Læserbrev

Kære generation af nye mødre – få jer nogle ordentlige problemer

Karolina Bro Næss stiller sig op i køen af unge kvinder, der føler sig krænkede over ikke at blive behandlet som ligeværdige individer. Moderskabet er ikke en byrde, så tag fingeren ud af navlen og fokusér på presserende problemer, skriver forfatter Lone A. Sperschneider i dette debatindlæg
Karolina Bro Næss stiller sig op i køen af unge kvinder, der føler sig krænkede over ikke at blive behandlet som ligeværdige individer. Moderskabet er ikke en byrde, så tag fingeren ud af navlen og fokusér på presserende problemer, skriver forfatter Lone A. Sperschneider i dette debatindlæg

Mia Mottelson

Debat
27. juli 2021

Nu er det nok.

Forsiden af weekendens Information portrætterede en sur og vred mor og hendes baby. Moren, Karolina Bro Næss, beskriver senere i en artikel i avisen, hvor forfærdeligt hun oplever moderskabet med kontroltab og tab af identitet.

Karolina Bro Næss stiller sig op i køen af unge kvinder, der ikke vil finde sig i noget som helst. De føler sig krænkede over ikke at blive behandlet som ligeværdige individer.

Og nu er turen altså kommet til moderskabet. Skal skribenten, som ’har ofret sin krop ved at føde’, ovenikøbet sidde ned og ofre sin krop og amme baby i flere ensformige timer i døgnet? Og er det rimeligt, at hun ikke selv kan bestemme, hvornår hun skal skide?

Mine egne to fødsler var selvfølgelig også smertefulde. Men jeg var bogstaveligt overvældet af kærlighed til mine små rynkede børn. Og taknemmelig over det faktum, at de var velskabte.

Jeg var ikke vred. Tværtimod.

Min farmor fødte seks levedygtige børn i Hvidovre i et hus uden rindende vand og strøm. Hun blev 102 år, Hun brokkede sig ikke, men glattede på forklædet og gik i gang med dagens mange gøremål. Jeg har stor respekt for hende og andre i hendes generation.

Er det mon muligt for Karolina Bro Næss og hendes meningsfæller at tage fingeren ud af navlen og fokusere på nogle almene presserende problemer, for eksempel klimaforandringerne eller den økonomiske ulighed?

Kære Karolina: Kom ind i kampen.

Lone A. Sperschneider er forfatter

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jan Damskier

nej, det er det ikke.

Så såre sandt

Kristoffer Bunch

Kære Lone.
Det er svært ikke at beundre folk som din farmor. Som har haft megen slid og modgang, og alligevel fastholdt en positiv livsindstilling. Men der er også svært ikke at blive slået af uretfærdigheden i at netop det var mange kvinders lod, og det samfundet opdragede kvinder til: at arbejde hårdt, og smile og holde deres kæft imens. Og ja. Arbejderklassens mænd arbejdede også til de segnede (og gør i store dele af verden), men i det mindste kunne de bande og råbe af det hele, og gå på gaden, forsøge at organisere sig, uden at blive anset som "forkerte". Kvinder derimod er for meget, skal tage sig sammen eller "komme ind i kampen" som du her skriver, hvis de brokker sig, bliver kede af det, eller råber op om deres uforholdsmæssigt store del af sliddet....

Luiza Brandao, Charlotte Bond, Camila Viancos-Holst, Josephine Fog, Birgitte Johansen, Gunilla Kurdahl, Hanne Harksen , Lise Lotte Rahbek, Rikke Nielsen, Eva Schwanenflügel, Siri Reiter, Steffen Gliese og Helle Lodberg Christensen anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Esmann

Hvorfor gå børn hvis man føler at ens liv bagefter handler om barnet. Så lad da være med at få børn. Det gjorde jeg. Jeg er 68 år og har aldrig savnet dem. Jeg nyder i stedet andres børn og kan aflevere dem igen. Jeg har taget min tørn. Halvdelen af mit liv har jeg passet andres børn til stor glæde for mig og dem. Det er nu engang kvinden der føder børn og ammer dem. Så vær glad for dit barn og giv det al din kærlighed i stedet for at gå og mukke.

Steffen Gliese

Vi har en kedelig tendens til at acceptere dårligdommene, selvom vi ikke længere behøver at gøre det. Vi lever ikke i et enevældigt diktatur, hvor vore vilkår dikteres af en tyran, vi lever i et politisk pluralistisk samfund, hvor vi kan øve indflydelse, og vi burde have hinandens bedste for øje, bl.a. fordi det ikke kan undgå at være til vores eget bedste også.
Når man læser Karolina Bro Næss' indlæg, får man den tanke, at hun er blevet mor imod sin vilje, og det er hun måske også, for selvom alle de muligheder for personlig frihed, jeg nævnede først, er givne i en eller anden forstand for alle, så er der kommet en sær lyst til at efterligne andres værdier til, selvom man ikke behøver det.
Da parcelhusene bredte sig, var det klart, at mange fandt måder at kunne erhverve en bolig på, fordi det på de fleste måder var attraktivt som ramme om tilværelsen.
I dag er det ikke ligeså indlysende, hvorfor folk efter velstanden fortsætter med at jagte det samme.

