Læserbrev

Selv den højt besungne udbudsteori, som Cepos elsker, anbefaler højere løn til sygeplejersker

Er der mangel på arbejdskraft, må det personlige økonomiske incitament være for dårligt, siger de traditionelle økonomiske lærebøger. Og vi mangler sygeplejersker. Men pudsigt nok har jeg ikke hørt nogen fra Cepos anbefale højere løn til sygeplejersker, skriver professor emeritus i dette debatindlæg
Er der mangel på arbejdskraft, må det personlige økonomiske incitament være for dårligt, siger de traditionelle økonomiske lærebøger. Og vi mangler sygeplejersker. Men pudsigt nok har jeg ikke hørt nogen fra Cepos anbefale højere løn til sygeplejersker, skriver professor emeritus i dette debatindlæg

Mia Mottelson

Debat
16. juli 2021

Der er et aspekt af lønkonflikten mellem Dansk Sygeplejeråd og Finansministeriet, som påkalder sig overraskende lidt opmærksomhed: Afgangen af sygeplejersker har oversteget tilgangen. Det er ikke kun arbejdspresset under coronakrisen, der har spændt arbejdsbyrden hårdt for. Det er heller ikke, fordi der bliver uddannet færre. Tværtimod må manglen på sygeplejersker først og fremmest tilskrives ringe løn- og arbejdsvilkår – et forhold, der i øvrigt genfindes blandt jordemødre.

Hvad ville løsningen på denne konflikt være, hvis jeg (som samfundsøkonom) ræsonnerede ligesom de traditionelle udbudsøkonomer i Finansministeriet, tænketanken Cepos og tænketanken Kraka? De læner sig alle op ad den højtbesungne udbudsteori, især når arbejdsmarkedet er i fokus. Er der mangel på arbejdskraft, så må det være det personlige økonomiske incitament, som ikke er tilstrækkeligt. Hvad er ifølge de traditionelle lærebøger i økonomi svaret på denne udfordring? Lønforhøjelse!

I neoklassisk udbudsteori, som ministeriet og tænketankene tager afsæt i, er der ikke analytisk forskel på arbejdskraft og bananer: Sæt prisen op, så skal udbuddet nok følge med.

Men pudsigt nok har jeg ikke hørt en eneste repræsentant fra disse institutioner anbefale en klækkelig lønforhøjelse til sygeplejerskerne. Hvorfor gælder den traditionelle teori og politikanbefaling ikke her? Det gør den jo i den grad, når kontanthjælpsmodtagere skal i arbejde. Her er det godt nok ikke højere løn, men lavere understøttelse, som et enigt kor af økonomer anbefaler. Der tales tydeligvis med to tunger her.

I den aktuelle konflikt, der handler om løn- og arbejdsvilkår for sygeplejepersonalet i dag, vil udfaldet af konflikten sende et signal til den yngre generation om arbejdsvilkårene i fremtiden. Her bør der være en enkelt embedsmand i Finansministeriet, der erindrer lærerkonflikten i 2013, som også betød, at færre søgte ind på læreruddannelsen. Det gik helt galt, har undervisningsministeren efterfølgende erkendt.

Så hav dette i erindring i Finansministeriet og Sundhedsministeriet – for vi havner alle på sygehuset før eller senere. Og her rækker et honninghjerte som julegratiale til sundhedspersonalet ikke.

Jesper Jespersen, professor emeritus i samfundsøkonomi

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Morten Wieth

Et godt indlæg. Jeg kan kun finde en smutter: “tænketanken Cepos”. CEPOS er ikke nogen tænketank. CEPOS er en interesseorganisation. Man kan ikke forvente at interesseorganisationer udtaler sig i strid med de interesser, de bliver betalt for at varetage.

Peter Gløde, Hans Larsen, Steen K Petersen, Jan Damskier, P.G. Olsen, Steffen Gliese, Egon Stich, Poul Reynolds, Thomas Tanghus, Poul Simonsen, Eva Schwanenflügel og Ingrid Olsen anbefalede denne kommentar

Udbudsprincippet gælder kun når det gavner finansjonglørene, dem der arbejder hårdt for at kunne opfylde drømmen om en rumrejse og lignende gespengster, dem der ikke bidrager til forbedring af folks levevilkår og overlevelse.

