bedst! Du kan kun sutte direktiver og påbud til dig. Statens styring af dine handlinger overordnes dit eget ansvar for at være den du ER. Frihed er frihed til at følge Statens anvisninger, det er enkelt at være dansker.
Når jeg ser på den verden vi har skabt i skaberværket, så har jeg mistet tilliden til mennesket. Der er en stemme, som siger at ungdommen vil noget andet, men når jeg er vidne til den verden de lever i, med influencers der skaber en illusion om det perfekte liv gennem gennem filtre af materialisme , så ser jeg kun ned i en afgrund, der er lige så sort som fortiden. Jeg oplever en ungdom som er lige så besat af forbrug som de tidligere generationer. Jeg er enig i, at vi har brug for nye linser at se verden gennem, for med eksistentialismen har vi kun stirret os blinde i vores egne navler og glemt at eksistens kræver en verden at eksistere i.
Under halvdelen af Ærøs vandboringer har "rent" vand så vi blander vandet for at det kan klarer efterspørgslens, især når de inviterer så mange tourister.
Jeg så en ørn da jeg gik efter smøger i formiddags så der lidt natur. Kysterne er ret befængt med insekter pga. af varmeperioden så der lugter lidt på badestrandene men det kan en is få en til at glemme.
Jeg er nedtrygt i dag!
Tak til Lykkeberg, igen, igen!
Du har fat i den lange ende.
Den kristne fortælling er og bliver en morallære om, hvordan vi skal være over for hinanden. Den har ingen kosmologi, verden som sådan er den irrelevant. Den er udsprunget af en tid, hvor 'væk' virkelig fandtes, der hvor man dumpede sit affald, nemlig ud gennem et hul i bymuren. At danske præster mener, de kan gøre deres fortælling 'dagsaktuel' ved med en plathed at sige, at 'vi skal passe på Guds skaberværk', vidner blot om intellektuel uformåenhed.
Vi har desuden et humaniora, der generelt abonnerer på et fattigt billede af naturvidenskab som værende teknikaliteter til naturbeherskelse, instrumentel fornuft, tømt for eksistentiel mening, relevans og værdi, og som derfor tror sig berettiget til ignorance.
Løgstrup var en teolog, der nærmede sig en menneske-naturfortælling, blot kunne han ikke slippe tvangstanken 'Gud'.
Naturvidenskab har mange 'skoler', hvoraf nogle har storslåede fortællinger om orden og kaos, tilfældighed og evolution, stoffets evne til selvorganisering, organismens mysterier, samt grænser for vækst, information og kontrol. Her mangler den folkelige forståelse i miserabel grad. Fortællinger om os som natur i naturen må nødvendigvis være baseret på indsigt.
Bohr, Prigogine, Bateson, Odum, Kauffman, Morowitz, Hoffmeyer, Davies ... et lille udpluk af relevante 'natur-fortællere'.
Vi havde en knap i fritiden hvor der stod "pyt" over. Fritiden var mit sidste stop i 2019 på arbejdsmarkedet. Jeg knækken en tand i går som jeg ikke kan se mig ud af.
Den gennemhuller min økonomi. En ny tand koster 2,5% af en Tesla 3 ca. 10.000 som er det jeg får i måneden på overførselsindkomst.
Så Verden skal være velkommen til at gå under. Så i ikke hvordan de svedte i Canada, sommerbrændene gentager sig og vejret over DK er stadig en overraskelse hver eneste dag. Juhuu. Jeg så en havørn kredse over Ærø ud over de sædvanlige 50-årige på motorcykler og de endnu ældre i de forbandede mobil-homes. Det er man er som fremdriver den meningløse adfærd som får det hele til at ramle - og jeg er ligeglad til jeg får et arbejde og en ny tand.
Tak for et skarpt indlæg Rune Lykkeberg. Perspektiveringen har absolut kant.
Rune skriver, at der er behov for en ny fortælling, og den skal se sådan ud:
For et par år siden var der 50 graders varme i Indien. Der var noget lignende i Australien. Nu er den gal i USA og Canada, og det bliver der snakket mere om, fordi disse lande har mere med os at gøre. Den er også gal i Rusland, hvor tundraen påvirkes, og så pipler metangas ud, og det er vi virkelig bange for.
Den fortælling sørger videnskaben for at fortælle os.
Derpå kommer den fortælling, som vi skal fortælle, og den hedder: Hvordan har vi det så med det?
Mette, Dan og Ida er så bekymrede, at de beordrer flere morotveje bygget.
Det store flertal af befolkningen bekymrer sig udelukkende om at komme tilbage til de gode, gamle vækstdage og vil stemme på de tre nævnte. Det vil flere venstreorienterede også gøre for ikke at få en blå regering.
Hvis den nye fortælling skal indeholde andet end mere af det gamle, skal der gås radikalt til værks, og hvor mange vil det? Højere oppe i tråden skrev jeg dette:
“ Skal vi have det her med over i det bæredygtige samfund: Kirke, Konge, Krudt og Kugler og kapitalisme eller skal vi lade det blive tilbage?:
Ikke engang mine gode klimavenner tør rigtigt tage den handske op, for det nævnte er så populært som ingen sinde før. Hvis vi ikke konkretiserer vores holdning bliver det til Bragesnak. En masse velmenende mennesker kører frihjul med sniksnak.
