Kommentar

Man kan godt flage med Dannebrog om onsdagen og føre klassekamp om mandagen

Under EM har det været diskuteret heftigt, hvorvidt man kan bruge Dannebrog uden at støtte de nationalistiske og reaktionære strømninger, der også bruger det. Vi mennesker er dog ikke endimensionelle, og vi kan sagtens støtte op om klassekampen og flaget samtidig, skriver Pelle Dragsted i denne klumme
Man kan sagtens hænge Dannebrog ud ad vinduet for at støtte det danske herrelandshold om onsdagen og stå op tidligt om mandagen og slutte op under de røde fagforeningsfaner ved 3F’s blokade mod Nemlig.com.

Man kan sagtens hænge Dannebrog ud ad vinduet for at støtte det danske herrelandshold om onsdagen og stå op tidligt om mandagen og slutte op under de røde fagforeningsfaner ved 3F’s blokade mod Nemlig.com.

Martin Lehmann

Debat
15. juli 2021

»Dannebrog er et forpestet symbol på en ekstremistisk ideologi«. Sådan lød det fra den unge forfatter Harald Toksværd, da han i Politiken ærgrede sig over, at herrelandsholdets fodboldsucceser havde gjort nationalflaget allestedsnærværende i gadebilledet. Et flag, som ifølge Toksværd »stolt har knejset over slavelejre, kvindeafbrændinger og blodstænkede slagmarker samt alskens politisk, økonomisk, seksuel, religiøs og kønslig undertrykkelse«.

Få temaer kan sætte mere fut under Debatdanmark end spørgsmål, der vedrører det nationale, og højrefløjens værdikrigere fra Messerschmidt til Vermund udnyttede da også med største velbehag, at de igen fik lejlighed til at lufte deres fædrelandskærlighed og udstille venstrefløjen som åndsløse globalister.

En lignende debat om flaget og det nationale fællesskab udspillede sig samme uge i Storbritannien, efter at den venstreorienterede forfatter og debattør Owen Jones havde taget en selfie foran det engelske nationalflag, Saint George’s Cross.

Det medførte et hårdt udfald fra venstrefløjspartiet Socialist Workers Party, der belærte Jones om, at »Nationalfølelse – uanset hvor hyggeligt eller fluffy det pakkes ind – forener os med dem i toppen og sætter os op imod dem udenfor

Privilegieblindt

Jeg har i de seneste dage tænkt over, hvorfor jeg mon bliver irriteret over Toksværd og hans engelske meningsfællers modstand mod nationale symboler og de identiteter og fællesskaber, som de knytter sig til.

Det første, der falder mig ind, er privilegieblindheden. Harald Toksværd kan som majoritetsdansker nonchalant vælge flaget og det nationale fællesskab fra og vælge det til igen, hvis han ønsker det i fremtiden. Ingen sætter spørgsmålstegn ved hans ’danskhed’. Helt anderledes for minoritetsdanskere med anden etnisk baggrund, der på grund af højrefløjens mangeårige dominans i definitionen af det danske er blevet ekskluderet og må slås for deres ret til at være og blive opfattet som en del af det nationale fællesskab.

Debattører med minoritetsbaggrund som Tarek Ziad Hussein og Samira Nawa har da også peget på, hvordan fodboldfællesskabet faktisk er en lejlighed, hvor højrefløjens snævre danskhedsdiskurs udfordres. For er det ikke netop en fed fuckfinger til de splittende værdikrigere, når der flages med rødt og hvidt fra vinduerne i Nørrebros multietniske boligkvarterer?

Vi er ikke endimensionelle

Men det, der irriterer mig mest ved Toksværd og co., er, at de i mine øjne taler ned og undervurderer deres medmenneskers evne til at forstå, leve og handle i den kompleksitet, som altid er et vilkår, når vi taler om symboler, identiteter og fællesskabsfortællinger. Hverken symboler eller identiteter er jo endimensionelle. De er mangefacetterede og flertydige.

Ja, Dannebrog har vajet over slavestationer og prydet racistiske partiers plakater. Men det var også et samlende symbol i modstandskampen mod den tyske besættelse – og bliver brugt, når vi fejrer fødselsdage, i kolonihaven og til at markere sammenhold og støtte til landsholdet.

Lige så fleksibel og flertydig er nationale identiteter. De kan være reaktionære, racistiske og chauvinistiske. Men de kan også være progressive og inkluderende, som vi så det og ser det hos antikoloniale befrielsesbevægelser. Nationale identiteters indhold er historisk og politisk betinget.

Heller ikke vores identiteter som mennesker er endimensionelle. Owen Jones’ kritikere har ret, når de advarer om, at det nationale fællesskab forener os på tværs af klasser og økonomiske skel, og dermed potentielt kan skjule eller dække over de grundlæggende interessemodsætninger, der findes mellem os, der sælger vores arbejdskraft, og den elite, der køber den. Men de tager grundlæggende fejl, når de øjensynligt mener, at fordi man flager med det nationale flag eller ser sig selv som en del af et nationalt fællesskab, så bliver man samtidig blind for de klassemodsætninger, der findes inden for det nationale fællesskab, eller ude af stand til at placere sig i de klasseidentiteter og -fællesskaber, der er nødvendige for at forsvare og udvide vores rettigheder som lønarbejderklasse.