Carsten Munk, Steen K Petersen, Ove Skildal Nielsen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jens Voldby Crumlin

Den indlysende grund til at Cepos aldrig vil anbefale generel højere løn til sygeplejerskerne er at de arbejder i den offentlige sektor som for enhver pris skal formindskes til fordel for privathospitaler, Her er det ikke noget problem med udbudsteorien fordi denne sektor skaber privat profit og lønsystemet garanteret er baseret på et et langt mere individuelt lønsystem som forhindre kollektive forhandlinger og solidaritet. I øvrigt er Cepos en skattesponsoreret neoliberal tænketank som er skabt af centrale personer fra den politiske og økonomiske elite. Den har helt grotesk fået prædikatet almennyttig og bidragyderne kan derfor trække deres bidrag fra i skat.

Bo Mussmann, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Morten Søfting

Når der skal tiltrækkes kvalificeret ledere til de offentlige virksomheder er der ingen grænser for hvad de får tilbudt af løn og fratrædelsesordninger. At de efterfølgende, alligevel ikke kan kende forskel på deres eget og statens hævekort er åbenbart et karaktertræk, der er mere udbredt på ledelsesgangene end på sygehusets afdelinger.

Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Anne Katrine G. Gelting, Steffen Gliese og Egon Stich anbefalede denne kommentar

Gid økonomer ville gå ind i den dialog. Ville gerne høre deres modsvar

kirsten toft

En god pointe at se på sygeplejerskernes efterspørgsel efter job. Og så bliver det i øvrigt spændende at se, hvornår Danske Regioner har tænkt sig at tage ansvar for at få sygehusvæsenet op i fulde omdrejninger igen. Det er trods alt regionerne og ikke Dansk Sygeplejeråd, som vi som skatteydere betaler for at få det til at fungere.

Vi har et problem med ulige løn i det kønsopdelte arbejdsmarked, og vi er derfor nødt til at tale om hvilke systembevarende kræfter der er i spil for at undgå ligeløn, ellers lykkedes det ikke at få rykket på lønforskellene mellem de kvinde- og mandedominerede fagområder, en forskel som i dag udgør 15 procent. Naturligvis skal sygeplejerskerne ikke have mindre i løn, ikke i 2021. Siden tresserne har sygeplejerskerne fået mindre pga. tjenestemandsreformen, i halvtreds år. De penge har de pumpet ind i samfundet. Med andre ord ejer sygeplejerskerne en pæn del af landets nuværende overskud. Det er kun rimeligt at de nu får dividende af de penge. Sygeplejerskerne har knoklet 140 % og stres ødelægger helbredet.

Det er en fejltagelse at tro at Cepos har nogle høje idealer, tværtimod, de er en lobbyvirksomhed der er købt og betalt, det handler om ulighedsskabelse, om at flytte pengene op til overklassen. Ligeså med de traditionelle udbudsøkonomer i Finansministeriet, de arbejder for de rigeste. Det handler om at beskytte de velhavendes formuer, om at skabe mere ulighed.

Alle dem som har knoklet i coronatiden skal have en fair del af samfundskagen. Derfor skal uligheden formindskes. Det er det som sygeplejerskerne kæmper for. Men både regeringen og dem med formuer vil gøre alt de kan for at undgå en anden fordeling. I stedet for pumper regeringen firecifrede milliardbeløb ud til erhvervslivet og bankerne. Pengene ender ude hos aktionærerne ude i skattely. Pengene ryger ud fra staten og op til toppen. Er det sådan det skal fortsætte?

Man kan roligt sige at de penge som sygeplejerskerne i halvtreds år har investeret i samfundet, giver dem en hel del mere at skulle have sagt end f.eks. lobbyvirksomheden Cepos. Kort sagt handler artikler fra Cepos altid om hvor meget de socialt set kan ødelægge. Cepos' skriverier har altid det samme samfundsnedbrydende formål, at smadre sammenholdet, skabe ulighed samt fattigdom, de er en kræftsvulst i samfundet og forhindrer borgermagt - demokrati.

I praksis er læserne ofte afhængige af de oplysninger, som enten medierne leverer, ligeledes magtelitens medløbere, nedskærings-tænketanke, eller milliardærernes lobbyfirmaer såsom Cepos. Danmark er pga. den enorme rigdom et af de lande hvor milliardærerne bruger flest penge på at fordreje demokratiet, medierne og folketingsvalg. Det handler om de ekstreme formuer de rige poster i lobbyfirmaer, og hvor meget propaganda vi alle bliver udsat for i medierne. Liberal Alliance og lobbyfirmaet Cepos tæppebomber medierne med argumenter for at forøge uligheden i Danmark. Det handler om det neoliberale sociale nedbrydningsarbejde.

