Kommentar

Lad os lære af Sverige og beskytte lejerne – også i nybyggeriet

I Sverige faldt regeringen, fordi den ville indføre markedsleje i nybyggeriet. I Danmark har vi ladet ejendomsinvestorerne bestemme lejen i nybyggede boliger i mere end 30 år. Lad os lære af Sverige og beskytte lejerne bedre, skriver Pelle Dragsted i denne klumme
Angrebet på de svenske lejere blev for det parlamentariske grundlag i Vänsterpartiet den berømte dråbe, der fik bægeret til at flyde over, og partiet væltede statsminister Stefan Löfven, her omgivet af sikkerhedsvagter på vej til pressemøde.

Angrebet på de svenske lejere blev for det parlamentariske grundlag i Vänsterpartiet den berømte dråbe, der fik bægeret til at flyde over, og partiet væltede statsminister Stefan Löfven, her omgivet af sikkerhedsvagter på vej til pressemøde.

Ivarsson Jerker/Ritzau Scanpix

Debat
8. juli 2021

Sidste uge blev den svenske statsminister sat fra bestillingen ved et mistillidsvotum. Der kunne skrives en masse om det drama, men her skal blot nævnes det bemærkelsesværdige faktum, at regeringen faldt på et boligpolitisk spørgsmål.

Den socialdemokratiske regering ville – med støtte fra højrefløjen indføre såkaldte markedsleje i nybyggede lejeboliger. I dag er lejerne i nybyggeri beskyttet af en regulering, der betyder, at huslejen fastsættes ved en forhandling mellem lejernes organisation, Hyresgästföreningen, og udlejernes interesseorganisation. Lovændringen ville have betydet markant højere huslejer i fremtidige byggerier og ville også have smittet af på huslejerne i de eksisterende udlejningsboliger.

Angrebet på de svenske lejere blev for det parlamentariske grundlag i Vänsterpartiet den berømte dråbe, der fik bægeret til at flyde over, og partiet væltede Statsminister Löfven, der siden har opgivet planerne om markedsleje. Det sidste skal ikke mindst ses i lyset af, at et overvældende flertal af svenskerne på tværs af politiske skel bakkede op om Vänsterpartiets modstand mod markedsgørelsen af huslejerne.

Boligpolitikken er tilbage

Begivenhederne på den anden side af Øresund er interessante. For det første er det bemærkelsesværdigt, hvordan boligpolitikken er tilbage som et potent politisk felt, der kan afgøre valg og vælte regeringer. I efterkrigsårtierne – og helt op i 1980’erne var boligpolitikken et vigtigt politisk felt, ikke mindst for venstrefløjen. Men i de sidste årtier er boligspørgsmålet blevet stadig mere afpolitiseret og individualiseret. Den kollektive kamp for retten til betalelige boliger er erstattet af den enkeltes jagt på gevinst i boliglotteriet.

Men der er sket noget de seneste år, og det er ikke bare i Sverige. I Spanien er der siden finanskrisen vokset en stærk boligbevægelse frem, der har modsat sig stigende lejer og udsættelser af lejere. Og i Berlin førte omfattende protester sidste år til, at kommunen renationaliserede tusindvis af lejeboliger og satte et loft på lejestigninger i private udlejningsejendomme.

I Danmark lever boligpolitikken stadig lidt i marginenerne, men modstanden mod Blackstone-spekulanternes opkøbskampagne og protesterne mod Ghettoplanens nedrivninger af almene boliger er måske tegn på, at boligpolitikken er på vej tilbage på hovedscenen.

Schlüter lod udlejerne sætte prisen

Den svenske bolig-regeringskrise er også interessant, fordi den kaster lys på, at Sverige har holdt fast i en demokratisk og politisk regulering af huslejerne i al privat udlejning – også nybyggeriet. Og at et stort flertal af svenskerne fortsat er modstandere af at give ejendomsinvestorerne eneret til at bestemme huslejen.

For i Danmark har vi sådan set levet med markedsleje i nybyggeriet i årtier. Indtil 1991 var alle danske lejere beskyttet af huslejeregulering, som sikrede, at lejen blev på et fornuftigt niveau, der dækkede udlejers omkostninger og gav et rimeligt, men beskedent afkast på deres investeringer.

Men i sin sidste regeringsperiode lykkedes det salige Poul Schlüter at gennemføre en reform af huslejereguleringen, der betød, at udlejningsejendomme, der blev bygget efter 1991, ikke skulle være omfattet af beskyttelsen af lejere.

Konsekvensen af den reform kender vi i dag. Huslejerne og den andel af vores indtægter, som vi bruger på boligen, er steget eksplosivt, og en mindre nybygget 3V’er i København kan snildt koste på den gode side af 15.000 kr. om måneden.

Ejendomme bygget før 1999 er stadig omfattet af lejebeskyttelsen, men huller i loven betyder, at stadig flere udlejere får vristet sig fri af reguleringen og presser huslejerne op i de gamle byggerier.

Stigningen i huslejen er ikke alene en belastning af lejerne, men er også med til at presse priserne på ejer- og andelsboliger op og medvirker dermed til at gøre det stadig sværere for almindelige lønmodtagere at bo i de store byer.

Lær af Sverige

Selv om det kun er nogle få årtier siden, at vi også herhjemme regulerede huslejen i alt byggeri, ser vi det i dag nærmest som en naturtilstand, at det er markedet, der bestemmer huslejeniveauet. Men lovgivningen i Sverige og den stærke folkelige modstand mod at ændre den viser, at det faktisk er fuldt ud muligt at regulere huslejen i nybyggeriet, og at der formentlig vil være bred folkelig opbakning til at genindføre beskyttelsen af alle lejere.

Ejendomsinvestorerne vil uden tvivl råbe og true om at stoppe byggeriet af nye boliger. Men så længe investorerne sikres et beskedent afkast, er det svært at forestille sig, at de gør alvor af truslerne i en tid, hvor kapitalen har svært ved at finde investeringsmuligheder.

Boligpolitikken er tilbage, spørgsmålet er, om Mette Frederiksen og Kaare Dybvad griber bolden. Et godt sted at starte ville være at genindføre huslejereguleringen i nybyggeriet.

Serie

Pelles position

Pelle Dragsted er tidligere politisk rådgiver og folketingsmedlem for Enhedslisten og i dag selvstændig skribent. På denne plads vil Dragsted hver anden uge dele et nyt perspektiv på verden set fra venstre.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Claus Bødtcher-Hansen

08/jul/2021

Ja, Asocialdemokraterne og
de øvrige borgerlige partier
vil alene gavne “Das Kapital”,
uanset hvad de kalder det :-( !

Med bekymret hilsen
Claus