Læserbrev

Infrastrukturplanen asfalterer vejen til en sort fremtid

Regeringen og støttepartierne har med infrastrukturplanen haft mulighed for at indfri deres grønne løfter. Men i stedet fastlåser de fremtidige generationer i et sort samfund, hvor friheden til at vælge bilen fra er nærmest ikkeeksisterende, skriver klimaaktivister i Den Grønne Studenterbevægelse Caroline Bessermann og Eskil Nordahl Fundal
Regeringen og støttepartierne har med infrastrukturplanen haft mulighed for at indfri deres grønne løfter. Men i stedet fastlåser de fremtidige generationer i et sort samfund, hvor friheden til at vælge bilen fra er nærmest ikkeeksisterende, skriver klimaaktivister i Den Grønne Studenterbevægelse Caroline Bessermann og Eskil Nordahl Fundal

Mia Mottelson

Debat
21. juli 2021

I sommervarmen har Folketingets partier præsenteret en 161 milliarder stor aftale om udviklingen af dansk infrastruktur frem mod 2035. Og selv om vi er midt i en klimakrise med stigende temperaturer og tipping points, er en seriøs strategi for en grøn omstilling for infrastrukturen ingen steder at finde.

Finansminister Nicolai Wammen fremlagde i stedet milliardstore vejudbyggelser. Veje, som vil sætte en effektiv stopper for den grønne omstilling. At plastre vores land til med sporadisk placerede motorveje, der vil tilvejebringe mere fossil transport i hele landet og massive udledninger fra anlægsfasen, tænkte man ville afskrække andre partier, der promoverer, at de tager klimakrisen alvorligt.

Men både SF, Radikale Venstre, Venstre og Konservative er med i de massive vejinvesteringer og viser endnu en gang, hvor hurtigt de er villige til at opgive grønne løfter. Partier svømmer i grøn snak, men har ingen grøn politik på bundlinjen. Det er vælgerbedrag af værste skuffe.

For der er ikke noget, der hedder grønne veje. Heller ej klimavenlig asfalt. Og aftalen er ikke CO2-neutral. Det er usandheder, der bliver brugt som retoriske greb for at dække over, at man har indgået en aftale, der forbryder sig mod Danmarks klimamålsætninger.

Så lad talfifleri og retoriske krumspring stå som pointe for sig, og lad os tale om, hvad aftalen vil have af fundamentale konsekvenser. Aftalen løser ikke de store problemer med trængsel, støj og forurening, og at friheden til at fravælge bilen som primære transportmiddel mange steder i landet er ikkeeksisterende. Man dedikerer halvdelen af 15 års anlægsbudget til sort infrastruktur og fastlåser dermed fremtidige generationer i et vej-fikseret samfund, der bibeholder transportsektorens massive udledninger.

Så nu står vi her. Milliarder af kroner fattigere og uden udsigter til en klimasikker fremtid. Alle taler om, at de beslutninger, der skal sikre den grønne omstilling, skal tages i dag, men de nuværende politikere nægter at tage dem.

Som unge borgere står vi og må se til, mens asfalten bliver lagt til en fremtid, som vores generation ikke kan nå at redde. Må historien dømme aftaleparterne hårdt. For dette er et manifesteret klimasvigt hele vejen til 2035.

Caroline Bessermann og Eskil Nordahl Fundal er klimaaktivister i Den Grønne Studenterbevægelse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Som unge borgere står vi og må se til, mens asfalten bliver lagt til en fremtid, som vores generation ikke kan nå at redde.

Ja. I står sammen med en hel del ældre borgere, som også er dybt bekymrede.

Svend-Erik Runberg, Kirsten Fauken, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel og erik pedersen anbefalede denne kommentar