Læserbrev

De kvindelige folketingspolitikere bør tage fælles ansvar for kvindefagenes løn

De kvindelige folketingspolitikere burde stå sammen og kæmpe for bedre vilkår til de traditionelt kvindedominerede fag, både for ligestillingens, velfærdens og deres egen skyld, skriver direktør for EDUC-Design, Mogens Victor Andersen i dette debatindlæg
De kvindelige folketingspolitikere burde stå sammen og kæmpe for bedre vilkår til de traditionelt kvindedominerede fag, både for ligestillingens, velfærdens og deres egen skyld, skriver direktør for EDUC-Design, Mogens Victor Andersen i dette debatindlæg

Mia Mottelson

Debat
27. juli 2021

Den igangværende sygeplejerskestrejke mangler de rette værktøjer og opbakning fra et samlet Folketing. Samtidig er strejkevåbnet ikke egnet til den del af arbejdsmarkedet, fordi regionerne ikke uden videre kan hive penge op af kassen.

Her kan man så undre sig over, at de, der kan gøre noget, og særligt de kvindelige folketingspolitikere, sidder på deres hænder.

De eneste, der kan løse konflikten, er Regeringen og Folketinget.

I øvrigt det samme Folketing, der for ikke mange uger siden storsmilende meddelte, at de ville bruge op mod 200 milliarder på det, der vurderes som en nødvendig investering for at sikre velfærden. Det er varm luft, når politikerne alle vil sikre og styrke velfærdssamfundet, men i praksis ikke gør det, selv om det ligger lige til højrebenet.

Selv en markant mindre investering i velfærdssektoren vil sikre velfærden og kan sagtens finansieres. Det ville være oplagt at skule til udviklingen på boligmarkedet, men tilsyneladende ønsker ingen politikere at regulere dette marked, selv om de ikke er blege for at gribe ind i løndannelsen.

Desværre er der ikke mange kvindelige folketingspolitikere, der oplevede 68-oprøret. Det er beklageligt, da de ellers ville vide, at solidaritet dengang var et væsentligt begreb, som var med til at sikre sammenhængskraft og fællesskab i samfundet. Og det er ikke det eneste, der har ændret sig.

I dag er sygeplejerskernes løn ikke blot et supplement til hovedforsørgerens indkomst. Samtidig har jobbet ændret sig, og opgaverne vokset, så sygeplejerskerne i dag er en central del af behandlingsforløbene.

Det ville være positivt, hvis de kvindelige folketingsmedlemmer opdagede, at de skal løse dette lønefterslæb ved at pege på løsningerne på tværs af partiskel, både for ligestillingens, velfærdens og deres egen skyld.

De kvindelige folketingsmedlemmer har en unik mulighed for sammen at vise samarbejdsevner samt respekt for traditionelle kvindedominerede fag.

Det er samtidig en oplagt mulighed for Mette Frederiksen til at udvise lederskab, samle de kvindelige folketingsmedlemmer og sikre en bred løsning på en af tidens store velfærdsproblemer. Det er der både mening og formentlig også stemmer i.

Mogens Victor Andersen, direktør EDUC-Design

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Godt forslag.
Håber at MF vil overraske og tage fat i en genforhandling af den tåbelige løninddeling fra 1969. Men.......

Søren Kristensen

Jeg kan ikke rigtigt gennemskue om sygeplejerskerne virkelig har brug for mere i løn eller om det bare er symbolpolitik? Hvad koster det at være sygeplejerske i forhold til hvad det koster at være fx. politibetjent eller hvad skal vi vælge - socialrådgiver?

Freddie Vindberg

De kvindelige folketingsmedlemmer, der vil kæmpe for bedre vilkår til de traditionelt kvindedominerede fag, kan tælles på én hånd. Og Mette Frederiksen er ikke en af dem.

Det må vi tage med til kvindernes årlige festival, hvor vi bliver enige om, at have en fælles holdning til alt...(?)

Nicolaj Ottsen

Det er da nedladende over for både kvinder og mænd, at argumentere for, at kønnet somehow skulle være betydende for, om man er solidarisk med sygeplejerskerne eller ej.

»De kvindelige folketingsmedlemmer har en unik mulighed for sammen at vise samarbejdsevner samt respekt for traditionelle kvindedominerede fag.« fortæller en mand dem :)

Hvis det er så simpelt, som Louise Holck et.al fremstiller det, så må politikkerne, mænd som kvinder, da tage ansvaret på sig. Efter min mening gik sygeplejerskerne alt for tidligt i strejke, sagen løb ledelsen af hænde. De skulle have ventet til opinionen var på deres side, til folk havde haft tid til at bearbejde og forstå detaljerne og kompleksiteten. Jeg har er f.eks ikke overbevidst endnu, og har intet incitament til selv at sætte mig ind i detaljerne, så tilbage til skrivebordet. Den kurs sygeplejerskerne er på nu fører ingen vegne hen, desværre. Om de har ret eller ej, er ligegyldigt, de havde tabt det strategiske spil allerede inde de gik på gaden - det sommerferie/agurketide for god sake.

Jeg støtter en højder grundløn .. men jeg har det svært med denne brug af retorik om offerrolle og køn

For det er så Dejligt med alt den identitetspolitik.For når køn, er ens argument. Og man skal udvise Sisterhood, ved hjælp at udskamning....

Så er det ikke de saglig argumenter der er i front.. men jeg er desværre godt klar over, at bruge disse augmenter som offerrolle, kvinder og udskamning har stor vægt i debatten..

Dorte Sørensen

Kan "vi" ikke droppe offerrollen . Det er en skæv inddeling , der politisk blev vedtaget i 1969 - er det ikke på tide at få den justeret - er det ikke bare det sygeplejerskerne beder om og er gået i strejke på.
Hvorfor ikke støtte dem så de inddelinger kan justeres. Det kunne også medfører ,at flere mænd kunne se sig selv i højere grad i et et af kvindefagene. For ikke at glemme at flere ville nok søge ind i pleje og pasningssektoren - og det ville vel heller ikke være så dårligt.

MF se nu at indkald parterne til forhandling om en justering - Det ville være den bedste måde at få afsluttet den strejke på.

Den slags sammenhold på tværs af partitilhørsforhold går nok bedre, når det drejer sig om jyske motorveje.