Kronik

Vi må hæve kvote 2-optaget til 50 procent på landets videregående uddannelser

Hvis regeringen hæver kvote 2-optaget til 50 procent, viser det unge, at stress og selvmedicinering ikke hører hjemme i vores uddannelsessystem. Derudover vil det øge diversiteten og vise, at der er plads til alle på landets videregående uddannelser, skriver studerende Ane Emme i dette debatindlæg
Mange unge oplever stress eller tager præstationsfremmende midler for at klare sig godt fagligt og komme videre i uddannelsessystemet. Hvis regeringen hæver kvote 2-optaget til 50 procent, vil I vise vores unge, at stress og selvmedicinering ikke hører hjemme i vores uddannelsessystem, og at der er plads til alle på landets videregående uddannelser.

Mange unge oplever stress eller tager præstationsfremmende midler for at klare sig godt fagligt og komme videre i uddannelsessystemet. Hvis regeringen hæver kvote 2-optaget til 50 procent, vil I vise vores unge, at stress og selvmedicinering ikke hører hjemme i vores uddannelsessystem, og at der er plads til alle på landets videregående uddannelser.

Nikolaj Bransholm/Gonzales Photo

Debat
28. juli 2021

Kære Ane Halsboe-Jørgensen

For to år siden sad jeg i skrædderstilling på en boksmadras i min fars sommerhus og ventede på svar fra Københavns Universitet.

Klokken havde slået 00.01, og i hånden havde jeg min iPhone, der med KU’s køsystem på skærmen svagt lyste soveværelset op. Jeg kan huske, jeg forsøgte at trække vejret ned i maven, men kunne ikke. Det var, som om min krop havde løbet et maraton. Eller forberedte sig på at flygte.

Jeg vidste, at denne nat ville blive skæbnesvanger, for jeg havde prøvet det før. Første gang i 20’erne, denne gang som 30-årig. Men hvad jeg ikke vidste var, hvad der ventede mig på den anden side af sommerferien.

Skulle jeg tilbage til kontorstolen, der efter mange års brug havde formet sig efter min numse? Eller var jeg omsider lykkedes med at skrive en kvote 2-ansøgning, der ville få mig optaget på bacheloruddannelsen i retorik? Ville mit liv blive sat i bero endnu et år, eller kunne jeg faktisk få lov til at leve det? Sådan havde jeg det.

Jeg husker tydeligt følelsen af at bryde igennem køen på min iPhone og se velkomstbrevet fra Københavns Universitet. En lænke fæstnet over et årti slap grebet om mig, og stadig mærker jeg lettelsen, når jeg mindes min far i sommerhuset den nat poppe en flaske champagne i T-shirt og underhylere.

En alt for høj pris

I dag fik 93.388 ansøgere svar på deres ansøgning til en videregående uddannelse, og tusindvis af dem har kæmpet eller kæmper en kamp som min.

Jeg er ikke spor unik, tværtimod nærmest almindelig eller tidstypisk, for uden et højt karaktergennemsnit er det noget nær umuligt at blive optaget på mange af landets videregående uddannelser.

Det er tydeligt, at præstationskulturens betydning er eksponentielt stigende blandt vores unge, hvor flere oplever stresssymptomer, mens andre indtager præstationsfremmende study drugs for at klare sig bedre fagligt og komme godt videre i uddannelsessystemet. 

Jeg regner med, at ministeren også har læst artiklerne om dette?

Det kan fremstå ufatteligt, at unge medicinerer sig for at få bedre karakterer, men efter selv at have modtaget afslag på afslag på afslag, fordi jeg ikke havde et adgangsgivende karaktergennemsnit, forstår jeg dem godt.

At være ung og optaget af andet end at gå i gymnasiet kommer med en alt for høj pris, og derfor skriver jeg dette brev til ministeren med et forslag om at hæve kvote 2-optaget til 50 procent på landets videregående uddannelser. Lad mig begrunde hvorfor.

Stolelegen, man helst vil undgå

Inden ministeren afskriver præmissen for mit forslag, fordi kvote 2-optaget i dag reguleres af uddannelsesinstitutionerne selv, vil jeg bede ministeren grundigt overveje, om det ikke i stedet bør være en regeringsbeslutning – i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, forstås.

