Kommentar

Jo, højere løn vil afhjælpe manglen på sygeplejersker

Et lønløft vil fastholde unge sygeplejersker længere tid i jobbet, få flere til at søge ind på studiet og dermed mindske sygeplejerskemanglen. Og ja, det kommer til at blive dyrt, men der er ikke råd til at lade være, skriver sygeplejerske Erene Rusmann i dette debatindlæg
Hvis sygeplejerskerne får mere i løn, vil flere af dem have råd til at gå på deltid og dermed have færre ydervagter, hvilket vil kunne fastholde sygeplejersker med småbørn på afsnit med mange vagter.

Hvis sygeplejerskerne får mere i løn, vil flere af dem have råd til at gå på deltid og dermed have færre ydervagter, hvilket vil kunne fastholde sygeplejersker med småbørn på afsnit med mange vagter.

Tim Kildeborg Jensen

Debat
6. juli 2021

I artiklen »Højere løn kan afhjælpe manglen på sygeplejersker, men løser ikke i sig selv problemet« i Information den 16. juni citeres professor Kjeld Møller Petersen for at mene, at et lønløft ikke vil løse manglen på sygeplejersker.

Han understreger også, at der ikke er nogle simple løsninger på problemet. Jeg er enig med ham i, at der ikke er nogle simple løsninger, men jeg ved, at et lønløft vil bidrage stort i forhold til problemet med at rekruttere og fastholde sygeplejersker på afsnit med høj vagtbelastning.

Gennem mange år har jeg været vidne til, at mine unge kolleger forlader jobbet på mit afsnit, når de har fået barn nummer to. Det er ikke, fordi de ikke holder af jobbet, men familielivet hænger simplethen ikke sammen, når mor skal have så mange vagter.

Vagter er jo ikke ’bare’ tre 12-timersvagter hver tredje weekend (hvor man stort set ikke ser sine børn). Det er også aftenvagter, nattevagter og vagter til jul, påske og pinse. Så for at få familielivet til at hænge sammen er mine kolleger nødt til at søge væk til stillinger med færre eller ingen vagter eller videreuddanne sig og blive undervisere eller sundhedsplejersker. Vi mister dygtige og erfarne kolleger og skal (igen) i gang med at oplære nyansatte.

Mange nyansatte i et afsnit har betydning for vagtplanlægningen, idet det er vanskeligt at planlægge vagter med passende kompetencer, som igen betyder flere vagter til de erfarne. Mine kolleger forsvinder altså ikke fra sygeplejerskefaget – de forsvinder fra afsnit med høj vagtbelastning.

Et lønløft er løsningen

Det er en gammelkendt problematik i sygeplejerskekredse, at vi af hensyn til os selv og/eller familielivet kan være nødt til at vælge mellem arbejdsindhold eller arbejdstider.

Løsningen på ovennævnte er lige præcis et ordentligt lønløft. Det er jo sådan, at hvert afsnit har en pose penge til løn, som kan fordeles på for eksempel ti fuldtidsansatte eller 12-13 deltidsansatte.

Med en højere løn ville endnu flere få råd til at gå på deltid. Og jo flere sygeplejersker vi er på et afsnit, des færre vagter skal vi have, og det giver bedre arbejdsvilkår.

Tænk, hvis vi kunne ’nøjes’ med ottetimersvagter i stedet for 12-timersvagter i weekenden – og have færre aften- og nattevagter.

Jeg ved, at det ville få stor betydning for mine unge kolleger og få flere af dem til at blive på afdelingen. Jo færre der søger væk, des større kompetencer er der til stede i et afsnit. Det betyder, at der altid vil være ’en meget voksen’ til stede, som de nyansatte kan spørges til råds.

Jeg er klar over, at nogen nu vil sige, at vi da bare kan blive fuldtidsansatte, hvis vi ønsker højere løn. 

Hertil vil jeg svare: Læs ovenstående igen, hvor det forklares, hvorfor mine unge kolleger søger andre græsgange.