Man kan nemlig sagtens flage med Dannebrog på stadion om onsdagen, synge med på fædrelandskærlige sange med Philip Faber om fredagen og stå op tidligt om mandagen og slutte op under de røde fagforeningsfaner ved 3F’s blokade mod Nemlig.com og dets milliardærejeres grove udnyttelse af underbetalt og uorganiseret arbejdskraft. Heldigvis er vi mennesker ikke helt så primitive og endimensionelle, som man kunne tro, når man tuner ind på endnu en runde dannebrogsdebat.

Serie

Pelles position

Pelle Dragsted er tidligere politisk rådgiver og folketingsmedlem for Enhedslisten og i dag selvstændig skribent. På denne plads vil Dragsted hver anden uge dele et nyt perspektiv på verden set fra venstre.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Leif Tullberg

Kære Pelle enig i det meste, men ikke omkring Nemlig com..

Nu er det kommet så vidt at 3 F i kamp for at hverve medlemmer,
at 3 F boykotter en lovlig dansk virksomhed som i 15 år har kørt efter den danskemodel”

Nemlig com får kørt deres varer af små selvstændige vognmænd”
Der ikke har overenskomst pligt”

3 F forsøger via bølle metoder at tvinge Nemlig com til at købe varebiler selv, det er lige lykkes for 3 F at true Coop til dette.

Nemlig com har i 15 år haft overenskomst med 3 F uden en eneste sag for arbejdsretten”
Nemlig com har ingen chauffører.

De har Vognmænd som kører fuldt lovligt efter 11 kg reglen, det vil sige de skal ikke følge kollektive overenskomster”
3 F retter smed for bager, i deres iver efter at kapre medlemmer for næsen af HK..

”3F kæmper en vigtig kamp. Og har anmodet FOA om sympatikonflikt for en række faggrupper til støtte for deres sag. Det kald svarer FOA naturligvis," siger Mona Striib, forbundsformand for FOA.

Jan Villadsen 3 F bruger grove metoder, for at indfører forældede overenskomster"

Til Jan Villadsen & Per Christensen 3F,

jeg forstår ikke hvad 3F
fejre foran nemlig.com ‘s bygninger?
Nemlig.com har i 15 år haft overenskomst med 3F og 3F
har på intet tidspunkt haft sager med Nemlig Com,
Som 3F har bragt til arbejdsretten, som er det normale efter den danske model, hvis der uenigheder”

Alligevel deltager 3F aktivt i en tilsvining af
nemlig.com”

I synkront samarbejde med Politiken i mange artikler
uden dokumentation,
Som efter min opfattelse tangere bagvaskelse”

Forholdene på Nemlig com´s lager er i top, de afregner
kr. 29,100 for 37 timer og kr. 42,000 ved skiftehold.

3 F`s lokalafdeling har intet at udsætte på Nemlig Com

Arbejdstilsynet har for få måneder siden givet grønne
smileys til Nemlig Com.

Men efter Arbejdsministeren har bedt arbejdstilsynet
om at genbesøge nemlig Com,

Med ordre om at finde noget, har Nemlig Com modtaget
få mindre påtaler”

Det mærkelige ved nemlig com historien er, at det ikke
er en virksomhed, der holder sig udenfor den danske model.

3F har i årevis haft overenskomst med nemlig.com
virksomheden for lagermedarbejderne.

Det kan derfor undre, at hvis der er problemer med
arbejdsforholdene, hvorfor har 3F ikke fået dem løst via de normale faglige
kanaler?

Svaret på den gåde skal måske findes i, at der
udspiller sig et drabeligt slagsmål mellem HK og 3F om,
Hvem der fremover skal organisere medarbejderne hos Nemlig.com.

HK-formand Per Tønnesen kunne i marts melde ud, at HK
havde aftalt med nemlig com virksomheden,
at dens fremtidige logistikcentre skal dækkes af
overenskomster med HK.

Nu laver 3F protestmøder og chikanere de 1400
medarbejdere på nemlig com som er organiseret i 3F, det er helt vildt”

Ingen tager tråden op og
sætter3F på plads.

Nu er 3F`s argument at de vognmænd som bringer vare ud
fra nemlig com,

Skal fyres af nemlig com og nemlig com skal selv
købe varebiler”

Det er helt på månen, den overenskomst som 3F vil have
indført er gældende for chauffører,Der kører med 60 tons biler og er for øvrigt baseret på 5 dages uge.

Herudover findes der HK som har 7 dages
overenskomsten.

Samt 3 F´s budoverenskomst.

Den vil 3F ikke tilbyde nemlig.com vognmænd, selv om
Skagens Food med 300.000 kunder,
For kørt deres vare efter denne overenskomst, som er
en 7 dages overenskomst, med kun mindre nattillæg..

Lidt pudsigt at det transport firma der køre for
Skagens Food ejes delvist af bladhuset Politiken,
så dem skriver man ikke om..