Ud med alt det, der ødelægger børnenes fremtid, og det er næsten det hele. Det er det, der er problemet. Vi hænger fast i gamle emmer om alles lige ret til at brænde Jorden af. Vi skal ned i forbrug, og det skal være nu. Alle regeringens grønne tiltag kræver en kolossal masse ressourcer. Gevinsten kommer først om mange år efter en masse hedebølger. Jeg kan ikke tåle varmen mere, bliver slap og slasket og skal ned at ligge. En masse mennesker er døde af varme i år. Hvad venter vi på?
Fagforeningerne et er af de mest reaktionære og børnefjendtlige foretagender, vi har. Det viser sygeplejerskekonflikten også. Selvfølgelig skal de have en ordentlig løn, og når de har fået det, er der andre løngrupper, der også synes, at de er blevet overset.
Jeg vil godt støtte sygeplejerskerne med en tier, men ikke med en tyver, før jeg har hørt, hvad det er for et samfund, de går ind for. Det er garanteret Gud, konge og fædreland. De vil nok også gerne have deres børn døbt, onduleret og gift i en kirke en skønne dag, men jeg vil ikke støtte nogen, der støtter det nuværende samfund.
Det er Socialdemokratismen og fagbevægelsen der støtter et øget forbrug. De er så hoppeglade for at få lov at lave gravsten til deres børns grave, så de kan bevare deres arbejdspladser.
Hvordan får vi temperaturen ned? Det er det spørgsmål, der skulle beskæftige alle. Det gør det også, for der er snart ikke en eneste reklame på stationer, i aviser og biografer, der ikke slår på det grønne. Alle er tilsyneladende glade for at bedrage og selv blive bedraget.
Det kunne være alle tiders, hvis Information kunne blive talerør for denne nye fortælling, men er der abonnenter til det mon? Det er der, hunden ligger begravet.
En kommentar til:
"Gennem samtaler bygger mennesker en fælles verden. Og hvis den verden ikke reflekterer vores virkelighed, bliver vi ufri og afmægtige."
Jeg sidder og arbejder med Adornos tænkning og fandt følgende citat frem som en svar på, hvor det bl.a. er gået galt:
"Myten går over i oplysning og naturen i blot og bar objektivitet. Menneskene betaler for forøgelsen af deres magt med fremmedgørelsen for det, de udøver magt over. Oplysningen forholder sig til tingene som diktatoren til menneskene. Han kender dem for så vidt, som han kan manipulere med dem. Derigennem bliver deres I - sig - selv til et For - ham. I forvandlingen afsløres tingenes væsen sig altid som stadig det samme, som herredømmets substrat. Denne identitet konstiturerer naturens enhed".
Horkheimer og Adorno: "Oplysningens dialektik" (oprindelig udgave fra 1944).
For ca. 12.000 år siden levede menneskeheden af (og med) naturen. Mennesker havde spredt sig ud over planeten. Man regner i dag med, at vi dengang var nogle få millioner mennesker. Ca. 10 gange så mange som der i dag er tilbageværende chimpanser. Dem er der nogle hundrede tusinder tilbage af.
Vi havde allerede udryddet mange af de store pattedyr, og selvom vi kun var få millioner mennesker begyndte det at knibe med føden. Det er med stor sandsynlighed årsagen til at vi begyndte at dyrke jorden. Så kunne vi producere føden selv. Bemærk at vi allerede dengang havde slidt planeten så meget at det begyndte at være svært at brødføde befolkningen.
I dag, 12.000 år efter, er vi ca. 1000 (tusinde!) gange så mange mennesker på Jorden. Tænk lige over det! 1000 gange så mange som dengang vi havde nået planetens naturlige bæreevne. Det tror nogen mennesker er et tegn på hvor godt vi har klaret os som art.
Siden vi begyndte at dyrke jorden har vi nu stort set dyrket (kultiveret) halvdelen af den. Stort set alle de store pattedyr har vi jaget til der ikke var nogen tilbage af dem, og i stedet er vi begyndt at dyrke dyr i stalde og på marker i stedet. Jeg ved at tal er skræmmende for humanister, men over 96% af den biomasse som udgøres af pattedyr er nu under menneskelig kontrol.
Dette har været muligt pga. landbrug, men landbruget er blevet afhængige af olie, kul og gas. Uden energi kan man simpelthen ikke lave føde til 8 milliarder mennesker. Vi ved alle at vi skal holde op med at brænde olie, men det problem løser sig selv, for vi har allerede brugt halvdelen af den. Her er det værd at bemærke at vi nu bruger mere olie end nogensinde før. Fra 1950 til 1970 seksdoblede vi vores forbrug af olie.
