International kommentar

De knælende engelske fodboldspillere er ikoner for et nyt gryende ungdomsoprør

Det engelske landshold knæler mod racisme, kritiserer økonomisk ulighed og siger fra over for Boris Johnsons hykleri. De er udtryk for et gryende, nyt ungdomsoprør i en generation, som rykker langt til venstre, skriver klummeskribent Owen Jones i denne klumme
Englands Raheem Sterling knæler ned forud for en kamp i EM-slutrunden på Wembley Stadion.

Englands Raheem Sterling knæler ned forud for en kamp i EM-slutrunden på Wembley Stadion.

Mike Egerton

Debat
17. juli 2021

I stedet for at hjemtage EM-pokalen vandt Englands fodboldlandshold noget mere værdifuldt, nemlig æren ved at udgøre nationens førende oppositionskraft.

For de fleste under 40 står toryernes Storbritannien for et dobbelt stormløb: Mod de unges økonomiske sikkerhed og deres sociale værdier.

Siden 2010, da De Konservative kom til magten, er børnefattigdommen i britiske arbejdeklassefamilier vokset med 800.000 børn til 1,3 millioner. Men da landsholdsspiller Marcus Rashford – med hans egne ord »en 23-årig sort mand fra Withington og Wythenshawe« – udskammede den britiske regering for at have sløjfet fødevarehjælp til børn fra fattige familier (der under coronanedlukningerne og i sommerferier ikke længere kunne få de gratis skolemåltider), satte han sig i spidsen for en social revolte på vegne af en udsat gruppe, der aldrig tidligere havde haft så markante talsmænd. Og det gjorde forskellen: Regeringen forlængede måltidsordningen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Niels Christensen

Dream on Owen Jones. Jones har en barnlig ungdommelig glæde ved sociale bevægelser. Så var det Podemos Spanien, så Grækenland. De forsvandt som dug for solen.