Andre vil spørge, om jeg da ikke er klar over, at der er sygeplejerskemangel, og om jeg har tænkt på, hvor dyrt det vil blive?

Jo, jeg er udmærket klar over, at der er sygeplejerskemangel, men jeg tror fuldt og fast på, at ovenstående kan fastholde unge sygeplejersker og få flere til at søge ind på studiet, og det vil mindske sygeplejerskemanglen. Og ja, det bliver dyrt. Men jeg mener faktisk ikke, at der er råd til at lade være, og med al respekt mener jeg, at vi har sparet op siden 1969, hvor man vedtog den tjenestemandsreform, der har lagt kursen for vores løn.

Så ja, Kjeld Møller Petersen – et ordentligt lønløft vil bidrage til, at vi kan rekruttere og fastholde sygeplejersker i sengeafsnit med høj vagtbelastning og dermed forbedre sygeplejerskers arbejdsvilkår, som ikke mindst kan få stor betydning for patientsikkerheden. Total win-win!

Erene Rusmann er børnesygeplejerske SD, klinisk afsnitskoordinator og vagtplanlægger.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Thomas Helbo Hansen

Grundlæggende handler sygeplejer-konflikten ikke om for lav netto-løn. Den handler om, at vi tillader strukturel diskrimination i dansk lovgivning. T69 er et stykke anakronistisk og diskriminerende lovgivning, der ikke hører hjemme i 2021. Den skal væk og erstattes af tidsvarende lovgivning. Det er KUN folketingsmedlemmerne, der kan gøre dette....

I mine øjne tager sygeplejer(ske)ne en KÆMPE kamp for holdet(os alle) ved, at insistere på at stukturel diskrimination skal høre fortiden til!

Jeg håber virkelig, at ALLE lønmodtagere (off. eller private) er klar til generalstejke, når sygeplejer(ske)ne snart bliver banket tilbage på deres (udpegede) plads nederst i herakiet...

Christian De Coninck Lucas, Erik Karlsen, Alvin Jensen, Peter Høivang, Ruth Sørensen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Søren Kramer

En lærer med anciennitet får knap en halv million om året inkl pension. Det har ikke fået antallet af studerende til at stige. Adgangskravene er lave og ansøgernes kvalifikationer er langt fra 25 år siden.
Pengene hentes altid inden for rammerne så konsekvensen er flere skolelukninger af små skoler, større klasser og øget effektivitets og produktivitetspres. Og omgivelser der ser det som verdens dyreste skolesystem. Højere løn har ikke været befordrende her.

En højere løn til sygeplejerskerne vil føre til omlægning af arbejdsprocesser, så mere arbejde udføres af lavere betalt arbejde eller udførsel af opgaverne på anden led så der spares timer til sygepleje. Fx fære samtaler. Det er måske ikke så tosset. Men det er umiddelbart svært at se lønnen som væsentlig motivation til at søge ind i faget og blive der. Lønnen er ok, det handler vel mere om at arbejdet ikke bliver for stressende.

Kampen for højere løn virker lidt gammeldags inden for de her faggrupper.

Altså - Vi der også er borgere i Sverige, møde masser af danske læger, jordmødre, radiologer og sygeplejersker i det offentlige svenske sundhedssystem.

Nogle fortæller, at det bl.a. skyldes arbejdspres, generelle ringe arbejdsbetingelser og lange vagter - ofte uden den officielle forudgående varsel. Men alle beretter, at lønnen er et problem.

Desuden ved vi, at der også i Norge opererer masser af danskere i sundhedssystemet.

Derfor er det vores opfattelse, at hvis man i Danmark sørger for ordentlige arbejdsforhold og rimelig løn, så er der et stort potentiale af danske sygeplejersker i nabolandene, man bør kunne trække hjem igen. Men har de stiftet familie, bliver det selvfølgelig svært.