IPCC og klimaproblemet er nu små 35 år gammelt. I dag har vi fået etableret ca. 2% af den alternative energi som skal til for at "redde" os. Hvis man skal skære tingene ud i pap, så kommer vi snart til at opleve meget alvorlige problemer med at skaffe føde nok, også I Danmark. Ikke i morgen men prøv at se på tallene ovenfor, og spørg dig selv hvor lang tid der vil gå. Så forestil dig en Verden hvor halvdelen af befolkningen er ved at dø af sult. Hvis du synes det er irriterende at nogen stjæler din cykel, så skal du nok begynde at forberede dig lidt på fremtiden.
Det er selvfølgelig ikke noget vi mennesker har lyst til at forholde os til. Bare det at forholde os til vores egen banale dødelighed er svært. Derfor fortsætter vi. Det er det mindst ukomfortable, så længe det varer. I mellemtiden opfinder vi ord som "Alarmistiske".
'Vi skal lære at forstå verden helt forfra, hvis vi ikke skal ødelægge jorden', står der nedenunder.
Ok så gør vi det. Så er den potte ude. Færdig arbejde.
Tak for hjælpen.
https://www.youtube.com/watch?v=E4pWZGBpWP0&t=0s
Morten Balling.
Hvad nytter talrytteri? Aldrig før i menneskehedens historie har der været så mange beregninger.
Hvis man ikke chokeres over, at det bliver varmere og at isen smelter, kan nogle tal ikke hjælpe. Mette og Dan betjener sig af den højeste, tekniske ekspertise og alligevel foreslår de nye motorveje. De ved, det bliver værre, men retter sig ikke efter det.
@Niels-Simon Larsen
Mette og Dan er mennesker ligesom alle andre. Tal er bare tal, men de fortæller os noget brugbart. Om vi så vælger at bruge det brugbare er noget andet.
De tal jeg nævner ovenfor indgår i nogle meget komplekse beregninger. Lidt som med klimamodellerne, som bliver mere og mere komplekse (og nøjagtige). De, og debatten omkring dem, kan være svære at forstå, men det grundlæggende er at global opvarmning er et menneskeskabt problem, er der ikke blevet ændret et komma på, og det er dét budskab vi alle burde forholde os til. Hvis vi turde.
Den nye fortælling må være at vi materielt og forbrugsmæssigt skal indstille os leve i et nøjsomhedssamfund, som dog sagtens kan være rigt på en immatriel og introvers måde, hvis vi ellers skal gøre os noget håb.
Den fortælling er der næsten ingen, der gider høre på , fordi den er stik imod alt det de er opdraget til.
Den anden fortælling hedder Mad Max.
Menneskeheden har været begunstiget af relativt stabilt klima de sidste 5000 år. Men med den viden vi har om fortidens klima, ved vi at klimaet typisk langtfra er så stabilt.
Det stabile klima er en af forklaringerne på vores succes de sidste par 1000 år. Vi har kunnet opdyrke mere og mere jord, og derfor har fødevareproduktionen kunnet følge trit med befolkningsudviklingen, overordnet set. Men de tider er forbi. Stort set al dyrkbar jord er nu opdyrket, det resterende er enten for koldt, for tørt eller for næringsfattigt. Den eneste måde ny opdyrkning i større stil foregår på nu, er den destruktive fældning af regnskov, hvor jorden typisk kun kan dyrkes i få år inden den må opgives . Det er en metode der ophører senest, når den sidste regnskov er fældet.
Tiden med stabilt klima er forbi, hvad det indebærer er svært at forudse, men det kan betyde voldsomme ændringer for levevilkårene for store befolkningsgrupper.
Så store at vi vil stå magtesløse over for dem.
Hvad vil ske hvis den stabile vandtilførsel i Ganges, Nilen eller den gule flod svigter på grund af ændrede nedbørsforhold? Det vil true milliarder at menneskes livsgrundlag.
Vi befinder os i en meget sårbar situation.
Stenalderens mennesker oplevede også klimaændringer og vandstandsændringer. Men de flyttes sig blot et par kilometer og fortsatte deres tilværelse. Den mulighed har vi ikke i dag, vi kan ikke flytte millarder af mennesker fra kystbyerne rund om i verden
Att. Bo Jensen 4/7 13.06
Det, du skriver om humaniora, er nedslående læsning. På grund af den overfladiskhed, det afslører. Der findes mange humanister, der er glødende interesseret i naturvidenskab. Et berømt eksempel er Aldous Huxley.
Tillad mig desuden at nævne to italienere, Italo Calvino og Primo Levi. Sidstnævnte var kemiker. Du og dine sympatisører tilrådes at læses kapitlet "Odysseus' sang" i hans Auschwitz-erindringer "Om dette er et menneske".
De moderne Havne projekter er smarte på papir, i byråd, Lykke-politik og
i en drømme verden. Havnene var handel og Transport uden asfalt mm til 161 milliarder, moderne både kan køre ret hurtigt på vand. Vi har i Danmark ca 8000 km kyst linie. - DEN dag Naturen er i vores bevidsthed og i kroppen på os allesammen og vi indser konsekvensen, da kan du gå en Natur-tur med en målepind og se hvor højt en metervand står. Kan vi gå i vand? Afsmeltningen stopper ikke. Glem alt om havnebyggerier og motorveje, VI skal have en NY tankegang