Inger Jensen, erik pedersen, Eva Schwanenflügel og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Lone Abenth Sperschneider, hvorfor er det så svært at acceptere/respektere, at ikke alle har det som dig? Og at nogle godt kan opleve det som voldsomt traumatiserende at miste kontrol over eget liv.,

Ja, ja, "så skulle hun ikke have fået børn", siger du så. Men det er jo netop kernen i den problemstilling, Karolina Bro Næss, fremhæver. Moderskabet bliver italesat som det mest positive og fantastiske i verden "overvældet af kærlighed" og "Og taknemmelig".

Hvor h...... skulle hun vide fra, hvor en ekstrem voldsom ændring i hendes liv, det er endt op med. Når ingen må sige det.

Det er - stadig - et tabu, og det ses jo tydeligt på de reaktioner, der er kommet, at det er helt helt forbudt, at udtale sig på andre måder end positivt om moderskabet - for "så er hun ikke en god mor". Kan du selv se, at du nu er med til at lukke ned for en vigtig debat?

Charlotte Bond, Camila Viancos-Holst, Josephine Fog, Gunilla Kurdahl, Hanne Harksen , Lise Lotte Rahbek og Ingeborg Hesselager anbefalede denne kommentar
Anne Grete Tvede Andersen

Tja, en meget trist kronik.
Det bedste råd jeg fik og som jeg har givet videre var:
Hvil og sov når baby sover og undlad større gæste traktementer.
Og det var gode råd.
Dengang var der så heller ikke internet tidsrøvere og andet forstyrrende.
Mvh

Birgitte Johansen, Dorte Haun Nielsen og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Nogle ting skal man bare lære at elske uanset om det er rimeligt eller ej, ellers bliver livet et langt bittert og forsmået helvede......

Inger Jensen, Steffen Gliese og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Birgitte Johansen

Der er mange ting, jeg simpelthen ikke forstår!
Som f.eks. at smerten ved børnefødsler og trætheden i den efterfølgende tid skulle være tabuiseret...? Jeg har sgudda vidst siden jeg var omkring 8 år gammel, at det gjorde ondt at få børn. Besvimede efter at have set en barnefødsel på tv. Og jeg konstaterede siden ved selvsyn - i omgangskredsen - at de var nogle særdeles arbejdskrævende små størrelser. Så som teenager var jeg fast besluttet på at blive steriliseret.
Jeg fatter ganske enkelt ikke, at nogen kvinde, der er vokset op i dette samfund, har rendt rundt med Tornerose-historier inden i hovedet! Har de været spærret inde i et klædeskab med en lommelygte og 27 årgange af Familie Journalen?
Nå, men jeg blev jo så ældre - og gravid - havde et valg - og fik et barn. Og det gjorde stort set lige så ondt, som jeg havde frygtet, og du fredsens hvor var jeg træt flere år efter - og så var det i øvrigt det mest fantastiske, jeg nogensinde har taget del i, og jeg har ikke fortrudt ét sekund. Det hedder at blive voksen.
Og jeg forsøger på ingen måde at bagatellisere de strabadser, som nogle mødre gennemgår - heller ikke mine egne. Jeg mener bare ikke, at det er omverdenens skyld, at nogle får et eksistentielt chok.

Jens Juul, Anne Nielsen, Jens Thaarup Nyberg, Jacob Nicolaisen, Inger Jensen, John Johansen, Steffen Gliese og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Birgitte Johansen, uden at kende din alder, så er det jo desværre gået voldsomt tilbage med den grundlæggende livsoplysning til de opvoksende generationer, der hellere skal kende navnene på (men ikke nødvendigvis tankerne fra) 100 filosoffer.
Vi har desværre ikke været så immune overfor den i mange lag voldsomme velstandsstigning, der er foregået, og noget af prisen, man altid betaler for den, er en udbredt mangel på kendskab til almindelig levet liv.

Rikke Nielsen

Tidligere generationer af kvinder vidste godt fra barnsben, hvordan deres liv i store stræk ville forløbe - gift, få børn og holde hus... til døden os skiller. Og det var det. Og sådan blev et kvindeliv levet dengang.

Det gør det stadig mange steder i verden.

Men der er jo også et opbrud, hvor kvinder opvokser i næsten lige så frie rammer som mænd, og der mangler vi en ny fortælling omkring, hvordan det er at blive mor i et sådant liv. Eller mor og far, for far er selvfølgelig en central del af det. Vi er velsagtens i en brydningstid lige nu, hvad forælder-rollen angår, på vej mod fastlæggelsen af nye traditioner.

Derfor kan jeg godt forstå, at det kan være svært for mange kvinder, at blive så ufri.

Og samtidig også svært for mange mænd, at skulle finde en anden og stærkere omsorgsrolle - f.eks. mere barsel - end deres fædre og bedstefædre har haft.