Hvem er det som får alle forbedringerne i samfundet? De går til toppen. Hvem er det som ejer landet? Toppen? Dette er vores land. Det findes kun en vej at generobre det. Vi har hundrede års erfaring med at rette op på uligheden. Det vi mangler er et sammenhold af sociale bevægelser der kæmper på vores side. Tingene vil ikke blive forbedret ved parlamentet. Socialdemokraterne har lige tilkendegivet, at de ikke vil fjerne uligheden og fattigdommen. De vil ikke standse den konstant øgede ulighed. De sender pengene ud til erhvervslivet i stedet for.

I 2016 skrev Cepos i Berlingske: "Der må forventes et fyrværkeri af reformer, ændringer af dagpengene, reformer af efterlønnen, pension, kontanthjælp, topskat mv. Der er masser af lavthængende reformfrugter. Stop af tilgang til efterlønnen, som skal fjernes, fjernelse af registreringsafgiften, 10 % lavere dagpenge, en reduktion af dagpengeperioden med et år, reduktion af dagpengesatsen for dimittender / nyuddannede."

De beregner som Cepos udfører, handler altid om at det ikke kan betale sig at ændre samfundsindretningen, medmindre det øger uligheden. Det er deres eksistensgrundlag. Alt det gylle som de rige godsejere lukker ud, det samler Cepos op og sender videre til alle medierne. Cepos er gyllespredere. Alt handler om at skabe mere ulighed. Cepos lever af det gas som kommer ud af godsejernes røv. Hvorfor blive ved med at publicere godsejernes gylle? Tjener medierne og redaktørerne penge på det? Hvor store formuer har lobbyisterne efterhånden akkumuleret rundt i verden for deres ulighedsskabende propaganda.

Cepos udtaler sig om, at det ikke kan lade sig gøre at sygeplejerskerne vinder kampen. Demokratiet bliver altid kvalt oppefra. Er det de 1,7 % af befolkningen som udgør overklassen som skal bestemme, eller er det de 60 % som udgør arbejderklassen og underklassen. Det er en demokratisk beslutning. Overklassens tjenere vil altid lave deres beregninger således at de viser at uligheden skal stige. Hver gang uligheden går op, hvilket den har gjort i fyrre år, får Cepos procenter. De enkelte medlemmer af lobbyfirmaet har nu tocifrede millionbeløb gemt væk rundt omkring i skattely.

Majken Munch, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Anne Katrine G. Gelting og Palle Jensen anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Sygeplejerskernes startløn for en 37 timers arbejdsuge i normal arbejdstid i dagtimer og inklusive pensionstillæg udgør 28.600. Hertil kommer tillæg for aften, nat m.v. Til sammenligning og på samme vilkår tjener en faguddannet godschauffør omkring 33.000 altså godt 5000 mere om måneden. Begge grupper tjener naturligvis mere når arbejdstiden forlænges med overtid og i aften/nattetimer samt på helligdage.

Men tilbage står, at vi som borgere, når vi køber sundhedsydelser, er uvillige til at betale en sygeplejerske blot noget der er i nærheden af det en vognmand må betale sine chauffører.

jesper jespersen

Tak for absolut relevante kommentarer. Jeg kunne have skrevet længere og mere udførligt; men var begrænset af 2.200 anslag.
Hvis der havde været plads ville jeg have fremhævet, at DE OFFENTLIGE SUNDHEDSUDGIFTER SOM ANDEL AF DEN SAMLEDE VÆRDITILVÆKT (bnp) ER FALDET SIDEN 2012!
Det er altså ikke fordi 'vi ikke har råd til sundhed og ordentlige lønninger'; men fordi politikerne ikke vil bevillige de nødvendige penge; men har giver skattelettelse i stedet!

Cirkeline Marlow, Hans Larsen, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er en absolut gåde, at medierne anvender tænketanke som Cepos uden varedeklarering.

Cepos er finansieret af anonyme sponsorer, der ikke vil have deres navn frem i offentligheden, og det er med god grund, for så kan der med det samme drages ubehagelige konklusioner om, at deres udtalelser bunder i rene partsindlæg og ej ekspertise.