Ligesom det i 2018 var en regeringsbeslutning at afskaffe karakterbonussen på 1,08 procent (bravo!) og i 2020 at indføre kvote 2-prøven.

I har vist os, at I kan handle. Vis os det igen, så vi kan få ændret ved, at der på mange videregående uddannelser blot optages ti procent gennem kvote 2.

På min uddannelse var fire ud af 40 stole afsat til kvote 2-ansøgere. Det gør det ikke svært at sætte sig ind i, hvorfor nogle unge vælger at indtage en pille fremfor at deltage i den stoleleg, vel?

Hvorfor kvote 2-optaget bør hæves

På retorikstudiet lærer vi at tilpasse vores argumentation et publikum. Derfor forsøger jeg i dette brev at møde ministerens sikkert travle program ved at udvælge de tre bedste argumenter – blandt utallige andre gode.

Først. Hvis regeringen hæver kvote 2-optaget til 50 procent, vil I vise vores unge, at stress og selvmedicinering ikke hører hjemme i vores uddannelsessystem. I vil i stedet vise dem, at der er plads til alle på landets videregående uddannelser.

Både dem, der er fagligt modne og i en tidlig alder er afklaret med, hvad de ønsker at uddanne sig til, men i særdeleshed også dem, der ikke er, men har brug for tid, oplevelser og erfaringer til at blive det.

Mon ikke ministeren vil være enig med mig i, at det er en fordel for eksempelvis vores psykologistuderende at have livserfaring med sig ind på studiet, inden de efter fem års studietid skal ud på arbejdsmarkedet og rådgive mennesker i livskriser.

Hvis I hæver kvote 2-optaget til 50 procent, så man søger på lige vilkår med kvote 1, vil I samtidig fjerne det iboende pres, der følger med at søge om en af de få kvote 2-pladser, fordi der ikke længere vil være få, men flere pladser at søge om.

Dernæst. Hvis regeringen hæver kvote 2-optaget til 50 procent, vil I øge diversiteten og dermed fagligheden på de videregående uddannelser.

I vil bidrage til, at der optages hold af studerende med forskellige baggrunde, erfaringer og perspektiver; ressourcer, der vil øge kvaliteten af de faglige diskussioner i undervisningslokalerne, fordi de studerende, fremfor at tænke ens, vil tænke forskelligt. Lignende behov for diversitet eksisterer på arbejdsmarkedet, så hvorfor ikke starte på de videregående uddannelser?

Slutteligt. Hvis regeringen hæver kvote 2-optaget til 50 procent, vil flere studerende færdiggøre deres uddannelse.

Ifølge Danmarks Evalueringsinstitut dropper 30 procent ud af deres bacheloruddannelse. På retorikuddannelsen vil det udløse ni tomme stole – mens 81 procent af de, der er søgt ind gennem kvote 2, er afklarede med deres studievalg, fordi de uden et adgangsgivende karaktergennemsnit har måttet sætte sig grundigt ind i uddannelsen for at blive taget i betragtning til en studieplads.

Uden at have kendskab til ministeriets budgetter tror jeg, at ministeren hurtigt vil indse, at der også er økonomiske fordele ved, at de studerende gør deres uddannelse færdig.

Så kære Ane Halsboe-Jørgensen, jeg håber, ministeren har læst og lyttet og vil tage mit løsningsforslag til overvejelse, så vi i Danmark ikke længere skal vurderes som uddannelsesparate ud fra et karaktertal, men i stedet ud fra vores karakter – som mennesker.

Tak for din tid.

Ane Emme er studerende

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Louise Hansen

Hej Ane Emme

Jeg forstår godt, at det må være surt at erkende, at du ikke gjorde det godt nok, eller ikke var god nok.

Men du kommer nok til erkendelsen af det en dag.

Du er god nok nu. God nok til det, du kan. Du var ikke god nok til det, du håbede på at kunne - og det er en kamel, man lige skal sluge .