Det er lykkes 3F at true Coop til at købe egne
varebiler, det siger mere om Coop en nogen andre”
Coop har indtil for 4 uger siden afregnet deres

Vognmænd med kr. 190 pr time”
Nemlig.com afregner 55 kr. mere pr time og har nu fra
1 juni hævet afregningen med yderligere kr. 38 pr time.

Men stadigvæk er det nemlig com vognmændene der har ansat
chaufførernes og bestemmer om de vil være organiseret.

Der er intet lovkrav om de skal være organiseret eller
følge de kollektive overenskomster, hvis de køre efter 11kg´s reglen..

Det er ikke forbudt, at afregne som Coop gjorde det,

Men naturligvis sætter det en grænse for hvad der kan blive til Chaufføren..

Men varebiler under 3500 kg.

Der køre med coli under 11 kg.

Kræver ingen tilladelse, ej heller at de skal følge de
kollektive overenskomster,

Som er gældende for varebiler under 3500 kg som ikke
opfylder 11 kgs´ reglen..

Altså i er 3F gang med et karaktermord på en
virksomhed som afregner godt og solidt og på sit lager har fuldt lovlig
overenskomst.

3 F kæmper ikke for medlemmerne, men om medlemmerne.

3 F ønsker ikke løsninger, men kun at hugge medlemmer
der er organiseret i HK..

Eller andre steder..

Jeg har sendt mails til Jan Villadsen & Per Christensen 3F,
uden svar..

Bedste hilsen.
Leif Tullberg
Med i den Danske transport branche i mere end 50 år.
Venslev 4050 Skibby.

Freddie Vindberg

Stærkt, Pelle.

Vibeke Olsen, Eva Schwanenflügel og Leif Tullberg anbefalede denne kommentar
Leif Tullberg

Alt ok undtaget henvisningen til Nemlig.com det er ideologisk propaganda..

Ja, det var dejligt at se de ofte multietniske ølsvingende forboldfans juble på Ofelia-plads og alle andre steder i Danmark. Det var fantastisk.

Men i England gik den kun indtil at deres hold tabte. Så blev både modstanderfansene (italienerne) og landets indvandre - på og udenfor banen - igen forfulgte grupper.

Rikke Nielsen, Eva Schwanenflügel, Laura Eidnes og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Harald Toxværd roder lidt i det historiske.

"Efter Den Franske Revolution i 1789 blev der i hele Europa sat fokus på fædrelandet og nationsbegrebet i forhold til det hidtidige konge- og statsbegreb. Især Slaget på Reden i 1801 blev en manifestation af den voksende danske nationsfølelse, og her kom flaget til at spille en stor rolle i den igangværende nationale bevidsthedsskabelsesproces. Dannebrog ændrede sig i løbet af 1800-tallet fra at være et udelukkende kongeligt magtsymbol til et – i første omgang især borgerligt – nationalt symbol. Flaget blev nu danskernes flag og udviklede sig efterhånden til nutidens moderne folkelige og mangfoldige symbol."

https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/dannebrog/

Dannebrog startede som kongens flag, blev derefter et nationalistisk/borgerligt symbol, men efterhånden blev det til at alle danskere brugte flaget, som Pelle skriver.

Så forsøgte højrefløjen atter at monopolisere flaget ved at bruge det i alskens politiske sammenhænge.
Men hér hopper kæden jo af, for hvorfor give dem lov til at definere hvad Dannebrog står for ?

Det er alles flag, også de, der er kommet til for nyligt, såfremt de føler sig danske, som Grundtvig engang skrev.

Bjørn Pedersen, Rikke Nielsen, Egon Stich og Kasper Pedersen anbefalede denne kommentar
Svend Jespersen

Sagen er jo, at når nogle dele af det danske samfund tidligere harcelerede mod DF’s anvendelse af Dannebrog, så blev det altid uvægerligt fulgt af beskyldninger mod partiet om alskens former for uhæderlighed og umenneskelighed. Og at alle, som måtte være enige med partiet ang. flagets rolle, befandt sig lige så langt nede på anstændighedens rangliste som DF.

Det er dejligt, at personer som Pelle Dragsted efterhånden vover at gøre op med myten om, at DF'erne har ”stjålet” Dannebrog udelukkende for at tage patent på deres egen form for danskhed. Eller, som Karen Syberg, forfatter, kønsforsker og feminist, for ca. tre år siden skrev i denne avis: ”Men Dannebrog er ikke Dansk Folkepartis flag, Dannebrog er det flag, jeg flager med, når min familie eller mine venner har fødselsdag. Dannebrog flager jeg med på Grundlovsdag, for at fejre, at vi har en grundlov, der efter min mening absolut er værd at flage for...”

Atilla Thcengiz

Det var vist en hr. Damgård der scorede et kanonmål, måske EM-turneringens bedste for jeg har ikke set alle mål, at jeg måske kan finde på at manipulere med Dannebrog af ren gejst og begejstring, længere går den ikke ;) Jeg vil helst hejse flaget af USSR til enhver festlig lejlighed :);)