Her er et godt eksempel:

"I dokumentarfilmen fra DR "Kampagnen mod klimaet", beskrives det også, hvordan tænketanken CEPOS er blevet fanget med fingrene i kagedåsen, da de udgav en kritisk analyse om vindmøller - hvor analysen ad omveje var finansieret af vindmølleindustriens største konkurrent, nemlig olieselskaberne. Det fremgik bare ikke af mediernes dækning af ’analysen’."

Så sent som i 2020 skrev Martin Ågerup:

"Fremtiden tegner lys, trods klimaforandringer. Det er endvidere meget vigtigere for menneskets ve og vel i fremtiden, at vi sikrer fortsat høj økonomisk vækst, end at vi får bekæmpet klimaforandringer."

https://klimamonitor.dk/debat/art7891929/Hvis-t%C3%A6nketanke-skal-tages...

Historien, hvor Cepos blev fanget med fingrene i kagedåsen, fordi analysen var finansieret af olieselskaberne, minder om at Greenpeace for nyligt fik en lobbyist fra ExxonMobil til at afsløre hvordan olieselskabet i årtier har bekæmpet klimainitiativer i USA.

Lobbyisten: "Har vi aggressivt kæmpet mod klimavidenskaben? Ja. Har vi skjult vores videnskab? Absolut ikke. Har vi slutter os til nogle af disse værste grupper for at modarbejde de tidligste klimabestræbelser? Ja, det er sandt. Men der er ikke noget ulovligt ved det. Vi passede på vores investeringer. Vi passede på vores aktionærer."

Lobbyisten fortæller endvidere, at Exxon's støtte til en CO2-afgift er et public relations trick, fordi en sådan afgift aldrig vil blive gennemført. Lobbyisten identificerede 11 amerikanske senatorer, der bliver anset for at være afgørende for Exxons lobbyarbejde.

Offentligheden fik et kig bag ExxonMobils maske, der ikke ønsker at man taler om milliarder kr. de fossile industrier har brugt til at forurene den offentlige diskussion om klimaændringer. Her ser vi det live, hvad vi har vidst har stået på i årtier. I begyndelsen af 1980'erne, var der en intern ExxonMobil rapport, der kaldte de potentielle virkninger af klimaændringerne katastrofale, men ExxonMobil begravet rapporten. De fyrede forskningsafdelingen og brugte i stedet milliarder i en massiv desinformationskampagne for at miskreditere netop den form for videnskab, som deres egne forskere havde produceret.

Rasende skovbrande i det vestlige USA og Canada fylder himlen med røg over store dele af Nordamerika. Farlig luftkvalitet blev rapporteret torsdag i Washington, Idaho, Montana, Wyoming, Colorado og Minnesota, med diset betingelser så langt øst som New York. I Californien fik en hurtigt voksende naturbrand embedsmænd til at beordre evakuering af et samfund kun 10 miles fra byen Paradise, som næsten fuldstændig blev ødelagt af en brand for tre år siden. I Oregon har den massive brand nu ødelagt et område større end New York City.

Flere landsbyer i Tyskland er næsten fuldstændig ødelagt efter massive mængder af vand, der transporterer træer og andet affald, rasede gennem dem. Der blev også rapporteret om kraftige oversvømmelser i Luxembourg og Holland, hvor tusindvis af mennesker i en sydlige provins fik besked på at evakuere torsdag.

Benægtelsen af klimaforandringerne bliver umuligt på grund af de virkninger, som vi nu ser spille ud i realtid - du kan ikke længere benægte at klimaændringerne sker, så i stedet, tyr ExxonMobil til alle andre former for taktik i deres bestræbelser på at bremse denne nødvendige overgang væk fra fossile brændstoffer. Derfor køber de bl.a. politikerne, hvilket har vist sig at være en meget effektiv strategi for at blokere klimahandling.

Olieselskaberne er ligeglade med, hvorfor vi ikke handler på klimakrisen, de vil bare sikre sig, at vi ikke reagerer. Vi er nødt til at sikre, at de ikke lykkes, ved at vi holder vores politikere ansvarlige.

Eva Schwanenflügel og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Cirkeline Marlow

Som sygeplejerske gennem 30 år, vil jeg bare sige "TAK!" Jesper Jespersen, for at gøre noget ganske simpelt, simpelt!
Jeg kan kun ønske at din klare logik, når ud, hvor alvoren ikke helt er sivet ind.
Sarah Marlow (Cirkelines mor ;-)