Kim Houmøller, Eric Philipp, Erik Karlsen, Steffen Gliese, Alvin Jensen, Søren Christensen, Thomas Tanghus, Peter Høivang og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar

Erfaringsmæssigt er det både usikkert OG usundt at bruge løn som rekrutteringsmekanisme, specielt når det er sundhedssektorernes uholdbare ressourcesituation og stærkt kritisable arbejdsmiljøer, som er de tungeste årsager til at man ikke kan rekruttere og fastholde kvalificeret arbejdskraft - for dette problem er ikke forbeholdt sygeplejerskerne. Læger, sygeplejere, SOSU-assistenter m.fl. har man også store problemer med.

Krister Meyersahm

Når man skal tage stilling til, om man finder en given løn god eller dårlig, i forhold til andre faggrupper, må man retfærdigvis sammenligne på samme grundlag. Eksempelvis; honorering for 37 timers arbejde inkl. pension og i dagtimer. Tillæg der gives for arbejde udenfor normal dagtid, aften, nat og helligdage, skal holdes udenfor sammenligningsgrundlaget. Sygeplejerskernes startløn er herefter ca. 28600 om måneden og stiger først efter 8 år. Ikke prangende efter min opfattelse.

Vi er som skattebetalende borgere den egentlige arbejdsgiver for sygeplejerskerne og andre offentligt ansatte og jeg synes vi er nogle - nærrigrøve. Vi kan ikke være det bekendt.

Eric Philipp, Thomas Helbo Hansen, Ib Christensen, Steffen Gliese, Gert Romme, Alvin Jensen og Peter Høivang anbefalede denne kommentar
Jens Christian Jensen

Fint at der arbejder mange danskere i det svenske og norske sundhedsvæsen, Gert. Der arbejder altså også rigtig mange udlændinge i det danske sundhedsvæsen, så helt slemt kan det vist ikke være.
Der er dog helt sikkert plads til forbedring. Det er der mange stedet i det offentlige.

Peter Høivang

Lige nu er der udtaget 5000 til strejke blandt sygeplejerskerne.

Om 3,5 år mangler der 6000 sygeplejersker i forhold til det antal der er i dag.

@ Jens Christian Jensen,

Du har sikkert ret i, der arbejder udenlandske sundhedsansatte i det danske sundhedsvæsen. Men der gør der faktisk også i Sverige.

I vores lille sundhedshus med hospital til 72 senge er lederen tysk, og vores tandlæge er tysk. Men hen mod 20-25% af de ansatte er faktisk danske, og det er, efter min opfattelse, et meget højt antal, når man tænker på, at befolkningen i Sverige næsten er dobbelt så stor som i Danmark.

Men min tidligere læge, en dansk hjertelæge fortalte for en halv snes år siden, hvorfor har var i Sverige. Han havde jobbet i et af 2 operationsteam på Rigshospitalet. Der havde de pause mellem operationerne, der blev foretaget på samlebånd. Og efter pausen var der afsat 10 minutter til at se på næste patients situation. Da dette var alt for lidt, benyttede man en del af pausen til dette research. Samtidig var han kritisk til selve arbejdet, for på nogle team fik alle visiterede foretaget by pass, og på andre fik alle udvidelse, - og det var i øvrigt helt uafhængig af, hvad der passede bedst til patienten.

I Sverige fik de den nødvendige tid til forberedelser. Her blev der brugt tid på individuel research, som han foretog i detaljer med en ældre og erfaren operationssygeplejerske. Og først derefter talte de med patienten.

Jeg er også registreret borger i et andet land, hvor hele sundhedssektoren i øvrigt fungerer rigtig godt. Men her, ligesom i Danmark, arbejder en stor del at de uddannede i andre lande, - typisk Østrig, Schweitz, Italien og Tyskland. Og her anser man det for svineri med borgerne penge, at samfundet betaler uddannelsen, men at det er andre lande, der har gavn af den.