Læserbrev

Man kan ikke forhandle med klimaet. Derfor stemmer SF og Enhedslisten nej til klimaloven

Socialdemokratiet kritiserer SF og Enhedslisten for at stemme nej til EU’s uambitiøse klimalov. Men klimaet er ikke en forhandlingspartner. Vi kan ikke gå tre fjerdedele af vejen og håbe på, at det er nok. Sådan fungerer naturen ikke, skriver tre europaparlamentarikere fra SF og Enhedslisten i dette debatindlæg
Socialdemokratiet kritiserer SF og Enhedslisten for at stemme nej til EU’s uambitiøse klimalov. Men klimaet er ikke en forhandlingspartner. Vi kan ikke gå tre fjerdedele af vejen og håbe på, at det er nok. Sådan fungerer naturen ikke, skriver tre europaparlamentarikere fra SF og Enhedslisten i dette debatindlæg

Mia Mottelson

Debat
13. juli 2021

EU’s venstrefløj har spillet en helt central rolle i at få en EU-klimalov. Derfor var det minsandten en svær beslutning, da vi i SF og Enhedslisten for nylig valgte at stemme nej til den. Og så alligevel.

For klimaloven var efter forhandlingerne endt med at være så utilstrækkelig, at vi ikke kunne forsvare at støtte den. I hvert fald ikke hvis vi tager de mennesker, vi repræsenterer, seriøst. Og det gør vi selvfølgelig.

Den 8. juli skriver Niels Fuglsang, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet, her i Information blandt andet, at »SF og Enhedslistens higen efter det perfekte giver bagslag, når det handler om klima. De må indse, at politik handler om kompromiser«.

Det er vi ganske klar over, og vi går normalt gerne langt for at finde fælles fodslag med andre. Men lige her er Niels Fuglsang på vildspor, for klimaet er ikke en forhandlingspartner. Vi kan ikke gå tre fjerdedele af vejen og så satse på, at det trods alt er nok, eller at resten kommer af sig selv. Sådan fungerer naturen ikke. Punktum.

Misforstå os ikke: Der var gode dele med i ’kompromiset’ om EU’s klimalov, flere af dem har vi selv banet vejen for – som et uafhængigt EU-klimaråd for eksempel. Men EU’s klimalov er, som Niels Fuglsang også skriver, »den vigtigste klimalov i verden«.

Og når han stiller sig tilfreds med at komme til FN’s næste klimatopmøde med den version af loven i hånden, blåstempler han, at EU fortæller verden, at vi ikke vil leve op til vores løfter fra Parisaftalen. For klimaloven rammer langt under målet.

Mens videnskabsfolk udsender advarsler om oversvømmelser, heftige vejrforhold og massedød af arter, er mange magthavere vidskræmte for at gøre det, der skal til for at standse klimaforandringerne og afværge de værste følger af dem.

Vi er nu i den pinlige situation, at det er domstole i Belgien, Tyskland, Frankrig og Holland, der via klimaretssager skal minde politikerne om deres ansvar for vores børn og børnebørns fremtid.

Niels Fuglsang skriver, at vi som danskere burde være »én samlet front på klimahandling«. I SF og Enhedslisten er vi helt enige.

Men hvis han og de andre danske parlamentarikere tog klimakrisen lige så alvorligt som os, hvis han lyttede til klimavidenskaben og indså, at man ikke kan forhandle med klimaet, så havde de også stemt klimaloven tilbage til politikernes forhandlingsbord.

Margrete Auken, Kira Marie Peter-Hansen og Nikolaj Villumsen, medlemmer af Europa-Parlamentet for SF, SF og Enhedslisten.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Palle Vinther

Jeg er skuffet. Jeg leder stadig efter gode grunde til at blive ved med at stemme til venstre for S, men SF og EL gør det vanskeligt. Bliv nu voksne. Erkend at EU er et uomgængeligt element i kampen for en mere socialistisk og retfærdig verden. Jeg synes at Auken og Villumsen bliver ved med at kludre rundt i vage tåger i stedet for at føre politik.

Jørgen Mathiasen

Foreløbig tror jeg lige, at vi skal sætte det lange lys på.
EU-kommissionen har med »Fit for 55« fremlagt et forslag til en grøn omstilling. Det skal ud over parlamentet også behandles i medlemslandene, og forslagene skal omsættes i lovtekster.

Industrilandet Tyskland, EUs største nationaløkonomi, står den 26. september over for en afgørelse mellem modernisering eller stilstand. Man vil ved den lejlighed få et praj om, hvordan befolkningerne stiller sig til den grønne omstilling, begyndende med den største i en medlemsstat.

Desuden vil man, - da det nu handler om den europæiske venstrefløj, få et praj om, hvordan vælgere i centrum-venstre ser på, at Venstrepartiets mest profilerede kandidat fører valgkamp mod de grønne vælgeres livsstil, altså har stillet sig på moderniseringsmodstandernes side.
Vi har en lang vej foran os.

Torben Wandall

Videnskaben HAR tændt det lange lys, som ikke behøver at være så langt endda for at oplyse den såkaldt lange vej der er tilbage. Skuffelse er berettiget, men ikke over de voksne der udøver forsvarlig politik.
Det er jo rigtigt at der er lang vej i forståelse af mange ting at gøre, men i tid nærmer vi os tipping-point, som vil få vores muligheder for at agere med kendte politiske værktøjer til at fordampe.
Hvis ikke seriøse politikere ind i mellem siger fra ikke mindst når verdens vigtigste demokratiske institution svigter, hvordan kan vi så som vælgere påvirke kloden ?