Kærlig hilsen, fjols

Fjols

Steffen Gliese

I gamle dage kunne man kvalificere sig til et højere snit igennem aktiviteter, der blev betragtede som relevante. Det burde man måske vende tilbage til
Hvad der måske er det største problem, er det manglende perspektiv på, hvad man gerne vil beskæftige sig med efter uddannelsen - altså hvordan de interesser, man har, bliver til en uddannelse efter gymnasiet, og en professionel beskæftigelse derefter.

Nicolaj Ottsen

Fint indlæg. En amerikansk professer foreslog for nogle år siden, som et modsvar til karakterræset, at sætte minimums kvalificerende karakterer (meritter) og så fordele ansøgerne efter lodtrækning, i stedet for at styre optaget via højeste karakter. Det syntes jeg er en interessant ide, med mange perspektiver.

Kollektivet Fandango, Karl Jørgensen og Miklôs Tōtfalusi anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Louise Hansen, dejligt at du er så selvbevidst...

Frederik Melving Vigil og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Nicolaj Ottsen

... eller ironisk

Eva Schwanenflügel

Det giver rigtig god mening at udvide optaget fra kvote 2.

50.000 udsatte unge har ikke en uddannelse.

I samme ombæring burde man genoptage revalidering i kommunerne, istedet for at hundse rundt med folk i diverse 'nyttejob', arbejdsprøvninger og virksomhedspraktikker.
Det kan de unge slet ikke honorere med deres ballast af problemer.

"Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job. (Undersøgelse fra Rockwool Fonden).

Trods økonomisk fremgang i samfundet har udsatte unge sværere ved at klare sig. Mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser, og færre får en ungdomsuddannelse. Det har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er et af de helt centrale politiske spørgsmål lige nu: Hvordan får man udsatte unge i job eller uddannelse."

https://www.mm.dk/artikel/trods-aartiers-fokus-50000-unge-lever-paa-kant...

Det er meget komplekse problemer, der gør sig gældende.

Man kan fx nævne, at der mangler et ordentligt efterværn for tidligere anbragte unge, at mange døjer med boligløshed, og at et større og større flertal har psykiske lidelser, samtidig med at psykiatrien kører på fælgene, og Regionerne har brugt de øremærkede beløb til psykiatrien på at afdrage gæld- med sundhedsministerer Magnus Heunickes godkendelse.

https://www.altinget.dk/artikel/minister-accepterer-omdiskuteret-brug-af...

Hvis alle skal have lige muligheder for uddannelse- og det bliver nødvendigt, for der er et svindende antal ufaglærte jobs, plus næsten alle dele af samfundet mangler uddannede medarbejdere- så skal der helt andre boller på suppen end udflytning af nogle studiepladser til provinsen.

Nikolai Frederik S. G.

Faren ved at tage udgangspunkt i sin egen oplevelse er, at når man peger på himlen, så kigger folk som Louise på fingeren.

/Jakob

N Mathiasen, Steffen Gliese, Peter Høivang og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er jo ikke en naturlov, at vi har mistet ufaglærte arbejdspladser, og det er mange steder også ganske dumt, når det f.eks. ikke kan lade sig gøre at give rejsende på hovedbanen ordentlig besked, når der indtræffer alvorlige ulykker, som sætter togdriften næsten totalt ud af funktion i mange timer, som det er sket to gange indenfor de seneste uger.
Disse job bør imidlertid tage de ansatte alvorligt, ikke som man kan se det i f.eks. England, hvor jeg ved flere lejligheder har set folk finde beskæftigelse med at tømme borde i kantiner og caféer, formodentlig som aktivering, men muligvis rent faktisk som lavtlønnede job.
Hvor heldige vi hidtil har været, kan man se af, at jeg fejlagtigt troede, at den unge mand, der ville fjerne mit tomme krus på British Museum, havde et studiejob. Det chokerede mig, at det var hans egentlige beskæftigelse - og det peger jo på det væsentlige problem: at vi ikke mangler arbejdskraft, men at vi krampagtigt forsøger at finde beskæftigelse, fordi kapitalismen ikke kan håndtere aktiviteter, der ikke kan omregnes til markedsværdier.